”Vaccinen rulles ud, og håbet om at vende tilbage til normalen vokser. Men det normale ungdomsliv har været suspenderet i mere end et år, så findes det overhovedet længere? Og hvis det gør, hvad er det så for en normal, der venter de unge derude?”

Sådan lyder rammen for dagens onlinekonference om ungdommens senfølger af corona-pandemien. En central og relevant ramme, for hvad er den nye normal? En ny normal er dog, at jeg sidder klar til endnu en hel dag foran computeren. Selvom genåbningen er i fuld gang, synes det stadig at være normalen – at sidde klistret foran skærmen uden fysisk kontakt til andre mennesker. Men i dag er anderledes, for jeg sidder klar sammen med næsten 300 andre mennesker. Og selvom vi ikke har rigtig kontakt til hinanden, er vi alligevel fælles om at blive klogere på ungdomslivet, der er vendt på hovedet og ramt på alle fronter.

Fortællinger om den corona-ramte ungdom

Noemi Katznelson, leder af CeFU, rammesætter konferencen yderligere ved at fortælle om tendenser og dilemmaer om ungdommen i coronaens tid.

Overordnet set har der været tre kollektive fortællinger om de unge under nedlukningen:

1. Fortællingen om det tidlige forårs samfundssindede ungdom, der ofrede sig, bekymrede sig for sin familie og havde samfundssind.
2. Fortællingen om sommerens piratfestende ungdom med boom blasters, der forstyrrede nabolaget.
3. Fortællingen om vinterens nedbrudte ungdom. Vi har haft hang til at fortælle en generel fortælling om unge, der lider. Der er ting, der er svære, og som skal tages alvorligt, men vi skal passe på med ikke at fortælle de unge, at de alle sammen er ved at bryde sammen og ikke kan klare det.

Men hvad fortæller forskningen så om nedlukningens konsekvenser for de unge? Baseret på diverse undersøgelser laver Noemi Katznelson en tematisering over de centrale nedslagspunkter:

1. Motivationskrise: udpint online undervisning og manglende klassekammerater.
2. Øget ensomhed: studerende, der oplever ensomhed, er steget fra 56 % i 2017 til 63 % i 2020 (EVA).
3. Sprøde overgange: unge, der er startet på en ny uddannelse under nedlukningen, har haft det særligt svært, da de ikke har kunne mødes med de andre studerende (EVA).
4. Forstærket social ulighed: unge, der gik ind i krisen med udfordringer, vil også være dem, der går ud af krisen med endnu større udfordringer, fx studerende med mindre forældrehjælp og færre ressourcer (DPU).
5. Lavere aktivitetsniveau: 67,5 % er mindre fysisk aktive nu i forhold til foråret 2020 (SDU).
6. Oplevelse af samfundssind: 42 % er glade for, at vi er gode til at passe på hinanden i krisetider (UNICEF). Det er en positiv læring om dannelse og unge, der kan gå igennem kriser.

To genåbningsscenarier: Frygt og håb

En ting er nedlukningen, en anden er genåbningen. Noemi Katznelson ser to mulige genåbningsscenarier: Frygt og håb.

Scenariet om frygt omhandler en mislykket genåbning, hvor unge oplever et pres over at skulle indhente alt det forsømte (både fagligt og socialt) og stilles ringere i forhold til uddannelse og job. De unge oplever accelereret udsathed og ensomhed, og nogle unge længes tilbage til en roligere tid.

Scenariet om håb omhandler en vellykket genåbning, hvor unge får mulighed for at indhente det forsømte over tid og komme gradvist op i gear. Institutioner rækker ud, og unge bliver hjulpet fagligt og socialt tilbage i fællesskabet gennem individuel støtte og inkluderende kollektive rammer.

For at opnå scenariet om en vellykket genåbning er det vigtigt at have fokus på:

• Strukturelle indsatser, der adresserer fx kompetencetab og forringede muligheder gennem forlænget studietid, færre eksaminer mm.
• Institutionelle indsatser, der fokuserer på stærke (faglige) fællesskaber, klasseledelse og fælles sociale oplevelser.
• Individuelle indsatser, der tilbyder faglig støtte, hotlines, individuelle samtaler mm.

