Artiklen handler om vejledning i Bogstøtten, Fountain House, København. Artiklen er skrevet i fællesskab af Bogstøttens Arbejdsgruppe, som administrerer Bogstøtten.
Ring efter Den Blå Vogn?
Når en erfaren vejleder på en konference for studerende med særlige behov (Københavns Universitet 01.04.04) i fuld offentlighed kan udtale, at ”hvis en studerende sniger sig langs panelerne, er det en sag for behandlingssystemet. Ring efter Den Blå Vogn”, kan vi godt mærke, at paradokserne står i kø på vores dørtrin.
Selvfølgelig er denne vejleder ikke repræsentativ for alle vejledere generelt. Men han spejler tiden og mange menneskers berøringsangst/fordomme/tabuer over for mennesker, der falder uden for geleddet. Har man psykiske problemer, er det svært ikke i masser af situationer at føle sig ramt/stigmatiseret/fordømt/sat udenfor. Når det er ”noget for noget”- og ”vær solidarisk med dig selv”-principperne, der gælder – hvem skal man så lige regne med at kunne støtte sig til, når man selv er sart og trænger til støtte for at komme på banen igen?
Den følgende case illustrerer, lidt indirekte, at den gamle vejleders afvisning af at have med ”studerende, der sniger sig langs panelerne” at gøre, også findes blandt studerende og lærere:
En case om et afbrudt studium |
Så galt går det heldigvis ikke altid. Ofte er lærere og medstuderende forstående og vil gerne hjælpe, det er bare ikke nok. Den følgende case har en anden historie:
En case om et vellykket forløb |
Psykiske belastningsperioder – et fælles vilkår
De studerende, der kommer i Bogstøtten, har altid en kortere eller (som regel) længere psykisk belastningsperiode forud for kontakten med Bogstøtten og den første vejledning. Den studerende har typisk befundet sig i en situation, hvor funktionsevnen har været sat mere eller mindre ud af kraft i en periode, eller ansvaret for at få en hverdag til at hænge sammen har midlertidigt været overladt til andre. Hverdagen/den samlede livssituation fungerer ikke. At have (haft) psykiske problemer er ikke noget, man skilter med. I Bogstøtten ved alle, at psykiske problemer kender alle til, så det behøver man hverken at skjule eller snakke om.
Bogstøttens studiemiljø
Vejledning er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt tilbud. Mindst lige så vigtigt er vores tilbud om en hverdag i et studiemiljø, med studerende fra mange forskellige uddannelser.
Selve det at bruge Bogstøtten skaber struktur. Den studerende kommer ud hjemmefra og får en plads i en sammenhæng, hvor alle andre også arbejder med deres studium. Der er nogen at holde pauser sammen med, spise frokost med, snakke med – i et frirum, hvor man ikke behøver at være på vagt og bruge energi på at holde en facade for at skjule for omgivelserne, at man har det svært.
Struktur kommer også fra aftaler med de studerende om fx mødetider, pauser, læseplaner og afleveringsfrister – aftaler, som støtter bestræbelserne på igen at blive herre i eget hus.
Bogstøtten er med sine 140 m2 fysisk så begrænset, at alle får hilst på alle, vi siger godmorgen, en del studerende starter dagen med at sætte sig ind på vores kontor nogle minutter til lidt småsnak, vi spiser frokost sammen og spørger hinanden til råds.
Initiativ og tilskyndelse til at få en aftale om vejledning er nemmere, når man nu alligevel snakker sammen, eller når vejlederen spørger til, hvordan det går. Det er vigtigt, fordi det ofte er svært at bede om hjælp, når man mest trænger til den. Vejledningen er umiddelbart synlig, vejlederne er velkendte personer, og mulighederne for eventuel opfølgning på vejledningen er mangfoldige og ligger lige for.
Bogstøttevejledning
Det er vigtigt at se og forstå vejledningen som indlejret i studiemiljøet, som ofte bliver en væsentlig del af den studerendes hverdag. Måske er mellemrummene mellem vejledningerne det allervigtigste.
