Kort tekst:
I 1980 flygtede dengang 28-årige Mehmet Necef fra Tyrkiet på grund af sit engagement i, hvad han kalder ”ekstremistisk venstreorienteret politik”. I dag er han lektor ved Syddansk Universitet I Odense ved Center for Mellemøststudier. Fordi han blev politisk flygtning, har der været ekstra ”lang vej hjem” til at opnå en akademisk grad. Hans speciale er indvandring og integration, der går tæt på hans egen historie.
Person:
Billede: 
Navn:
Mehmet Necef
E-mail:
Titel:
Lektor, Syddansk Universitet, Center for Mellemøststudier
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:
Af journalist Anne Mette Ehlers
”Det er tilfældigt, at jeg havnede i Danmark, men det er ikke tilfældigt, at jeg blev akademiker. Min mor er gymnasielærer, og min far er apoteker, og begge taler fremmedsprog på højt niveau. Det lå i kortene, at jeg skulle tage en længere uddannelse,” fortæller Mehmet Necef.
Men først kom et stærkt politisk engagement på tværs af fremtidsplanerne. De politiske vinde i Tyrkiet i 70'erne og 80'erne gjorde Mehmet Necef og mange andre politisk engagerede mennesker i landet til eftersøgte, uønskede og til sidst flygtninge, hvis de ville undgå fængsel eller det, der var værre. Jorden brændte under Mehmet Necef. Han flygtede og fik siden asyl i Danmark.
Man kunne tro, at Mehmet Necef alene i et nyt land med fremmede mennesker, et fremmed sprog og en anderledes kultur, så skruede ned for ambitionerne om en længevarende uddannelse. Det var ikke tilfældet. Han skabte sig hurtigt et netværk af tyrkiske og danske venner. Hans drivkraft var at bevise, at ambitionerne stadigt kunne blive indfriet – trods omstændighederne:
”Da jeg kom til Danmark i 1980, var jeg træt af det politiske arbejde. Jeg havde forladt min familie og uddannelse i Tyrkiet for at arbejde politisk. Bagefter fortrød jeg det. Jeg ville leve normalt og almindeligt. Min redning var at læse på universitetet. Netop fordi jeg skiftede græsgang, var jeg ekstra motiveret. Jeg skulle vise over for mig selv og omverdenen, at jeg kunne blive færdig med studiet. Alt i alt var det for at vinde min selvrespekt tilbage, at jeg ville fuldføre studiet og senere skabe mig en levevej ud fra det.”
Så Mehmet Necef lærte dansk og startede på kultursociologistudiets første år på Syddansk Universitet som 31-årig – selv om han allerede havde studeret ved universiteter i Ankara og Istanbul. Mens han var i 30'erne levede han asketisk på SU. Han nåede sit mål om at fuldføre studiet, inden han blev 40.
”Jeg ville op og videre. Som jeg så det, kunne jeg vælge mellem universitetet eller fx blive modersmålslærer eller sælge pizzaer. Jeg valgte det første,” siger han og giver indtryk af, at han aldrig har tvivlet på at nå sit mål.
Forskning tæt på egen historie
Mehmet Necef har siden specialiseret sig inden for et forskningsfelt, der ligger meget tæt op ad hans personlige historie, nemlig indvandrerproblematiker og integration. Fx har han gennemført studier om tyrkiske 2. generationsindvandreres identitet og sprogbrug.
”Jeg er i den heldige– men også uheldige – situation, at jeg både professionelt og privat har beskæftiget mig med spørgsmål om at være fremmed i et nyt land, om at forandre sig og være ny i et samfund. Det har naturligvis givet min forskning en ekstra dimension.
Men nogen gange har det været uheldigt, fordi jeg så er for passioneret omkring mit arbejde. Det er trættende, for det kommer så tæt på mig selv. Derfor er det lettere at tage faglig kritik personligt.
