Umiddelbart kunne de risikere at falde i den statistiske restgruppe af unge uden anden uddannelse end folkeskolen: den unge der sætter gymnasiet på pause for et liv som professionel YouTuber, produktionsskoleeleven der springer ud som direktør eller gymnasieeleven, der bruger en meget stor del af sin tid i en klimaorganisation.

Men lederen af Center for Ungdoms­forskning ved Aalborg Universitet, Noemi Katznelson, kalder dem i stedet for ’topmotiverede unge’. De udgør en ny tendens i ungdomslivet med stor relevans for vejledere, mener hun. Topmotiverede unge er kendetegnet ved på forskellig vis at vove at skille sig ud fra mængden, tage ansvar og engagere sig i omverdenen ud fra et ønske om at gøre en konkret forskel. Også selvom det for nogle sker på bekostning af uddannelse og eksamens­beviser.

Ifølge Noemi Katznelson udfordrer de topmotiverede den traditionelle opfattelse af, at man skridt for skridt kvalifice­rer sig til voksenlivet gennem uddannelse og viden, og det skal uddannelsessystemet være lydhør overfor.

"De topmotiverede unge udgør en strømning, som fortæller os, hvilke interesser og ønsker de kommende generationer måske bærer med sig i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. De vil gerne træde hurtigt ind i voksen­livet og respekteres ligeværdigt for det, de udretter som unge. De ser tilværelsen som en foranderlig proces, hvor uddannelse enten ikke er relevant, kan vente eller skal suppleres med at mærke, røre og føle det virkelige liv væk fra bøgerne," siger hun.

Offervilje uden glamour

Begrebet de 'topmotiverede unge' stammer fra bogen af samme navn, som Noemi Katznelson og nogle forskerkolleger udgav i 2018. Den portrætter ti unge mellem 17 og 19 år, der ikke er udvalgt, fordi de er 'rigtigere' eller deres motivation er 'bedre', men fordi de giver stemme til andre måder at være ung på.

"Et fællestræk er, at de er villige til at ofre noget og lide afsavn for at forfølge deres engagement og bygge noget op. De er målrettede og orienterede mod succes og at lykkes, så de trives, men de lever ikke nødvendigvis glade, succesrige og problem­frie liv. De har også udfordringer og bump på vejen."

En anden rød tråd er, at flere af de topmotiverede oplever skolen som en pølsefabrik, hvor man får en standardiseret vare, og hvor der er risiko for, at der er alt for lavt til loftet.

"De skubber til eller spidsformulerer en oplevelse af uddannelses­systemet som et sted, hvor man 'bare' skal levere noget mekanisk af sig selv. Der hvor de for alvor kan realisere sig selv, eksperimentere, drømme vildt og sætte handling bag store tanker er uden for uddannelsessystemet, og det er, hvad de er optagede af," siger Noemi Katznelson.

Hun kan ikke sætte tal på hvor mange unge, der kan kaldes 'topmotiverede', og hun har heller ikke fokus på deres volumen.

"Det er ikke relevant at forholde sig til mængden, men derimod til at de formodentlig er et billede på, hvordan nogle unge kommer til at forandre vores opfattelse af det, man kunne kalde ’den normale vej’. De har en trang til at gribe muligheder andre steder end i skolen, fordi de gerne vil skabe betydning her og nu og sætte aftryk i en flydende verden, der ellers hele tiden sletter sine spor."

Opgør på flere fronter

Rimer beskrivelsen af de topmotiverede på soloryttere med spidse albuer, tager man fejl. Ifølge Noemi Katznelson er de nemlig meget optagede af fællesskaber.

"De vil gerne selv skabe og gøre og abonnerer ikke på uddannelsessystemets logik om fælles krav og bestemmelser. Men det er ikke et udtryk for mig-først-tænkning og kan være en pejling på et opgør med årtiers individualisering. De her unge vil skabe sammen og indgå i crowds, så de taler for så vidt en fællesskabsform frem i en dobbeltbetydning, som vi ikke har kendt før, hvor store interessefællesskaber er vigtige, og hvor man samtidig er noget særligt sammen med andre," siger hun.

De topmotiverede kan også være et kig i krystalkuglen til andre typer opgør. Blandt andet med den stadigt herskende forståelse af, at åndens boglige arbejde er lidt finere end håndens konkrete indsats.

"Jeg ser det som et modtræk til, at nogle unge oplever, at akademiseringen er blevet for stor. De vil skabe og handle konkret. De vil ikke bare tale om klimakrisen, men faktisk gøre noget ved den eller lave håndværk frem for at læse om kultur og design," siger Noemi Katznelson.

Det indebærer blandt andet også, at de topmotiverede unge bryder med den klassiske forståelse af, at den ældre og uddannede underviser - eller vejleder - har monopol på rigtig og gyldig viden.

"Uddannelsessystemet bygger på, at viden er noget, du læser dig til i bøgerne, og at det er akkumulerende, så du bliver klogere med alderen. De her unge vil i høj grad betragtes som erfarne, kompetente og vidende inden for deres område og mødes med respekt som ligestillede. De er ikke blot unge på vej, for det de tænker, føler og mener er ligeså meget værd som voksnes tanker og meninger. De betragter også viden, som det man erfarer sig til gennem handling og gøren eller subjektive oplevelser. De formår eksempelvis at give det værdi at etablere en YouTube-kanal med afsæt i egne erfaringer og oplevelser."

Ret blikket mod 'maker'en

Med afsæt i de topmotiverede opfordrer Noemi Katznelson derfor vejledere til at orientere sig endnu mere mod potentialet i unge. Også hos dem, der tilsyneladende ligger på kanten af 'den normale vej'.

"Det giver ikke mening at udpege særlige individuelle træk som parameter for succes, men for vejledere er deres interessefelter en mulighed for at lægge den traditionelle logik til side om, at når en ung ikke er tiltrukket af uddannelses­systemet, er det en skidt fortælling. Man skal gribe ud efter og spørge til interesser og erfaringer, og hvad der er vigtigt og motiverende og acceptere, at de nye unge måske har et stærkt fokus på processer frem for at formulere mål."

Noemi Katznelson bruger ordet 'makere' om det, der kendetegner kommende unge.

"Hold øje med hvad unge gerne vil gøre og skabe. De topmotiverede kan være udtryk for, at unge fra nye målgrupper vil bevæge sig over i erhvervsrettede og praktiske uddannelser, fordi de er optagede af at gøre en forskel gennem håndens arbejde lige nu og her. Og søg så efter fællesskaber, hvor unge har lyst til at involvere og udfolde sig for at gøre en konkret forskel. Jeg tror, at 'makeren' som figur er det, vi vil se flere trives i fremover."