Mindre end tre måneder efter dele af samfundet og uddannelsessektoren lukkede ned, blev der indgået en aftale, der frem til årsskiftet giver en massiv økonomisk støtte til de virksomheder, der tager lærlinge. Aftalen indeholder flere initiativer, der bl.a. skal gøre det attraktivt for virksomheder at ansætte elever i 2020. Den giver også økonomisk tilskud for de elever, virksomhederne allerede har i praktik.

"Corona-krisen har uden fortilfælde vist, hvor fleksibelt og hurtigt arbejdsmarkedets parter og regeringen kan indgå aftaler til gavn for beskæftigelsen og for lærlinge. Det viser os, at man tager opgaven med at sikre erhvervsuddannelserne seriøst, og at man har vilje til at følge op på den politiske målsætning om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse," siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

Dækker det meste af lønnen
Fra 1. maj til 31. december 2020 får private arbejdsgivere automatisk et midlertidigt løntilskud for deres elever. Løntilskuddet gives ud over lønrefusionen fra AUB og praktikbonus fra Praktikplads-AUB.

"Aftalen gælder både de virksomheder, der allerede har lærlinge, og dem, der frem til årsskiftet indgår en uddannelsesaftale med en elev. Kort sagt betyder det for virksomhederne, at de får dækket det meste af deres lønudgifter for resten af 2020," siger Lars Kunov.

Et stærkt kort på hånden
For eleverne betyder aftalen, at de står med et stærkt kort på hånden, når de skal ud og søge praktikplads.

"For virksomhederne kan der være store fordele ved at tage en lærling nu, hvor der gives så god økonomisk støtte. Derfor er der en vigtig kommunikationsopgave i at udbrede kendskabet til aftalen, så flere virksomheder får gavn af aftalen."

"Målet er, at de godt 14.500 grundforløbselever, der skal ud og søge praktikplads, bliver taget godt imod på arbejdsmarkedet," siger Lars Kunov.

En nødvendig aftale
Flere brancher melder om fald i indgåede uddannelsesaftaler siden marts måned, hvilket ifølge Lars Kunov er helt naturligt set i lyset af, at mange har haft fokus på at drive forretning i et farefuldt og uforudsigeligt farvand.

"Det er helt naturligt, at der har været trykket på stop-knappen i mange brancher, og at man er afventende over for, hvad fremtiden bringer. Det er netop derfor, denne aftale er helt afgørende og nødvendig, fordi den gør det mere attraktivt rent økonomisk at tage en lærling, men særligt også fordi den sender et stærkt signal om, at erhvervsuddannelserne er en politisk prioritet."

Vælg efter interesse
Mens nogle brancher er hårdt ramt af krisen, er der andre, der blomstrer og finder nye veje. Fx har e-handelen oplevet en eksplosiv stigning som det mest markante vækstområde i detailhandlen, mens hotel- og restaurationsbranchen har haft vanskelige kår.

"Selvom man har valgt eller overvejer at vælge en erhvervsuddannelse inden for en branche, der pt. ser ud til at være på et lavpunkt på grund af krisen, vil jeg sige, at man skal gå efter sin interesse. Det vil nemlig være muligt at komme i skolepraktik på alle erhvervsuddannelser, så selvom der er risiko for, at det tager lidt tid at finde en praktikplads, er det ikke en stopklods," påpeger Lars Kunov.

En solid vej ind i fremtiden
Lige nu og her har krisen sat en stopper for manges fremtidsplaner. Der er bl.a. unge, der har gået med planer om et sabbatår efter gymnasiet, hvor de skulle arbejde eller rejse med rygsæk og opleve verden. Ifølge Lars Kunov er det oplagt at disse unge vejledes mod erhvervsuddannelserne.

"Det er jo lige netop nu, at de unge skal investere i deres fremtid. Især de mange studenter, der ikke er kommet i gang med yderligere uddannelse, eller de unge voksne, som ikke fik en kompetencegivende uddannelse, og hvis ufaglærte job nu er forsvundet, skal vi have i gang med en erhvervsuddannelse."

"Selvom ledigheden stiger, vil der fortsat være mangel på kvalificeret faglærte medarbejdere inden for en lang række brancher. Der er brug for faglærte, der kan bruge både hoved og hænder. Og bonussen for den enkelte er, at det er kompetencer, som kan komme en til gode resten af livet," siger Lars Kunov.

