”Dengang jeg ikke vidste, hvad jeg skulle, dét var jo det værste… Jeg sad bare derhjemme, og en dag så tænkte jeg, NU skal jeg bare videre i mit liv, og så surfede jeg rundt på nettet, og så var der jo bare 45.000 uddannelser, man kunne vælge mellem. Og så sidder man der igen og ved ikke, hvad man skal.”
Speciale, Uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet
Det er ikke lykkedes at nedbringe andelen af unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse gennem de sidste
10 år. Flest unge uden uddannelse er vokset op i Syd- og Vestsjælland, og andelen af unge uden for uddannelsessystemet er størst uden for de større byer.
Hvilke behov for uddannelses- og karrierevejledning har unge med en ungdomsuddannelse bosiddende i provinsen under deres sabbatår, og hvordan kan adgang til vejledning fremme livslang læring? De spørgsmål tager Charlotte M. Christensen & Line B. Lindhardt fat på i deres opgave: Uddannelses- og karrierevejledning for individet eller samfundet? (pdf)