En vellykket genåbning glemmer ikke de gode erfaringer fra nedlukningen. Derfor skal vi fortsat huske på erfaringer som mere ro, mindre grupper, bedre lærerdækning og færre fag.

Corona fra et ungeperspektiv

”Hvad er det bedste og det sværeste for de elever/studerende, du repræsenterer?” Sådan lyder spørgsmålet til dagens næste oplæg med et ungepanel bestående af repræsentanter for udvalg og foreninger for grundskole, erhvervsskole, FGU, gymnasie og universitet.

De samme ting går igen for de unge i panelet, som nikker genkendende til de udfordringer, de andre fortæller om. Manglende fællesskab, mistrivsel, en rodet hverdag, nødundervisning, forskellige lærere, samme lærer til alle fag, usikkerhed, manglende sparring og ensomhed er blot nogle af de faktorer, der har gjort corona-tiden særligt svær på tværs af klassetrin.

Følelsen af prioritet fylder også hos repræsentanterne, specielt for Louise Frost, der repræsenterer danske studerende på universitetet. Fælles på universiteterne har der været en følelse af nedprioritering. Hun fortæller ironisk nok, at de studerende har kunne gå på bar og i biografen, før de kunne komme tilbage til deres forelæsninger. Julie Madsen tilslutter sig denne følelse, da erhvervsskolerne har haft særligt svært ved at udføre den praktiskfaglige undervisning online. Mange er kommet bagud og er bange for, at deres kompetencetab kommer til at påvirke deres chancer på arbejdsmarkedet.

Pandemien som fremkaldervæske

Ungepanelet fortæller dog også om positive faktorer, bl.a. mere hjemmearbejde, omstillingsparathed fra lærerne, bedre indeklima grundet mere udluftning og udeundervisning. Særligt en ting er panelet enige i, nemlig at der er blevet brudt et tabu om ikke at trives. Ungepanelet oplever, hvordan det er blevet lettere og mere legitimt at sige, at man har det svært. Mistrivsel var også et problem før, men det er blevet highlightet af pandemien. Der er kommet en større forståelse for, at skoler ikke kun uddanner i det kernefaglige, men i høj grad også i forhold til trivsel.

Repræsentant for FGU, Nichlas Pedersen, foreslår, at lærerne skal afholde trivselssamtaler på holdene. Ingrid Kjærgaard, der repræsenterer gymnasieelever, krydser fingre for en ekstraordinær indsats på trivsel til efteråret, men håber også, at der vil være fokus på det i længere tid. Hun mener, at vi skal monitorere ungegenerationen i fremtiden, så vi netop kan undersøge senfølgerne af pandemien.

Særligt fokus på faglig trivsel

Næste oplægsholder er professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet, der også har fokus på elevers trivsel under pandemien i et studie om corona. Hun opdeler trivsel i tre dimensioner: 1) emotionel trivsel, der handler om at være glad og føle sig tilpas, 2) social trivsel, der omhandler følelsen af at være en del af et fællesskab, og 3) faglig trivsel, der handler om at have lyst til at lære og kan lide at gå i skole.

Den emotionelle trivsel var meget udfordret i starten af nedlukningen i april 2020, men i juni påvirkede den positivt, da eleverne kom tilbage i skolen. Den sociale trivsel har generelt været mere svingende, mens den faglige trivsel var højest i april 2020, hvorefter den er faldet.

Fundene fra studiet sammenfatter hun i en konklusion om, hvad skolerne skal være opmærksomme på, når eleverne vender tilbage under genåbningen. Skolerne skal særligt have fokus på elevernes faglige trivsel, da den emotionelle og sociale trivsel bliver boostet, idet eleverne vender tilbage. Men den faglige trivsel er udfordret, fordi eleverne ikke længere har den samme oplevelse af skoledagen. Mange har kedet sig under nedlukningen og haft svært ved opgaverne, fordi de har siddet alene med dem. Vi skal have glæden ved at lære tilbage gennem gode rammer med mere gruppearbejde, fokus på støtte, oplevelsen af at kunne spejle sig i andre og et stærkt fagligt fællesskab.

