"Du skal sørge for at netværke. Uden netværk finder du ikke en praktikplads. Uden netværk finder du ikke et job."

Vi kender flosklerne. Også dem på den helt store klinge: "Netværk forlænger dit liv." Fordi mennesker har brug for andre mennesker. Vi har brug for at føle os forbundne og for at føle os som en del af et fællesskab. Det er de færreste næppe uenige i, og det er formodentlig blevet endnu tydeligere i den seneste tid. Fordi behovet for at være en del af et fællesskab for manges vedkommende har lidt overlast i en corona-tid. Det bliver pludselig endnu mere tydeligt, om man har et netværk eller ej. Ensomhed og mistrivsel er stærkt stigende, fordi vi pludselig er så meget alene. Og hvis man overhovedet har et netværk, er det på nettet.

Når vi taler om behovet for at netværke, kan nogle af os godt slå os lidt i tøjret og tilslutte os Brinkmann, når han siger, at ”forholdet til vores venner, kærester og ægtefæller ikke skal instrumentaliseres. Vennekredsen LinkedIn-ficeres og kaldes i stedet et netværk, noget, man kan mobilisere, hvis man gerne vil have succes.”[i]

Men uanset om vi dvæler lidt ved den eventuelle modstand eller undlader at zoome helt ind på behovet for netværk på det helt alment menneskelige basale plan og i stedet for ”nøjes med” at koncentrere os mere målrettet om at netværkes betydning i vejlednings-, uddannelses- og karriereverdenen, er der formodentlig stadig noget om snakken. Netværk og at netværke er vigtigt. For en praktikplads. For uddannelse. For job. For trivsel. For samhørighed. For læring.

Hvad betyder netværk?
Men selv om de fleste af os har købt ind på, at netværk og at netværke er vigtigt, er det også en uhåndgribelig størrelse. Relationer mellem personer, virksomheder etc. kan være svære at oversætte, forklare og analysere. Og hvad betyder netværk og at netværke? Umiddelbart kan man sige, at netværk er dem, vi kender. Og at netværke er alt det, vi gør med dem, vi kender.

Slår vi op i den gode danske ordbog, betyder at netværke at skabe kontakter og netværk, især for at fremme egne interesser. Ifølge Wikipedia betyder det at pleje sit sociale netværk, bl.a. i karrieresammenhæng. Og der er endda tilføjet, at det at netværke i flere brancher betragtes som lige så vigtigt som faglige kompetencer.

Netværke kan læres
Så at netværke kan altså ses som en form for kompetence. Og så bør det vel være noget, man kan lære? Så når vi er bekendt med vigtigheden og derfor stiller krav til vores unge om at danne og bruge deres netværk, bliver vi også nødt til at gå ind i, hvad det betyder, og ikke mindst hvordan man gør. Og i øvrigt er det jo ikke bare de unge, der har brug for at lære at netværke. Mange vejledere trækker på deres netværk, når de hjælper de unge med at finde en praktikplads. Mange virksomhedskonsulenter trækker på deres netværk, når de skaffer borgerne i virksomhedspraktik. Netværk er ofte helt afgørende for at hjælpe unge i uddannelse og job. Men det at netværke er måske på mange måder også en form for tavs viden. Nogen er de fødte netværkere, og det falder dem helt naturligt. For andre er det op ad bakke og fuld af barrierer, der skal overskrides.

Netværk virker
Et nærværende og ret konkret eksempel på at arbejde med netværk og at netværke er det humanistiske fakultet på Syddansk Universitet, der forsøger at gå en ny vej for at skabe stærke faglige fællesskaber blandt de studerende. Allerede inden studiestart bliver de nye studerende inviteret ind i netværket gennem det digitale og obligatoriske studiestartskursus "How to Uni", der tager fat i refleksionsspørgsmål relateret til den universitetsverden, de er på vej ind i. Flere af SDU’s uddannelser har også valgt at droppe den klassiske hyttetur til fordel for andre ryste-sammen-aktiviteter med fagligt fokus. Hele ideen er, at de studerende bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor almene udfordringer afindividualiseres, og motivationen for at studere styrkes.

Men hvordan gør man?
Uanset om det handler om vejlederen eller de vejledte er vores ærinde i dette nummer at blive klogere på netværkets betydning. På den baggrund ønsker vi først og fremmest at give inspiration til, hvordan netværksarbejdet kan gribes an. Vi vil gerne gøre den tavse viden eksplicit. Så nettet kan blive et sikkerhedsnetværk, der kan holde hånden under flere. Som altid vil vi også stille spørgsmålstegn ved selvfølgeligheder. For er det at netværke virkelig altid en fordel? Og kunne man ikke også diskutere det forstemmende ved, at vi altid har et formål med vores relationer? Et formål, der ovenikøbet handler om at fremme egne interesser?

