Jeg sidder klar foran skærmen til eVejlednings 10. årskonference. Selv om hverdagen er tilbage til normalen før corona-tiden, foregår konferencen for andet år i træk online. Corona har nemlig forandret vores måder at gøre ting på, fortæller kontorchef i Styrelsen for It og Læring Stine Sønberg Madsen. Og netop foranderlighed er centralt for dagsordenen. Temaet for konferencen er nemlig professionel vejledning til det foranderlige arbejdsmarked.

Under corona-krisen har store brancher været lukket. Hjemsendelsen har skabt refleksion, og mange har revurderet deres liv. Det har skabt forandringer i arbejdsstyrken. Virksomheder har svært ved at rekruttere i den grad, der er behov for. Vi ved endnu mindre om, hvad fremtiden bringer. Hvilke kompetencer skal man have i fremtiden? Hvordan skal vi vejlede i det ukendte? Det glæder jeg mig til at få svar på i selskab med 250 andre deltagere.

Der er ikke kun en bestemt hylde, du kan ligge på – der er en hel reol

Første taler på skærmen er professor i karrierevejledning Rie Thomsen. Hun lægger hårdt ud med en opgave til dagens deltagere.

"I skal forestille jer, at I skal indspille en film til Facebook på tre minutter, som rækker ud til borgerne og tilbyder karrierevejledning. Hvad er vigtigt for jeres målgruppe at vide? Måske skal filmen handle om vejledning, måske skal den handle om en anden udfordring i livet, som vejledning kan hjælpe med."

Svarene fra deltagerne har fokus på de mange muligheder og vejledningens styrke i faglig bredde, individuelt fokus og neutralitet. Især et svar med et tydeligt billede på vejledningens opgave fanger min opmærksomhed:

"Vidste du, at der ikke kun er en bestemt hylde, du skal ligge på? Der er en hel reol."

Rie Thomsen forklarer, at formålet med opgaven er at illustrere, at vejledning ikke altid når ud til dem, den skal gøre en forskel for. Heller ikke selv om flere forsøger at synliggøre vejledningens potentiale.

Karrierevejledningens uforløste potentiale

Ideen om en sammenhængende livslang vejledning var tydelig i 2003. Siden har der været mange reformer. Især på voksenvejledningsområdet har der været en del turbulens og meget lidt mulighed for at stabilisere voksenvejledning regionalt. Der har aldrig været fokus på karrierelæring og udviklingen af karrierekompetencer i reformerne. I stedet har de medvirket til besparelser for unge og voksne. Besparelserne har påvirket, hvem der har adgang til vejledning. Der er kommet et større fokus på at tilrettelægge særlige indsatser og mindre fokus på åben adgang til vejledning for alle grupper.

Det skaber et uforløst potentiale for karrierevejledningen. For faktisk kan karrierevejledning hjælpe i mange forskellige situationer, som ofte ikke kobles med karrierevejledning, fordi potentialet ikke er synliggjort. Rie Thomsen forklarer, at de synlige situationer ofte er dem, karrierevejledning kobles til, mens de usynlige er dem, hvor karrierevejledningens potentiale til at bidrage med en løsning ikke kobles til situationen.

(Pia Cort, Rie Thomsen & Kristina Mariager-Anderson (2015): Left to your own devices – the missed potential of adult career guidance in Denmark. British Journal of Guidance & Counselling)

Kommuniker højt og bredt om vejlederprofessionens faglighed

Rie Thomsen har derfor en forventning om, at vi skal skabe mere synlighed omkring, hvad vejledning kan bidrage med til uddannelse og arbejdsmarked. Vi skal hjælpe hinanden med at kommunikere om og med vejlederprofessionens faglighed.

Hun spørger derfor: Skal vi gå fra voksenvejledning til karrierevejledning? Voksenvejledning er et bredt ord, som ikke siger noget om, hvad vejledningen handler om. Men omvendt har mange en bestemt forståelse af begrebet "karriere". Hvis vi ser karriere som en håndtering af uddannelse og arbejde over tid, er det noget, alle i princippet kan tage ansvar for sammen med en vejleder. Så skal vi ændre forståelsen af begrebet?

Her er deltagerne splittede. Nogle giver udtryk for, at forståelsen af karrierevejledning skal udbredes, mens andre mener, at det skaber et a- og b-hold. Konklusionen bliver, at det handler om lokal tilpasning. Det er vigtigt at vide, hvilken målgruppe vejlederen rækker ud til.

Det stresser mig!