En motor for mobilisering

Det er ikke kun skole og familie, der påvirker unges trivsel. Der er nemlig også andre aktører, der fylder i et ungdomsliv, nemlig foreninger som sport, kor, lektiecafeer, væresteder osv. Alle dele af foreningslivet har været påvirket under nedlukningen og kommer også sent i gang igen under genåbningen, fortæller næste taler, professor Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet.

En ny rapport fra VIVE viser, at en tredjedel af alle frivillige ikke har været aktive under corona. 60 % af dem, der har været aktive, har lavet mindre, end de plejer. Det er især funktioner som kontaktperson, besøgstjenester, træner og lektiehjælp, der har været ramt.

Men selvom mulighederne for foreningsliv har været blokeret, har engagementet og viljen ikke lidt nød. Faktisk er der en større interesse for at involvere sig i frivilligt foreningsarbejde blandt de unge, som ifølge Lars Skov Henriksen skyldes en form for dannelse – en form for samfundssind, om man vil. Samtidig er der sket en opblomstring i den uformelle hjælp og støtte, og især den digitale organisering har fået et boost.

Kan foreningsliv spille en rolle for genåbningen?

Lars Skov Henriksen afslutter sit oplæg med at stille spørgsmål til, hvilke muligheder foreningslivet kan bidrage med i genåbningen af samfundet. Kan foreningslivet fx spille en rolle som alternativ arena for inklusion til uddannelse og arbejdsmarked? Han påpeger, at mange modeller for støtte og mobilisering af ressourcer, fx mentorordninger og lektiecafeer, er udviklet blandt frivillige organisationer. Dog problematiserer han, at selvom foreningerne er bygget på fællesskab, er der ikke lige adgang for alle, da der er mange faktorer, der spiller ind på, om man bliver en del af fællesskabet eller ej.

Online undervisning = ensomhed = kropsdød

Gro Emmertsen Lund, der er en del af NOISE (Network of Independent Scholars in Education), er sidste oplægsholder på skærmen. Hun er sammen med lektorerne Tine Basse Fisker og Helle Rabøl Hansen i gang med et projekt om anden corona-nedlukning fra december til nu, hvor hun gennem essays undersøger unges oplevelser af ungdomsliv i en corona-tid.

De ældre unge i undersøgelsen beskriver det tabte ungdomsliv. Tabet af det, de havde forventet, de skulle opleve. De fleste unge er udfordret af den sociale isolation. De er ramt af savn, frustration og længsel efter det, der var engang. De er ramt af meningstab i forhold til livet, men også uddannelse. De er ramt af en ny form for ensomhed, der knytter sig til kedsomhed, nemlig kedsomhed-ensomhed. De er ramt af corona-træthed, fysisk træthed og generel træthed. Gro Emmertsen Lund fortæller, hvordan online undervisning = ensomhed = kropsdød. De unges liv foregår på skærmen, dagene er monotone, de savner dialog og fysisk samvær, de er udmattede og trætte, og deres krop forsvinder for dem.

Der er dog også undtagelser til dette billede af de unge. Nogle unge udtrykker lettelse over, at det sociale pres er væk. Over ikke at skulle i skole. En gruppe unge udtrykker også, at de har haft det storartet derhjemme. Faktisk fortæller de unge helt overraskede, at de har genopdaget familielivets kvaliteter, som en kompensation for manglende samvær.

Efter dagens sidste oplæg fortæller Noemi Katznelson, at vi må have nået en skærmmæthed. Hun opsummerer derfor dagen med en sætning: Vi skal have fokus på en genåbning ikke for de unge, men i dialog og samarbejde med de unge.