Nogen gange misunder jeg kolleger, der arbejder med vandproblemer ved Nilen. Alt andet lige er der grænser for, hvor passioneret man kan blive omkring noget, der foregår langt væk i forhold til noget, der går meget tæt på ens egen historie og identitet,” slutter Mehmet Necef, der lige nu glæder sig til en ferie i sit gamle hjemland. En mulighed, han først fik for bare seks år siden.
”Det er tilfældigt, at jeg havnede i Danmark, men det er ikke tilfældigt, at jeg blev akademiker. Min mor er gymnasielærer, og min far er apoteker, og begge taler fremmedsprog på højt niveau. Det lå i kortene, at jeg skulle tage en længere uddannelse,” fortæller Mehmet Necef.
Men først kom et stærkt politisk engagement på tværs af fremtidsplanerne. De politiske vinde i Tyrkiet i 70'erne og 80'erne gjorde Mehmet Necef og mange andre politisk engagerede mennesker i landet til eftersøgte, uønskede og til sidst flygtninge, hvis de ville undgå fængsel eller det, der var værre. Jorden brændte under Mehmet Necef. Han flygtede og fik siden asyl i Danmark.
Man kunne tro, at Mehmet Necef alene i et nyt land med fremmede mennesker, et fremmed sprog og en anderledes kultur, så skruede ned for ambitionerne om en længevarende uddannelse. Det var ikke tilfældet. Han skabte sig hurtigt et netværk af tyrkiske og danske venner. Hans drivkraft var at bevise, at ambitionerne stadigt kunne blive indfriet – trods omstændighederne:
”Da jeg kom til Danmark i 1980, var jeg træt af det politiske arbejde. Jeg havde forladt min familie og uddannelse i Tyrkiet for at arbejde politisk. Bagefter fortrød jeg det. Jeg ville leve normalt og almindeligt. Min redning var at læse på universitetet. Netop fordi jeg skiftede græsgang, var jeg ekstra motiveret. Jeg skulle vise over for mig selv og omverdenen, at jeg kunne blive færdig med studiet. Alt i alt var det for at vinde min selvrespekt tilbage, at jeg ville fuldføre studiet og senere skabe mig en levevej ud fra det.”
Så Mehmet Necef lærte dansk og startede på kultursociologistudiets første år på Syddansk Universitet som 31-årig – selv om han allerede havde studeret ved universiteter i Ankara og Istanbul. Mens han var i 30'erne levede han asketisk på SU. Han nåede sit mål om at fuldføre studiet, inden han blev 40.
”Jeg ville op og videre. Som jeg så det, kunne jeg vælge mellem universitetet eller fx blive modersmålslærer eller sælge pizzaer. Jeg valgte det første,” siger han og giver indtryk af, at han aldrig har tvivlet på at nå sit mål.
Forskning tæt på egen historie
Mehmet Necef har siden specialiseret sig inden for et forskningsfelt, der ligger meget tæt op ad hans personlige historie, nemlig indvandrerproblematiker og integration. Fx har han gennemført studier om tyrkiske 2. generationsindvandreres identitet og sprogbrug.
”Jeg er i den heldige– men også uheldige – situation, at jeg både professionelt og privat har beskæftiget mig med spørgsmål om at være fremmed i et nyt land, om at forandre sig og være ny i et samfund. Det har naturligvis givet min forskning en ekstra dimension.
Men nogen gange har det været uheldigt, fordi jeg så er for passioneret omkring mit arbejde. Det er trættende, for det kommer så tæt på mig selv. Derfor er det lettere at tage faglig kritik personligt.
Nogen gange misunder jeg kolleger, der arbejder med vandproblemer ved Nilen. Alt andet lige er der grænser for, hvor passioneret man kan blive omkring noget, der foregår langt væk i forhold til noget, der går meget tæt på ens egen historie og identitet,” slutter Mehmet Necef, der lige nu glæder sig til en ferie i sit gamle hjemland. En mulighed, han først fik for bare seks år siden.
Tidsskriftsnr.:
2004 nr. 4
Publiceringsdato:
22-11-2004
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke