"Nåh, hvad skal du så efter gymnasiet?" spørger venindens far nysgerrigt bag rattet på vej hjem fra en håndboldkamp, og pludselig forvandler køreturen sig til en uformel uddannelsesvejledning. For faderen er ingeniør, akkurat som pigen på bagsædet pønser på, og han fortæller gerne om sit arbejde og tiden på Sønderborg Teknikum tilbage i 1980'erne.

Begge dele lejrer sig og får betydning for pigens senere studievalg, er erfaringen hos Henriette Tolstrup Holmegaard, der er viceinstitutleder for forskning på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet. Hun har i årtier været optaget af at undersøge unges valgprocesser i overgangene mellem uddannelser, og ifølge unges egne fortællinger, betyder vejledere mindre og netværk markant mere. Det er langt fra altid godt.

"Omgivelsernes input til, hvilke uddannelser eller studieretninger unge vælger, spiller en kolossal rolle og er med til at opbygge deres fortællinger om, hvem de er. Uddannelsesvalg er en meget personlig proces, som knytter an til identiteten, og derfor oplever mange unge, at de kun kan bruge vejledere til fakta og praktik, fordi vejlederne jo ikke kender dem personligt. I stedet samler de unge erfaringer fra forskellige mennesker, de møder, og dermed er gevinsterne skævt fordelt, for langt fra alle unge har et netværk, der kan udvide og udfordre deres horisont. Vejledere kunne med fordel gøre netværk til en kollektiv proces, man deler med hinanden," siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Valg flettet af røde tråde

Netværk har altid påvirket unges fremtidsvalg, men engang var logikken blot en anden. Det var en selvfølge, at smedens søn fulgte i faderens fodspor, og datteren blev sygeplejerske som sin mor.

"Siden har vi haft en frisættende diskurs, hvor man kan blive, hvem man vil og gøre, hvad man vil. Det indebærer, at det nu opleves som et krav, at man får skabt sig selv i sit uddannelsesvalg gennem en forhandlingsproces, hvor man opbygger et valgnarrativ, der sagtens kan skifte indhold afhængig af, hvordan man påvirkes, så længe fortællingen fremstår som et sammenhængende hele," siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Hun har gennem sin forskning mødt unge, som fx i en periode ville være ingeniør, fordi de altid havde interesseret sig for teknik, for så få måneder senere at ville læse dansk, for det havde de da også altid elsket. Eller unge der ville være læge som forældrene, men lagde vægt på, at de sørme ville studere eller arbejde i udlandet for at betone en nødvendig forskel til det familiære ophav.

"Der er en forventning om, at man skal være autentisk i sit uddannelsesvalg, og det skal være et personligt match, der forbinder ens fortid med ens ønskede fremtid. Modsatrettede planer betyder ikke, at den ene version er ukorrekt, men at det man sætter i forgrunden og i baggrunden af sin egen historie blot skifter plads for at spinde en ny rød tråd. Det er også derfor, at det opleves som udfordrende, hvis man vælger samme vej som forældrene, lige indtil man finder nogle markører, der viser, at det alligevel er et lidt anderledes og dermed selvstændigt valg."

Ensom proces med tilfældige møder

Når Henriette Tolstrup Holmegaard i interviews har lyttet til unges tanker bag deres uddannelsesvalg, lyder det som en ensom proces.

"Selvom vejledere som profession netop er til rådighed for unge på deres egne præmisser, er det ikke sådan unge oplever det. De er meget pligtopfyldende, googler og læser om potentielle uddannelser og søger også gerne hjælp hos vejledere, når de er i tvivl om noget praktisk eller faktuelt, men flere af dem oplever ikke vejledere som nogen, der kender dem personligt, og som de kan dele tvivl og eksistentielle tanker med. De genfortæller, at for vejledere er den enkelte unge blot et nummer i rækken, og at de sikkert har en bestemt agenda, så det er kun dem selv, der bedst ved, hvad der passer til dem, og dermed bliver det meget et soloprojekt."

Det er her netværk kommer ind i billedet som et sted, hvor unge indirekte kan ventilere deres diffuse studieovervejelser. De lytter og spørger måske lidt i samtaler over spisebordet med far og mor, taler tilfældigt med nogen til en familiefest eller med forældrenes venner eller falder i snak med en kollega på fritidsjobbet eller vennernes forældre som håndboldfaderen i bilen.

"Jeg ved egentlig ikke, hvor aktive eller bevidste unge er i selv at opsøge netværkets erfaringer. Mit indtryk er, at det snarere sker spontant, fordi omgivelserne ofte spørger unge til deres fremtidsplaner, og det er i hvert fald tydeligt for mig, at uddannelsesvalg er en dynamisk proces, der i meget lang tid står pivåben for påvirkninger fra omgivelserne og netværket. Men unge gemmer selv lidt på deres overvejelser og suger ofte kun indirekte andres erfaringer til sig, indtil de har så tilpas styr på planerne, at de kan tåle omgivelsernes trykprøve. For nogle skal måske kunne forklare, hvorfor de ønsker en akademisk uddannelse, når de kunne tjene hurtigere gode penge på et håndværk, mens andre skal legitimere, hvorfor de vil flytte langt væk for at studere."

Uens forudsætninger i strategisk spil

I den åbne, dynamiske overvejelsesproces bliver det derfor både tilfældigt, hvad unge påvirkes af, og måske får de endda også ukorrekte informationer. For ingen kan fx korrigere, at onkel Bents beskrivelse af et studie for årtier siden måske ikke længere er gældende.

"Unge har forskellige ressourcer at trække på, og der er stor forskel på, hvem man har tilgængelig som netværk. Det giver uens forudsætninger i de unges valgproces. Der er en social slagside for dem, der fx kommer fra hjem med få uddannelsesressourcer eller er meget lokalt forankrede, mens også unge som primært er omgivet af akademikere eller få faggrupper også risikerer, at netværkets betydning bliver uhensigtsmæssig," siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Hun foreslår derfor, at vejledere arbejder mere bevidst og strategisk med at bruge og dele unges samlede netværk.

"Tænk hvis man kunne bringe fortællingerne fra netværk ind i en klasse eller gruppe, så det blev en fælles pulje. Så kunne man dels få verificeret om det, de unge hører, stemmer overens med den aktuelle virkelighed, og de unge kunne låne inspiration fra langt flere. Det ville være socialt ansvarligt også for dem, der ikke har en relevant onkel."

Konkret kunne det ifølge Henriette Tolstrup Holmegaard gøres ved at kortlægge forældrenes og omgangskredsenes uddannelsesbaggrund og jobs i en klasse, så unge får øje på, hvem de kunne tale med eller besøge på arbejdet.

"Det begynder med, at vi anerkender, at netværk har stor betydning for unges uddannelsesvalg, og adresserer det højlydt. Det afholder nogen sig måske fra, fordi man netop ikke vil gøre det tydeligt, at nogen ikke har et netværk, men det er en skam. At lytte til et større netværk kunne også gøre op med unges forestilling om, at valg er endegyldige eller led i en snorlige plan, når nu vi ved, at valgprocesser om både uddannelse og jobskifte senere hen er til konstant forhandling."