Hvorfor og hvordan gør et netværk en kæmpe forskel i jobsøgningen? Og hvordan bliver du en god netværker? Jeg skriver i du-form og henvender mig i kommunikationsformen direkte til den vejledningssøgende. I princippet kan det jo også være dig som vejleder, som overvejer et andet job?
Netværk eller nepotisme? Hvad er netværk?
Vi skal lige begrebsafklare. Hvis du synes, at det er lidt snyd at bruge sit netværk til at komme frem i køen, så kan du måske nuancere dit synspunkt en anelse ved at tænke i følgende differentiering.
Netværk er, når du får en forlomme, en lille fordel af at kende én, som kan åbne en adgang lidt hurtigere og enklere, end hvis du ikke kendte vedkommende. Det vil sige, at du får ”curlet” din vej ind til den eller de personer, som har indflydelse og ansvar for at ansætte. Du skal have faglige og personlige kompetencer, som passer til jobbet.
Nepotisme derimod er, når du får jobbet, uanset om du er motiveret eller kompetent. Det er ret let at se forskel, ikke sandt? Netværk smager godt, nepotisme lugter fælt.
Kort sagt er definitionen på et socialt netværk fra Den Store Danske den 8. marts 2021:
"En persons sociale netværk er de forbindelser eller kontakter til andre mennesker, som giver mulighed for social støtte og kontrol samt udveksling af relevante sociale ressourcer som fx information."
Hvorfor skal jeg bruge netværk?
Såre simpelt og enkelt, så er det en god idé at trække på dit netværk – uanset om det er viden om billige lejligheder, gode håndværkere eller som her i jobsøgningsøjemed.
Spørger du ti personer i din omgangskreds, vil ca. 5-6 af dem sige, at de da har prøvet at få job gennem nogen, der kender nogen (som kender nogen, der kender nogen). Job, der godt kan have været slået op officielt, men hvor netværket har arbejdet for dem og givet det lille ekstra skub, som var den udløsende positive forskel. I karrierevejlednings- og konsulentkredse anslår vi mellem 40-60 %, når vi taler om job, som aldrig slås op. De besættes gennem netværk.
Netværk – forskel på mænd og kvinder?
Danmarks Statistik siger ja. I en rapport fra 2019 viser det sig, at mænd i større grad end kvinder netværkede sig til job[i]. Kvinders vej til jobskifte går primært gennem jobannoncer.
Samme statistik viser også, at hver sjette jobskifter blev headhuntet til ny stilling. Det betyder, at både ledige og beskæftigede kan have stor glæde af at pleje netværket. Det betyder også, at kvinder kan øge mulighederne for at få det rette job ved at gøre en ekstra indsats på en ny front, nemlig på netværkssiden.
Er der mange, som overvejer at skifte job?
I begyndelsen af 2019 offentliggjorde HK en befolkningsundersøgelse, som viste, at ca. 17 % af danskerne overvejer jobskifte, og yderligere 6 % har en klar forventning om, at nuværende arbejdsplads skiftes ud i løbet af året [ii]. Professor Rie Thomsen fra DPU Aarhus Universitet udtalte i forbindelse med undersøgelsen, at det ofte er os selv, som kan være skyld i, at "drømmen forbliver en drøm". Rie Thomsen siger: "Jeg vil råde jobsøgende til at opsøge karrierevejledning i forbindelse med jobskifte."
Derfor – uanset om du er opsagt, har sagt op, er fastlåst, fastbrændt, indebrændt eller udbrændt i dit nuværende job – eller du bare drømmer om noget lidt eller helt andet, så kan du med fordel læse videre med her.
Overblik giver afklaring til handling: Sådan kommer du i gang
Netværket skal aktiveres. Hvem er netværket, der potentielt kan aktiveres? Det kan være tidligere kolleger, naboer på vejen/i opgangen, dem du går i "klub" med, dine klasse- og studiekammerater, nogen du arbejder med i frivillighedstjeneste, dine venner og din familie, din fagforening og så alle dem, du løber ind i på din vej.
