Koordineret indsats på tværs af relaterede politikområder
En opprioritering af uddannelses- og vejledningsindsatsen vil i sig selv ikke nødvendigvis øge beskæftigelsesmulighederne. Det fordrer en sammenhængende indsats mellem politikområderne.

Hertil kræves forpligtende samarbejde i bl.a. de kommende regionale vækstfora om investering i ny vidensopbygning og videreudvikling af både den offentlige og private sektor. I den sammenhæng skal der være plads til regionale forskelle med regional fokusering og balancering af indsatsen tilpasset den regionale arbejdsmarkeds- og erhvervsstruktur, herunder de uddannelsesmæssige, geografiske, demografiske, kulturelle og organisatoriske forskelle.

Dermed følger også, at vejledningsindsatsen skal kunne tilrettelægges forskelligt, hvilket etableringen af de 7 nye Studievalgcentre i Danmark også bærer præg af. Der er således indgået 7 forskellige kontrakter med Undervisningsministeriet om vejledning til videregående uddannelser og erhverv. Derved er der skabt muligheder for nytænkning og anvendelse af forskellige modeller/metoder og hermed variable bud på løsningen af vejledningsopgaverne. Det giver en dynamik og forskellighed, som kan anvendes til løbende forbedringer igennem erfaringsudveksling om ”Best practice”.

Det indgår i alle de 7 centres kontrakter, at der skal samarbejdes med de øvrige Studievalg – og selvfølgelig med alle øvrige vigtige samarbejdspartnere. Det sker allerede i stort omfang gennem centerledermøder, etablering af erfa-grupper (web, markedsføring og med hensyn til vejledte med særlige vejledningsbehov), fælles-seminarer, møder i Undervisningsministeriet, virtuelt konferencerum (under etablering) samt – ikke mindst – den næsten daglige kontakt, især pr. e-mail.

De etiske retningslinjer: værdier
Værdierne skal være en overordnet paraply for vores arbejde: En del af visionen og retningsgivende for adfærden dels internt i organisationen og dels i forhold til brugere og samarbejdspartnere. Kunden skal sættes i centrum, hvorfor netop de etiske retningslinjer for vejledningsindsatsen i Danmark skal være en integreret del af vores værdier.

Vi er i gang med værdifastlæggelsen i Studievalg Midt- og Vestjylland, men processen er ikke færdig, da organisationen stadig er ny. Værdierne skal være ægte og en integreret del af virksomhedskulturen.

Som hovedværdier har vi 3 værdier – måske skal vi have en fjerde – nemlig:

• samarbejde/respekt
• professionalisme
• engagement.

Vi er nu i gang med at få fastlagt, hvilke (under)værdier vi vil lægge i disse hurra-ord. Værdierne vil blive revurderet hvert andet år, hvilket ikke er ensbetydende med, at de bliver radikalt ændret. Øvelsen går mere ud på at vurdere om ordvalget og sprogbrugen stadig passer til den virkelige virkelighed og det daglige liv i vores organisation. Samtidig vil værdierne indgå i medarbejderudviklingssamtalerne, ledervurderingen og medarbejdertilfredshedsundersøgelserne.

De nuværende landsdækkende etiske retningslinjer for vejledning: 

• respekt
• uafhængighed
• åbenhed
• fortrolighed og 
• saglighed

har eksisteret i 10 år og vist sig at være robuste rammer for vejledningsarbejdet igennem årene.

Der vil fortsat være brug for en fælles kerne, der ligger som baggrund for al vejledning. Og derfor hilses det velkomment, at Undervisningsministeriet i regi af Det Nationale Dialogforum har taget initiativ til at få udarbejdet et nyt etisk grundlag for vejledningen i Danmark . Med den ny vejledningsreform og en accelererende anvendelse af it i vejledningen er det en nødvendighed.

Store geografiske afstande versus tilgængelighed?
Med de store geografiske afstande, som er en realitet i det Midt- og Vestjyske område, er netop it i vejledningen central (bl.a. i form af e-mail-vejledning) og en væsentlig mulighed.

Samtidig bør tilgængeligheden af vejledningen sættes på dagsordenen. Hyppige decentrale træffetider med fysisk tilstedeværelse af en Studievalgvejleder vil med større geografiske afstande være mere ressourcekrævende.

I denne sammenhæng er det vigtigt, at der sættes ressourcer af til at følge udviklingen tæt gennem analyse og forskning på området med udgangspunkt i den daglige vejledningspraksis. Mulighederne er til stede gennem ph.d.-projekter, masteruddannelsen hos DPU og den nye uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som vi her i det Midt- og Vestjyske deler hus med, med de muligheder, det giver for at skabe udvikling, synergi og sammenhæng mellem teori og praksis.