”Vaccinen rulles ud, og håbet om at vende tilbage til normalen vokser. Men det normale ungdomsliv har været suspenderet i mere end et år, så findes det overhovedet længere? Og hvis det gør, hvad er det så for en normal, der venter de unge derude?”

Sådan lyder rammen for dagens onlinekonference om ungdommens senfølger af corona-pandemien. En central og relevant ramme, for hvad er den nye normal? En ny normal er dog, at jeg sidder klar til endnu en hel dag foran computeren. Selvom genåbningen er i fuld gang, synes det stadig at være normalen – at sidde klistret foran skærmen uden fysisk kontakt til andre mennesker. Men i dag er anderledes, for jeg sidder klar sammen med næsten 300 andre mennesker. Og selvom vi ikke har rigtig kontakt til hinanden, er vi alligevel fælles om at blive klogere på ungdomslivet, der er vendt på hovedet og ramt på alle fronter.

Fortællinger om den corona-ramte ungdom

Noemi Katznelson, leder af CeFU, rammesætter konferencen yderligere ved at fortælle om tendenser og dilemmaer om ungdommen i coronaens tid.

Overordnet set har der været tre kollektive fortællinger om de unge under nedlukningen:

1. Fortællingen om det tidlige forårs samfundssindede ungdom, der ofrede sig, bekymrede sig for sin familie og havde samfundssind.
2. Fortællingen om sommerens piratfestende ungdom med boom blasters, der forstyrrede nabolaget.
3. Fortællingen om vinterens nedbrudte ungdom. Vi har haft hang til at fortælle en generel fortælling om unge, der lider. Der er ting, der er svære, og som skal tages alvorligt, men vi skal passe på med ikke at fortælle de unge, at de alle sammen er ved at bryde sammen og ikke kan klare det.

Men hvad fortæller forskningen så om nedlukningens konsekvenser for de unge? Baseret på diverse undersøgelser laver Noemi Katznelson en tematisering over de centrale nedslagspunkter:

1. Motivationskrise: udpint online undervisning og manglende klassekammerater.
2. Øget ensomhed: studerende, der oplever ensomhed, er steget fra 56 % i 2017 til 63 % i 2020 (EVA).
3. Sprøde overgange: unge, der er startet på en ny uddannelse under nedlukningen, har haft det særligt svært, da de ikke har kunne mødes med de andre studerende (EVA).
4. Forstærket social ulighed: unge, der gik ind i krisen med udfordringer, vil også være dem, der går ud af krisen med endnu større udfordringer, fx studerende med mindre forældrehjælp og færre ressourcer (DPU).
5. Lavere aktivitetsniveau: 67,5 % er mindre fysisk aktive nu i forhold til foråret 2020 (SDU).
6. Oplevelse af samfundssind: 42 % er glade for, at vi er gode til at passe på hinanden i krisetider (UNICEF). Det er en positiv læring om dannelse og unge, der kan gå igennem kriser.

To genåbningsscenarier: Frygt og håb

En ting er nedlukningen, en anden er genåbningen. Noemi Katznelson ser to mulige genåbningsscenarier: Frygt og håb.

Scenariet om frygt omhandler en mislykket genåbning, hvor unge oplever et pres over at skulle indhente alt det forsømte (både fagligt og socialt) og stilles ringere i forhold til uddannelse og job. De unge oplever accelereret udsathed og ensomhed, og nogle unge længes tilbage til en roligere tid.

Scenariet om håb omhandler en vellykket genåbning, hvor unge får mulighed for at indhente det forsømte over tid og komme gradvist op i gear. Institutioner rækker ud, og unge bliver hjulpet fagligt og socialt tilbage i fællesskabet gennem individuel støtte og inkluderende kollektive rammer.

For at opnå scenariet om en vellykket genåbning er det vigtigt at have fokus på:

• Strukturelle indsatser, der adresserer fx kompetencetab og forringede muligheder gennem forlænget studietid, færre eksaminer mm.
• Institutionelle indsatser, der fokuserer på stærke (faglige) fællesskaber, klasseledelse og fælles sociale oplevelser.
• Individuelle indsatser, der tilbyder faglig støtte, hotlines, individuelle samtaler mm.

