Aldrig har så mange været så frie til at vælge den uddannelse, de gerne vil have. Allgevel tyder meget på, at denne frihed ikke kun er en velsigelse. Over halvdelen af eleverne i 8.-9. klasse giver udtryk for, at de føler det som et stort pres at vælge ungdomsuddannelse [i]. Dét på trods for, at man de seneste år har styrket uddannelsesvejledningen og indført en række tiltag, der skal støtte, vejlede og regulere unges uddannelsesvalg, såsom karrierelæring, tidlig uddannelsesparathedsvurdering og karakterkrav på ungdomsuddannelser.

Samtidig har problemet været, at elever har benyttet deres frie valg til at vælge andre ungdomsuddannelser, end man fra politisk side havde håbet. De seneste år har unge valgt erhvervsuddannelser fra til fordel for gymnasiale uddannelse. Men på trods af en lang række tiltag, såsom forsøg på at lave bedre og mere attrakte erhvervsuddannelser og indførslen af obligatorisk introduktionskursus til erhvervsrettede uddannelser i 8. klasse, er det fortsat under 20 % af en årgang, der søger en erhvervsuddannelse, hvilket er langt fra målet på 30 %.

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor det tilsyneladende er så vanskeligt at støtte og vejlede unges uddannelsesvalg. Mit bud er, at det skyldes, at uddannelsesvalg simpelthen betyder mere i dag. Valg af uddannelse er ikke alene en vej til ens fremtidige job, indkomst og status, men er også en måde at blive menneske på. Dét er et spørgsmål om dannelse, og uddannelsesvalg kan derfor forstås som den unges valg af egen dannelsesrejse.  

Problemet er, at dannelse kræver frihed og tid til at gøre erfaringer, men at unges frie valg af uddannelse i dag som antydet er reguleret og understøttet af en lang række institutionelle hindringer, kontroller, krav og forventninger. De er indført i bedste mening som en støtte, men risikerer at slå om i deres modsætning og presse den dannelsesproces, det er at vælge uddannelse.

Fri til at danne sig

Dannelse handler lige som socialisering om at blive menneske gennem andre. Men socialisering sker ubevidst eller med tvang ved, at man overtager en gruppes værdier, holdninger og praksisser. Dannelse derimod sker altid i frihed ved, at man selv vælger at efterligne andres måde at være mennesker på [ii].

At dannes kræver for det første, at man er parat til at overskride sig selv og blive del af noget større. Det handler om at være åben for at involvere sig med større verdener og heri gøre erfaringer, der ændrer ens måde at forholde sig på til sig selv, andre og verden. Fx hvis man involverer sig med et nyt arbejdsfællesskab og gør erfaringer af andre måder at forholde sig på til kunder.

For det andet kræver dannelse, at man danner smag for, hvordan man ændrer sig til det bedre. Det handler om at kunne orientere sig i verden og udøve dømmekraft i forhold til, hvordan man vil dannes og forholde sig som menneske. Fx danne smag for hvilke arbejdsfællesskaber der er interessante, og hvilke måder at forholde sig professionelt på der er efterlignelsesværdige.  

Paradokset er i dag, at vi aldrig har været mere frie til at danne os samtidig med, at friheden gør det vanskeligere at finde ud af, hvordan vi dannes. Meget er i princippet muligt, men den enkelte må selv finde ud af: hvad er faktisk muligt for mig?

På den ene side er vi henvist til en konstant dannelsesproces, hvor vi igen og igen skal overskride os selv og gøre erfaringer af nye verdener. På den anden side er der i dag ikke længere som tidligere almengyldige dannelsesidealer, der kan vejlede vores smagsdannelse. Der er massere af forbilleder – i ens familie, i populærkulturen, blandt lærere etc. – men vi er selv henvist til at vælge, hvilke vi vil efterligne.

Med friheden er der sket en intensivering af selvoverskridelsen og smagsdannelsen. Det er simpelthen blevet sværere og mere krævende at danne sig til menneske.

Uddannelsesvalg og dannelse

Det viser sig også i forhold til unges uddannelsesvalg, der i højere grad er blevet et valg af den ens dannelsesrejse. Man har altid dannet sig gennem uddannelse og arbejde i de såkaldt 'formative år', men det nye er, at man er fri til selv at vælge, hvor og hvordan man vil danne sig.

Det kræver, at man finder ud af, hvad man vil, og hvad der er muligt for én. Det er i sig selv en dannelsesproces, der forudsætter, at man er åben og lydhør over for sig selv. Det handler om at gøre erfaringer af og danne smag for uddannelse og arbejde ved at lade sig orientere af stemninger og følelser. Fx ens begejstring for et fag eller ens afsky for en arbejdsopgave.

