DPU's konference om aktuel vejledningsforskning plejer at foregå en novemberdag på DPU med adskillelige deltagere, networking over frokost og faglige kaffepauser. Men som alt andet, der heller ikke kan foregå, som det plejer, er konferencen rykket online. Det er dog stadig november, og jeg sidder klar foran skærmen med en kop kaffe. Og som altid driller teknikken, når det gælder.

Professor MSO i karrierevejledning Rie Thomsen byder dog hurtigt velkommen til de omkring 140 deltagere på dagens onlinekonference. Hun starter ud med en kendt joke fra komikeren Anden, der lyder som følgende: "Før var jeg tit træt og deprimeret, men så prøvede jeg elkogeren. Nu har jeg det meget bedre." Men det er ikke for sjov, professoren indleder med en joke. Hun vil nemlig sætte fokus på vejledningens uforløste potentiale ved at omtale det på samme måde:

"Før var jeg overbevist om, at jeg ikke kunne det der med uddannelse. Men så prøvede jeg vejledning, og så opdagede jeg, at uddannelse som voksen er helt anderledes end den skolegang, jeg havde som barn og ung. Det er spændende. Tak vejledning."

Og netop vejledningens (uforløste) potentiale er det gennemgående tema for dagen, der skal gøre os klogere på, hvad forskerne er optaget af lige nu.

Fastbrændthed i jobbet

"Vi behøver ikke være perfekte for at klare et job. Det er nok at se på dem, man kender, som har et job, for at forstå det."

Sådan indleder dagens keynote. Den svenske økonom Torild Carlsson forsker i arbejdsliv og karrierevejledning på Ibility Institute for Labour Market Research and Development og har skrevet bogen Äntligen Måndag (Endelig mandag).

I bogen præsenterer han begrebet 'fastbrændthed', der beskriver følelsen af at sidde fast i sit job. Det handler om at vide, at der er noget galt, men at man ikke kan sætte en finger på, hvad det er, eller hvilke værktøjer man skal bruge for at løse det. Fastbrændthed kan være en følelse, men det kan også være reelt. Uanset om det er det ene eller det andet, bliver karrierevejledning inddraget alt for sent i processen.

Karrierevejledning kan hjælpe med at søge efter en retning, så den fastbrændte kan arbejde med følelsen og opnå forståelse for, at det er det rigtige job. Andre gange får den fastbrændte information til at vælge et andet og mere rigtigt job.

Under oplægget pointerer en deltager den manglende karrierevejledning i chatten:

"Fagforeninger og a-kasser tilbyder det, men det kræver, at man er medlem. eVejledningen er primært med fokus på uddannelse. Hvor skal voksne gå hen og tale om deres lyst og deres kompetencer?"

Præcisionsmatch

I mange arbejdsmiljøer fokuserer man på svagheder og mangler ved arbejdsløse, sygemeldte og ledige. Men mange af de mangler findes også ved personer på arbejdsmarkedet. Måske svaghederne i højere grad skal findes i den måde, arbejdsmarkedet er indrettet på. Mange kender nemlig følelsen af at være presset og stresset på arbejdet, frustration over arbejdsopgaver eller manglende forståelse i relationen til arbejdspladsen.

Ifølge Torild Carlsson er der behov for en ny løsning på problemet. Det handler om at forbedre relationen mellem arbejdspladsen og individet. Og her spiller præcisionsmatching en væsentlig rolle.

Mange mennesker har aldrig fået forudsætninger for at reflektere over arbejdslivet. Selvom man går i skole i flere år og tilegner sig praktiske kompetencer, lærer man ikke at analysere sit arbejdsliv. Der er derfor behov for præcisionsmatch, hvor den enkelte skal reflektere over livs- og arbejdsværdier, færdigheder, ønsker og interesser for at finde frem til præcis det job, der opfylder betingelserne.

Karrierevejledning skal inddrages, så den enkelte kan nå at justere arbejdet, inden fastbrændtheden indtræder. Formålet er at vende forestillinger om arbejdsmarkedet, at bidrage til karrieresundhed og at få den enkelte til at sige: "Endelig mandag!"

