Vi skal tilbage til begyndelsen af 1900 tallet for at finde de første bidder af en teori om karrierevalget og Frank Parsons opstillede kriterier for det, han kaldte ”det kloge valg af erhverv”. Ifølge Parsons skal vejledningen bidrage til, at den enkelte opnår øget selvindsigt og et solidt kendskab til mulighederne. Og valgkompetence opnår man ved at lære at koble de to typer information på en måde, der gør, at man bliver i stand til at træffe en beslutning.

Udfordringen ved denne tankegang er blandt andet at afgøre hvad det rent faktisk indebærer at være i besiddelse af tilstrækkelig selvindsigt:

• Hvornår ved man nok om mulighederne?
• Hvordan kan man arbejde med at støtte de vejledningssøgende i at få koblet det hele sammen til et godt valg?

Karrierelæring
Herhjemme er det primært Bill Law der har inspireret tænkningen, når det drejer sig om at identificere de videns- og færdighedsområder, der bringes i spil i valgsituationer. Ifølge Laws teori kan man forberede mennesker på fremtidige valgsituationer ved at organisere sekvenser af karrierelæring og integrere disse i diverse undervisningsforløb. Læringselementerne præsenterer han i vejledningens BOMS, som omfatter den vejledningssøgendes:

• Beslutningskompetence
• Omstillingsparathed
• Mulighedsbevidsthed
• Selvindsigt

En af de faktorer, der knytter sig til valget, er den søgendes evne til at håndtere den nødvendige mængde af information, sådan som det bl.a. foreslås i CIP-teorien (Cognitive Information Processing). Ifølge denne handler det om at bibringe den vejledningssøgende kompetencer i problemløsning, fordi et valgproblem kan sammenlignes med andre typer af problemer. Disse kompetencer kan man erhverve sig, mener CIP-teorien, ved at lære at bearbejde, analysere og vurdere information.

I et andet perspektiv handler valgkompetence om den vejledningssøgendes modenhed eller parathed til at træffe et valg, og fokus vil her være den enkeltes evne til at honorere de krav, der stilles til dem. En af de karriereforskere, der har beskæftiget sig med dette, er Donald Super. Ifølge hans teorier handler karrieremodenhed om at være rustet til at håndtere de personlige udviklingsopgaver, der bl.a. knytter sig til overgange mellem forskellige livsstadier, og til de roller man har i forskellige sammenhænge. Har vi de ressourcer der skal til?

Fælles for karrieretorierne er, at de anskuer valget som en relation mellem et individ og et alternativ, og at de antager, at selvindsigt er den primære forudsætning for ”det gode valg”. Det, der adskiller teorierne, er bl.a. det menneskesyn, de hviler på, og måden hvorpå de forklarer udviklingen af personlige interesser, værdier og mål. I det efterfølgende præsenteres en række udvalgte forskeres tanker om selvopfatttelsens betydning og hvordan denne manifesterer sig i det vi kalder karriereidentitet.

Hvad er karriereidentitet?
I de senere år er begrebet karriere også på dansk kommet til at omfatte alt det, som konstituerer et menneskes erhvervsmæssige løbebane. Og karriereidentitet indfanger den del af selvopfattelsen, som valgforskerne mener har relevans i en erhvervsmæssig sammenhæng.

En af de mest udbredte valgteorier er John Hollands teori om personligheder og jobmiljøer. Ifølge denne har man udviklet sin erhvervmæssige identitet, når man er i besiddelse af et klart og stabilt billede af sine mål, interesser og talenter. Den vejledningssøgendes (selv-)billede kan karakteriseres i forhold til 6 forskellige personlighedstyper, der hver især afspejler et specifikt sæt af erhvervsmæssige præferencer. Som følge heraf handler erhvervsvalget altså om at finde frem til sin personlige profil og herefter matche denne, med et passende (job-) miljø.

En række andre teorier bygger på antagelser om karrierevalget, der ligner Hollands, nemlig at der findes bestemte typer mennesker, der passer til bestemte typer job. Vejledning i denne tradition handler derfor om på forskellig vis at hjælpe den vejledningssøgende til at finde frem til sin type og derefter matche med passende (job-)miljøer.