Vores håb er nu, at det lykkes - med midler fra Undervisningsministeriet, DPU samt regionale midler - at få iværksat et ph.d.-projekt i regi af CVU Midt-Vest, som netop får til opgave at følge praksis i vejledningsindsatsen i Studievalg med særlig blik for udviklingen i it-vejledningen og tilgængelighedsproblematikken.

Hovedmålgrupper og målgrupper med særlig behov for vejledning
Selvom det umiddelbart kan se ud som om der bliver stor forskellighed i vejledningsindsatsen, så er der sat nogle overordnede krav som gør, at der ikke kan gås på kompromis med eller ske en forringelse af kvaliteten. Tværtimod er der lagt op til en professionalisering og kvalitetsudvikling.

De overordnede målgrupper er de samme på landsplan, nemlig unge i ungdomsuddannelserne samt unge og voksne, som ikke har tilknytning til ungdomsuddannelserne. Derudover er det en fælles opgave for alle Studievalg - ud fra regionens særlige behov og sammensætning - at definere og udpege dem, der har særlige behov for vejledning. Som hovedmålgrupper ser vi:

• personer med anden etnisk baggrund end den danske
• personer med funktionsnedsættelser og 
• personer med generelle valgproblemer (uafklarede).

Vores efterfølgende dialog med vejledere og ledere i ungdomsuddannelserne, VUC, de videregående uddannelser og AF i efteråret 2004 har efterfølgende givet os det indtryk, at målgrupperne med særlige vejledningsbehov ikke nødvendigvis i alle tilfælde findes inden for netop disse grupper.

Der er således en proces i gang, som kræver inddragelse af vores vigtigste samarbejdspartnere i relation til vejledningsopgaven med henblik på at skabe en fælles opfattelse og referenceramme.

Hos Studievalg Midt- og Vestjylland startede vi med at drøfte emnet allerede ved vores første dialog/årsplansmøder på alle 38 uddannelsesinstitutioner (almene gymnasier, htx, hhx, hf og VUC) i Ringkøbing og Viborg amter i august 2004. Dernæst har det været på dagsordenen på vores dialogforamøder for vejlederne i ungdomsuddannelserne.

Og der er nu blevet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for studievalgvejlederne og gennemførelsesvejlederne med det formål at få udarbejdet forslag til, hvilke definitioner/karakteristika der typisk kendetegner målgrupperne. Herved etableres i højere grad et fælles ejerskab.

Efter afklaringen af hvem målgrupperne er, kan der opstilles præcise mål, handlinger og resultatkrav. Vores fornemmelse er, at der hos gennemførelsesvejlederne er stor erfaring med elever med særlige vejledningsbehov, og at der hersker en bekymring for, om Studievalgcentrene vil blive benyttet i tilstrækkeligt omfang af disse målgrupper. Men det fremgår af lovgivningen, at vi skal prioritere dem i forhold til vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv.

Voksne
Endnu mangler vi at få voksenvejledningsreformen på plads, hvilket vi i særlig grad har brug for i det Midt- og Vestjyske, hvor en meget stor andel af ufaglærte og faglærte har brug for et kompetenceløft. Det betyder også, at vejledning til erhvervsuddannelserne m.v. ligger i et gråzoneområde for nogle af målgrupperne, som derfor bl.a. henvender sig til Studievalg Midt- og Vestjylland i håb om at kunne få vejledning her.

Vi henviser videre til erhvervsskolerne, AF og relevante hjemmesider, men der er behov for en afklaring af den fremtidige tværgående vejlednings- og informationsindsats på området. Nogle voksne har nemlig også særlige vejledningsbehov: Det er et vejledningspolitisk udviklingsfelt.

Brobygning til erhvervslivet
I Studievalg Midt- og Vestjylland vil brobygning til erhvervslivet, i denne sammenhæng både offentlige og private virksomheder, herunder iværksættere, indgå som en vigtig del af vejledningsindsatsen. Derfor blev der i Studievalg Midt- og Vestjylland arbejdet hårdt på at skaffe erhvervsfolk som oplægsholdere på vores SE-træf (uddannelsesdage), som foregik på 14 forskellige ungdomsuddannelser i Ringkøbing og Viborg amter. I alt deltog 72 vejledere/studerende fra hele landet og 58 erhvervsfolk med videregående uddannelser fra det Midt- og Vestjyske område – fra både privat og offentlig sektor - med oplæg på arrangementerne.