En vellykket genåbning glemmer ikke de gode erfaringer fra nedlukningen. Derfor skal vi fortsat huske på erfaringer som mere ro, mindre grupper, bedre lærerdækning og færre fag.

Corona fra et ungeperspektiv

”Hvad er det bedste og det sværeste for de elever/studerende, du repræsenterer?” Sådan lyder spørgsmålet til dagens næste oplæg med et ungepanel bestående af repræsentanter for udvalg og foreninger for grundskole, erhvervsskole, FGU, gymnasie og universitet.

De samme ting går igen for de unge i panelet, som nikker genkendende til de udfordringer, de andre fortæller om. Manglende fællesskab, mistrivsel, en rodet hverdag, nødundervisning, forskellige lærere, samme lærer til alle fag, usikkerhed, manglende sparring og ensomhed er blot nogle af de faktorer, der har gjort corona-tiden særligt svær på tværs af klassetrin.

Følelsen af prioritet fylder også hos repræsentanterne, specielt for Louise Frost, der repræsenterer danske studerende på universitetet. Fælles på universiteterne har der været en følelse af nedprioritering. Hun fortæller ironisk nok, at de studerende har kunne gå på bar og i biografen, før de kunne komme tilbage til deres forelæsninger. Julie Madsen tilslutter sig denne følelse, da erhvervsskolerne har haft særligt svært ved at udføre den praktiskfaglige undervisning online. Mange er kommet bagud og er bange for, at deres kompetencetab kommer til at påvirke deres chancer på arbejdsmarkedet.

Pandemien som fremkaldervæske

Ungepanelet fortæller dog også om positive faktorer, bl.a. mere hjemmearbejde, omstillingsparathed fra lærerne, bedre indeklima grundet mere udluftning og udeundervisning. Særligt en ting er panelet enige i, nemlig at der er blevet brudt et tabu om ikke at trives. Ungepanelet oplever, hvordan det er blevet lettere og mere legitimt at sige, at man har det svært. Mistrivsel var også et problem før, men det er blevet highlightet af pandemien. Der er kommet en større forståelse for, at skoler ikke kun uddanner i det kernefaglige, men i høj grad også i forhold til trivsel.

Repræsentant for FGU, Nichlas Pedersen, foreslår, at lærerne skal afholde trivselssamtaler på holdene. Ingrid Kjærgaard, der repræsenterer gymnasieelever, krydser fingre for en ekstraordinær indsats på trivsel til efteråret, men håber også, at der vil være fokus på det i længere tid. Hun mener, at vi skal monitorere ungegenerationen i fremtiden, så vi netop kan undersøge senfølgerne af pandemien.

Særligt fokus på faglig trivsel

Næste oplægsholder er professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet, der også har fokus på elevers trivsel under pandemien i et studie om corona. Hun opdeler trivsel i tre dimensioner: 1) emotionel trivsel, der handler om at være glad og føle sig tilpas, 2) social trivsel, der omhandler følelsen af at være en del af et fællesskab, og 3) faglig trivsel, der handler om at have lyst til at lære og kan lide at gå i skole.

Den emotionelle trivsel var meget udfordret i starten af nedlukningen i april 2020, men i juni påvirkede den positivt, da eleverne kom tilbage i skolen. Den sociale trivsel har generelt været mere svingende, mens den faglige trivsel var højest i april 2020, hvorefter den er faldet.

Fundene fra studiet sammenfatter hun i en konklusion om, hvad skolerne skal være opmærksomme på, når eleverne vender tilbage under genåbningen. Skolerne skal særligt have fokus på elevernes faglige trivsel, da den emotionelle og sociale trivsel bliver boostet, idet eleverne vender tilbage. Men den faglige trivsel er udfordret, fordi eleverne ikke længere har den samme oplevelse af skoledagen. Mange har kedet sig under nedlukningen og haft svært ved opgaverne, fordi de har siddet alene med dem. Vi skal have glæden ved at lære tilbage gennem gode rammer med mere gruppearbejde, fokus på støtte, oplevelsen af at kunne spejle sig i andre og et stærkt fagligt fællesskab.

