For nyligt var jeg i privat selskab med tre studievejlederkollegaer fra tre forskellige københavnske uddannelsesinstitutioner. Snakken faldt på de galoperende boligpriser og drejede ind på, hvordan vores børn mon skal bo, når de tager videregående uddannelse om 5-10 år. "Måske skal de bo helt ude i Rødovre", sagde en. En anden talte om, at der næsten ikke var andre muligheder end at købe en lejlighed til de unge mennesker. Jeg indskød: "Eller også skal de bo på et kollegie i Esbjerg?"

Så blev der helt stille.

Herefter fik vi en god snak om, at selv københavnske studievejledere har svært ved at forestille sig, at deres børn kunne have lyst til at studere andre steder end i København. Hvad, de vil studere, er åbent, men hvor, det bedst foregår, er en selvfølge.

Som studievejleder på Syddansk Universitet er diskussionen om, hvor i landet det gode liv med uddannelse og karriere folder sig ud, naturligt en kende mere tilstedeværende. Og derfor ligger den aktuelle diskussion om udflytning af studiepladser mig lige så naturligt på sinde.

Det gode liv er gjort af et andet stof end drømme
Inden længe vil (endnu flere) unge menneskers drømme om uddannelse og job blive spoleret. Det sker, når regeringens udflytning af studiepladser bliver en realitet. For en stor del af ungdommen drømmer om et studie- og arbejdsliv i de store byer.

Det gode liv er gjort af et andet stof end drømme. Det ved vi vejledere. Du bliver hverken dygtigere eller lykkeligere af at studere uden for de store byer. Til gengæld skal du finde dig i undrende spørgsmål fra dine tidligere gymnasiekammerater: "What, skal du studere i Sønderborg?"

Jeg tror, der er brug for et andet fokus i den måde, vi taler om uddannelse og karriere. Vi er forhippede på at give de uddannelsessøgende hurtige svar på alle deres spørgsmål. Problemet er, at de unge spørger til det, de har lært er vigtigt at spørge til, når man skal vælge uddannelse. Fordi der er mange, der spørger, sætter vi spotlys på det, hvorfor det kommer til at fremstå som vores vigtigste budskab. Og det får det til at se endnu vigtigere ud. Vi kører i ring.

Kispus med hjernen: Adgangskvotienter og boligmangel
Vil du helst spise på restauranten med masser af ledige borde, eller vil du hellere derind, hvor man skal være drønheldig at få et bord? Svaret giver nærmest sig selv – selv om det er irrationelt. Men vi skal ikke være alt for hårde ved os selv over vores irrationelle fejlslutning. Den skyldes en bias i vores hjerne, som fortæller os, at vi skal stræbe efter det, der er knaphed på og gøre det, de andre gør [i] [ii]. Men lad os tænke ti sekunder over, hvad det store fokus på adgangskvotienter – og boligmangel for den sags skyld – betyder for unges ideer om, hvad der er attraktive uddannelsesvalg.

• Høj adgangskvotient = svær at få + de andre gør det = attraktiv uddannelse
• Lav adgangskvotient = let at få + få gør det = uattraktiv uddannelse
• Svært at finde studiebolig i storbyen = alle vil bo her = attraktivt at bo i storbyen
• Let at få studiebolig i de mindre byer = ingen vil bo her = uattraktivt at bo i de mindre byer

Det kan virke helt absurd for en ung student med en høj kvotient at vælge en uddannelse med en lav (eller ingen) adgangskvotient. Og kan du på en eller anden måde skaffe dig et sted at bo i storbyen (måske med forældres hjælp), er valget en no-brainer. Det ville være som at vælge fra nederste hylde i tombolaen, selv om du har vundet den store gevinst.

Figur 1: De to top-artikler om uddannelse på dr.dk, oktober 2021.

Boomer-råd: Tænk IKKE på en rød elefant
Antagelsen, at høj adgangskvotient må være ensbetydende med høj kvalitet, er virkelig svær at få skovlen under. Ministre og EVA [iii] sætter jævnligt fokus på, at der er mange glimrende uddannelser, der ikke har høje adgangskvotienter. Men fokus er stadig på adgangskvotienter, uanset hvilket fortegn man sætter foran. De kunne lige så godt have råbt: ”Tænk IKKE på en rød elefant”. Og studiebyer i provinsen bruger boliggarantien som trækplaster. At reklamere for, at det er utroligt nemt at få en bolig, lokker måske nogle (få), men gør det givetvis mindre attraktivt for endnu flere. Det kan evalueringseksperters rationelle boomer-argumenter og ministres løftede pegefingre ikke rokke ved. Færre studiepladser og fortsat boligmangel i storbyen vil kun gøre storbyens uddannelser mere attraktive. Medmindre vi finder et nyt fokus i samtalerne om uddannelsesvalg.

De unges modsatrettede forestillinger om, hvordan det gode liv ser ud
Et interessant kendetegn ved de unge anno 2021 er, at mange af dem rummer modsatrettede og selvmodsigende idealer.

Når vi vejledere taler med en ung, kan vi ofte møde de modsatrettede idealer og værdier, som illustreret i figuren her: 

Jeg ser det som et modsætningsforhold mellem det individfokuserede, selviscenesættende, udbytteorienterede, "what’s in it for me" på den ene side. Og det omverdensengagerede, fællesskabssøgende, nysgerrige, "what’s in it for all of us" på den anden.

Mange af de unge er helt bekendt med, at modsætningsforholdet bor i dem[iv] [v]. Hvad vi vejledere, uddannelsesinstitutioner, og andre aktører sætter fokus på, afgør hvilken side af disse modsætningsforhold, der bliver aktiveret – og dermed hvilke ideer, normer og idealer om uddannelsesvalget det afføder.

