Hvad styres valget af?
Hvad øver indflydelse på unges uddannelses- og erhvervsvalg? Det er et af de centrale spørgsmål, der stilles indenfor ungdomsuddannelsesforskningen. Valget kan - afhængigt af teoretisk og metodisk tilgang og inspiration - opfattes som:
Et målrationelt valg, hvor bevidste og rationelle beslutninger træffes med henblik på at opnå et bestemt mål (fx
Jensen, 1997).
En selektionshandling, hvor grundlaget for valget er nogle bestemte værdier og etiske holdninger om, hvad der er godt og skidt og rigtigt og forkert (fx
Zeuner, 2000).
Social positionering og konstruktion, hvor man gennem et bestemt valg forsøger socialt at positionere sig (fx
Hutters, 2001,
Hutters, 2004).
Disse forskellige måder at forstå valget på findes naturligvis kun sjældent i ren form, og udfordringen og vanskeligheden består i at fange kompleksiteten i valgprocesserne. Formålet med denne artikel er at vise, hvilken betydning livshistorien har i de unges valgprocesser, og hvordan valget indgår i en identitetsproces.
At arbejde med livshistoriens betydning for valget indebærer en forståelse af valget som værende påvirket af både de samfundsmæssige strukturer og af de unges egne – bevidste og ubevidste – handlinger, og det er en proces – mere end et resultat. En proces, der er livshistorisk forankret og produceret i form af den betydningstilskrivning, som hændelser, begivenheder og relationer tidligere i livet får. Dvs. en proces, der foregår over tid, og som er styret af indre bevidste og ubevidste dynamikker (Olesen, 2000).
Valget som identitetsproces
Et eksempel
Amanda er 18 år og vil gerne være pædagog, hvilket hun begrunder således:
”Hm, dengang min far gik på seminaret, så var jeg altid med ham på seminaret, også i børnehaven. Jeg har altid været med ham. Jeg tror også, det er fordi, jeg er meget barnlig selv, jeg kan godt li’ at være barnlig, lege med små børn, det har nok noget med det at gøre. Det har jeg altid villet, men min mor, hun har aldrig syntes, at jeg skulle være det, hun altid været imod.” |
Amanda har således gode barndomserindringer fra, da hun var med sin far på arbejde, hun vil gerne være barn stadigvæk, og hendes mor ser helst, at Amanda bliver noget helt andet end pædagog (læge eller ingeniør). Og Amanda siger, at hun helt selv vil bestemme. Uddannelsesvalget er således under indflydelse af:Ønsket om autonomi: Hun vil gerne selv bestemme, hvad hun vil være
Moderens betydning: Hun vil under ingen omstændigheder indfri moderens ønsker og ambitioner, og moderen repræsenterer nogle kulturelle værdier, som ikke modsvarer Amandas forestillinger om at være voksen kvinde.
Faderens betydning: Hun vil frem for alt gerne indfri sin fars ønsker, hvor faderen både repræsenterer det institutionelle og samfundsmæssige krav om, at en uddannelse er god at have (han har opfordret Amanda til at søge ind på social- og sundhedsuddannelsen), og faderen er livlinen tilbage til barndommen.
Det samfundsmæssige krav om uddannelse som en forudsætning for arbejde og uddannelsessystemets sociale selektion og reproduktion viser sig også i Amandas uddannelsesbiografi.
Hun kan ikke leve op til gymnasiets og handelsskolens boglige krav, hvorfor hun ikke kan optages direkte på pædagogseminaret. Derfor søger hun ind på social- og sundhedsuddannelsen for på sigt at kunne få opfyldt drømmen om at komme til at arbejde med børn.
Dette lille uddrag yder naturligvis hverken Amanda eller interviewanalysen (Larsen, 2004) retfærdighed, men kan give et lille indblik i at det, der umiddelbart og konkret fremtræder som vanskeligheder med at træffe et valg vedrørende uddannelse og arbejde, bunder i en kompleks problematik angående vanskeligheder med at blive voksen og med at kunne forbinde sig med verden som subjekt til objekt og som subjekt til andre subjekter.
En forudsætning for at vælge er nemlig, at der er noget man har lyst til, og at man har en udadgående kraft. En anden forudsætning er, at der er noget og/eller nogen, man kan identificere sig med. Vanskeligheder med at forbinde sig med omverdenen som subjekt til objekt giver sig udslag i et fjernt forhold til arbejdet og et diffust ønske som fx ’noget med mennesker’. Dette har igen forbindelse til primærpersonerne, hvor vanskeligheder med løsrivelse fra mor eller far får betydning for måden at forholde sig til verden på (Larsen, 2003c).
De unge har ikke svært ved at vælge
Amanda minder meget om mange andre unge piger, der gerne vil ’arbejde med mennesker’. Et valg der sættes op mod alternativer som kontorarbejde, kassedame i Netto eller rengøringsarbejde. Muligheder, som de klart formulerer ikke er noget for dem, enten fordi det er kedeligt rutinearbejde eller det er arbejde med ’døde’ ting.
Indholdsmæssigt knyttes drømmen om at arbejde med mennesker sammen med ’at hjælpe’ og at få noget igen og mærke, at nogen har brug for dem. Altså knyttet til relationer, interaktioner og intimitet. Disse piger knytter selv mere eller mindre direkte og eksplicit deres ønske sammen med identifikation med moderen (der også har omsorgsarbejde) eller sammen med sygdomstilfælde i familien tidligere i livet (Larsen, 2004a).
Pigerne forsøger med ’valget’ af social- og sundhedsuddannelserne at finde frem til noget, der tyder på, at uddannelsesvalget svarer til deres evner og interesser. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse betyder, at de unge skal overkomme forandringer i deres livssituation, og dette indebærer en krisefase, i hvilken de unge bliver nødt til at sætte deres livssituation i et ’rimeligt identitetssikrende’ forhold til arbejdsmarkedets krav. Der gribes således tilbage i fortiden, når der skal vælges erhverv, hvor beslutningerne gøres til erfaringer, der begrundes biografisk og derved udstyres med subjektiv mening (Heinz, 1982).
Dette ser vi især tydeligt hos den gruppe af unge, der vælger arbejde frem for uddannelse, og hvor uddannelse er et større eller mindre onde, der skal overstås for at nå til det, sagen egentlig drejer sig om - nemlig at arbejde. Disse unge finder vi fx indenfor erhvervsuddannelserne, hvor forudsætningen for at vælge at blive tømrer, bager eller butiksassistent er, at man kan forestille sig dette arbejde (Larsen, 2003a).
Spørgsmålet er derfor: Hvorfra skal disse forestillinger komme, og hvor skal de hentes? Ikke i uddannelsesinstitutionernes flotte brochurer, men i fortiden. I de livshistorisk producerede erfaringer og billeder fra da man byggede sæbekassebiler med morfar (han vil være tømrer), af den samlede lykkelige familie på gården før mor og far blev skilt (han vil være landmand) osv.
De unge har således ikke svært ved at vælge – som det ofte høres -, de fleste ved ganske udmærket hvad de vil være, men de kan have forskellige vanskeligheder med at gennemføre valget. Enten på grund af strukturelle vanskeligheder fx mangel på praktikpladser og/eller på grund af vanskeligheder i den proces, det er at gå fra barn til voksen. Valget kan enten være stærkt bundet til barndommens relationer, eller det er ikke tilstrækkelig subjektivt forankret til, at de kan fastholde og gennemføre dette ønske (Larsen, 2003c).
På denne måde øver livshistorien stor – hvis ikke afgørende – betydning for uddannelses- og erhvervsvalget.