Når I har læst hele serien, er vores håb, at I ikke bare taler om, at netværk og at netværke er vigtigt. Så ved I også, hvordan I selv gør, og hvordan I hjælper den unge og jer selv med at netværke. Så ved I, hvordan I fjerner barrierer for både den unge og jer selv. Så ved I, hvad I skal være opmærksomme på – og være kritiske over for. Og I ved også, hvordan I skal dele jeres viden med jeres netværk. At netværke skulle simpelthen gerne være gået fra buzz til brugbar for alle i Vejlederforums netværk.

Hvem er med?

Målet er gode faglige fællesskaber - ikke studiekammerater

Rune Mastrup Lauridsen, specialkonsulent, Studievejledningen, Syddansk Universitet, og Tine Wåst Nielsen, studievejleder, Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet, underviser på vejlederuddannelsen

På det humanistiske fakultet på Syddansk Universitet sætter studievejlederne nye studerende til at skrive sammen om faglige emner allerede inden studiestart, så de får et fagligt netværk. Fordi det sociale og det faglige ikke behøver at være modsætninger. Tværtimod.

Er netværk altid en fordel?

Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Unge har forskellige ressourcer at trække på, og der er stor forskel på, hvem man har tilgængelig som netværk. Det giver uens forudsætninger i de unges valgproces, og måske får de endda også ukorrekte informationer.

Sigurd: Den fødte netværker

Alt fra en praktikplads til studiejobs og boliger har 23-årige Sigurd Thuesen fået ud af sin flair for at netværke. Men det er ikke en bevidst strategi, snarere en effekt af en nysgerrig tilgang til verden. 

Klar til virkeligheden - om netværk og networking for universitetsstuderende

Martin Jensen, AC-karrierevejleder, Studie- og karrierevejledningen, Roskilde Universitet

For mange dimittender er det svært at sætte ord på egne kompetencer, og overgangen til arbejdsmarkedet kan virke grænseoverskridende stor. Karrierevejledere på Roskilde Universitet gør nye dimittender klar til virkeligheden gennem tre forskellige trin til at netværke.

Hvordan forbereder man sig bedst?

Hanne Lund-Nielsen, karrierevejleder og udviklingskonsulent, HK Midtvest

Netværk er, når du får en forlomme, en lille fordel af at kende én, som kan åbne en adgang lidt hurtigere og enklere, end hvis du ikke kendte vedkommende. Men hvordan bliver du en god netværker?

Fra tavs viden til faglig kompetence
Gitte Shutzman, uddannelsesvejleder, KUI Albertslund

Referencer

[i] Holm, Line Tolstrup: Landet, der holdt op med at give mening. Berlingske, 2015.

"Du skal sørge for at netværke. Uden netværk finder du ikke en praktikplads. Uden netværk finder du ikke et job."

Vi kender flosklerne. Også dem på den helt store klinge: "Netværk forlænger dit liv." Fordi mennesker har brug for andre mennesker. Vi har brug for at føle os forbundne og for at føle os som en del af et fællesskab. Det er de færreste næppe uenige i, og det er formodentlig blevet endnu tydeligere i den seneste tid. Fordi behovet for at være en del af et fællesskab for manges vedkommende har lidt overlast i en corona-tid. Det bliver pludselig endnu mere tydeligt, om man har et netværk eller ej. Ensomhed og mistrivsel er stærkt stigende, fordi vi pludselig er så meget alene. Og hvis man overhovedet har et netværk, er det på nettet.

Når vi taler om behovet for at netværke, kan nogle af os godt slå os lidt i tøjret og tilslutte os Brinkmann, når han siger, at ”forholdet til vores venner, kærester og ægtefæller ikke skal instrumentaliseres. Vennekredsen LinkedIn-ficeres og kaldes i stedet et netværk, noget, man kan mobilisere, hvis man gerne vil have succes.”[i]

Men uanset om vi dvæler lidt ved den eventuelle modstand eller undlader at zoome helt ind på behovet for netværk på det helt alment menneskelige basale plan og i stedet for ”nøjes med” at koncentrere os mere målrettet om at netværkes betydning i vejlednings-, uddannelses- og karriereverdenen, er der formodentlig stadig noget om snakken. Netværk og at netværke er vigtigt. For en praktikplads. For uddannelse. For job. For trivsel. For samhørighed. For læring.

Hvad betyder netværk?
Men selv om de fleste af os har købt ind på, at netværk og at netværke er vigtigt, er det også en uhåndgribelig størrelse. Relationer mellem personer, virksomheder etc. kan være svære at oversætte, forklare og analysere. Og hvad betyder netværk og at netværke? Umiddelbart kan man sige, at netværk er dem, vi kender. Og at netværke er alt det, vi gør med dem, vi kender.

Slår vi op i den gode danske ordbog, betyder at netværke at skabe kontakter og netværk, især for at fremme egne interesser. Ifølge Wikipedia betyder det at pleje sit sociale netværk, bl.a. i karrieresammenhæng. Og der er endda tilføjet, at det at netværke i flere brancher betragtes som lige så vigtigt som faglige kompetencer.

