Digitale forelæsninger, gruppearbejde i lukkede rum på Teams eller Zoom, klasserumsundervisning uden borde og med kun halvdelen af de studerende er den nye hverdag for professor i filosofi og logik Vincent F. Hendricks fra Københavns Universitet – også kendt fra programmer som Deadline, Kontrovers og Vincent vender virkeligheden.

Den nye form for undervisning har været udfordrende, og særligt en ting står klart fra erfaringen med digital undervisning under corona: At mødes i det fysiske rum i undervisningssammenhæng er vanvittig centralt for både undervisere og studerende.

Fælles viden er lettere at etablere, når man kan se hinanden eller agere fysisk sammen fremfor at gøre det digitalt. Den grundlæggende undervisningssituation bliver ændret, når undervisningen er på Zoom eller Teams. Så kan der kun foregå én samtale, der typisk vil minde om et foredrag fra undervisernes side. Og så kan de studerende byde ind eller række hånden op virtuelt, fortæller professoren og uddyber:

"Men du kommer til at mangle hele den dialogiske måde, hvorpå undervisning og formidling fungerer, når det er sådan, at man ikke lige umiddelbart kan aflæse hinanden, lige kan bryde ind eller lige kan stille et spørgsmål."

Den traditionelle klasserumsundervisning har haft svære vilkår under corona-krisen:

"Ansigtsløs, asynkron og unaturlig dialog er blevet de nye betingelser for kommunikation. De aspekter, som vi tager som den største naturlighed, når mennesker interagerer, har fået nogle helt andre vilkår."

Professoren forklarer:

"Tænk på et klasserum. Tænk på hvordan og hvorledes, at man byder hinanden velkommen, at man lige taler om, hvad det er, vi skal igennem, at man lige kan få en hurtig historie fra en hverdag. Det kan du ikke på samme måde simpelthen fordi, at vedkommende der har taletiden er on point. Det betyder, at du er sat i rampelyset, når du er den eneste, der kan tale til forsamlingen. Og så er det jo selvfølgelig klart, at den almindelige gensidige form for dialog, gestik og ansigtsudtryk, som er vigtige i vores kommunikation, er væk," siger Vincent F. Hendricks.

Den grundlæggende præmis for undervisning er udfordret

Det fysiske møde kan noget, som det digitale ikke kan. Og det tydeliggør corona-krisen. Indlæringen er sat på prøve. Samspillet og relationen mellem underviser og studerende er påvirket. Og udvekslingen af erfaring, viden og erkendelser ser anderledes ud, fordi de studerende ikke på samme måde kan stille opfølgende spørgsmål digitalt. Det gør det svært for underviserne at gribe bolden fra de studerende og etablere fælles viden.

"Det er lettere at forpligtige hinanden på en bestemt retning, en bestemt strategi eller en bestemt lektie, når vi sidder og kigger hinanden i øjnene og siger, at vi er enige om det, og vi etablerer, hvad der er fælles viden. Fælles viden er vigtig for os som mennesker, fordi det er forudsætningen for, at vi kan koordinere og opbygge normer og tillid. Så det fysiske møde er meget centralt for os som mennesker, dels for hvordan vi skal agere, handle og gøre, men også hvordan vi skal udvikle empati, tillid og ansvar."

Også gruppearbejdet er udfordret. Ikke mindst for de studerende, men også for underviserne, der må forstyrre og afbryde de studerendes indbyrdes arbejde i stedet for at hjælpe, når de har brug for det.

"Normalt når du laver gruppearbejde, deler du folk ind i nogle klynger rundt omkring i lokalet eller ude på gangen, og så kan læreren cirkulere rundt. Det er altså svært, når du logger folk ud i nogle rum ved siden af, og så kommer man pludselig bare ind. Det svarer til, at du sparker døren ind og siger "Kan jeg hjælpe med noget?" i stedet for, at de bare lige rækker hånden op og spørger "Hey, kan du ikke lige komme herover?""

Undervisningen er under pres på flere måder. Og for professoren har hele den grundlæggende præmis for undervisningen haft udfordrende vilkår. Han forklarer, at undervisere og vejledere underviser ved at observere, hvordan klassen reagerer på det, der bliver sagt eller gjort. Og så justerer de undervisningen efter, hvordan reaktionen er. Det kan være alt fra at aflæse ansigtsudtryk og gestik til at se på, hvordan de studerende sidder placeret i lokalet, eller om der er nogen, der sidder og kigger ud ad vinduet eller i deres smartphone.

"Vi går hele tiden og tænker på det der stimuli-respons-spil, som undervisningen også er. Jeg giver stimuli, de giver respons. De giver stimuli, jeg giver respons. Så hele den grundlæggende præmis, den har haft meget tunge og besværlige vilkår."