Det er derfor et problem, hvis den indre dannelsesproces presses af ydre tiltag, der er iværksat for at regulere og støtte unges frie uddannelsesvalg. Det er en naturlig del af enhver form for individualisering, at frisættelsen af individer ledsages af institutionelle hindringer, kontroller, krav og forventninger, som skal regulere og støtte det frie valg[iii]. I forhold til unges frie uddannelsesvalg drejer det sig om institutionelle:

• hindringer i form af karakterkrav, forbud mod dobbeltuddannelse, adgangsbegrænsning og dimensionering, der skal modvirke spild af midler
• kontroller i form af uddannelsesparathedsvurdering og fremdriftsreform,  der skal sikre effektivitet
• krav i form af elevplaner og uddannelsesplaner fra 8. klasse og frem, der skal sikre en tidlig afklaring
• forventninger i form af viden om uddannelsesmuligheder, karrierelæring og udvikling af karrierekompetencer, der skal sikre et reflekteret valg.

De er indført og skærpet i den bedste mening, men risikerer at blive kontraproduktive, fordi de stresser de fintfølende dannelsesprocesser bag unges valg af uddannelse.

At over halvdelen af alle elever oplever uddannelsesvalg som et stort pres, kunne være tegn herpå. Omvendt risikerer de institutionelle hindringer og kontroller at føre til, at unge vil forsøge at udskyde deres uddannelsesvalg og holde så mange muligheder åbne så længe som muligt. At de mange tiltag for at få flere til at vælge erhvervsuddannelser ikke er lykkedes, kunne være tegn herpå.

Dannelse på arbejdsmarkedet

Der er to grundlæggende paradokser i forhold til uddannelsesvalg i dag. Det ene er, at arbejdsmarkedet er under hastig forandring, og at vi ikke ved, hvilke jobs der vil være i fremtiden, og hvilke arbejdsopgaver der skal løses [iv]. Vi ved heller ikke, om der vil mangle 100.000 med en erhvervsuddannelse i 2030, for computere og robotter vil formentlig overtage arbejdsopgaver.

Samtidig efterspørger arbejdsmarkedet i stigende grad medarbejdere med menneskelige kapaciteter, såsom dømmekraft, kreativitet, innovation og passion for arbejdet. "We hire for the mindset, not the skill set", som en global direktør i et stort konsultfirma har udtrykt det. Mindset er et andet ord for dannelse forstået som det at forholde sig professionelt til sit arbejde. At kunne udøve professionel dømmekraft og skabe forandringer bliver afgørende i fremtiden. Det kalder på dannelse, og at man kan bruge sin menneskelighed i sit arbejde [v].

Det er derfor håbløst, at kræve af unge mennesker, at de tidligt skal vælge og lære om karriere. Ordet karriere stammer oprindeligt fra det latinske ord for 'væddeløbsbane' og antyder, at man følger en udstukken løbebane i konkurrence med andre. Men folks arbejdsliv følger sjældent en ret bane, og nu er arbejdsmarkedet også under forandring. Fremfor at fokusere på karriere er det bedre at fokusere på typer af arbejde: Hvilke måder at forholde sig professionelt, udøve dømmekraft, være innovativ på har den enkelte unge smag for?

Tilsvarende vil det være bedre at gøre det muligt for unge at gøre egne erfaringer af arbejde frem for at lære om karriere. Det handler dels om at åbne større arbejdsverdener for unge, hvor de kan gøre erfaringer af, hvordan det i praksis er at arbejde. Dels om, at de møder forbilleder, som de kan relatere til og få lyst at efterligne. Rollemodellerne fra Erhvervsskolernes Elevorganisation er et eksemplarisk eksempel herpå [vi].

Altså bør vi skrue ned for presset i form af de institutionelle hindringer, kontroller, krav og forventinger og op for unges muligheder for at gøre erfaringer af, hvilke typer af arbejde de finder interessante, meningsfulde og værdifulde.

Referencer

[i] EVA (2017): Uddannelsesvalg i 8. klasse.

[ii] Hammershøj, L. G. (2017): Dannelse i uddannelsessystemet. København: Hans Reitzels Forlag.

[iii] Beck, U. et al. (2002): Individualisering i moderne samfund. Slagmark Tidsskrift for Idehistorie 34.

[iv] OECD (2018): The future of education and skills: Education 2030.

[v] Hammershøj, L. G. (2017): Dannelse i uddannelsessystemet. København: Hans Reitzels Forlag.

[vi] Rollemodellerne fra Erhvervsskolernes Elevorganisation.