Første skridt på vejen til at være en del af et arbejdende netværk er kortlægning. Jeg anbefaler, at du laver et mind-map eller en anden struktureret tilgang for at holde styr på navne, og hvad netværkspersonen laver, hvor de arbejder, deres kontaktoplysninger og ikke mindst inden for hvilket område, de vil kunne hjælpe dig.
Det kan anspore til at afdække, hvilke kompetencer du som jobsøger ligger inde med, og hvordan det kan oversættes ind i en virksomheds behov og naturligvis dit interessefelt som jobsøger.
Før et gennembrud kommer et sammenbrud. Du vil få lyst til at give op fra start, hvis din ambition er at være perfekt fra dag 1. Gennembruddet kommer, når du begynder at høste udbyttet af dine anstrengelser, det vil sige, når du begynder at få konkret respons – og det kan godt tage tid, meget tid.
På samme måde som andre ting i livet er det nødvendigt med omhyggelighed og struktureret tilgang plus tid til at afdække og opdyrke netværk. Det skal passes og plejes, og det kan være en omstændelig affære i opstarten. Giv ikke op. Det er bestemt umagen værd.
Flere og flere bruger sociale medier
Ifølge Danmark Radios Medieundersøgelse fra 2020 er antallet af danskere over 12 år, som dagligt bruger Facebook, steget fra 64 % til 65 % fra 2019 til 2020 [iii]. LinkedIn skriver på deres egen side, at de har næsten 740 millioner medlemmer, og ifølge det danske Social Selling Company er der mere end 2 millioner danske brugere af LinkedIn [iv] og underbygger med tal fra Slots- og Kulturstyrelsen, som angiver, at 41 % af danskerne i 2019 har en profil på LinkedIn.
Derfor kan det være godt givet ud og en god strategi at udvide jobsøgningen til både netværk, som du ser fysisk, til også at omhandle det netværk, som du ser online. Særligt i corona-tiden, hvor vi netop ses mest online.
Det handler om tillid og hjælpergén
Uanset om netværk aktiveres uden om eller på de sociale medier som fx Facebook og LinkedIn, er det et no-go at misbruge sine kontakter. Du kan ikke forvente, at de skaffer dig et job eller skaffer dig en fod inden for døren. Sådan er det. Medmindre din mor eller far ejer biksen og har lyst til at forære dig en fordel.
Netværk er et spørgsmål om tillid og respekt, og er du ikke ordentlig i dit netværk, ødelægger du relationen og den eventuelle forlomme, du kunne have fået - eller kunne have givet. Vær lige så omhyggelig med at være en god netværker, som når du passer dine andre værdsatte mere personlige forbindelser.
De fleste har et hjælpergén, især når det er nogen, vi kender – uanset om det er for 20 år siden på efterskolen, eller én du træner hund med i din fritid. Vi trækker som mennesker på det umiddelbare indtryk, det vil sige, det personen kan huske os for. Det berømte førstehåndsindtryk.
Bekendtskaber kan være gamle, så derfor skal nogle kontakter genaktiveres med, hvorfra du kender personen, som du gerne vil reetablere et bekendtskab med: "Hej Jytte, vi gik jo på Djurs Guideskole sammen, og jeg tænkte, at det kunne være spændende/interessant/sjovt at dele mit netværk med dig og omvendt."
Undgå kold kanvas
De fleste kender begrebet "kold kanvas". Det betyder, at en sælger ringer ud og vil sælge noget, uden at vedkommende har bedt om et opkald – det er en ”op ad bakke”-ting. Det samme gælder med netværk, især hvis du vil udbygge dit netværk. Som professionel faglighed giver du ud af dig selv ved hjælp af fx at like og dele på Facebook, ved at kommentere fagligt relevant indhold og eventuelt dele med en relevant kvalificerende tekst inden for dit felt. Du kan med tiden selv skrive fagligt relevante oplæg og dele lidt ud af dig selv.
Hvor meget tid tager det så?