Løsningen er en mellemvej

På Københavns Universitet har man arbejdet på forskellige løsninger til udfordringerne ved undervisningen under corona. Og selvom man gerne vil undgå at overgå til digital undervisning, er de i gang med at lave tiltag, hvor dele af undervisningen bliver digital.

Vincent F. Hendricks har indtil videre kunne gennemføre undervisningen, hvor alle var i lokalet, men sad spredt uden borde på stole med en meters mellemrum. Men de steder, hvor man kan kombinere det fysiske og digitale, der prøver de at kombinere:

"Antageligvis var en del studerende voldsomt generet af at skulle sidde med deres computer i skødet i stedet for at sidde ved et bord. Og derfor kan forelæsningsgangene synes meget lange. Den måde vi prøver at løse det på nu er ved at opdele de studerende i to, hvor halvdelen af de studerende er til stede og har fysisk undervisning, og halvdelen har det hjemme på Zoom eller Teams," fortæller Vincent F. Hendricks.

Kombinationen af det fysiske og det digitale er vejen frem for undervisning under corona-krisen. Jo mere man kan få den digitale undervisning til at ligne et klasserum, jo bedre. Og her er der inspiration at hente fra de sociale medier.

"Man skal prøve at se, om man kan udvikle en metode eller nogle modeller for undervisningen, som minder så meget om klasseundervisning, som man kan. Man kan fx skrive hurtige kommentarer til læreren, eller man kan få lov til at se de andre studerende. Det er lidt det samme som på de sociale medier, hvor de er begyndt at introducere forskellige emojis, for at folk kan give bedre udtryk for, hvad de mener, synes, håber, føler. Det er ikke bare et like. Og det er lidt det samme her."

Du er der, når du er der

Men løsningen er hverken simpel eller tilfredsstillende for alle. Og den er heller ikke uden udfordringer. Den digitale undervisningsform kræver, at de studerende har en høj grad af selvdisciplin og selvjustits for at kunne følge med i undervisningen.

"Når du lukker ned, er du alene med din opgave, slut. Ansvaret for læring kommer til at ligge meget kraftigt hos de studerende, fordi de efter undervisningen selv må sidde og finde ud af det, de ikke kunne finde ud af. De kan ikke lige spørge nogen, og der er ingen seminarer, man kan gå til. Det sætter nogle fordringer til, at du virkelig har læst på lektien hjemmefra. Du er der, når du er der, og så er der ikke så meget mere."

Professoren mener derfor ikke, at universitetet vil forfølge den digitale undervisning, når corona slipper sit tag.

"Jeg tror, man vil gå langt for at undgå, at alt overgår til digital undervisning. Så snart du beder forældre med børn i en bestemt alder om at blive hjemme, er det ikke kun skolen, der er ramt, så er det også arbejdspladser. Jeg tror, man vil prøve at gøre så meget, som man overhovedet kan for at bibringe en undervisning, som stadig er af fysisk karakter."

Den digitale dannelse er intakt

Digital dannelse er et af tidens store buzzwords. Men professoren forklarer, at det betyder, at man forstår det almenmenneskelige. Altså hvad det vil sige at være, at leve og at handle som menneske givet den sociale, kulturelle, økonomiske, men også teknologiske baggrund, som enhver generation til enhver given tid er indlejret i. Det digitale aspekt består i, at vi har en ny teknologisk kontekst med sociale medier og ansigtsløs kommunikation.

Den digitale dannelse er en central del af undervisere og vejlederes arbejde. Og det er et af de få aspekter ved undervisningen, der stadig er intakt på trods af coronas påvirkning på uddannelsessystemet.

"En af de meget væsentlige roller, som undervisningen og vejledningen skal spille, det er, som de altid har gjort: At præparere den næste generation til alt fra nøglerne til Statsministeriet, til hvem de skal stemme på til næste folketingsvalg. Det vil sige at sikre autonomi, selvstændig beslutningsdygtighed og demokratisk medborgerskab hos den kommende generation. Og den er intakt uafhængig af, at vi er overgået til det digitale."

Mens vi alle venter på, at corona slipper sit tag, må undervisere og vejledere gøre sit for at forberede de unge til fremtidens uddannelser.

"Vejledere skal lave sessions. En slags call-in-service, hvor de studerende bare kan stille spørgsmål, og man kan svare, så godt man kan. Undervisere skal præparere noget materiale, som gør sig online. Hvordan kan man fx gennemføre undervisning, hvor man stadig kan bruge tavle, hvis det er vigtigt? Jeg underviser fx i logik, og der bruger jeg tavlen hele tiden. Det er besværligt, fordi de studerende ikke kan se den, jeg kommer til at stå og skygge foran den, og jeg kan ikke flytte mig. Så man må finde nogle måder, hvorpå man kan gennemgå tingene sammen, mens vi ikke er der fysisk. Og det er altså lidt af en udfordring."