Siden engang i 00'erne har vi været klar over, at "det sociale" er vigtigt på de videregående uddannelser. Det sociale har været en del af løsningen i de skiftende agendaer de seneste 20 år, uanset om den har handlet om at undgå frafald, sikre bedre gennemførsel og nu om at skabe trivsel.
Særligt i studiestarten kom der fokus på "det sociale" ofte som en dikotomisk pendant til "det faglige". Studiestartsprogrammer har mange steder et fagligt og et socialt spor, og tutorer er enten "faglig tutor" eller "social tutor". Det sociale foregår ved siden af det faglige – i fritiden. De sociale aktiviteter er lig med sjov og hygge, rundbold, udflugt, quiz-night, grill-aften – og naturligvis den obligatoriske rustur i en spejderhytte. Logikken er, at det sociale får de tørre, individuelle faglige aktiviteter til at glide ned.
Udfordringen ved den logik er, at det sociale kit, man forsøger at etablere med disse aktiviteter, kommer til at centrere om aktiviteter, præferencer og smag, som ikke i sig selv har noget at gøre med det, de enkelte deltagere netop er fælles om: at være studerende på fysik-, tysk-, jura- eller sygeplejerskestudiet.
Tværtimod bliver de afkoblede sociale aktiviteter passagen til det faglige fællesskab, som de fleste nye studerende glæder sig til at blive en del af. Mange nye studerende har oplevet, at deltagelse i fx rusturen var et must for at undgå en social marginalisering på uddannelsen.
Fra "social versus faglig" til "faglige fællesskaber"
På det humanistiske fakultet på Syddansk Universitet forsøger vi at gå en ny vej.
Faglige netværk er ikke kun noget, der rimer på jobmuligheder og karriere – noget, som fremmer dine muligheder for et godt arbejdsliv. Faglige netværk eller faglige fællesskaber, som vi kalder det, er en vigtig forudsætning for et godt uddannelsesforløb. Argumenterne står i kø. Vi vil nævne tre af dem, som ligger os mest på sinde:
Afindividualisering af almene udfordringer: I en tid, hvor individualiseringstendenser og internalisering af uddannelses- og karrieremæssige bekymringer fylder hos ungdomsgenerationen, er stærke faglige fællesskaber en af de væsentligste kilder til at afindividualisere disse følelser, så udfordringerne bliver et fælles anliggende.
Social retfærdighed: Vi optager mange studerende på uddannelsesinstitutionerne, som er i tvivl om, hvordan de skal begå sig, og hvad der forventes af dem. Særligt mønsterbrydere tolker tvivl og fejltrin som fiaskoer og et udtryk for, at de ikke hører til. Er man en del af et stærkt fagligt fællesskab, giver det mulighed for at få øje på egne og andres ressourcer, adgang til flere erfaringer, nye og nuancerede refleksioner, støtte og opmuntring.
Faglige fællesskaber styrker motivationen for at studere: Når det at studere foregår i et fællesskab, og studierelaterede oplevelser, tanker og følelser bliver delt i fællesskabet, styrker det de kilder til sund og holdbar motivation, vi kender fra motivationsforskningen. Her tænker vi særligt på følelsen af kompetence (selv-efficacy), autonomi (som bl.a. styrkes af at blive anerkendt) og samhørighed (med andre, men også med den kontekst vi er sammen om).
Vi vejledere og vores uddannelsesinstitutioner skal have som mål at skabe stærke faglige fællesskaber. Og ikke bruge vores ressourcer på at hjælpe de studerende sammen i ikke-faglige sociale relationer – for det er de drøngode til selv.
Hvordan styrker vi faglige fællesskaber på Humaniora, SDU? Tre eksempler
Eksempel 1: Vi fremmer de faglige fællesskaber gennem digitale dialoger inden studiestart
De studerende behøver ikke at kende hinanden for at dyrke det faglige fællesskab. Faktisk behøver de ikke engang at have set hinanden i levende live. Faglige fællesskaber kan også skabes og dyrkes digitalt. Det sker i det digitale og obligatoriske studiestartskursus "How to Uni".
