Diskussion af erhvervsvalg, overgange og social inklusion
Helen Colley gør i artiklen op med myten om det rationelle og frie valg, som hun mener er med til at tilsløre reelle uligheder i valgmuligheder.
Oversættelse af artiklen Do we choose careers or do they choose us?
Oversat af Marielle Nielsen Hansen
Valg er kernen i al vejledning. Vi forsøger ikke blot at støtte de vejledningssøgende, når de skal træffe deres erhvervsvalg, men også at give dem så mange alternativer som muligt for at sikre alle lige muligheder.
Også i Storbritannien er valg kernen i regeringens uddannelsespolitik, eftersom mulighederne bliver stadig mere markedsbestemte og forskelligartede. ”Bedre Valg” var et af den tidligere skole- og ungdomsvejlednings seneste slogans (i dag underlagt vejledningen Connexions), og det symboliserer den logik, der understøtter vejledningspolitik i hele verden (se OECD, 2004):
- vejledte har brug for optimal information om aktuelle tilbud
- hvis de får det, vil de være i stand til at træffe velfunderede valg
- velfunderede valg vil sikre gode og vellykkede overgange til arbejdslivet
- en sådan overgang for den enkelte vil lette uddannelsessektorens og arbejdsmarkedets funktion og sikre social inklusion.
Hvad betyder valg egentlig?
Valg er følgelig blevet et utroligt ladet begreb. Det udtrykker både vejlederens pligt til at sikre, at vejledte får den størst mulige frihed til selv at vælge, og det sætter denne frihed inden for rammerne af markedsmekanismerne. Endelig optræder det som garanti for gode resultater. Det synes at rumme en række meget positive betydninger, som supplerer hinanden. Men når et bestemt ord eller begreb antager nærmest selvindlysende status, er det altid fornuftigt at gå i gang med lidt ”gravearbejde”: at dykke ned i dets betydningslag og afdække, hvad der gemmer sig under overfladen. Her er der nogle vigtige spørgsmål, som vi er nødt til at stille:
- Hvilke antagelser gemmer der sig under de synlige betydninger af ”valg”?
- Hvordan kan vi synliggøre disse antagelser?
- Og hvad bliver usynliggjort, når ”valg” er et så synligt begreb?
Idealiserede betydninger af valg
Der er en række vanskeligheder forbundet med det idealiserede scenario, som det politiske fokus på valg frembyder. For det første forudsætter det, at erhvervsvalg – og dermed også uddannelses- og erhvervsvejledning – er en lineær proces, og det behandler denne proces som en teknisk rationel formel:
| Perfekt information + kompetence til karrierestyring + velfunderet valg = godt resultat |
En række dybtgående casestudier (se Ball et al., 2002; Bowman et al., 2003; Hodkinson et al., 1996; Okano, 1993; Reay et al., 2001) indikerer imidlertid, at vi måske burde undersøge, hvordan vejledte egentlig træffer valg. Beslutninger om erhvervsvalg opfattes sædvanligvis som rationelle, men snarere i pragmatisk end teknisk forstand (Hodkinson & Sparkes, 1997). Personlige kontakter, lokale ”grå” økonomier, familieforhold, venner og bekendtes erfaringer, fordomme og diskrimination er blot nogle af de mange faktorer, der påvirker vejledtes valg i det virkelige liv.
Undersøgelser baseret på omfattende analyser (fx Byrne, 1999; Roberts, 1995) viser tillige, at store sociale uligheder bliver ved med at forme de fleste menneskers liv, deriblandt deres arbejdsliv. Begge typer forskning viser, at erhvervsvalg i realiteten:
- er ustrukturerede frem for ukomplicerede
- ofte påvirkes mindst lige så meget af tilfældigheder som af planlægning
- både er indsnævrede og styrede af de vejledtes ”handlingshorisont” (de valg, som de selv betragter som mulige)
- er kraftigt påvirkede af sociale strukturer som klasse, køn og etnisk tilhørsforhold.
Betydningen af valg
En mængde andre antagelser, som understøtter betydningen af ”valg”, er vidt udbredt inden for uddannelses- og erhvervsvejledning. De er sammenfattet i de fremherskende signaler, der indvarsler ”det ny arbejdsmarked” i ”vidensøkonomien”. Den tid er forbi, hvor man kunne oplæres til et fast og rutinepræget job frem til pensionsalderen, og hvor der fandtes job, der kun krævede ufaglært arbejdskraft eller specialarbejdere – eller det skulle man umiddelbart tro. På det 21. århundredes arbejdsmarked betragtes fleksibilitet, engagement og livslang læring som forpligtelser, vi skal påtage os for at opnå retten til arbejde. I dag fremstilles valgmulighederne mere fortryllende end tidligere generationers … men kravene, de stiller til os, er også meget større.
