Marcus, der går i 10. klasse, har lige været forbi vejlederkontoret og bedt om hjælp til at finde en praktikplads. Han er meget usikker og bange for at sige noget forkert til arbejdsgiver. Han kender ikke nogen inden for det fag, han er interesseret i, og kan ikke trække på nogen, han kender i sit netværk. Hverken hans forældre, familie eller venner har kunnet hjælpe ham videre, og han har kontaktet en virksomhed uden held.

Marcus har ikke noget netværk at trække på og har måske heller ikke forberedt sig på at få et negativt svar i sin praktiksøgning. Jeg hører ofte de unge fortælle, at samtalen gik meget hurtigt, og at deres fornemmelse var, at arbejdspladsen ikke gad at have dem i praktik. Arbejdsgivere er ofte travle mennesker og kan hurtigt ud fra samtalen høre, hvad det drejer sig om og svarer lidt kort for hovedet.

Netværk kræver timer og tålmodighed

Når jeg tager afsæt i mit arbejde med netværk, handler det for mig om at udvide antallet af bekendtskaber, opbygge relationer på arbejdspladsen, holde kontakter ved lige og være nysgerrig på nye udviklingsmuligheder.

Det kræver ofte timers arbejde og tålmodighed at nå målet. Man skal være parat til at foretage mange opkald og modtage mange negative svar fra arbejdsgivere – og huske, at rigtig mange kontakter arbejdsgiver med samme formål. Jeg har en lille regel med mig selv om at holde pause efter tre opkald med negativt udfald. Ellers kan jeg have svært ved at holde gejsten og mistænke min overbevisende stemme om at svigte mig.

Jeg er uddannelsesvejleder i 10. klasse og i ungevejledningen og oplever ofte, at de unge ikke formår at skaffe en praktik- eller elevplads i forbindelse med afklaring af uddannelsesvalg eller praktik med henblik på at søge læreplads. Her bliver jeg de unges professionelle netværk, og jeg kan særligt overfor unge med sociale udfordringer og vanskeligheder med at få fodfæste i uddannelse og job bidrage med støtte og kontakt.

Med det netværk, jeg har oparbejdet gennem praktiksøgning, kan jeg hjælpe de unge videre i deres udforskning af uddannelsesvalg og forhåbentligt fylde i rygsækken af deres tro på egen kunnen. Og her opstår mit mål og min glæde ved at arbejde med netværk.

Match med arbejdsgiver er vigtigere end faget

Unge mennesker er lige så forskellige som voksne og passer ikke ind i alle sammenhænge. Matching mellem arbejdsgiver og elev kan være vigtigt at tænke ind i praktiksøgningen. Marcus fortæller ærligt, at han er usikker og nervøs, og det tager jeg højde for i min søgning. Jeg vurderer, at han skal opleve tryghed omkring sin praktik. Praktikpladsen til Marcus skal efter min vurdering ikke ligge et sted med lang transporttid og være i en virksomhed, der ikke er for stor. I store virksomheder kan praktikanter opleve at skulle møde på forskellige adresser hen over ugen, arbejde i hele landet, og der kan være flere forskellige personer og praktikansvarlige involveret i modtagelsen af praktikanten gennem ugen.

Mads er 22 år og lider af social angst. Hans sygdom startede som 15-årig, og han fortæller selv, at han følte sig udsat i forhold til sine venner og udfordret i forhold til at skulle fremlægge på gymnasiet og i jobsøgning. Han udviklede stille og roligt mere og mere angst og har i dag brug for hjælp til alt, der omhandler mødet med noget nyt og ukendt.

Jeg har brugt mit netværk og mine kollegaer til at hjælpe Mads. Virksomhedskonsulenten i kommunen har et netværk af arbejdsgivere, der er rummelige og kender til problematikker, som Mads lider af. I processen får virksomhedskonsulenten en beskrivelse af Mads, som jeg kender ham. De møder hinanden, og virksomhedskonsulenten bruger tid på at matche Mads med den rigtige arbejdsgiver. Han og jeg vurderer, at Mads har mere brug for en god arbejdsgiver og få kollegaer end selve faget.

Når jeg arbejder med at finde en praktikplads til Mads, tager jeg forbehold for hans tidligere oplevelser og psykiske tilstand. Mads skal matches med arbejdsgiver og kollegaer og ikke nødvendigvis med faget. Når han får oparbejdet en glæde ved at gå på arbejde og troen på ham selv, bliver ønsket om fag mere fremtrædende. Denne proces er sammensat af faglig erfaring og i proces med opgaven.

Gode råd til telefonsamtalen

Jeg har brugt utallige timer på at blive god til at kontakte arbejdsgivere og opfinde formlen på succes i praktiksøgningen. Den findes nok ikke, men jeg har et bud på en guide til at blive god til det.

Jeg forsøger altid at få den unge til selv at kontakte en arbejdsgiver, da det er en god øvelse til, når de selv skal søge læreplads og job. Arbejdsgiver er mere tryg ved, at den unge ringer selv og viser sin interesse ved egen hjælp. Det styrker de unges selvværd at lykkes med at skaffe egen praktikplads.

Nogle unge har brug for hjælp til at ringe til en arbejdsgiver, og her er et par gode råd til telefonsamtalen.

Jeg fortæller altid med det samme, hvad mit opkald drejer sig om, og sørger for ikke at lyde som en kunde. Tal arbejdsgiver ind i sagen og forestillingen om at have eleven i praktik. Det at arbejdsgiver føler sig nødvendig og kan hjælpe, tror jeg, er en fordel at tale ind i praktikønsket, da det at hjælpe appellerer til os alle. Uanset om jeg får positivt eller negativt svar, siger jeg altid tak og spørger, om jeg må kontakte dem igen en anden gang, så jeg holder døren åben til mit netværk.

Hvis arbejdsgiver spørger ind til eleven, fortæller jeg åbent om, hvordan jeg oplever den unge. Jeg fremstiller aldrig de unge, som bedre end de er, da du ellers kan være sikker på at miste den kontakt.

De gange jeg har prøvet at appellere til at tage en elev i praktik, og at vi alle må tage vores del af ansvaret for samfundet og de unge, er jeg blevet sat grundigt på plads. De fleste arbejdsgivere bliver provokeret af at føle sig presset eller af ufine hentydninger, og så er den kontakt røget.

Hvis arbejdsgiver ikke har tid pga. travlhed eller manglende opgaver, spørger jeg til deres netværk, og om de evt. kan hjælpe mig videre i min søgning. De vil altid gerne hjælpe, hvis de kan.

Brug det digitale netværk

Alle skoleelever er dækket af forsikring via staten og skal registreres i det brugersystem, der bruges i jeres vejledning, fx uv-vej, uno-ung eller andet. Her kan man altid se, hvilke arbejdspladser der tidligere har haft praktikanter, og det kan være en god start at ringe til arbejdspladser, der kender til at have en ung i praktik, så du ved, at de har prøvet det før.

Som uddannelsesvejleder er det at netværke effektivt og en styrke i funktionen som vejleder, både kollegialt og for dine unge. Man kan i vejledningen være døråbner for mange unge mennesker, der næsten står med foden i uddannelse og elevplads. Samarbejde med arbejdsgivere udvider samtidig vejledningsperspektivet og har givet mig en større forståelse af faglige krav til at kunne udføre jobbet og af forestillingen om diverse arbejdspladsers normer og kultur.