I How to Uni skriver de studerende med hinanden allerede fra tre uger før studiestart. De bliver flere gange i løbet af kurset bedt om at reflektere over kursets temaer. Refleksionerne skal de skrive i et indlæg i et Discussion Board, og vi beder dem respondere på medstuderendes indlæg.
Diskussionerne kredser om vores refleksionsspørgsmål, der alle relaterer sig til den uddannelses- og universitetsverden, de nye studerende er på vej ind i. Og som vi skal se i to eksempler, er de studerende ikke bange for at udtrykke usikkerheder og tvivl, fx om studiemæssige udfordringer og sociale forventninger.
How to Uni: Studerendes refleksioner om studievaner og strategier Hvad bliver din studievane-udfordring, og hvilke studiestrategier vil du forsøge dig med i den første tid? Giv mindst to af dine medstuderende respons på deres refleksioner. Maja: "Min største udfordring er nok, at jeg gerne vil gøre det hele til UG kryds og slange, og at fejl nærmest kan virke ødelæggende. Jeg har svært ved at gøre noget halvt. Samtidig har jeg også svært ved at spørge om hjælp. Strategimæssigt vil jeg prøve at spørge ind til det, jeg ikke forstår (og forsøge) at lære, at det er okay, at det hele ikke er til punkt og prikke." Benjamin: "Det kender jeg virkelig til. At ville gøre alt så perfekt. Det er også meget udfordrende på uni, hvor man skal læse så meget, og hvor man helt sikkert støder på noget, man ikke forstår. Så tricket er at få involveret sin studiegruppe, så man ikke ender med at blive væk fra timen." Anne Sofie: "Jeg tror det er vigtigt, at man accepterer, at det er okay at fejle. Det er også noget, jeg selv skal arbejde med undervejs :-)" Maja: "Det er godt at høre, at jeg ikke er den eneste :-)" Jonas: "Fejl kan man vel ikke undgå, specielt ikke på tysk, medmindre man virkelig bare er inde i reglerne. Så en del fejl kommer man nok til at begå, og det er vel okay, så længe man ikke lader sig slå ud af dem :-)" |
How to Uni: Studerendes refleksioner over usikkerhed og tvivl Hvad er du stadig usikker på/spændt på/i tvivl om? Og hvem vil du tage fat på for at blive klogere? Giv mindst to af dine medstuderende respons. Anton: "Jeg er nok bare generelt meget nervøs for at skulle starte, da det er et stort ansvar. Jeg er endnu ikke nødvendigvis 100 % på, hvad jeg præcis har brug for at have styr på, for at jeg får den bedst mulige start. Jeg er også nervøs, fordi jeg bare ikke er den bedste socialt, men gerne vil bruge uni til også at udvikle mig på den front. Men det er vel bare at tage chancen." Yasmina: "Du er heldigvis ikke alene på nervøsitetsfronten, da jeg tror, at vi er mange, der er spændte på at starte og se, hvad universitetet og uddannelsen nu er for en størrelse :-) Jeg er selv meget genert omkring nye mennesker, så jeg håber, at universitetet vil hjælpe mig med at udvikle mig på den front. Men det er ligesom, du siger, det er bare at tage chancen." (Fra Discussion Boards i How to Uni). |
Et hav af digitale stemmer styrker det faglige fællesskab
Vi oplever, at de studerende er flittige ved tasterne og skriver saglige indlæg om de emner, vi beder dem reflektere over i hvert modul. De er opbakkende, hensynsfulde og støttende i deres respons til hinanden i en grad, så vi næsten må knibe os i armen, når vi sidder og læser med. Der er bogstaveligt talt tusindvis af fantastiske kommentarer, og mange rummer formuleringer som: "Jeg har det på samme måde" og "vi må hjælpe hinanden, så skal det nok gå".