Drop: "Hvad kunne du tænke dig at studere?"
Vi vejledere må ikke tale med alt for kraftig millennium-accent. "Hvad vil DU gerne med DIT liv?" spurgte vi dengang, Anthony Giddens skrev om selvidentitet, postmodernisme tog kvælertag på ideologier om fællesskab, de individuelle elevplaner blev indført, coachingbølgen skvulpede højt, og vi vejledere tog kurser i PDP (Personal Development Planning). Identitetsskabelse var centrum i vejledning. Jeg var personligt helt opslugt af postmodernismes frisættelse af individet og har undervist hundredvis af vejledere i, hvordan de kunne understøtte individets identitetsskabelsesprojekt.

Sidenhen har vi måtte sande, at bevægelsen nok har bidraget til lige så meget skidt som godt [vi] (Brinkmann, 2014). Men den bor stadig i måden, vi taler uddannelse på. "Hvad kunne du tænker dig at studere?" eller måske endda: "Hvad er din drømmeuddannelse?" Det er spørgsmål, som fordrer en forbruger-tilgang til uddannelsesvalget [vii] [viii]. Det taler til selviscenesættelse og den indadvendte "what’s in it for me" side af modsætningsforholdene skitseret ovenfor.

Figur 2: På ug.dk er der ingen tvivl. Adgangskvotient og geografi er drønvigtige informationer.

Spørg: "Hvilke udfordringer vil du være med til at løse?"
Inspireret af Thomsen, Hooley og Sultanas ideer om "Guidance for Social Justice" [ix] (Hooley, Sultana, & Thomsen, 2018) og især Dimsits arbejde med "Bæredygtig vejledning" [x] har vi på SDU arbejdet med at få vores studerende til at kigge mere ud i verden end ind i navlen, når vi taler med dem om uddannelsesvalg. "Hvordan vil du bidrage til at løse verdens og samfundets udfordringer?" spørger vi. Og vi har erfaret, at de studerende tager godt imod dette perspektivskifte.

Derfor turde vi på humaniora i august 2021 stille alle nye kandidatstuderende følgende spørgsmål i vores online intro-kursus "Klar til Kandidat": "Hvad betyder det for dig, at du kan relatere det, du lærer på kandidaten, til samfundets og verdens udfordringer?" Formålet med spørgsmålet var først og fremmest at skabe refleksion hos de studerende, når de svarer. Men vi lurede på resultatet, og det siger ikke så lidt! Hele 98 % synes, at det er vigtigt at kunne relatere det, de lærer, til samfundets og verdens udfordringer.

Figur 3: Alle nye kandidatstuderende på humaniora SDU får dette spørgsmål i deres online intro-kursus ”Klar til Kandidat”.

Vi har stadig lang vej endnu hjemme på humaniora, SDU. Men jeg synes, vi er lykkes med at få drejet sproget om uddannelsesvalg i retning af de værdier, der bor i de unge, og væk fra den millennium-accent, som bor i meget af det sprog, vi almindeligvis bruger.

Figur 4: Dine forventninger til uddannelse? At kunne bidrage til at løse verdens udfordringer er ikke en valgmulighed.

Det samme forsøger vi, når vores studerende intuitivt kigger i retning af de store, kendte virksomheder og institutioner, når de er på jagt efter projektsamarbejder og praktikophold. Vi tillader os at udfordre dem med refleksioner over, hvor man som grøn akademiker-praktikant kan opleve at bidrage til mest: I den store og veletableret koncern med en 30-mands CSR-afdeling eller i en fynsk SMV, som har brug for ideer til deres bæredygtighedsstrategi. I det lys er en praktik i Assens et glimrende alternativ til storbyen.

Og hvad har det med udflytning af uddannelse at gøre?
Fjerner vi fokus fra "drømmeuddannelser" og "what’s in it for me" (adgangskvotienterne og den uheldige fejlslutning af knaphed = attraktiv) og i stedet appellerer til den omverdensengagerede, "what’s in it for all of us" side hos de unge, ansporer vi til andre ideer, normer og idealer om uddannelsesvalget.

Et sådant fokusskifte vil give et attraktivitetsløft til uddannelsesmuligheder, der med det nuværende fokus synes mindre attraktive. For på disse nye parametre kan uddannelserne i de mindre byer sagtens måle sig med storbyens alternativer.

Referencer

[i] Kahneman, D. (2014): At tænke - hurtigt og langsomt. Lindhardt og Ringhof.

[ii] Thaler, R. H., & Sunstein, C. R. (2008): Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness. Yale University Press.

[iii] Danmarks Evalueringsinstitut (2018): 5 myter om kvote 1- og kvote 2-optag.

[iv] Schultz Hansen, S. (2015): Digitale indfødte på job. Kbh, Gyldendal Business.

[v] Sørensen, N. U., Pless, M., Katznelson, N., & Nielsen, M. L. (2017): Picture Perfect. Præstationsorienteringer blandt unge i forskellige ungdomslivskontekster. Tidsskrift for Ungdomsforskning, 17(2), 27–48.

[vi] Brinkmann, S. (2014): Stå fast - Et opgør med tidens udviklingstvang.

[vii] Bunce, L., Baird, A., & Jones, S. E. (2017): The student-as-consumer approach in higher education and its effects on academic performance. Studies in Higher Education, 42(11), 1958–1978.

[viii] Lauridsen, R. M., & Nielsen, T. W. (2021): When Education Is a Right: How to Deal with Educational Consumerism Through Focusing on Autonomy, Meaning, and Sense of Comfort.

[ix] Hooley, T., Sultana, R., & Thomsen, R. (2018): Career guidance for social justice.

[x] Dimsits, M. (2019): Vejlederforum: Fra skills til values – bæredygtig karrierevejledning.