Tre talerstole, tre ministre og bølgende marker som baggrundstapet. Budskabet er klart, den dag i maj måned i Foulum i Midtjylland langt fra de urbane studiemiljøer: Unge skal kunne uddanne sig i hele landet og ikke kun i de store byer. Uanset hvor du vokser op, skal der være gode uddannelsesmuligheder tæt på.

En journalist spørger, hvad der dog skal få de unge til at vælge noget andet end byerne? Daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen svarer uden tøven, at et af svarene er vejledning. Mindre markedsføring og mere vejledning.

I vejledningskredse er vi oftest begejstrede, når politikere og interesseorganisationer fremhæver vejledningens potentialer. Men ministerens klare melding giver også sved på panden, for de unge har søgt mod byerne i årevis. Ved optagelsen til de videregående uddannelser i 2021 søgte otte ud af ti unge mod landets fire største byer, og søgemønstrene har været ret stabile. Storbyerne drager.

Studievalg Danmark vejleder alle unge på ungdomsuddannelserne om deres uddannelses- og karrieremuligheder. Vi vejleder i hele landet og om uddannelser i hele landet.

Men vi vejleder også uvildigt og uafhængigt uden særlig forkærlighed for bestemte fag, uddannelser eller lokalområder. Loven om Studievalg Danmark skærer det ud i pap, og uvildigheden er for os et bærende element i relationen mellem vejleder og vejledningssøgende. De unge, og deres forældre gennemskuer hurtigt, hvis vi vejledere mere eller mindre subtilt fremhæver nogle uddannelsesvalg frem for andre. Vejledningen bliver upålidelig og mister relevans, hvis nudgingen tager overhånd.

Hos os møder de unge altså ingen salgstaler for at uddanne sig et bestemt sted i landet, men hvad er egentlig på spil for de unge, og hvilken rolle kan vejledningen spille?

Geografi er et vigtigt valgparameter

EVA spurgte i 2020 de nye studerende om deres bevæggrunde for at søge optagelse. Resultatet ligner tilsvarende tidligere undersøgelser med topscorere som faglig interesse, muligheden for at få et spændende job efter uddannelsen og ønsket om at blive en mere dannet/vidende person. Noget længere nede på listen står ”uddannelsens geografiske placering”, som 42 % af de nye studerende har angivet som betydningsfuld for deres valg.

I klasseværelserne rundt i landet fremhæver de unge også uddannelsernes indhold og jobmulighederne, når vi taler med dem om vigtige valgparametre. Få ekstra spørgsmål eller øvelser afslører dog, at studiebyen har stor betydning for det endelige valg. De unge har klare billeder af, hvor de kan forestille sig at bo og uddanne sig. Og hvor de absolut ikke kan se sig selv!

Vi taler med mange unge, som oplever det som en selvfølge, at de efter gymnasiet skal flytte til en stor studieby. De følger strømmen og prestigen ved at flytte mod storbyerne. En ung på et gymnasium i Vestjylland konstaterer: "Alle de andre flytter til Aarhus eller Aalborg, så det skal jeg selvfølgelig også."

Dem, der overvejer at blive i nærområdet, giver omvendt ofte udtryk for, at de bliver mødt med undren fra deres jævnaldrende. Nogle føler endda, at de bliver betragtet som uambitiøse og kedelige og frygter at få et taber-stempel. En klassekammerat udtrykker det sådan:

"Der er det her pres på én i 3. g, hvor alle snakker om, hvor fedt det bliver, når de engang skal studere i Aarhus. Vi har også været med gymnasiet til Udays i Aarhus, men jeg vil bare gerne blive her, hvor jeg er tæt på min familie. Det er ligesom bare ikke acceptabelt at sige, for der er så meget prestige i at bo i en storby."

Der er mange årsåger til stigmatiseringen af de unge, der bliver tilbage.

Eva og John Gulløv har i deres forskning om at vokse op i provinsen i Sønderjylland bl.a. beskrevet, hvordan både grundskolen og gymnasierne tilskynder de unge til at flytte væk.

"I realiteten anerkender uddannelsessystemet […] ikke de lokalt orienteredes viden eller understøtter deres drømme." Uddannelsessystemet lærer reelt børn og unge at flytte væk fra landområder og provinsen.

Eva Mærsk skriver om unges identitetsnarrativer og -dannelse i forbindelse med flytning efter uddannelse og præsenterer begreberne "blivere" og "flyttere". Flytterne bliver set som udviklingsparate, spændende og ungdommelige, mens de modsatte samfundsnormer klæber til bliverne. De unge vokser op og får at vide, at man skal flytte sig for at blive til noget.

Nogle unge vælger at gå mod strømmen og blive for fx at holde fast i et godt socialt netværk eller høste fordelene ved at bo billigt og kende det lokale arbejdsmarked. En ung mand fra et erhvervsakademi i provinsen siger sådan her:

"Alle de andre er flyttet til Aarhus. Men det gør ikke så meget, for de kommer jo hjem igen på et tidspunkt."

