På de danske skoler, gymnasier og videregående uddannelser, er vejledning et naturligt og nyttigt instrument til at få de unge på rette hylde med hensyn til uddannelse og karriere. Men vejledning er langtfra kun et anliggende mellem den vejledte og vejleder. Der er regler, love og etiske retningslinjer, der anviser, hvordan vejledningen skal eller bør foregå og til hvilket formål.

Her kan man spørge sig selv om, hvor influeret den konkrete vejledning ude i marken er af skiftende regeringers interesser på uddannelsesmarkedet:

• I hvor høj grad bliver vejledningen brugt som et politisk redskab – og er det overhovedet tilfældet? 
• Skrues der op og ned for vejledningen, for eksempel for at få unge mennesker hurtigere gennem uddannelsessystemet?

For at gøre det konkret, så lad os tage et eksempel, de danske højskoler.

Vi spørger Morten Albæk, cand.mag. i historie og filosofi, en velkendt debattør og chef for Interessent Relationer i Danske Banks hovedsæde. I 2004 var han personligt udnævnt af undervisningsministeren til at deltage i Højskoleudvalget, der lige før jul 2004 forelagde undervisningsministeren en rapport med visioner for de danske folkehøjskoler.

Morten Albæk ser ikke den nye lov som et politisk forsøg på at dreje højskolen i retning af de konventionelle uddannelser eller som noget, der markant ændrer deres nuværende rolle: ”Jeg synes, det ligger naturligt for, at højskolerne er én blandt flere vejledende organer, som det unge menneske lytter til, når det skal træffe sit studievalg – et valg, der i høj grad kommer til at determinere det unge menneskes fremtid. Livsoplysning er et af højskolernes primære fokusområder, herunder livsvejledning. Blandt andet spørgsmålet om, hvilket arbejdsliv den unge ønsker sig og hvordan familieliv, fritidsliv og arbejdsliv forenes.”

Højskoler med hf
I rapporten, som Morten Albæk var med til at udarbejde fra Højskoleudvalget, indgår et forslag, hvor højskolerne skal kunne tilbyde hf-enkeltfag som en del af undervisningen. I grove træk går forslaget ud på, at en tredjedel af undervisningen på højskolerne kan bruges til undervisning under en anden lovgivning, herunder HF enkeltfag.

Men heller ikke her mener Morten Albæk, at den nye type undervisning eller dertil kommende vejledning i sig selv ændrer markant ved højskolerne rolle. Det er altså ikke et politisk forsøg på at skubbe højskolerne i retning mod det konventionelle uddannelsessystem.

”Højskolerne er ikke som andre uddannelsesinstitutioner. Punktum. Sådan er det nu og sådan vil det fortsat være. Højskolernes historie, kultur, pædagogiske tradition og miljø differentierer dem markant fra de øvrige uddannelses-Danmark. De er dog en del af en uddannelsesmæssig fødekæde, og det har de altid været. De varetager blot noget andet end – og er komplementære til – det konventionelle uddannelsessystem. Eleverne går beriget fra den gode højskole, hvad angår realkompetencer, selvindsigt og almen dannelse. Det er centrale mineraler for det unge menneske at tage med videre i sit uddannelsesforløb. Her vil det nye forslag ikke ændre på, at højskolerne fortsat koncentrerer sig om demokratisk dannelse, folkeoplysning og livsoplysning, mens det etablerede uddannelsessystem mere direkte og kontant forbereder til arbejdslivet,” siger Morten Albæk.

Konkret nævner Morten Albæk elementer i forslaget, der holder det etablerede og formaliserede uddannelsessystem på afstand. For eksempel skal eksamen fortsat ligge på VUC eller det lokale gymnasium.

I forslaget fra Højskoleudvalget skal det stå den enkelte højskole frit for, om den vil tilbyde hf-enkeltfag. Med andre ord er hf-enkeltfag en mulighed, den enkelte højskoler kan benytte sig af eller lade være. Mange højskoler ville formentlig slet ikke udnytte muligheden, hvis den var der nu, pointerer Morten Albæk. Han ser heller ikke nogen grund til at frygte, at konkurrence kan presse størstedelen af højskoler til at tilbyde hf-enkeltfag i deres palet af kurser og dermed mere massivt sætte en ny kurs for højskolerne.

Mere fokus på karriere i vejledningen
Men hvad betyder det, når et adgangsgivende fag med eksamen dukker op og inddrages i vejledningen på højskolerne?

”Det er klart, at vejledningen på højskolerne med HF-enkeltfag potentielt kan få et større fokus på karriere. Men for det unge menneske hænger de forskellige livsverdener, som familie, arbejdsmarked og fritidsliv sammen. Karriereelementet er langt fra ukendt for den unge. Den unge generation er fra barnsben blevet konfronteret med hvad de vil være, når de bliver voksne. Tanken om, hvilken faglighed, hvilket job og hvilken karriere de vil få, fylder meget i deres bevidsthed, men ikke hele deres bevidsthed. De vil stadig forelskes, provokeres og overraskes. Her er det højskolens fineste formål at give det unge menneske intellektuelle og emotionelle redskaber til at bygge en bro mellem uddannelse og dannelse, mellem karriere og ens kære. Og det er netop, hvad vejledningen på højkolerne skal fokusere på, ” siger Morten Albæk og understreger, at det i forslaget kun er op til en tredjedel af undervisningen, der kan foregå under anden lovgivning.

En anden og særlig fordel, Morten Albæk ser, er, at højskolerne med hf-enkeltfag vil være en ny mulighed for dem, der ellers har sværere ved at gennemføre en kompetencegivende uddannelse: ”Højskolen kan tilbyde den unge et mere levende og inspirerende socialt og fagligt miljø end hf-enkeltfag på VUC i Hjørring sammen med elever på 45 år.”