Ofte vil disse teorier fokusere på det rationelle og logiske: at det gode valg afhænger af, om man har erhvervet sig tilstrækkelig information om mulighederne. Denne tankegang forudsætter at mennesker rent faktisk er rationelle og logiske væsener; at både ”selvet” og ”omverdenen” kan indfanges og beskrives, og at vi derfor kan ressonere os frem til det bedst mulige alternativ.

I et udviklingsorienteret perspektiv vil karriereidentitet ikke kunne anskues som noget objektivt eller statisk. For eksempel hævder Super, at vores syn på karriererelaterede spørgsmål, altid vil afhænge af en række andre faktorer og omstændigheder i vores liv. Det, vi på et givent tidspunkt opfatter som vigtige livstemaer, er også det, der giver næring til vores handlinger. Vi lever et liv, samtidig med at vi skaber rammerne for det, og det er gennem de personlige værdier, at vi finder meningen med det vi foretager os.

Karriereidentitet handler derfor også om, hvordan vi i øvrigt opfatter os selv og vores roller, og vi kan derfor ikke skille erhvervsvalget fra vores øvrige liv. Med afsæt i den vejledningssøgendes værdier kan vejlederen støtte den enkelte i at få afklaret, hvordan (erhvervs-) valget spiller sammen med andre vigtige livstemaer og at priorietere mellem forskellige livsmål.

Læringserfaringers betydning
En række af de nyere valgteorier (fx Krumbolz og SCCT - Social Cognitive Career Theory) er inspireret at den amerikanske psykolog Albert Bandura og hans teorier om personlighed og social læring. Bandura introducerer begrebet self-efficacy, der både handler om personens selvopfattelse og hans evne til at handle i overensstemmelse med denne. Ligesom Super mener han ikke, at vores syn på os selv er statisk, men at det både afhænger af den specifikke situation og af den sammenhæng, vi skal vurdere os selv i.

Det, der styrer vores handlinger og valg, er mere det, vi tror om os selv og vores muligheder, end hvad der objektivt set måtte være sandt, mener Bandura. Og læringserfaringer er den væsentligste kilde til vores selvopfattelse. Læringserfaringer kan vi få på mange måder. Fx kan vi lære af, hvad andre har gjort, eller lade os overbevise af, hvad andre måtte sige om os. Det, vi har optaget i vores bevidsthed som erfaring, behøver derfor ikke at være hverken sandt eller falsk, men danner grundlag for hvad vi tror om os selv.

Selvopfattelse og forventninger
Den vejledningssøgendes opfattelse af sig selv og sine kompetencer er kulturelt betinget og styrende for den pågældendes valg, mener flere karriereforskere. I tråd hermed kunne man hævde, at vi bliver socialiseret til at have bestemte ønsker for vores fremtid. En af udfordringerne ved dette er at tackle den usikkerhed, der er forbundet med at arbejde med de subjektive fortolkninger, der ligger bag de vejledningssøgende selvopfattelse. Hvordan kan vi som vejledere vide, om det de søgende siger om sig selv, rent faktisk er sandt?

Endelig er valget, ifølge Bandura, påvirket af de forventninger, vi har til resultatet af det. Vi danner os et billede af, hvor det specifikke valg vil bringe os hen, og vi forestiller os noget om, hvad vi så kan regne med at møde af udfordringer. Resultatforventninger indgår også i både Laws og Supers teorier. I BOMS-modellen arbejdes der fx med den vejledningssøgendes overgangsfærdigheder, og ifølge Super er en af forudsætningerne for det gode valg, at man kan se sig selv i den ny sammenhæng.

Hvordan kan vejlederne arbejde med at udvikle valgkompetence?
Ifølge karrierevalgsteorierne er valget først og fremmest styret af vores selvopfattelse. Dette indebærer, at vejlederen tage stilling til, hvordan en række subjektive og stærkt personlige faktorer kan og bør indgå i vejledningen. Disse kunne fx være:

• Læringserfaringer og deres betydning for selvopfattelsen
• Sociale input og hvad de betyder for det der ses som mulige valg
• Informationers rolle, vægt og værdi 
• Selvopfattelsens dannelse og betydning 
• Resultatforventninger og deres betydning for et specifikt valg.

Sidstnævnte udfordrer vejlederens kompetencer yderligere, fordi vejlederen ofte er den vejledtes sparringspartner ved vurdering af realismen i de opstillede mål. Vejledere arbejder i stigende omfang med at støtte den søgende i at fortolke og vurdere faktorer i den søgendes omverden.