Fastbrændt eller udbrændt?

Et spørgsmål, der går igen hos flere deltagere i chatten, er forholdet mellem fastbrændt og udbrændt. Forskeren forklarer, at udbrændthed er resultatet af, at man har været fastbrændt i længere tid. Og begrebet fastbrændthed bliver taget godt imod af deltagerne:

"Enormt berigende med den empowerment, der ligger i udtrykket fastbrændt fremfor udbrændt - giver os vejledere et spændende felt at arbejde i."

Præstationernes tyranni

Efter en pause er det tid til dagens nyhedsspots, hvor forskellige forskere kort præsenterer deres seneste forskning. Også her er der fokus på den enkeltes refleksion over livet, nemlig eksistentiel vejledning. Lektor Inger-Lise Lund Petersen fra Københavns Professionshøjskole har netop udgivet en bog af samme navn.

Lektoren fortæller, hvordan vi er udsat for præstationernes tyranni: Vi er kun noget værd i kraft af vores præstationer, ikke udelukkende i kraft af at være til. Vi lever i en konstant selvevaluering af ydre og indre krav, som er årsag til eksistentiel isolation og mistrivsel.

Denne mangel på mening skal vejledningen imødekomme. Vejledning skal hjælpe den vejledte med at sætte ord på tvivl, værdier og drømme og udvikle meningsfulde strategier, der hjælper den vejledte på uddannelsen eller i løbet af arbejdslivet.

Vejledningen skal gå fra at have valgfokus til en mere holistisk tilgang, hvor der er mulighed for at give følelserne plads. Den livslange vejledning skal styrkes, og vi skal gøre os eksistentiel filosofiske overvejelser hele livet. Dét giver Inger-Lise Lund Petersen inspiration og konkrete værktøjer til i sin nyudgivne bog.

Specialevejledning i en fremdrifts- og coronatid

De næste på skærmen er to lektorer fra DPU, Aarhus Universitet. Helle Merete Nordentoft og Pia Cort præsenterer deres indledende forskning om specialevejledning med udgangspunkt i studerende på DPU.

I specialeprocessen er der meget på spil for de studerende. Alligevel bliver de vejledt på forskellige måder. Samtidig er der spændinger og usagte forventninger til, hvad de studerende skal levere. De studerende skal gennem processen gøres parate til arbejdsmarkedet, men specialet er også et udtryk for en fordybelsesproces. Så hvordan balancerer de studerende de to elementer? Og hvordan påvirker det de studerendes specialeproces?

De to lektorer har ikke fundet forskning, der følger de studerendes specialeproces fra start til slut. Derfor vil de gøre netop det ved at få de deltagende studerende til at dokumentere processen og reflektere over den undervejs. Forskernes håb er at kunne kvalificere specialevejledningen for både studerende og vejledere.

Fra unge på kanten til unge med kant

Fra et forskningsprojekt om specialestuderende til et om de mest udsatte unge. Projektet "Unge med kant" understøtter udsatte og marginaliserede unge mellem 15-29 år, som hverken har uddannelse eller job, til at opnå selvforsørgelse og et meningsfuldt liv. Det er iværksat og ledes af EUK og gennemføres i Region Syddanmark og Region Hovedstaden.

Ph.d. studerende Bo Klindt Poulsen og lektor Rita Buhl fra VIA University College deltager i projektet og vil dykke ned i resultaterne fra projektet i Region Syddanmark, som er afsluttet i år. I projektet er der seks indsatsområder:

1. Individuelle ungeforløb for udsatte unge. Forløbene er gennemført i kædeansvar, som er en metafor for, at der bliver samarbejdet tværprofessionelt mellem KUI, EUD og andre aktører. Hvert forløb bliver fulgt tæt og vurderet hver tredje måned ud fra en progressionstaksonomi.
   
   
   
   Formålet med forløbet er at flytte den udsatte unge fra kontaktparat til erhvervsparat. De unge flytter sig typisk 1-2 faser, men hvis de frafalder en uddannelse, flytter de sig bagud.
   