For nyligt blev den store nationale og internationale undersøgelse The Future of Work, finansieret af det britiske Economic and Social Research Council, offentliggjort. Lederen af undersøgelsen (Nolan, 2003) hævder, at mange af nutidens fortolkninger af ”det ny arbejdsmarked” er misvisende. Ikke nok med at økonomiske og sociale uligheder er blevet betydeligt større i de højtudviklede lande, det forholder sig også sådan, at mens et mindretal måske kan glæde sig over mere fleksible og kreative job, som harmonerer med deres familieliv og sociale liv, så styrer en kultur af lange arbejdstider mange menneskers tilværelse (i hvert fald i USA og Storbritannien). Desuden har langt flere mennesker lidet glamourøse job inden for manuelt arbejde eller servicesektoren. Den største stigning i beskæftigelsen i Storbritannien ses i antallet af frisører, lagerarbejdere og vareopfyldere – og det stiller dermed ”valgmulighederne” i et helt andet lys.
Alt for ofte forventes vejledning at se bort fra forskellen mellem denne retorik og de reelle oplevelser på arbejdsmarkedet ved at fremhæve vigtigheden af ”realistiske” valg for vejledte (Colley, 2000). Som Watts advarede om for knap 10 år siden, kan vejledning bruges af politiske systemer til at
| tilpasse den enkeltes subjektive syn på virkeligheden, så dette svarer til samfundets objektive behov… [dyrke] realistiske holdninger, idealer og forventninger… [og få] studerende til at acceptere en politisk konstrueret virkelighed (Watts, 1996: 368-369). |
Man kan endda sætte spørgsmålstegn ved, om ”samfundets objektive behov” i det hele taget findes. Det er muligt, at forskellige samfundslag i realiteten har forskellige – og subjektive – interesser på baggrund af ulige magtforhold, og at visse gruppers behov imødekommes i højere grad end andres.
Unges syn på valg
Det vigtigste inden for vejledning er nok, at vi skal lytte til de unges synspunkter og prøve at forstå, hvordan de oplever det at vælge erhverv. En række undersøgelser har vist, at mange nyuddannede ikke frit kan vælge deres mål.
Bates’ undersøgelse (1994) af unge kvinder under uddannelse inden for ældrepleje viser, at størstedelen af dem havde stilet efter at blive sundhedsplejerske, men havde fået afslag, fordi de ikke var dygtige nok. I min egen undersøgelse af sundhedsplejerskestuderende (Colley, 2003) ville størstedelen have været lærer eller sygeplejerske, men havde ligeledes fået afslag fra de pågældende uddannelser. Adskillige maskinlærlinge i en beslægtet undersøgelse (James & Diment, 2002) havde kun valgt denne karriere, fordi de ikke kunne komme ind på en højere uddannelse. Denne proces, hvor ansøgere ”fryses ude” og efterfølgende sænker deres ambitionsniveau, delvis gennem vejledningsprocessen, er blevet undersøgt i mange andre sammenhænge (f.eks. Roberts, 1995; Wrench & Hassan, 1996; Wrench & Qureshi, 1996).
Casestudier som disse viser imidlertid også en anden vigtig ting, nemlig at unge, som ledes ind på en anden karriere end den, de ønskede til at begynde med, har en tendens til efterhånden at rekonstruere deres oplevelser som et positivt valg. Som en af de unge kvinder under uddannelse i ældrepleje udtrykte det, så havde hun fundet ”et job, der er det rette for mig”. Deres karriereovergang slutter ikke ved optagelsen på et to- eller treårigt uddannelsesforløb - hele forløbet er en overgangsperiode. Det er endda sådan, at studerende ikke blot rekonstruerer jobbet som ”det rette job for mig’, men også rekonstruerer sig selv som ”den rette til jobbet” (Colley et al., 2003).
Erhvervsvalg kan derfor ikke blot betragtes som en søgen efter, at person og miljø skal passe perfekt sammen (jf. Holland, 1997). Læring er i sig selv en proces, hvor den lærende forandrer sig og udvikler en identitet, der giver mulighed for at blive medlem af kulturen inden for det pågældende erhverv. Som Lave og Wenger (1991) har påvist, har enhver kultur en tendens til at tiltrække personer med ”karakteristiske biografier/livsbaner” og de personlige og sociale anlæg (struktureret af samfundsklasse og/eller køn), som er nødvendige, for at de kan tilpasse sig netop dette erhvervs kultur. Man kan dermed sige, at erhverv ”vælger” bestemte personer, lige så meget som man selv vælger erhverv.
Som eksempel herpå kom de dygtigste fra sundhedsplejerskeuddannelsen fra den øvre arbejderklasse og stabile familier, og deres fremtoning kunne kun beskrives som karakteristisk for ”pæne piger”. De studerende, der havde trangere kår, havde en tendens til enten at blive mødt med ligegyldighed på studiet eller at blive marginaliseret af deres holdkammerater, der betragtede dem som værende ”simple” og uegnede.