Vi vejleder bredt

I vores vejledning arbejder vi med at klæde de unge på til at vælge. Det gør vi bl.a. ved at opfordre de unge til at gå på opdagelse i egne styrker, interesser og formåen. Vi taler også om uddannelsesudbud, adgangskrav, optagelsesprocedurer, arbejdsmarked og karriereveje. Det gør vi for at give de unge lyst, mod og nysgerrighed til at udforske deres muligheder og give dem det bedste og bredeste grundlag for at træffe gode uddannelsesvalg.

Som vejledere taler vi ikke nogle studiebyer op frem for andre, og vi gør en dyd ud af at anskueliggøre, hvor bredt udbuddet af uddannelser og studiebyer er. Vi udvider de unges perspektiver ved altid at opfordre til at undersøge alternativer til den eller de uddannelser, de har i kikkerten. Vi taler med dem om at orientere sig bredt og søge lidt bredere. Det kunne fx være ved at gøre en ung nysgerrig på beslægtede uddannelser eller andre studiebyer end førstevalget. De unge er ofte taknemmelige for at blive gjort opmærksom på uddannelser og uddannelsessteder, de slet ikke kendte til på forhånd.

Konkret arbejder vi bl.a. med at:

• vise, at uddannelsesveje ikke er lineære og simple, og at man fx kan uddanne sig et sted og ende med at bo et andet
• bruge ug.dk’s værktøjer til at hjælpe med at danne et overblik over, hvor mange uddannelser der faktisk er at vælge imellem
• vise rollemodeller, som har valgt forskellige typer uddannelser og studiebyer
• tale med de unge om, at forskellige studiebyer kan tilbyde noget forskelligt, fx at det kan være både nemmere og billigere at finde en bolig i en mindre studieby 
• lave podcasts, hvor vi tegner portrætter af studerende fra studier i hele landet
• anskueliggøre, at selvom vennerne flytter, så kan man stadig godt besøge hinanden. Større er Danmark heller ikke!

Vi prøver altså at skubbe til normer, myter og bliver-flytter-diskursen i den relativt begrænsede tid, vi har med de unge i den kollektive vejledning og i de individuelle samtaler. Vi oplever dog, at vi er oppe mod stærke kræfter.

Vi kan skrue op for virkemidlerne

I Studievalg Danmark tror vi på, at vi kan flytte endnu mere, hvis vi skruer op for nogle af virkemidlerne og de mest effektive greb. Her kommer tre forslag:

1. Mere tid med eleverne i den kollektive vejledning, så vi for alvor kan udfordre myterne og udfolde fordelene ved at vælge forskellige typer af uddannelsesbyer og ved at blive eller flytte. Det kunne fx være ved at lave flere refleksionsøvelser med de unge og bruge flere rollemodeller i vejledningen.
2. Obligatoriske aktiviteter i gymnasiet. Vi har et ønske om at indføre obligatorisk brobygning i gymnasierne, så gymnasierne i store byer også besøger provinsbyer for at vise, at mobilitet går flere veje. En ung fra Aarhus kan også profitere af at opleve de uddannelser og studiemiljøer, som findes i lidt mindre byer. Desuden tror vi, at mere karrierelæring i fagene vil styrke de unges valgkompetence. Det kan fx være i form af lokale virksomhedsbesøg, som kan understøtte og vise lokale karriereperspektiver for de unge.  
3. Mere dialog med de unge i sabbatårene, hvor de typisk står ved en skillevej og skal vælge at flytte eller blive. Vi ved, at der blandt unge desværre er en opfattelse af, at man skal være tilknyttet en uddannelsesinstitution for at kunne få hjælp af en vejleder. De tror, at de er på egen hånd i deres sabbatår og opsøger ikke vejledningen. For mange unge ender med at sidde alene med deres tanker og valg, selvom vi er flere vejledningsinstanser, der står klar til at hjælpe dem. I Studievalg Danmark arbejder vi allerede på at blive mere synlige for målgruppen ved at lave nyhedsbreve, outdoor-kampagner, samarbejde med højskoler og være til stede på sociale medier. Vi vil gerne i endnu højere grad målrette og udvide vejledningstilbuddet til sabbatisterne - både med landsdækkende og lokale tiltag.

Vi skal tale om de unges opfattelser af det gode studie- og ungdomsliv

Vi oplever generelt, at mange unge er mobile og medtænker geografi, når de skal vælge uddannelse. Det at skulle starte uddannelse og flytte følges ad for mange. Det er dog også tydeligt for os, at mobiliteten næsten udelukkende peger i retning af de største studiebyer. Uddannelse er nemlig en vigtig identitetsmarkør, og valget af uddannelse handler om langt mere end blot uddannelsen. Om byliv, festivaller, kærester og jobs.

Kan vi som vejledere ændre den historiske trend om, at unge søger mod de største byer? Nok ikke. Men vi kan hjælpe de unge til at forstå, at man kan træffe valg på mange måder, få dem til at reflektere over deres uddannelsesønsker og de kulturelle og sociale normers indflydelse på både valg af uddannelse og studieby. Hvis vi vil hjælpe de unge med at træffe gode, velreflekterede uddannelsesvalg – i og uden for de største byer – skal vi have tid og mod til tale med dem om deres opfattelser af det gode studie- og ungdomsliv. Om at blive eller flytte, om storbyer og knap så store byer.