Vi tror på, at beslutninger kan tages ved at gå frem efter en trinvis model:
Hvor er jeg
Hvor vil jeg hen
Hvordan kommer jeg derhen
Nogle af vejledningens metodegrundbøger står på dette fundament (Egan, 2002; Lindh, 1989). Tanken er at valget træffes på et rationelt og trinvist, og at mennesker behersker (de fleste af) de faktorer, der kunne skubbe til og måske ændre planen. Så må man lave en plan B. Men en plan er det. En rationel plan. Liniær, tilmed.
Vejledere øver denne form for tænkning med de vejledte, bl.a. med skoleelever fra 6. klasse ud fra Uddannelsesbogen. Og i arbejdslivet fastholdes idéen om personlig rationel handlingsplanlægning, både for folk i arbejde (i form af MUS: medarbejderudviklingssamtaler) og for arbejdsløse (aktiveringsplaner).
Jo mere kaotisk fremtiden tegner sig – fx i forbindelse med arbejdsløshed - desto mere forlanger systemet, at der lægges en plan. Og det ville vel ikke være bedre med en irrationel uplanlagt fremtid? Sådan lyder det retoriske spørgsmål.
Men der er andre udveje end det irrationelle og uplanlagte, andre måder at træffe beslutninger på, andre metoder til at planlægge. Fx foreslår John Krumboltz ’planlagt tilfældighed’ (planned happenstance; Mitchell, Levin, & Krumboltz, 1999). Med det mener han, at der hele tiden, livet igennem opstår muligheder, som man kan afvise, overse, overveje eller gribe. Men at de muligheder, man griber, ligger i forlængelse af tidligere erfaringer, og at de derfor langt fra er ’tilfælde’, men netop er planlagte tilfældigheder. Hvis man derfor som forklaring på sine valg mener, at man var på det rette sted på den rette tid, så er det næppe skæbnen eller tilfældet, der har maget det så. Det er den planlagte tilfældighed. Som man selv har lagt tilrette.
Lidt i samme tilsyneladende paradoksale retning tænker Gelatt (1989) med sit begreb ’positive uncertainty’ (sikker usikkerhed). Gelatt var ellers i sin tid ganske overbevist om, at den rationelle vej var den eneste farbare. Senere, i en moden alder skrev han: ’Undskyld, jeg tog fejl’ og lancerede en række dobbeltbegreber, hvoraf den sikre usikkerhed er det mest kendte. Med det mener han, at vi er nødt til at planlægge i en sikker forvisning om, at det er på et usikkert grundlag. Internettet er fuldt af vejledningsredskaber på dette grundlag. Se fx Making Decisions With Positive Uncertainty.
Kompensere
Bag megen teoretisering om vejledning og valg af uddannelse og erhverv ligger en forestilling om, at mennesker har et (forholdsvis) frit valg. Idéen om det frie uddannelses- og erhvervsvalg spiller en central rolle i det liberalistiske projekt.
Senest så vi det i bemærkningerne til lov 298 om Vejledning om valg af uddannelse og erhverv, hvori det hed at ’Den nuværende vejledning bidrager ikke tilstrækkeligt til målsætningen om friere valg af uddannelse og erhverv’ (Undervisningsministeriet, 2003; mine fremhævelser).
Nu er det en lang og klassisk diskussion, hvor frit det frie valg egentlig er set i forhold til bl.a. køn og sociale forhold, men en af vejene ud af den suppedas er ofte, at vejlederen søger fastholde den enkeltes ret til et frit/friere valg, funderet i personlige interesser: ’Jeg interesserer mig meget for cykler og går altid og roder med sorte fingre’. AHA! Mekaniker! Motivationen er fundet.
Men nogle erhvervsvalgsforskere graver lige et spadestik dybere i det som driver interesserne. Og her begynder det at blive interessant.
Ann Roe (1956; 1957) foreslog fx, at erhvervsinteresser grundes meget tidligt, måske i en præverbal fase i livet, og at de senere mere præcise (uddannelses- og) erhvervsvalg spejler et dybtfølt, men ofte uerkendt ønske om at rette op på noget, som er gået galt, har føltes skævt, urimeligt, uretfærdigt.
Ann Roe var psykoanalytisk inspireret og skelnede i sin model imellem en opvækst under den følelsesmæssigt kolde eller under den varme hane, dvs. om opvæksten var præget af accept eller afvisning. Hun klassificerer erhvervsvalget i 8 områder eller jobfamilier, som det kaldtes på den tid, og kobler sin hypotese om varm/kold opvækst med disse kategorier:
Service
Salg
Organisation
Teknologi
Udendørs
Videnskab
Kultur
Underholdning
Fx sådan: - Forældrene er varme, med følelsesmæssig fokus på barnet, overbeskyttende. Barnet orienterer sig mod mennesker og jobfamilie nr. 1: Service.
- Forældrene er kolde, undgår og afviser barnet, som herefter orienterer sig bort fra andre mod mennesker og hen imod jobfamilie nr. 6: Videnskab.
|
Ann Roe havde faktisk ikke meget held med at bevise sine pointer – de blev bl.a. anset for at være vel deterministiske. Men hendes hypoteser er siden hen bl.a. blevet brugt til at belyse en anden pointe, nemlig at vores ’frie’ erhvervsvalg spejler en stadig bestræbelse på at rette op, at kompensere, på at gøre det bedre end vi selv var udsat for tidligt i vores liv.
Det er vanskelighederne, brudpunkterne – og hvordan vi tackler dem – som er drivkraften i vores liv (Cochran, 1997; Savickas, 1989). Derfor er det grundlæggende vejledningsspørgsmål ikke: ’Hvad interesserer du dig for?’, men snarere: ’Hvad vil du rette op på?’
Fascinerende, ikke sandt? Føl selv efter.