Svaret på de tre kriser

Uddannelse har i mange år været et omdrejningspunkt på besparelser, men med udgangspunkt i den aktuelle tid, ser Lars Kunov uddannelserne som et sted, hvor der uundgåeligt skal investeres.

"Vi er i en krisetid lige nu, der kan inddeles i tre: En sundhedskrise, en økonomisk krise og en klimakrise. På alle tre områder spiller erhvervsuddannelserne en afgørende rolle for, at vi som samfund kan komme helskindet igennem alle tre kriser. Det er de faglærte, som udfører de vitale arbejdsopgaver, der sikrer sammenhængskraften i vores samfund."

Den grønne genopretning

"Skal vi bakke de politiske hensigter op om, at genopretningen post corona skal være grøn, skal vi have faglærte medarbejdere med de nødvendige kompetencer. Helt aktuelt har politikerne besluttet at bruge over 30 mia. kr. på renovering af almennyttige boliger. Dertil er Femern-forbindelsen også en realitet. Bare inden for disse investeringer, bliver der brug for endnu flere faglærte, såsom håndværkere, indkøbere, logistikere mv.," siger Lars Kunov og tilføjer:

"I sidste ende er det en praktisk opgave at udføre de strategier og indsatser, der udspringer af en bæredygtig og grøn vision. Det er de faglærte, der realiserer og udfører den grønne genopretning."

Unge vælger klima

Ifølge Lars Kunov er han ikke i tvivl om, at det bliver erhvervsuddannelserne, der kommer til at gå forrest, når det kommer til at kigge ind en bæredygtig og grøn fremtid, og at dette vil have en afsmittende effekt på, hvordan erhvervsuddannelserne opfattes.

"Unge i dag er meget optagede af klimadebatten og derfor ser vi også, at det har betydning for de unge, at deres handlinger er med til at gøre en forskel. En erhvervsuddannelse taler lige ind i denne dagsorden, fordi man som faglært kan være med til at præge udviklingen, fx ved at vælge bæredygtige og klimavenlige løsninger i produktionen, i logistikken, i transporten, i materialerne mv."

På kort sigt
For at erhvervsuddannelserne lige nu og her får den ilt, der skal til, skal der, udover den økonomiske indsprøjtning til praktikpladserne, fokuseres på de elever, der ikke har fået en praktikplads endnu.

"Vi ser også meget frem til, at der i starten af efteråret skal drøftes en række tiltag, som blandt andet skal styrke det praktikpladsopsøgende arbejde, men også form og indhold af skolepraktikken, så der gives opbakning til, at skolerne kan oprette attraktive praktikcentre, der fastholder eleverne og gøder deres motivation, så de er klar til at indgå på en arbejdsplads, så snart en praktikaftale er i sigte," siger Lars Kunov.

"Samtidig skal vi også i langt højere grad end i dag have mulighed for at tilføre eleverne i skolepraktikken ekstra kompetencer fx via AMU-kurser, så de bliver endnu mere attraktive på arbejdsmarkedet," siger Lars Kunov.

"Skolepraktik skal være et attraktivt alternativ, indtil eleven får en praktikaftale."

På længere sigt

På lidt længere sigt vil erhvervsuddannelserne ifølge Lars Kunov blive præget af, at der bliver brug for nye kompetencer, og dermed for at de erhvervsrettede uddannelser udvikles og tilpasses den virkelighed, vi kigger ind i.

"På trods af krisen går udviklingen fortsat mod et behov for flere faglærte. Set i lyset af den aktuelle krise og de politiske strømninger, bliver der behov for nye kompetencer. Det betyder, at der bliver brug for at udvikle erhvervsuddannelserne og tilpasse dem til den fremtid, vi kigger ind i."

Brug for de faglærte

"Vi får hårdt brug for de faglærte i fremtiden. Det er en samfundsopgave, der skal tages dybt alvorligt. Med trepartsaftalen og de kommende drøftelser er der taget hul på et nyt kapitel i erhvervsuddannelsernes historie. Og jeg tror, at det er startskuddet på en helt ny fortælling om erhvervsuddannelsernes helt centrale betydning for vores samfund."