Karrierekonsulent på Aarhus Universitet Karen Lintner bruger også meget energi på at kommunikere forståelsen af karriere. Hun fortæller nemlig, at det stresser de studerende, når karrierekonsulenterne ønsker at tale karriere med dem. Men her hjælper det at gå i dialog med de studerende om forståelsen af begrebet.

Under frivillige workshops italesætter karrierekonsulenterne karriere som et træ, der vokser gennem livet. Bladene kan være store og små på forskellige tidspunkter. De studerende kommer med forslag til andre blade på træet og opnår på den måde en anden forståelse af begrebet. De studerende får også indsigt i egne kompetencer og præferencer, lærer at formidle kompetencer og får kendskab til og interaktion med arbejdsmarkedet. Men hvordan får man fat i de studerende, som ikke frivilligt går i dialog?

Plant et frø i starten af uddannelsen

Hvis vejledningstilbuddene kommer for tidligt i uddannelsen, bliver de studerende overvældet. Hvis de kommer for sent, er det ligegyldigt, fordi de studerende er færdige om lidt. Karen Lintner fortæller, at de i studiestarten planter et frø hos de studerende om, at der findes karrierevejledning. Det er ikke sikkert, at de studerende kan huske det, men så er frøet plantet. Ellers er vejledningen tilpasset de studerendes valgprocesser gennem uddannelsen, så vejledningsaktiviteterne er placeret der, hvor de studerende har brug for det.

Tal undervisernes sprog

Karrierekonsulenterne giver også sparring og udvikler didaktiske formater, som underviserne kan facilitere i deres undervisning, så karrierevejledning også kommer på tavlen i den obligatoriske undervisning. Til det kommenterer en deltager, at hun har svært ved, at underviserne ikke udviser positivitet overfor karrierevejledning i undervisningen. Karen Lintner fortæller, at de har haft succes med at bruge karrierefaglig teori i dialogen med underviserne, fordi det skaber respekt for vejledningsarbejdet. Underviserne får en forståelse af, at det ikke er noget, karrierekonsulenterne griber ud af den blå luft, og det skaber en åbenhed overfor dagsordenen.

Virksomhedernes kompetencebehov

Der er fire store områder i forhold til virksomhedernes kompetencebehov: 1. Automatisering. 2. Digitalisering og kunstig intelligens. 3. Grøn omstilling og bæredygtighed. 4. Hyperkompleksitet og forandringshastighed. Selvstændig rådgiver på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet Hanne Shapiro giver et skarpt overblik over virksomhedernes konkrete kompetencebehov inden for de fire områder:

• Multikulturelle og multisproglige kompetencer
• Digitalt mindset og dataforståelse
• Samarbejde i en virtuel og hybrid verden
• Selvledelse
• Kreativ og logisk analytisk tænkning
• Bæredygtigt mindset
• Hybridt arbejde med hjemmearbejde
• Kommunikative kompetencer på tværs af faglige kontekster
• Fleksibilitet, tilpasning og omskiftelighed

Corona har medført, at nogle kompetencer er mere efterspurgte. Hanne Shapiro fortæller, at det er de bløde kompetencer som fx beslutningstagning, digitale kompetencer og kontinuerlig læring, der fylder mere og mere.

Fra ufaglært til faglært – hvorfor er det så svært?

Ufaglærte er tit en overset gruppe, mener uddannelsesambassadør i STAR Rikke Marie Lykke. Hun er derfor glad for, at "flere ledige skal opkvalificeres" er blevet sat på dagsordenen som et ministermål for 2021-2022. Men hvordan vejledes og kvalificeres ufaglærte til uddannelse eller arbejdsmarkedet? Og hvorfor er det så svært?

25 % i aldersgruppen 25-69 år er ufaglærte. Men de ufaglærte jobs forsvinder, og der er stor efterspørgsel på faglærte. Derfor har man oprettet bl.a. Rikke Marie Lykkes stilling som uddannelsesambassadør i et jobcenter. Hendes opgave er at støtte op om medarbejderne, så de kan vejlede de ledige om uddannelser.

Det går altså fra at være et jobcenter til at være et uddannelses- og jobcenter. Og hvad skal man så vælge – opkvalificere eller få den ledige i job? De ledige har en stor interesse for opkvalificering. Men til trods for interessen bliver der ikke søgt ind på erhvervsuddannelserne.