Effekten af støtten bliver forstærket i fællesskabet i en grad, som de klassiske sociale relationer ikke kan opnå i samme omfang - både på grund af antallet af stemmer, men også på grund af diversiteten. Det er ikke kun ens "nye ven", der (måske, måske ikke) ligner en selv, som støtter - det er forskellige medstuderende med forskellige erfaringer, oplevelser, forudsætninger, interesser osv. Måske har de det på samme måde, måske har de ikke, men "det skal nok gå, for vi kan hjælpe hinanden".
Det er de studerendes oplevede tilstedeværelse i det faglige fællesskab, der gør refleksionsøvelserne til en af de helt store kvaliteter ved How to Uni både i forhold til afindividualisering af almene udfordringer, social retfærdighed og motivation for at studere.
Fra evalueringen af How to Uni: Studerende om de dugfriske faglige fællesskaber "Jeg er blevet mere tryg i forhold til at skulle starte, da jeg for et par uger siden var meget i tvivl om, hvorvidt jeg nu er klog nok til studiet, og om jeg mon finder nogle venner. Jeg føler, at kurset her har givet mig en forståelse af, at vi alle er i samme båd, og at det er vigtigt at være tålmodig i forhold til at skulle studere på en helt ny måde." "Dejligt at kunne se ens kommende medstuderende reflektere over studiestarten og dele bekymringer og glæder. Det var helt sikkert det, jeg fik mest ud af, da man hurtigt kan føle sig alene med de tanker/udfordringer. Det gør jeg ikke så meget mere :-)" "Refleksionsøvelserne var også fine. Ved første øvelse var jeg nervøs for at formulere noget, men nervøsiteten lagde sig fuldkommen efter øvelse 2. Jeg tror, at det har været med til at fjerne lidt af frygten for, at "mine medstuderende er klogere end mig", fordi vi har mødt hinanden online." |
Eksempel 2: Drop rusturen og gør som religionsstudier
Flere af vores uddannelser har valgt at droppe eller udskyde den klassiske hyttetur med fis og ballade og i stedet lave drøngode ryste-sammen-aktiviteter med et fagligt fokus. På religionsstudier skal de studerende på "feltarbejde" allerede på dag to, på filosofistudiet skal de studerende sammen knokle med et fagligt introducerende studiestartsprojekt, som varer hele anden uge. På vores kommunikationsuddannelser i Slagelse venter det lokale erhvervsliv med en konkret 24-timers case-competition til de nye studerende på dag to.
Ens for disse tiltag er, at relationerne, fællesskaberne og netværket knyttes sammen om det, som de studerende netop skal bruge de næste mange år på sammen. Når vi taler med de studerende om, hvad der var det bedste ved studiestarten, er det i høj grad disse aktiviteter (og ikke de festligere indslag), som bliver fremhævet. Vi mener, at den type ryste-sammen-aktiviteter bør erstatte den klassiske rustur som nøgle-begivenhed i studiestarten. Rusturen kan man arrangere for dem, der har lyst til den slags, når det faglige fællesskab er etableret.
Eksempel 3: Faglige fællesskaber gennem gruppevejledninger på 1. studieår
Vejledningsmetoder har traditionelt været fokuseret på potentialerne i mødet mellem vejleder og den enkelte studerende. I vejledningsmødet hjælper vejlederen den studerende med at nå frem til erkendelser om sig selv, sine omgivelser, muligheder, prioriteringer og valg. Men det har samtidig været den individuelle vejledningsmetodes svaghed, at de tanker, som skabes, og valg, der træffes her, opstår i en slags parallelverden (vejledningsrummet), og at de ikke udspringer i samspil med de mennesker, den studerende almindeligvis orienterer sig imod.