   
2. Udvikling af de fagprofessionelles metoder og kompetencer, så disse taler ind i kædeansvaret. Resultatet er professionelle med større faglig præcision.
   
   
3. Udvikling af en forløbs-didaktik, så alle aktører i kædeansvaret ved, hvad der arbejdes henimod, hvilke delmål der er, hvilke aktiviteter der understøtter det, og hvordan man inddrager den unge.
   
   
4. Kommunerne har udviklet en kompetenceprofil for kontaktperson+. Resultatet er et stærkere mandat på tværs af alle led i kædeansvaret.
   
   
5. Ny praksis i og med EUD for at skabe større sammenhæng og udvide kædeansvaret. Resultatet er gode overleveringer af de unge og kontaktpersoner, der kan reagere, hvis der opstår udfordringer.
   
   
6. Kapacitetsopygning med strukturforandring. Resultatet er, at erfaringerne fra projektet bliver fremtidig praksis i flere kommuner.

Hvem er den?

Selvom projektet sikrer sammenhængende forløb for den unge, kan det skabe udfordringer i kædeansvaret. For som en deltager spørger i chatten: "Hvem er den?" Erfaringen fra projektet i Region Syddanmark er, at den, der ser problemet, er forpligtet til at handle på det og trække andre aktører ind fra kædeansvaret.

En anden deltager pointerer: "Kæden er ikke stærkere end dens svageste led."

På trods af mulige udfordringer fortæller Bo Klindt Poulsen, at projektet har haft betydning for 90 unge. For de unge har det været meningsfuldt at være i et program, der har et ønske om at hjælpe dem videre i livet. Og som en ung på 24 år har udtalt: "Det giver en lyst til livet."

Med de ord bliver de faglige oplæg og onlinekonferencen rundet af. Dog ikke uden endnu et indspark til vejledningens uforløste potentiale af Rie Thomsen. Hun undrer sig nemlig over, at når man sidder i venteværelset hos lægen, er det plastret til med plakater om støttefunktioner. Der mangler bare en om vejledning, så den kan bringes i spil for mange flere mennesker.

DPU's konference om aktuel vejledningsforskning plejer at foregå en novemberdag på DPU med adskillelige deltagere, networking over frokost og faglige kaffepauser. Men som alt andet, der heller ikke kan foregå, som det plejer, er konferencen rykket online. Det er dog stadig november, og jeg sidder klar foran skærmen med en kop kaffe. Og som altid driller teknikken, når det gælder.

Professor MSO i karrierevejledning Rie Thomsen byder dog hurtigt velkommen til de omkring 140 deltagere på dagens onlinekonference. Hun starter ud med en kendt joke fra komikeren Anden, der lyder som følgende: "Før var jeg tit træt og deprimeret, men så prøvede jeg elkogeren. Nu har jeg det meget bedre." Men det er ikke for sjov, professoren indleder med en joke. Hun vil nemlig sætte fokus på vejledningens uforløste potentiale ved at omtale det på samme måde:

"Før var jeg overbevist om, at jeg ikke kunne det der med uddannelse. Men så prøvede jeg vejledning, og så opdagede jeg, at uddannelse som voksen er helt anderledes end den skolegang, jeg havde som barn og ung. Det er spændende. Tak vejledning."

Og netop vejledningens (uforløste) potentiale er det gennemgående tema for dagen, der skal gøre os klogere på, hvad forskerne er optaget af lige nu.

Fastbrændthed i jobbet

"Vi behøver ikke være perfekte for at klare et job. Det er nok at se på dem, man kender, som har et job, for at forstå det."

Sådan indleder dagens keynote. Den svenske økonom Torild Carlsson forsker i arbejdsliv og karrierevejledning på Ibility Institute for Labour Market Research and Development og har skrevet bogen Äntligen Måndag (Endelig mandag).

I bogen præsenterer han begrebet 'fastbrændthed', der beskriver følelsen af at sidde fast i sit job. Det handler om at vide, at der er noget galt, men at man ikke kan sætte en finger på, hvad det er, eller hvilke værktøjer man skal bruge for at løse det. Fastbrændthed kan være en følelse, men det kan også være reelt. Uanset om det er det ene eller det andet, bliver karrierevejledning inddraget alt for sent i processen.