Fem personaer – fem modstandskategorier

Rikke Marie Lykke har opstillet fem personaer, som illustrerer de ufaglærtes modstand over for uddannelse:

• Økonomiske Øjvind: Han har en stopklods i form af indtægtstab ved en erhvervsuddannelse.
• Logiske Lene: Hun har ikke lyst til at pendle til uddannelsen. Hendes work/life balance er ikke optimal, og hun kan ikke se, hvordan hun skal kunne lave lektier om aftenen.
• Tvivlende Tina: Hun er i tvivl om mange ting, mest af alt hende selv. Hun har dårlige skoleoplevelser, selvtillid, manglende tro og frygt for fiasko.
• Uvidende Ulrik: Han kan godt se fidusen i uddannelse, men er ikke klar over mulighederne.
• Optimistiske Ole: Han har ikke helt fanget de faktuelle forhold for fremtidens arbejdsmarked. Han er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har klaret det fint, men er nu blevet ældre og har ikke længere de rigtige kompetencer.

Tre tips til vejlederen

1. Små skridt: Ufaglærte er sjældent klar til et stort skridt ind i erhvervsuddannelse. Derfor må man prøve ting af, som fx praktik, kurser eller vikariater. Vejlederen skal dele rejsen op i små skridt, så der er tryghed og motivation.
2. Lys vejen op: Vejlederen skal kaste lys over processen. For den ufaglærte kan det hele virke uoverskueligt. De behøver ikke forstå alle detaljerne, så vejlederen skal holde fokus på vejen mod uddannelse, vis skridtene hen ad vejen, gør det let og enkelt.
3. Håndholdt indsats: Normalt taler man meget om empowerment. Men her giver det mening at tage noget af ansvaret tilbage for at få fremdrift.

Digitale arbejdsplatforme har skabt nye arbejdsmåder

Digitale platforme har skabt nye måder at arbejde på, fortæller dagens sidste oplægsholder, lektor på Københavns Universitet Anna Ilsøe. De kan få flere udsatte i arbejde, da det skaber mere fleksibilitet for fx kronisk syge. Det er også en mulighed for studerende og nyuddannede til at komme hurtigt i gang. For seniorerne er det en blød landing til at gå fra arbejdsmarkedet til pension. 

Men der er også udfordringer forbundet med arbejdsplatforme, bl.a. indberetning til SKAT, fordelingen af risici og ulig konkurrence mellem platforme og traditionelle virksomheder.

Så hvad betyder den nye måde at arbejde på for uddannelse, efteruddannelse og vejledning? For mig betyder det i hvert fald, at det er vigtigere end nogensinde at udforske hele reolen:

"Vidste du, at der ikke kun er en bestemt hylde, du skal ligge på? Der er en hel reol."

Jeg sidder klar foran skærmen til eVejlednings 10. årskonference. Selv om hverdagen er tilbage til normalen før corona-tiden, foregår konferencen for andet år i træk online. Corona har nemlig forandret vores måder at gøre ting på, fortæller kontorchef i Styrelsen for It og Læring Stine Sønberg Madsen. Og netop foranderlighed er centralt for dagsordenen. Temaet for konferencen er nemlig professionel vejledning til det foranderlige arbejdsmarked.

Under corona-krisen har store brancher været lukket. Hjemsendelsen har skabt refleksion, og mange har revurderet deres liv. Det har skabt forandringer i arbejdsstyrken. Virksomheder har svært ved at rekruttere i den grad, der er behov for. Vi ved endnu mindre om, hvad fremtiden bringer. Hvilke kompetencer skal man have i fremtiden? Hvordan skal vi vejlede i det ukendte? Det glæder jeg mig til at få svar på i selskab med 250 andre deltagere.

Der er ikke kun en bestemt hylde, du kan ligge på – der er en hel reol

Første taler på skærmen er professor i karrierevejledning Rie Thomsen. Hun lægger hårdt ud med en opgave til dagens deltagere.

"I skal forestille jer, at I skal indspille en film til Facebook på tre minutter, som rækker ud til borgerne og tilbyder karrierevejledning. Hvad er vigtigt for jeres målgruppe at vide? Måske skal filmen handle om vejledning, måske skal den handle om en anden udfordring i livet, som vejledning kan hjælpe med."

Svarene fra deltagerne har fokus på de mange muligheder og vejledningens styrke i faglig bredde, individuelt fokus og neutralitet. Især et svar med et tydeligt billede på vejledningens opgave fanger min opmærksomhed:

"Vidste du, at der ikke kun er en bestemt hylde, du skal ligge på? Der er en hel reol."

Rie Thomsen forklarer, at formålet med opgaven er at illustrere, at vejledning ikke altid når ud til dem, den skal gøre en forskel for. Heller ikke selv om flere forsøger at synliggøre vejledningens potentiale.