En motor for mobilisering

Det er ikke kun skole og familie, der påvirker unges trivsel. Der er nemlig også andre aktører, der fylder i et ungdomsliv, nemlig foreninger som sport, kor, lektiecafeer, væresteder osv. Alle dele af foreningslivet har været påvirket under nedlukningen og kommer også sent i gang igen under genåbningen, fortæller næste taler, professor Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet.

En ny rapport fra VIVE viser, at en tredjedel af alle frivillige ikke har været aktive under corona. 60 % af dem, der har været aktive, har lavet mindre, end de plejer. Det er især funktioner som kontaktperson, besøgstjenester, træner og lektiehjælp, der har været ramt.

Men selvom mulighederne for foreningsliv har været blokeret, har engagementet og viljen ikke lidt nød. Faktisk er der en større interesse for at involvere sig i frivilligt foreningsarbejde blandt de unge, som ifølge Lars Skov Henriksen skyldes en form for dannelse – en form for samfundssind, om man vil. Samtidig er der sket en opblomstring i den uformelle hjælp og støtte, og især den digitale organisering har fået et boost.

Kan foreningsliv spille en rolle for genåbningen?

Lars Skov Henriksen afslutter sit oplæg med at stille spørgsmål til, hvilke muligheder foreningslivet kan bidrage med i genåbningen af samfundet. Kan foreningslivet fx spille en rolle som alternativ arena for inklusion til uddannelse og arbejdsmarked? Han påpeger, at mange modeller for støtte og mobilisering af ressourcer, fx mentorordninger og lektiecafeer, er udviklet blandt frivillige organisationer. Dog problematiserer han, at selvom foreningerne er bygget på fællesskab, er der ikke lige adgang for alle, da der er mange faktorer, der spiller ind på, om man bliver en del af fællesskabet eller ej.

Online undervisning = ensomhed = kropsdød

Gro Emmertsen Lund, der er en del af NOISE (Network of Independent Scholars in Education), er sidste oplægsholder på skærmen. Hun er sammen med lektorerne Tine Basse Fisker og Helle Rabøl Hansen i gang med et projekt om anden corona-nedlukning fra december til nu, hvor hun gennem essays undersøger unges oplevelser af ungdomsliv i en corona-tid.

De ældre unge i undersøgelsen beskriver det tabte ungdomsliv. Tabet af det, de havde forventet, de skulle opleve. De fleste unge er udfordret af den sociale isolation. De er ramt af savn, frustration og længsel efter det, der var engang. De er ramt af meningstab i forhold til livet, men også uddannelse. De er ramt af en ny form for ensomhed, der knytter sig til kedsomhed, nemlig kedsomhed-ensomhed. De er ramt af corona-træthed, fysisk træthed og generel træthed. Gro Emmertsen Lund fortæller, hvordan online undervisning = ensomhed = kropsdød. De unges liv foregår på skærmen, dagene er monotone, de savner dialog og fysisk samvær, de er udmattede og trætte, og deres krop forsvinder for dem.

Der er dog også undtagelser til dette billede af de unge. Nogle unge udtrykker lettelse over, at det sociale pres er væk. Over ikke at skulle i skole. En gruppe unge udtrykker også, at de har haft det storartet derhjemme. Faktisk fortæller de unge helt overraskede, at de har genopdaget familielivets kvaliteter, som en kompensation for manglende samvær.

Efter dagens sidste oplæg fortæller Noemi Katznelson, at vi må have nået en skærmmæthed. Hun opsummerer derfor dagen med en sætning: Vi skal have fokus på en genåbning ikke for de unge, men i dialog og samarbejde med de unge.