Mangfoldigheden og det personlige forhold mellem parterne i det gamle vejledningssystem gjorde det svært fra centralt hold at lede vejledningen i bestemte baner. Den nye centraliserede vejledningsstruktur bliver langt mere ensrettet, og det bliver nemmere at udstikke politiske mål for vejledningen.
Dette aktualiserer nogle indbyggede konflikter i hele vejledningssystemet. For når vejledningen efter loven ’skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet’ så kan denne dobbeltrolle ikke undgå at føre til modsætninger, da den ’enkeltes’ og ’samfundets’ interesser ikke altid er sammenfaldende. Og hvad gør vejledningen så?
Mandefagsstrategien om igen?
| Hvordan vil vejledningssystemet reagere på, at arbejdsløsheden pt. er højere hos kvindelige ingeniører end hos kvindelige humanister? |
Mange kvinder på min alder husker endnu den fejlslagne ’mandefagsstrategi’, hvor de kvinder, der søgte ind i mandefagene, havde svært ved at få lærepladser og svært ved at få arbejde bagefter. Aktuelt er der i dag en betragtelig arbejdsløshed blandt ingeniører, men alligevel vil ’samfundet’ have uddannet flere.
’Outsourcing’ kan blive den nyeste trussel mod beskæftigelsen i Danmark. Set fra et vejledningssynspunkt giver ’outsourcing’ et uproblematisk og ukontroversielt argument for uddannelse som sådan. Der er nok af billig, ufaglært arbejdskraft i verden.
Refleksivitetens dilemma
| Hvordan vil vejledningssystemet håndtere situation, hvor man succesfuldt dirigerer arbejdskraften i en bestemt retning, så det for den enkelte vil være en fordel at vælge modsat – hvis alle andre altså ikke også gør det? |
Hvilken uddannelse skal man tilråde? Fx udvikler de fleste tekniske og naturvidenskabelige uddannelser sig i retning af, at kandidaterne kan det samme over hele verden. En indisk ingeniør vil i fremtiden blive uddannet på samme måde som en dansk og kan derfor også erstatte en dansk ingeniør, blot til en lavere løn.
- Betyder det ikke, at hvis man skal man opretholde arbejdspladser i Danmark, må man satse på andre områder?
- Må man ikke forvente, at dansk arbejdskrafts konkurrencedygtighed i højere grad kommer til at bygge på humanistiske og samfundsvidenskabelige kompetencer, samt personlig selvstændighed, kreativitet, kulturel forståelse og indlevelse?
Regeringen satser imidlertid meget ensidigt på det teknisk/naturvidenskabelige område, som fx vedtagelsen af en højteknologifond, der alene retter sig mod bio-, nano- og informationsteknologi, viser (og et regeringsskift vil næppe ændre på det). Hvad skal og kan vejledningen gøre i denne situation?
Gud bevare mig for mine venner ...
| Hvordan vil vejledningssystemet skabe troværdighed i forhold til den enkelte uddannelsessøgende, når betydende aktører allerede har udtalt, at der bag ændringen af vejledningssystemet bl.a. lå en forventning om, at det skulle sørge for, at flere valgte erhvervsrettede uddannelser frem for det almene gymnasium? |
Vejledning er ikke bare reaktiv, kvalifikationerne i arbejdsstyrken betyder meget for, hvilke sektorer der udvikles, og hvilke der ikke får lov til at udvikle sig. I de sidste par år har den tjenesteydende sektor fx i stigende grad fremført krav om at få sin del af de samfundsmæssige ressourcer, både når det gælder uddannelsesprioritering, strategisk forskning og andre former for erhvervsstøtte.
Et centraliseret vejledningssystem kan ikke undgå at blive en brik i en sådan kamp om ressourcerne. Hvad der er i ’samfundets’ interesse vil blive defineret af de til enhver tid dominerende fraktioner i erhvervslivet og i det politiske liv, men det vil ikke nødvendigvis være sammenfaldende med de erhvervs- og uddannelsessøgendes interesser.
Det gamle, decentrale vejledningssystem blev ændret, fordi det ikke var troværdigt i politikernes øjne, da det angiveligt ikke leverede den søgning til erhvervsuddannelserne og de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser, som man gerne så fra politisk hold. Vejledningssystemet får imidlertid et endnu værre troværdighedsproblem, hvis de, der søger vejledning, begynder at tvivle på, at det er deres interesser, der står i centrum for vejledningen.
Måske kan det forbygges ved, at det nye vejledningssystem åbent fremlægger forskellige scenarier for den fremtidige erhvervsudvikling og redegør for, hvordan vejledningen konkret agerer i forhold til disse. På den måde kan de uddannelsessøgende (og deres familier) forholde sig selvstændigt og kritisk til den vejledning, der gives fra det officielle system.
I et moderne samfund er en sådan åbenhed langt hen ad vejen en forudsætning for at systemet kan være troværdigt. Men et åbent og diskuterende vejledningssystem kunne til gengæld også være nyttigt og spændende.
Så: ’Velkommen i moderniteten.’
| |||||||
Indstillinger for cookie-samtykke