Karrierevejledningens uforløste potentiale

Ideen om en sammenhængende livslang vejledning var tydelig i 2003. Siden har der været mange reformer. Især på voksenvejledningsområdet har der været en del turbulens og meget lidt mulighed for at stabilisere voksenvejledning regionalt. Der har aldrig været fokus på karrierelæring og udviklingen af karrierekompetencer i reformerne. I stedet har de medvirket til besparelser for unge og voksne. Besparelserne har påvirket, hvem der har adgang til vejledning. Der er kommet et større fokus på at tilrettelægge særlige indsatser og mindre fokus på åben adgang til vejledning for alle grupper.

Det skaber et uforløst potentiale for karrierevejledningen. For faktisk kan karrierevejledning hjælpe i mange forskellige situationer, som ofte ikke kobles med karrierevejledning, fordi potentialet ikke er synliggjort. Rie Thomsen forklarer, at de synlige situationer ofte er dem, karrierevejledning kobles til, mens de usynlige er dem, hvor karrierevejledningens potentiale til at bidrage med en løsning ikke kobles til situationen.

(Pia Cort, Rie Thomsen & Kristina Mariager-Anderson (2015): Left to your own devices – the missed potential of adult career guidance in Denmark. British Journal of Guidance & Counselling)

Kommuniker højt og bredt om vejlederprofessionens faglighed

Rie Thomsen har derfor en forventning om, at vi skal skabe mere synlighed omkring, hvad vejledning kan bidrage med til uddannelse og arbejdsmarked. Vi skal hjælpe hinanden med at kommunikere om og med vejlederprofessionens faglighed.

Hun spørger derfor: Skal vi gå fra voksenvejledning til karrierevejledning? Voksenvejledning er et bredt ord, som ikke siger noget om, hvad vejledningen handler om. Men omvendt har mange en bestemt forståelse af begrebet "karriere". Hvis vi ser karriere som en håndtering af uddannelse og arbejde over tid, er det noget, alle i princippet kan tage ansvar for sammen med en vejleder. Så skal vi ændre forståelsen af begrebet?

Her er deltagerne splittede. Nogle giver udtryk for, at forståelsen af karrierevejledning skal udbredes, mens andre mener, at det skaber et a- og b-hold. Konklusionen bliver, at det handler om lokal tilpasning. Det er vigtigt at vide, hvilken målgruppe vejlederen rækker ud til.

Det stresser mig!

Karrierekonsulent på Aarhus Universitet Karen Lintner bruger også meget energi på at kommunikere forståelsen af karriere. Hun fortæller nemlig, at det stresser de studerende, når karrierekonsulenterne ønsker at tale karriere med dem. Men her hjælper det at gå i dialog med de studerende om forståelsen af begrebet.

Under frivillige workshops italesætter karrierekonsulenterne karriere som et træ, der vokser gennem livet. Bladene kan være store og små på forskellige tidspunkter. De studerende kommer med forslag til andre blade på træet og opnår på den måde en anden forståelse af begrebet. De studerende får også indsigt i egne kompetencer og præferencer, lærer at formidle kompetencer og får kendskab til og interaktion med arbejdsmarkedet. Men hvordan får man fat i de studerende, som ikke frivilligt går i dialog?

Plant et frø i starten af uddannelsen

Hvis vejledningstilbuddene kommer for tidligt i uddannelsen, bliver de studerende overvældet. Hvis de kommer for sent, er det ligegyldigt, fordi de studerende er færdige om lidt. Karen Lintner fortæller, at de i studiestarten planter et frø hos de studerende om, at der findes karrierevejledning. Det er ikke sikkert, at de studerende kan huske det, men så er frøet plantet. Ellers er vejledningen tilpasset de studerendes valgprocesser gennem uddannelsen, så vejledningsaktiviteterne er placeret der, hvor de studerende har brug for det.

Tal undervisernes sprog

Karrierekonsulenterne giver også sparring og udvikler didaktiske formater, som underviserne kan facilitere i deres undervisning, så karrierevejledning også kommer på tavlen i den obligatoriske undervisning. Til det kommenterer en deltager, at hun har svært ved, at underviserne ikke udviser positivitet overfor karrierevejledning i undervisningen. Karen Lintner fortæller, at de har haft succes med at bruge karrierefaglig teori i dialogen med underviserne, fordi det skaber respekt for vejledningsarbejdet. Underviserne får en forståelse af, at det ikke er noget, karrierekonsulenterne griber ud af den blå luft, og det skaber en åbenhed overfor dagsordenen.