Selv veltilpassede studerende skulle endda arbejde hårdt med deres egen identitet for at blive ”den rette person til jobbet”. Deres gældende habitus var nødvendig, men ikke tilstrækkelig uden uddannelsen. Både under uddannelsen og senere på deres arbejdsplads erfarede de, at de var nødt til at tilegne sig stor empatisk kompetence for at kunne indgå i relationer med kolleger og forældre og for at kunne varetage plejen af små børn. Ved afslutningen på deres uddannelse beskrev de, hvordan de havde lært at magte deres egne og andres følelser. De havde udviklet både udholdenhed og tålmodighed til dette arbejde og bemærket, at denne forandring også prægede resten af deres tilværelse. Resultatet var, at de følte, at de var ”blevet sundhedsplejerske”.
Resultater som disse tyder på, at vi skal være forsigtige med at fortolke unge menneskers positive opfattelse af valg, når først de er slået ind på et bestemt karriereforløb. Det kan undertiden være et psykologisk forsvar, som de opbygger retrospektivt, fordi de har oplevet store strukturelle begrænsninger af deres valg på et tidligere tidspunkt.
Valg, overgange og social inklusion
Når det gælder den britiske regerings politik, repræsenterer disse unge sundhedsplejersker vellykkede resultater af vejledning og uddannelse. Målt i forhold til alle officielle definitioner repræsenterer de vejledningspolitikkens logik: et ”realistisk” valg efterfulgt af en ukompliceret overgang til den relevante uddannelse og dernæst i beskæftigelse i det konkrete erhverv. Da den meget snævre definition (i hvert fald i Storbritannien) på social inklusion er ”deltagelse på arbejdsmarkedet”, er de også garanteret dette.
Alligevel omfatter deres succes i realiteten også oplevelsen af at blive afvist fra den karriere, de oprindelig stræbte efter, og at andre reelt træffer deres erhvervs”valg”. De oplever at gå ind i en beskæftigelse, som har meget lav status i Storbritannien, og at kunne imødese en fremtid med lang og stresset arbejdstid (i mange tilfælde) til mindstelønnen. Deres beretninger rejser et vigtigt spørgsmål om resultaterne af deres valg og overgange:
| Hvis disse unge kvinder har udviklet en kulturel og social kapital, der kun kan realiseres på et meget begrænset og underordnet beskæftigelsesområde, er de så ikke ofre for social ulighed og uret, selvom de lever op til definitionen på ”social inklusion”? |
Måske skulle vi låne den franske sociolog Pierre Boudieus udtryk og tale om ”det nødvendiges valg”, som så mange af de unge mennesker står over for, men som bliver usynligt, når vi ser på ”valg” alene. ”Frit” valg som begreb er farligt, fordi det foregiver, at den enkelte er fuldstændig sin egen herre, hvis handlinger på ingen måde er bestemt:
| … valg er gennemtrængt af klassemæssige og etniske betydninger, og … det at træffe valg spiller en afgørende rolle i reproduktionen af skel og hierarkier … Selve tanken om valg forgiver en slags formel lighed, der tilslører ”følgerne af reel ulighed” (Ball et al., 2002: 51). |
Vi kan, selvfølgelig, også føje køn, handicap og andre uligheder til listen over de betydninger, som valg er gennemtrængt af.
Hvad så med de unge mennesker, der alligevel finder det umuligt at træffe en klar beslutning om fremtidigt erhverv, på trods af at de synes, at de har fået nyttig vejledning? Mens nogle vejledte vælger at se bort fra den vejledning, de har fået, kan andre stå tilbage med en følelse af skyld over, at de, på trods af de voksnes store anstrengelser, stadig ikke kunne ”træffe et valg”. Ikke nok med at vejledning måske ikke er til megen nytte for sådanne unge – den aktuelle politik, som lægger vægt på den enkeltes ansvar for at gøre sig brugbar for arbejdsmarkedet, kan efterlade dem med en følelse af egen utilstrækkelighed, fordi de hverken har valgt eller er blevet valgt (Tedder & Biesta, 2004).
