Af journalist Anne Mette Ehlers
 
I gymnasietiden tog Lars Bredo Rahbek en tur til Japan. Og senere var lysten til at rejse ud så stor, at han besluttede sig for at tage en shippinguddannelse. Det ledte til syv år hos ØK, A.P. Møller og Mærsk blandt andet i Filippinerne og Japan. Her avancerede han til international salgschef for verdens største containershippingfirma, Maersk Line.

Lars Bredo Rahbek blev god til at tale japansk. Han fik masser af udfordringer. Han fik brug for sit mennesketække og sine kommunikationsevner i de store og traditionsrige virksomheder. Men noget fik Lars Bredo Rahbek til at stoppe op – og en dag forlod han det hele. Han fandt ud af, det vigtigste ikke var med. Hans hjerte.

Fra A.P. Møller til Junibevægelsen
Selv om karrieren red på en bølge, begyndte Lars Bredo Rahbek at tvivle på, om livet kun skulle handle om shipping og transport.

”Efter Asien fik jeg i 1991 job på Esplanaden. Langsomt begyndte det at gå op for mig, at jeg var i et højkonservativt firma, der slet ikke passede til mig. Jeg var kendt for at være ham, der læste Information i frokostpausen – ud af tusind medarbejdere.

Siden jeg var 22 år, havde jeg levet et internationalt liv for store virksomheder. Jeg behøvede aldrig at ordne de dagligdags kedelige ting som selvangivelse eller andre papirer. Det havde jeg folk til. Alting var pakket ind i vat. Enten var det hårdt arbejde eller ren fritid. Langsomt vågnede jeg op som af en hypnose: Der skete for mange forkerte ting i verden. Gjorde jeg selv noget for at forhindre det, eller gjorde jeg det modsatte? Var det nok bare at være med på en oplever?”

Svaret blev nej. Et politisk gen var vækket i Lars Bredo Rahbek, der pludselig følte sig låst fast i den lukkede shippingverden. Han havde nået sine mål om at se verden, men nu meldte en ny rastløshed sig. Det skulle ske noget – og et ni til fem job var ikke nok.

Han tog konsekvensen og opgav sit gode job, sin løn og sin lejlighed. De næste år brugte han på politisk arbejde, blandt andet som medstifter af Junibevægelsen. Om det drastiske valg siger han:

”Da jeg var 30 år, var jeg bange for at skifte spor. I dag ville jeg aldrig være bange for at prøve noget andet end film, selv om jeg rigtigt gerne vil blive ved med at lave film. Man kan gøre unge mennesker den tjeneste at lade dem vælge det, de er gode til og har lyst til. Men hvis de så vælger forkert, skal de vide, at de har flere chancer. Og at de skal have modet til at prøve igen.”

I tiden som politiker overvejede Lars Bredo Rahbek blandt andet at læse på universitetet. Men en dag faldt han over et genopslag til producerlinjen på filmskolen. Her faldt endnu et par brikker på plads. ”På mine hylder stod der filmbøger, og jeg var filmhistorisk interesseret. Var der bare én, der havde kendt mig lidt bedre end mig selv, ville han for længst have fortalt mig, det var det rigtige.”

Rasmus Modsat i familien
Han kom ind i 1993, og de fire år på filmskolen gik som en leg. Men da karriere nummer tre efter shipping og politik skulle løbes i gang, blev det igen svært for Lars Bredo Rahbek:

”I de fire år på filmskolen kunne jeg være rimelig anonym for familien, men da jeg blev færdig i 1997, hvilede deres øjne tungt på mig igen. Var jeg bare en Rasmus Modsat? Jeg følte, det var pinligt, hvis det ikke gik mig godt, nu hvor jeg havde opgivet så meget. Jeg følte, at jeg skulle bevise noget.”

Det gik ikke skidt, for han fik job på et – dengang – lille filmselskab, der på det tidspunkt fik nogle internationale dogme-successer i hus. Lars Bredo Rahbek fik med det samme brug for sine erfaringer med international forhandling og for sit kendskab til japansk. –
Det har han fortsat, når han i dag finansierer, udvikler, producerer eller forhandler film for Nimbus Film i Danmark og udlandet.

Uddannelse er ikke en engangsforestilling
Med udgangspunkt i sin egen historie giver Bredo Rahbek gerne en opsang til uddannelsessystemet, men også til de unge, der har det med at tænke firkantet. Hvis vi tager de unge først, så siger Lars Bredo Rahbek:

” I dag er filmbranchen fyldt med unge mennesker, der arbejder gratis og vil gøre hvad som helst for at få en fod i døren. Skal jeg været grov, ligner de kloner af hinanden. De har prøvet det samme og vil det samme. For mig at se, er det vigtigste at kunne flere ting og turde kombinere dem.

På samme måde kan du på universitetet læse eksotiske fremmedsprog i mange år, og så er der ikke noget arbejde til dig, når du er færdig. Du ville få flere muligheder, hvis du læste fremmedsprog og noget andet. Fx har jeg glæde af at kunne japansk som filmproducer, ligesom kombinationen af shipping og japansk også var god.”

Til uddannelsessystemet har han denne holdning: ”Man kan få fornemmelsen af, at uddannelser kun er til for at forberede dig til erhvervslivet. Uddannelser er for dig selv. Jeg synes, at man skal have lov til at finde sig selv, når man uddanner sig og ikke være bange for, at det tager tid. Det er lysten, der driver værket.

Uddannelse er ikke en engangsforestilling. Jo flere uddannelser, du tager, jo mere unik bliver den kombination af ting, du kan. For mig eget vedkommende kunne jeg godt have brugt en vejleder, der havde været djævlens advokat, så jeg hurtigere havde fundet ind til, hvad der virkelig betød noget for mig,” slutter Lars Bredo Rahbek.