Karrierevejledning kan hjælpe med at søge efter en retning, så den fastbrændte kan arbejde med følelsen og opnå forståelse for, at det er det rigtige job. Andre gange får den fastbrændte information til at vælge et andet og mere rigtigt job.

Under oplægget pointerer en deltager den manglende karrierevejledning i chatten:

"Fagforeninger og a-kasser tilbyder det, men det kræver, at man er medlem. eVejledningen er primært med fokus på uddannelse. Hvor skal voksne gå hen og tale om deres lyst og deres kompetencer?"

Præcisionsmatch

I mange arbejdsmiljøer fokuserer man på svagheder og mangler ved arbejdsløse, sygemeldte og ledige. Men mange af de mangler findes også ved personer på arbejdsmarkedet. Måske svaghederne i højere grad skal findes i den måde, arbejdsmarkedet er indrettet på. Mange kender nemlig følelsen af at være presset og stresset på arbejdet, frustration over arbejdsopgaver eller manglende forståelse i relationen til arbejdspladsen.

Ifølge Torild Carlsson er der behov for en ny løsning på problemet. Det handler om at forbedre relationen mellem arbejdspladsen og individet. Og her spiller præcisionsmatching en væsentlig rolle.

Mange mennesker har aldrig fået forudsætninger for at reflektere over arbejdslivet. Selvom man går i skole i flere år og tilegner sig praktiske kompetencer, lærer man ikke at analysere sit arbejdsliv. Der er derfor behov for præcisionsmatch, hvor den enkelte skal reflektere over livs- og arbejdsværdier, færdigheder, ønsker og interesser for at finde frem til præcis det job, der opfylder betingelserne.

Karrierevejledning skal inddrages, så den enkelte kan nå at justere arbejdet, inden fastbrændtheden indtræder. Formålet er at vende forestillinger om arbejdsmarkedet, at bidrage til karrieresundhed og at få den enkelte til at sige: "Endelig mandag!"

Fastbrændt eller udbrændt?

Et spørgsmål, der går igen hos flere deltagere i chatten, er forholdet mellem fastbrændt og udbrændt. Forskeren forklarer, at udbrændthed er resultatet af, at man har været fastbrændt i længere tid. Og begrebet fastbrændthed bliver taget godt imod af deltagerne:

"Enormt berigende med den empowerment, der ligger i udtrykket fastbrændt fremfor udbrændt - giver os vejledere et spændende felt at arbejde i."

Præstationernes tyranni

Efter en pause er det tid til dagens nyhedsspots, hvor forskellige forskere kort præsenterer deres seneste forskning. Også her er der fokus på den enkeltes refleksion over livet, nemlig eksistentiel vejledning. Lektor Inger-Lise Lund Petersen fra Københavns Professionshøjskole har netop udgivet en bog af samme navn.

Lektoren fortæller, hvordan vi er udsat for præstationernes tyranni: Vi er kun noget værd i kraft af vores præstationer, ikke udelukkende i kraft af at være til. Vi lever i en konstant selvevaluering af ydre og indre krav, som er årsag til eksistentiel isolation og mistrivsel.

Denne mangel på mening skal vejledningen imødekomme. Vejledning skal hjælpe den vejledte med at sætte ord på tvivl, værdier og drømme og udvikle meningsfulde strategier, der hjælper den vejledte på uddannelsen eller i løbet af arbejdslivet.

Vejledningen skal gå fra at have valgfokus til en mere holistisk tilgang, hvor der er mulighed for at give følelserne plads. Den livslange vejledning skal styrkes, og vi skal gøre os eksistentiel filosofiske overvejelser hele livet. Dét giver Inger-Lise Lund Petersen inspiration og konkrete værktøjer til i sin nyudgivne bog.

Specialevejledning i en fremdrifts- og coronatid

De næste på skærmen er to lektorer fra DPU, Aarhus Universitet. Helle Merete Nordentoft og Pia Cort præsenterer deres indledende forskning om specialevejledning med udgangspunkt i studerende på DPU.

I specialeprocessen er der meget på spil for de studerende. Alligevel bliver de vejledt på forskellige måder. Samtidig er der spændinger og usagte forventninger til, hvad de studerende skal levere. De studerende skal gennem processen gøres parate til arbejdsmarkedet, men specialet er også et udtryk for en fordybelsesproces. Så hvordan balancerer de studerende de to elementer? Og hvordan påvirker det de studerendes specialeproces?

De to lektorer har ikke fundet forskning, der følger de studerendes specialeproces fra start til slut. Derfor vil de gøre netop det ved at få de deltagende studerende til at dokumentere processen og reflektere over den undervejs. Forskernes håb er at kunne kvalificere specialevejledningen for både studerende og vejledere.

Fra unge på kanten til unge med kant

Fra et forskningsprojekt om specialestuderende til et om de mest udsatte unge. Projektet "Unge med kant" understøtter udsatte og marginaliserede unge mellem 15-29 år, som hverken har uddannelse eller job, til at opnå selvforsørgelse og et meningsfuldt liv. Det er iværksat og ledes af EUK og gennemføres i Region Syddanmark og Region Hovedstaden.

Ph.d. studerende Bo Klindt Poulsen og lektor Rita Buhl fra VIA University College deltager i projektet og vil dykke ned i resultaterne fra projektet i Region Syddanmark, som er afsluttet i år. I projektet er der seks indsatsområder:

1. Individuelle ungeforløb for udsatte unge. Forløbene er gennemført i kædeansvar, som er en metafor for, at der bliver samarbejdet tværprofessionelt mellem KUI, EUD og andre aktører. Hvert forløb bliver fulgt tæt og vurderet hver tredje måned ud fra en progressionstaksonomi.
   
   
   
   Formålet med forløbet er at flytte den udsatte unge fra kontaktparat til erhvervsparat. De unge flytter sig typisk 1-2 faser, men hvis de frafalder en uddannelse, flytter de sig bagud.
   
   
2. Udvikling af de fagprofessionelles metoder og kompetencer, så disse taler ind i kædeansvaret. Resultatet er professionelle med større faglig præcision.
   
   
3. Udvikling af en forløbs-didaktik, så alle aktører i kædeansvaret ved, hvad der arbejdes henimod, hvilke delmål der er, hvilke aktiviteter der understøtter det, og hvordan man inddrager den unge.
   
   
4. Kommunerne har udviklet en kompetenceprofil for kontaktperson+. Resultatet er et stærkere mandat på tværs af alle led i kædeansvaret.
   
   
5. Ny praksis i og med EUD for at skabe større sammenhæng og udvide kædeansvaret. Resultatet er gode overleveringer af de unge og kontaktpersoner, der kan reagere, hvis der opstår udfordringer.
   
   
6. Kapacitetsopygning med strukturforandring. Resultatet er, at erfaringerne fra projektet bliver fremtidig praksis i flere kommuner.

Hvem er den?

Selvom projektet sikrer sammenhængende forløb for den unge, kan det skabe udfordringer i kædeansvaret. For som en deltager spørger i chatten: "Hvem er den?" Erfaringen fra projektet i Region Syddanmark er, at den, der ser problemet, er forpligtet til at handle på det og trække andre aktører ind fra kædeansvaret.

En anden deltager pointerer: "Kæden er ikke stærkere end dens svageste led."

På trods af mulige udfordringer fortæller Bo Klindt Poulsen, at projektet har haft betydning for 90 unge. For de unge har det været meningsfuldt at være i et program, der har et ønske om at hjælpe dem videre i livet. Og som en ung på 24 år har udtalt: "Det giver en lyst til livet."

Med de ord bliver de faglige oplæg og onlinekonferencen rundet af. Dog ikke uden endnu et indspark til vejledningens uforløste potentiale af Rie Thomsen. Hun undrer sig nemlig over, at når man sidder i venteværelset hos lægen, er det plastret til med plakater om støttefunktioner. Der mangler bare en om vejledning, så den kan bringes i spil for mange flere mennesker.