Netværke kan læres
Så at netværke kan altså ses som en form for kompetence. Og så bør det vel være noget, man kan lære? Så når vi er bekendt med vigtigheden og derfor stiller krav til vores unge om at danne og bruge deres netværk, bliver vi også nødt til at gå ind i, hvad det betyder, og ikke mindst hvordan man gør. Og i øvrigt er det jo ikke bare de unge, der har brug for at lære at netværke. Mange vejledere trækker på deres netværk, når de hjælper de unge med at finde en praktikplads. Mange virksomhedskonsulenter trækker på deres netværk, når de skaffer borgerne i virksomhedspraktik. Netværk er ofte helt afgørende for at hjælpe unge i uddannelse og job. Men det at netværke er måske på mange måder også en form for tavs viden. Nogen er de fødte netværkere, og det falder dem helt naturligt. For andre er det op ad bakke og fuld af barrierer, der skal overskrides.

Netværk virker
Et nærværende og ret konkret eksempel på at arbejde med netværk og at netværke er det humanistiske fakultet på Syddansk Universitet, der forsøger at gå en ny vej for at skabe stærke faglige fællesskaber blandt de studerende. Allerede inden studiestart bliver de nye studerende inviteret ind i netværket gennem det digitale og obligatoriske studiestartskursus "How to Uni", der tager fat i refleksionsspørgsmål relateret til den universitetsverden, de er på vej ind i. Flere af SDU’s uddannelser har også valgt at droppe den klassiske hyttetur til fordel for andre ryste-sammen-aktiviteter med fagligt fokus. Hele ideen er, at de studerende bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor almene udfordringer afindividualiseres, og motivationen for at studere styrkes.

Men hvordan gør man?
Uanset om det handler om vejlederen eller de vejledte er vores ærinde i dette nummer at blive klogere på netværkets betydning. På den baggrund ønsker vi først og fremmest at give inspiration til, hvordan netværksarbejdet kan gribes an. Vi vil gerne gøre den tavse viden eksplicit. Så nettet kan blive et sikkerhedsnetværk, der kan holde hånden under flere. Som altid vil vi også stille spørgsmålstegn ved selvfølgeligheder. For er det at netværke virkelig altid en fordel? Og kunne man ikke også diskutere det forstemmende ved, at vi altid har et formål med vores relationer? Et formål, der ovenikøbet handler om at fremme egne interesser?

Når I har læst hele serien, er vores håb, at I ikke bare taler om, at netværk og at netværke er vigtigt. Så ved I også, hvordan I selv gør, og hvordan I hjælper den unge og jer selv med at netværke. Så ved I, hvordan I fjerner barrierer for både den unge og jer selv. Så ved I, hvad I skal være opmærksomme på – og være kritiske over for. Og I ved også, hvordan I skal dele jeres viden med jeres netværk. At netværke skulle simpelthen gerne være gået fra buzz til brugbar for alle i Vejlederforums netværk.

Hvem er med?

Målet er gode faglige fællesskaber - ikke studiekammerater

Rune Mastrup Lauridsen, specialkonsulent, Studievejledningen, Syddansk Universitet, og Tine Wåst Nielsen, studievejleder, Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet, underviser på vejlederuddannelsen

På det humanistiske fakultet på Syddansk Universitet sætter studievejlederne nye studerende til at skrive sammen om faglige emner allerede inden studiestart, så de får et fagligt netværk. Fordi det sociale og det faglige ikke behøver at være modsætninger. Tværtimod.

Er netværk altid en fordel?

Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Unge har forskellige ressourcer at trække på, og der er stor forskel på, hvem man har tilgængelig som netværk. Det giver uens forudsætninger i de unges valgproces, og måske får de endda også ukorrekte informationer.

Sigurd: Den fødte netværker

Alt fra en praktikplads til studiejobs og boliger har 23-årige Sigurd Thuesen fået ud af sin flair for at netværke. Men det er ikke en bevidst strategi, snarere en effekt af en nysgerrig tilgang til verden. 

Klar til virkeligheden - om netværk og networking for universitetsstuderende

Martin Jensen, AC-karrierevejleder, Studie- og karrierevejledningen, Roskilde Universitet

For mange dimittender er det svært at sætte ord på egne kompetencer, og overgangen til arbejdsmarkedet kan virke grænseoverskridende stor. Karrierevejledere på Roskilde Universitet gør nye dimittender klar til virkeligheden gennem tre forskellige trin til at netværke.

Hvordan forbereder man sig bedst?

Hanne Lund-Nielsen, karrierevejleder og udviklingskonsulent, HK Midtvest

Netværk er, når du får en forlomme, en lille fordel af at kende én, som kan åbne en adgang lidt hurtigere og enklere, end hvis du ikke kendte vedkommende. Men hvordan bliver du en god netværker?

Fra tavs viden til faglig kompetence
Gitte Shutzman, uddannelsesvejleder, KUI Albertslund

Referencer

[i] Holm, Line Tolstrup: Landet, der holdt op med at give mening. Berlingske, 2015.