Hvorfor er det interessant at undersøge karrierevejledningsaktiviteter for social retfærdighed? Et muligt svar er, at det altid har været en del af vejledningens opgave at bidrage til social retfærdighed. Lige siden vejledningsfeltets fødsel – både i teori og i praksis – har det været en del af arbejdet at give individer bedre muligheder for at opnå inklusion i samfundet.

Gennem et eksplicit arbejde med social retfærdighed er det muligt at øge de vejledtes handlingshorisont og oplevelse af, hvad der er muligt. Derfor kan vejledningen være med til at skabe lige muligheder for alle og bidrage til den sociale mobilitet.

Sådan ser forskningstendenserne ud

Der har været et stort fokus på karrierevejledning for social retfærdighed i forskningen de seneste år. En tendens i forskningen er, at arbejdet med vejledning i et socialt retfærdighedsperspektiv ofte bliver rettet mod udvalgte målgrupper. De gennemgående målgrupper er baseret på køn, anden etnisk herkomst end majoriteten i det pågældende land, geografisk placering og socioøkonomisk baggrund. Forskning i relation til vejledning for social retfærdighed identificerer oftest køn, etnisk herkomst, geografisk placering eller socioøkonomisk baggrund som potentielle barrierer for fx deltagelse i uddannelse, på arbejdsmarkedet og inklusion i samfundet.

Ph.d.-studerende Astrid Olsen, videnskabelig assistent Mathias Mark Christensen, professor MSO Rie Thomsen og jeg har bygget videre på disse forskningstendenser i en oversigt over aktuel forskning. Oversigten har fokus på, hvordan karrierelærings- og vejledningsaktiviteter kan være med til at skabe muligheder for uddannelse, job, privilegier og det liv, som de unge gerne vil leve.

Kønsstereotypiske fag er en barriere

Når vejledningsaktiviteter fokuserer på køn, er det særligt i relation til kvinders (oplevede) adgang til og faglige tiltro inden for STEM-fagene. I forskningen arbejdes der umiddelbart meget lidt med bredere perspektiver på køn og social retfærdighed i relation til vejledning. Som vejleder kan det dog alligevel være værdifuldt at reflektere over, hvordan klassiske ’mandefag’ og ’kvindefag’ kan opleves som en barriere for den enkelte vejledningssøgende.

Aktiviteter og opmærksomhedspunkter i relation til køn:

• Sørg for, at de vejledningssøgende møder andre med samme interesser, fx gennem gruppevejledningsforløb for piger med interesse for STEM-fagene.
• Facilitér samarbejde med professionelle, herunder adgang til rollemodeller.
• Italesæt de oplevede barrierer – både som vejleder og vejledningssøgende.
• Lad de vejledningssøgende deltage i forskellige aktiviteter, herunder workshops, sommerskole, udflugter, frivilligt arbejde og arbejde i lokale virksomheder og museer.

Undgå frafald blandt minoriteter

Når vejledningsindsatser i forskningen fokuserer på etnicitet, er det oftest i relation til, hvordan vejledning kan skabe mere lighed mellem minoriteter og majoriteten i et land. Oftest struktureres forskningen omkring vejledningsaktiviteter, der skal mindske frafald blandt minoriteter på videregående uddannelser eller øge muligheder for optagelse på uddannelser. Der er også et løbende fokus på vejledningsaktiviteter, der kan øge social retfærdighed for målgruppen gennem et fokus på identifikation og rollemodeller.

Aktiviteter og opmærksomhedspunkter i relation til etnicitet:

• Støt op om realistiske uddannelsesmål.
• Skab gode rammer for at opleve et tilhørsforhold på fx studiet og skab rum for identifikation med bestemte erhverv og uddannelser.
• Facilitér møde med rollemodeller.
• Identificer mulige uddannelsessteder, støt ansøgningsprocessen og oplys om adgangskrav og økonomiske muligheder ved forskellige uddannelser.
• Understøt overgangen og hjælp med adgang til støtteforanstaltninger på uddannelsesstedet.

Geografisk placering hindrer den unges inklusion

Geografi kan forstås i relation til forskellen mellem by og land, men kan også ses som geografien i en bestemt by eller egn. Forskning inden for dette område rummer derfor både aktiviteter rettet mod fx unge i udkantsområder og unge i urbane områder, særligt ghettoområder.