First Year Experience-seminarer og Uddannelsescocktail er gruppebaserede indsatser i løbet af første studieår. Her er formatet lavet til 10-20 studerende fra samme uddannelse og årgang. Vi vejledere faciliterer rammerne og indholdet, så vi kan skabe tryghed i rummet, kvalificere mødernes temaer og give plads til både den enkeltes og fællesskabets refleksioner og erkendelser. I fællesskab taler vi om temaer som motivation, valg undervejs, tvivl, svære valg, læring, kompetencer, samarbejde og mening. Faciliteringen åbner op for nogle samtaler, som de normalt ikke vil tage fat på selv. Ved at facilitere mødet mellem de studerende oplever de det faglige fællesskab som en ressource, de kan støtte sig til i hverdagen.
De studerende nyder muligheden for at diskutere og reflektere over deres studieerfaringer med deres medstuderende:
Udbytte af gruppevejledning på 2. semester: Studerende om "Uddannelsescocktail" "Det var generelt dejligt at mødes med andre studerende og tale sammen om disse ting - det er ikke noget, man normalt får mulighed for i dagligdagen." "Mit væsentligste udbytte var, at jeg blev bekræftet i, at andre studerende kan have det på samme måde som mig. Det er rart at kunne skabe en samtale om de usikkerheder, man kan støde på i sit studie." "Nu har vi snakket med hinanden og været hinandens sparringspartnere. Her kan vi alle se hinanden, og det gør det mere intimt. I klassen kigger vi på hinandens ryg." |
Den kvantitative respons taler sit tydelige sprog. 96 % af deltagerne vil anbefale andre studerende at deltage:
Faglige fællesskaber opstår ikke af sig selv
Vi har arbejdet med at styrke faglige fællesskaber i ca. fem år, digitalt og fysisk, for nye og erfarne studerende. Herfra ved vi, at fællesskaber centreret om det at være studerende, om læring og udvikling, mål og mening, mestring og tvivl er en mangel. Det er ganske enkelt ikke den slags, de studerende taler om, med mindre nogen skubber det i gang.
Når vi laver rammesatte, velfaciliterede muligheder for den slags, griber de studerende dem og kaster sig modigt ind i det – uanset om det er digitalt eller analogt. Og evalueringer viser, at de er topbegejstrede for muligheden. Mange udtrykker, at de (uden de måske var bevidste om det) har savnet lige præcis den slags fællesskabsfølelse.
Tjeklisten til studievejledere Faglige fællesskaber kommer ikke af sig selv. Vi studievejledere skal arbejde på at:
|
Vil du vide mere?
|
Referencer
Hooley, T., Sultana, R., & Thomsen, R. (2018). Career guidance for social justice.
Niemiec, C. P., & Ryan, R. M. (2009). Autonomy, competence, and relatedness in the classroom: Applying self-determination theory to educational practice. Theory and Research in Education, 7(2), 133–144.
Ravn, Ib. (2021). Selvbestemmelsesteorien.
Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2018). Self-determination theory: Basic psychological needs in motivation, development, and wellness. The Guilford Press.
Sheldon, K. (2012). Motivation: Viden og værktøj fra positiv psykologi. København: MindSpace.
Stephens, J. P., Heaphy, E., & Dutton, J. E. (2012). High-quality Connections. The Oxford Handbook of Positive Organizational Scholarship, (c), 117–135.
Sørensen, N. U., Pless, M., Katznelson, N., & Nielsen, M. L. (2017). Picture Perfect. Præstationsorienteringer blandt unge i forskellige ungdomslivskontekster. Tidsskrift for Ungdomsforskning, 17(2), 27–48.
Tinto, V. (2017). Through the Eyes of Students. Journal of College Student Retention: Research, Theory & Practice, 19(3), 254–269.
Thomsen, R. (2009). Når vejledning i fællesskaber er bedst. Vejlederforum, (4), 35–43.
Thomsen, R., Skovhus, R. B., & Buhl, R. (2013). At vejlede i fællesskaber og grupper. Schultz.
Walton, G. M., & Cohen, G. L. (2011). A brief social-belonging intervention improves academic and health outcomes of minority students. Science, 331(6023), 1447–1451.
Indstillinger for cookie-samtykke