Flere forhold adskiller vejledningen i Bogstøtten fra almindelig uddannelses- og erhvervsvejledning: de studerende har alle før en vejledning haft en længere psykisk belastningsperiode. Nogle har været eller er indlagt på en psykiatrisk afdeling, nogle er i behandling på et distriktspsykiatrisk center, nogle skal vi hjælpe med at finde relevant terapi eller anden behandling.
En bogstøttevejledning skal kunne omfatte flere/alle livsområder og ikke kun det snævert studiemæssige: det kan være familiesituationen, som er kompliceret, netværk (bl. a. medstuderende), som er forsvundet, mangel på relevant behandling, en væltet økonomi – og det forsømte studium. Det kan ikke nytte, at vi som vejledere er bange for at komme for tæt på. Vi skal være nærværende og i kontakt, samtidig med at vi er velafgrænsede og forbliver på egen banehalvdel, også når svære, måske umiddelbart helt uløselige, problemer kommer på bordet.
Mange slås med overvældende forestillinger om problemernes uløselighed – en vigtig dimension i vejledningen er at skabe overblik, struktur og jordforbindelse. Vi skal have stor tillid til, at hvert enkelt menneske rummer sine egne løsninger og vil kunne finde dem med relevant støtte, og den tillid har vi!
Vi har særskilt samtalerum til rådighed, så kontakt og fortrolighed kan etableres. Men vejledninger opstår undertiden spontant, midt i arbejdsdagens administrative opgaver og midt blandt arbejdende og/eller snakkende andre. I sådanne tilfælde er der brug for at etablere et ”psykisk rum”, der giver plads til den nødvendige koncentration, hvis vi ikke vælger at flytte til vores samtalerum.
Effekt af at blive set og hørt
Vejledningssituationer i Bogstøtten behøver ikke i snæver forstand at være fokuseret på at løse problemer. Formålet for den studerende kan i lige så høj grad være at blive set og hørt. Selve det at få et andet menneskes opmærksomhed, at opnå kontakt med én, som viser interesse og som gider at lytte, kan være vigtige mål i sig selv.
Der er en markant forskel på at tumle med problemer og bekymringer inde i sit eget hoved og at formulere dem over for et andet menneske. Formuleringsprocessen kan give plads for mulige løsninger, fordi man har delt sine tanker med en anden; man går ikke længere rundt med dem alene, og derfor er der skabt mere rum for løsningsmuligheder. Der kan skabes forståelse og afklaring, så den aktuelle situation bedre kan overskues og rummes ved at se den som del af en helhed og få inddraget både personlige, sociale og studiemæssige faktorer.
Fire vigtige aspekter ved en bogstøttevejledning
Der er således fire væsentlige aspekter i karakteristiske vejledningssituationer:
- mulighed for at få støtte til at rumme ubehagelige følelser og svære tanker
- at få afløst et sygdomsfokus med et fokus på (nødvendig) egenomsorg
- at få ressourcesynsvinklen ind i billedet i form af kognitive omstruktureringer af selvdestruktive tankecirkler eller uhensigtsmæssig adfærd
- både vejleder og studerende kan have en fornemmelse af at bevæge sig i et eksistentielt felt, fordi kvaliteten i den nødvendige og tilstræbte kontakt er præget af en basal respekt, nærvær og ligeværdighed. Herved kommer etikken ind i billedet som et relationsbegreb.
Bogstøttens rammer og værdigrundlag
De grundlæggende antagelser i huset er, at fællesskab og samarbejde, frivillighed og ligeværdighed, medindflydelse og fokus på hver enkelt persons ressourcer er nødvendige forudsætninger for, at man efter alvorlig psykisk belastning igen kan komme på banen, psykisk, socialt, arbejdsmæssigt og fagligt, og genvinde selvværd og livsglæde.
Disse smukke ord lyder selvfølgelige og indgår sikkert i mange forskellige virksomheders værdigrundlag. I Bogstøtten, som i Fountain House i øvrigt, er hver dag en bestræbelse på at leve ordene i praksis, omsætte dem i enhver handling, få dem til at gennemsyre hele vores adfærd. Disse værdier udgør det etiske grundlag for vejledningen. De peger på vores fokus, nemlig det relationelle, kontakten. At vi på denne baggrund ikke har udviklet en egentlig vejledningsmetodik kan forekomme - paradoksalt.
| |||||||
Indstillinger for cookie-samtykke