Det er ganske svært at svare på, men ikke umuligt. Alle erfaringer siger, alle konsulentfirmaer siger, alle jobsøgende, som får job gennem netværk, siger: Det afhænger fuldstændigt af den energi, du lægger i det.
Så summen af din afdækning af netværk, plus hvordan du tager kontakt, plus hvordan du passer det, plus hvordan du giver, før du tager, plus hvordan og om du benytter dig af særlige ydelser på fx LinkedIn, plus din fagforenings tilbud om hjælp til rekruttering (HK har JobBørs) = Jo mere du investerer i struktureret netværksopbygning, jo større sandsynlighed er der for, at du får fordel af en forlomme, som gør, at du kan komme i spil med dine relevante personlige og faglige kompetencer.
Skal jeg absolut på LinkedIn?
Er det ikke nok, at jeg er på Facebook? Ud fra tanken om, at en arbejdsgiver kan tjekke dig ud på sociale medier, bør du genlæse forrige afsnit om investering af tid og vurdere, om LinkedIn er noget, som din branche bruger, og om du realistisk set vil få det brugt. Hvis du har Facebook og har googlet dig selv (dit navn og evt. Facebook) og tjekket, hvilke billeder og tekst som dukker op og konstateret, at det er lødigt nok samt understreger din personlighed tilpas, så er det fint, hvis du ikke ser relevansen, eller har energien til at passe en LinkedIn-profil.
Hvis du vælger LinkedIn
Hvis du vælger at gå på LinkedIn, så vær opmærksom på, at du vil blive tjekket for faglighed i kombination med personlighed. Det er uomtvisteligt, at ca. tre fjerdedele af arbejdsgiverne tjekker dig på sociale medier, herunder også LinkedIn. Der findes fine guider – ganske gratis – det er blot en Google-søgning, og så kan du få tips og tricks til at ”tune” din profil. Brug 3-2-1 tilgangen. Hver uge, så har du givet tre likes, to delinger og lavet et indlæg. Naturligvis til understregning af, hvad du står for, og vær anerkendende i din pleje af netværket.
Hvad vil du kendes som, og hvad vil du kendes for?
Hvad vil du kendes som? Det enkleste er at finde en, du gerne vil ligne, og simuler formen – det vil sige få et lige så godt og passende foto på. Et foto, som signalerer den jobprofil og branche du gerne vil i.
Signalerer du den professionelle faglighed, du gerne vil kendes for? Jeg vil endnu engang anbefale dig, at du researcher og ser på andres profiler, som du kan se signalerer netop den professionelle faglighed, som du også gerne vil kendes for. Hvordan har de gjort?
Mit råd til dig
Hvis jeg skulle give et godt råd til den ultimative bedste forberedelse inden et møde hos din a-kasse, jobcenter, din karrierevejleder i din fagforening, når du gerne vil have vejledning om, hvordan du bruger netværk i din jobsøgning:
Beslut dig for, om netværk er noget, du vil bruge den nødvendige tid på. Hvis nej, så lad være. Særligt for Facebook og LinkedIn er ingen profil langt bedre end en dårlig (til-)passet profil.
Hvis ja – sæt i værk med kortlægning og søg for din egen skyld vejledning – karrierevejledere er trænet i at se dine kompetencer og muligheder i et andet lys, end du måske selv er i stand til.
Søg på www.hk.dk for viden og kurser i netværk og sociale medier. Benyt dig af HKs Karrieretelefon eller din lokale karrierevejleder. Hvis du ikke er medlem af HK eller en anden fagforening, er der mange gode tips og råd at hente fra venlige og dygtige mennesker – både i Facebook-grupper, på LinkedIn og på andre platforme.
På den måde udvider du din horisont for en forbedring af muligheder og bliver bedre klædt på til din jobsøgning. Og hvem ved? Måske bliver du en af de hver sjette danskere, som bliver headhuntet til dit drømmejob.
Vil du vide mere?
|
Referencer
Indstillinger for cookie-samtykke