Geografi som barriere vil oftest blive iagttaget som en delbarriere. Det vil sige, at der i både udkantsområder og urbane områder kan være både socioøkonomiske barrierer og etniske minoriteter, der i tillæg til den geografiske placering hindrer individets inklusion i uddannelse, arbejde og samfundet som helhed.

Aktiviteter og opmærksomhedspunkter i relation til geografi:

• Forsøg at skabe interesse for og ambitioner om deltagelse i videre uddannelse hos elever, der er bosiddende i landdistrikter, isolerede områder, herunder isolerede urbane områder.
• Facilitér, at eleverne får brugbar information, der understøtter deres evne til at træffe karriere- og uddannelsesvalg.
• Skab rum for at uddybe og underbygge de karriereforestillinger, de unge allerede har.
• Giv mulighed for at møde ligesindede og rollemodeller for at øge oplevelsen af samhørighed.
• Arbejd eksplicit med elevernes selvoplevede kompetencer og selvtillid.

Forældres status påvirker den unges muligheder

Unges socioøkonomiske baggrund bliver oftest præget af to eller flere af de følgende faktorer: forældres uddannelsesniveau, forældres civilstand, forældres beskæftigelsesstatus, forældres erhvervsstatus, husstandsindkomst og tilskud fra offentlige instanser. Derfor spænder forskningen og vejledningsaktiviteterne for at øge målgruppens muligheder også vidt. Dog er der et gennemgående fokus på vejledningsaktiviteter, der skal øge information om fx økonomi og erhverv, da den type aktiviteter i særlig grad har potentiale til at gavne unge med færre ressourcer.

Aktiviteter og opmærksomhedspunkter i relation til socioøkonomi:

• Støt op om refleksion over, hvilket uddannelsesniveau den unge ønsker, og støt op om, at der sættes realistiske uddannelsesmål.
• Facilitér hjælp til at kortlægge uddannelsesønsker og ønsker til fremtidigt erhverv.
• Sørg for adgang til personlig og relevant karriereinformation.
• Giv indblik i finansiering under uddannelse og fremtidsudsigter, herunder karriereperspektiver, arbejdsløshedsstatistikker og livstidsindkomst.
• Øg samarbejdet mellem lærere og vejledere og hjælp med at integrere karrierelæring og -vejledning i årsplanerne, herunder støtte til at de unge inkluderer viden om dem selv og forventningerne til videre uddannelse.

Opskalér aktiviteterne

I en konkret vejledningspraksis kan det være vanskeligt at arbejde specifikt med kun en bestemt målgruppe – måske vejleder du unge og voksne, der knytter sig til flere målgrupper, måske har du primært kontakt med hele klasser eller hele grupper. Her kan det være en fordel at reflektere over, hvilken målgruppe du i særlig grad møder i din praksis – er der særligt mange med anden etnisk baggrund end dansk? Ligger dit vejledningsområde i et bestemt boligområde? Er der mange vejledningssøgende, hvis socioøkonomiske baggrund potentielt hæmmer dem i deres oplevelse af, hvad der er muligt?

Men det kan også være relevant at tænke karrierevejledningsaktiviteter for social retfærdighed bredt. Aktiviteter og opmærksomhedspunkter fra en målgruppe kan med fordel integreres i relation til andre målgrupper. Størstedelen af vejledningsaktiviteterne fra forskningen i relation til hver enkelt målgruppe kan altså skaleres op til gavn for en bredere gruppe af unge.

Hvad kan du gøre allerede i morgen?

I oversigten – der både rummer dansk og international forskning – er der aktiviteter og forløb, der kan være svære at integrere. Dels er nogle aktiviteter ressourcekrævende, dels kræver nogle forløb adgang til de samme vejledningssøgende i en lang periode, og dels er der aktiviteter, der er svære at integrere inden for de aktuelle rammer for vejledning i en dansk kontekst.

Men der er en masse erfaring, læring og refleksion at hente i aktiviteterne og forløbene i deres originale udformning. Med udgangspunkt i de nævnte aktiviteter og opmærksomheder kan du derfor med fordel reflektere over, hvilke aktiviteter du allerede laver, hvilke du kan lave ”i morgen”, og hvilke der kræver større ændringer af praksis.