Erhvervsaspektet var i denne sammenhæng nyskabende og med til at give eleverne et indblik i, hvilke typer af job de videregående uddannelser kan føre frem til. Der vil fremover blive arbejdet videre med inddragelse af erhvervslivet gennem bl.a. besøgstjeneste i virksomhederne, oplægsholdere på vores forskellige kollektive arrangementer på uddannelsesinstitutionerne, messelignende aktiviteter, portrætter på portalen www.ug.dk m.v.

At erhvervsfolkene samtidig meldte tilbage, at nogle af eleverne virkede lidt passive fortæller os, at vi – i samarbejde med ungdomsuddannelserne – skal være bedre til at inddrage eleverne i vejledningsarbejdet og gøre dem mere ansvarlige for deres egen valgproces og mere interesserede i, hvad der sker uden for skolens mure. I øvrigt oplevede vi under SE-træffene, at eleverne mere og mere spørger til, hvor stor arbejdsløsheden er og ser ud til at ville udvikle sig inden for de forskellige videregående uddannelser, og om der er forskelle i arbejdsløshedsprocenterne mellem regionerne i Danmark.

Progression i vejledningen
En vigtig vejledningspolitisk strategi er at sikre progression og sammenhæng i vejledningen, så ikke blot vejlederne, men også brugerne oplever, at vejledningen reelt tager udgangspunkt i deres evner, interesser og personlige kompetencer. En bedre progression betyder ikke nødvendigvis en større ensretning i indsatsen, men snarere at der skal udvikles værktøjer, der kan understøtte progressionstankegangen og indbygges i årsplanen for vejledningsaktiviteterne samt i koordineringen af den samlede vejledningsindsats i regionerne.

Opprioritering af arbejdsmarkedsorienteringen
Arbejdsmarkedsorienteringen skal opprioriteres i vejledningsindsatsen gennem etablering af et brugervenligt og ajourført informationsmateriale (ud fra de kvartalsvise arbejdsmarkedsredegørelser) og ved at inddrage analyse- og forskningsprojekter, både på landsplan og regionalt. Det kræver et tæt samarbejde med de arbejdsmarkedsmyndigheder, som har/får ansvaret for at følge udviklingen i ledigheden, beskæftigelsen og kompetenceudviklingen på det regionale og landsdækkende arbejdsmarked. Men også med de regionale vækstforaer, som skal være lokomotiver i en kommende regional udvikling.

I Studievalg Midt- og Vestjylland har vi et godt samarbejde med Arbejdsmarkedsrådene og deres sekretariater om information om udviklingen på arbejdsmarkedet inden for beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrkens sammensætning. Et samarbejde, der planlægges udvidet i de kommende år.

Regionalt Udviklings- og Videnscenter
I regi af CVU Midt-Vest arbejdes der p.t. på at etablere et Udviklings- og Videnscenter for vejledning i Midt- og Vestjylland i samarbejde med amt, kommuner Studievalg Midt- og Vestjylland, UU-centrene, de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) og AF. Baggrunden er, at der på regionalt plan er et behov for at supplere det nationale VidensCenter for Vejledning, bl.a. for at sikre en tæt forbindelse og udveksling mellem vejlederuddannelsen og vejlederne i regionen. Herved sikres en løbende metode- og praksisudvikling i områdets vejledningsinstitutioner samt et tæt samspil mellem teori og praksis.

Formålet med Udviklings- og Videnscentret for vejledning vil således være at udvikle vejlederne og vejledningen i området fagligt og metodisk, at sikre forskningstilknytning og at igangsætte forskningsprojekter på vejledningsområdet samt sidst – men ikke mindst – at sikre samordning og koordinering af den samlede vejledningsindsats i området.

Det gælder UU-centrene og Studievalg, men også vejledningsordningerne uden for den ny struktur under vejledningsreformen, for eksempel ungdomsuddannelserne, VUC og arbejdsmarkedsuddannelserne, AF/arbejdsmarkedscentrene, kommunerne (arbejdsmarkeds- og integrationsområdet), a-kasserne og forsvaret. Vi skal alle sammen samarbejde og koordinere indsatsen og fortsat udvikle såvel medarbejdere som tilbud. Det kræver en overordnet neutral instans, der har overblikket, og som kan samle behov og tilbud hos alle vejledningssystemerne. Derfor et Regionalt Udviklings- og Videnscenter: Det er vejledningspolitik i praksis.