Virksomhedernes kompetencebehov

Der er fire store områder i forhold til virksomhedernes kompetencebehov: 1. Automatisering. 2. Digitalisering og kunstig intelligens. 3. Grøn omstilling og bæredygtighed. 4. Hyperkompleksitet og forandringshastighed. Selvstændig rådgiver på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet Hanne Shapiro giver et skarpt overblik over virksomhedernes konkrete kompetencebehov inden for de fire områder:

• Multikulturelle og multisproglige kompetencer
• Digitalt mindset og dataforståelse
• Samarbejde i en virtuel og hybrid verden
• Selvledelse
• Kreativ og logisk analytisk tænkning
• Bæredygtigt mindset
• Hybridt arbejde med hjemmearbejde
• Kommunikative kompetencer på tværs af faglige kontekster
• Fleksibilitet, tilpasning og omskiftelighed

Corona har medført, at nogle kompetencer er mere efterspurgte. Hanne Shapiro fortæller, at det er de bløde kompetencer som fx beslutningstagning, digitale kompetencer og kontinuerlig læring, der fylder mere og mere.

Fra ufaglært til faglært – hvorfor er det så svært?

Ufaglærte er tit en overset gruppe, mener uddannelsesambassadør i STAR Rikke Marie Lykke. Hun er derfor glad for, at "flere ledige skal opkvalificeres" er blevet sat på dagsordenen som et ministermål for 2021-2022. Men hvordan vejledes og kvalificeres ufaglærte til uddannelse eller arbejdsmarkedet? Og hvorfor er det så svært?

25 % i aldersgruppen 25-69 år er ufaglærte. Men de ufaglærte jobs forsvinder, og der er stor efterspørgsel på faglærte. Derfor har man oprettet bl.a. Rikke Marie Lykkes stilling som uddannelsesambassadør i et jobcenter. Hendes opgave er at støtte op om medarbejderne, så de kan vejlede de ledige om uddannelser.

Det går altså fra at være et jobcenter til at være et uddannelses- og jobcenter. Og hvad skal man så vælge – opkvalificere eller få den ledige i job? De ledige har en stor interesse for opkvalificering. Men til trods for interessen bliver der ikke søgt ind på erhvervsuddannelserne.

Fem personaer – fem modstandskategorier

Rikke Marie Lykke har opstillet fem personaer, som illustrerer de ufaglærtes modstand over for uddannelse:

• Økonomiske Øjvind: Han har en stopklods i form af indtægtstab ved en erhvervsuddannelse.
• Logiske Lene: Hun har ikke lyst til at pendle til uddannelsen. Hendes work/life balance er ikke optimal, og hun kan ikke se, hvordan hun skal kunne lave lektier om aftenen.
• Tvivlende Tina: Hun er i tvivl om mange ting, mest af alt hende selv. Hun har dårlige skoleoplevelser, selvtillid, manglende tro og frygt for fiasko.
• Uvidende Ulrik: Han kan godt se fidusen i uddannelse, men er ikke klar over mulighederne.
• Optimistiske Ole: Han har ikke helt fanget de faktuelle forhold for fremtidens arbejdsmarked. Han er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har klaret det fint, men er nu blevet ældre og har ikke længere de rigtige kompetencer.

Tre tips til vejlederen

1. Små skridt: Ufaglærte er sjældent klar til et stort skridt ind i erhvervsuddannelse. Derfor må man prøve ting af, som fx praktik, kurser eller vikariater. Vejlederen skal dele rejsen op i små skridt, så der er tryghed og motivation.
2. Lys vejen op: Vejlederen skal kaste lys over processen. For den ufaglærte kan det hele virke uoverskueligt. De behøver ikke forstå alle detaljerne, så vejlederen skal holde fokus på vejen mod uddannelse, vis skridtene hen ad vejen, gør det let og enkelt.
3. Håndholdt indsats: Normalt taler man meget om empowerment. Men her giver det mening at tage noget af ansvaret tilbage for at få fremdrift.

Digitale arbejdsplatforme har skabt nye arbejdsmåder

Digitale platforme har skabt nye måder at arbejde på, fortæller dagens sidste oplægsholder, lektor på Københavns Universitet Anna Ilsøe. De kan få flere udsatte i arbejde, da det skaber mere fleksibilitet for fx kronisk syge. Det er også en mulighed for studerende og nyuddannede til at komme hurtigt i gang. For seniorerne er det en blød landing til at gå fra arbejdsmarkedet til pension. 

Men der er også udfordringer forbundet med arbejdsplatforme, bl.a. indberetning til SKAT, fordelingen af risici og ulig konkurrence mellem platforme og traditionelle virksomheder.

Så hvad betyder den nye måde at arbejde på for uddannelse, efteruddannelse og vejledning? For mig betyder det i hvert fald, at det er vigtigere end nogensinde at udforske hele reolen:

"Vidste du, at der ikke kun er en bestemt hylde, du skal ligge på? Der er en hel reol."