Konklusion
Denne kritiske undersøgelse af begrebet ”valg” har en række følger for vejledning. Vi skal:
- yde en vejledning, der svarer til den pragmatisk rationelle måde, hvorpå vejledte reelt træffer erhvervsvalg
- erkende, at alle unge ikke har samme valgmuligheder, og at sociale uligheder stadig spiller en afgørende rolle i ”valg” af erhverv – og at nogle unge slet ikke magter at vælge
- blive mere bevidste om den måde, hvorpå bestemte grupper unge stadig ”allokeres” mindre attråværdige muligheder i stereotype job
- lære mere om den måde, hvorpå uddannelse repræsenterer overgangsperioder, og hvorpå kulturen inden for ethvert erhverv aktivt forandrer en persons identitet
- sætte spørgsmålstegn ved ”det nye arbejdsmarked” og basere vores praksis på analyser af virkeligheden
- sikre, at sociale uligheder og social uret på arbejdsmarkedet ikke tilsløres af et snævert program for social inklusion
Noter
Store dele af denne artikel er baseret på undersøgelser fra projektet Transforming Learning Cultures in Further Education, finansieret af ESRC’s Teaching and Learning Research Programme, Grant No. L139 25 1025. Projektets hjemmeside er: www.ex.ac.uk/sell/tlc/, og nye offentliggørelser kan ses i temanummeret Journal of Vocational Education and Training Vol. 55 No. 4.
Tak til Michael Tedder ved Exeter University for nyttige kommentarer til udkastet til denne artikel.
Litteratur
- Ball, S.J., Davies, J., David, M. & Reay, D. (2002) ‘Classification’ and ‘Judgement’: social class and the ‘cognitive structures’ of choice of Higher Education, British Journal of Sociology of Education, 23 (1) 51-72.
- Bates, I. (1994) A job which is ‘right for me’? Social class, gender and individualization, in I. Bates & G. Riseborough (Eds) Youth and Inequality, Buckingham: Open University Press.
- Bowman, H., Colley, H. & Hodkinson, P. (2003) Employability and career progression for full-time UK-resident Masters students, Briefing Paper No.1, at http://www.leeds.ac.uk/lli/pdf/briefing%20paper%201%20aug%2003.pdf , accessed 7. October 2004.
- Byrne, D. (1999) Social Exclusion, Buckingham: Open University Press.
- Colley, H. (2000) Deconstructing ‘realism’ in career planning: how globalisation impacts on vocational guidance, in K. ROBERTS (Ed), Careers Guidance Constructing the Future: A Global Perspective, Richmond: Trotman/Institute of Careers Guidance.
Colley, H. (2003) Learning to do emotional labour: class, gender and the reform of habitus in the training of nursery nurses, paper presented at the conference Experiential, Community and Workbased: Researching Learning outside the Academy, Centre for Research in Lifelong Learning, Glasgow Caledonian University, 27.-29. June 2003. - Colley, H., James, D., Tedder, M. & Diment, K. (2003) Learning as becoming in vocational education and training: class, gender and the role of vocational habitus, Journal of Vocational Education and Training 55 (4) 471-496.
- Hodkinson, P. & Sparkes, A.C. (1997) Careership: a sociological theory of career decision making, British Journal of Sociology of Education 18 (1) 29-44.
- Hodkinson, P., Sparkes, A.C., & Hodkinson, H. (1996) Triumphs and Tears: Young People, Markets and the Transition from School to Work, London: David Fulton.
- Holland, J.L. (1997) Making Vocational Choices: A theory of vocational personalities and work environments, 3rd edn. Odessa: Psychological Assessment Resources.
- James, D. & Diment, K. (2002) HNC Engineering case study. Unpublished TLC Project Working Paper.
- Lave, J. & Wenger, E. (1991) Situated Learning, Cambridge: Cambridge University Press.
- Nolan, P. (2003) Reconnecting with history: the ESRC Future of Work Programme, Work, Employment and Society 17 (3) 473-480.
- Okano, K. (1993) School to Work Transition in Japan, Clevedon: Multi-Lingual Matters.
- Organisation for Economic Co-operation & Development (OECD) (2004) Career Guidance and Public Policy: Bridging the Gap, Paris: OECD.
- Reay, D., Davies, J., David, M., & Ball, S.J. (2001) Choices of degree or degrees of choice? Class, race and the higher education choice process, Sociology 35 (4) 855-874.
- Roberts, K. (1995) Youth and Employment in Modern Britain, Oxford: Oxford University Press.
- Tedder, M. & Biesta, G. (2004) The power of myth when young men learn computer skills: thoughts from a cultural analysis of a TLC learning site, paper presented at British Educational Research Association Annual Conference, 15.-18. September.
- Watts, A.G. (1996) International perspectives, in A.G. Watts, B. Law, J. Killeen, J.M. Kidd, & R. Hawthorn, Rethinking Careers Education and Guidance: Theory, Policy and Practice, London: Routledge.
- Wrench, J. & Hassan, E. (1996) Ambition and Marginalisation: A qualitative study of underachieving young men of Afro-Caribbean origin, London: The Stationery Office.
- Wrench, J. & Qureshi, T. (1996) Higher Horizons: A qualitative study of young men of Bangladeshi origin, London: The Stationery Office.
Indstillinger for cookie-samtykke