To modstridende begrundelser for en udsættelse trækker imidlertid hver sin vej. 

• Den ene begrundelse er den kommunale strukturreform, der officielt først skal være på plads, inden vejledningen for voksne kan fastlægges.
• Den anden begrundelse er udfordringerne fra globaliseringen. Den lader til gengæld ikke vente på sig. Den lurer hverken på dørtærsklen eller kommer i morgen. Den er allerede et faktum og stiller ubønhørlige krav til virksomheder og ansatte.

Forandring, omstillingsparathed, konkurrenceevne og udvikling af nye kompetencer er blot nogle af udfordringerne. Hvis man hertil lægger de politiske budskaber fra Lissabon i 2000 om, at Europa skal være den mest konkurrencedygtige videnøkonomi i 2010, så haster det efterhånden.

Den politiske vilje er til stede. Vægtningen af livslang læring understreger fx nødvendigheden af, at kompetencer og kvalifikationer skal udvikles over et livslangt perspektiv. Læring og udvikling er i fokus – ikke i traditionel og gammeldags forstand som uddannelse på en institution. Det er vigtigt, men er blot en forudsætning for at kunne deltage i læringen på arbejdsmarkedet.

Læringen sker dagligt gennem de forskellige nye opgaver, alle skal løse. Kundespecifikt og skræddersyet er nogle af de ord, der karakteriserer læringens karakter. Man kan med andre ord ikke gøre nøjagtigt det samme i morgen som i går. Det skal gøres anderledes og ud fra nye perspektiver.

Det har virksomhederne indset for længe siden, og det er her vejledningen får en helt ny rolle. Udgangspunktet er udvikling af menneskelige ressourcer – sådan som det praktiseres af en lang række virksomheder, der enten arbejder sammen med eksterne konsulenter eller opretter egne afdelinger, der kan tage sig af denne udvikling. Men hvor får de en sparring for at kunne imødekomme udviklingsbehovene?

En undersøgelse fra Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning i efteråret 2002 påviste netop, at der er stort behov for en sådan sparring. Både ledere og ansatte efterlyste et sted, hvor de kunne hente informationer, og hvor de kunne få sparring. I stedet er både ledere og ansatte henvist til at tale med kolleger, familie og venner.

Undersøgelsen viste klart, at der er behov for forskellige typer vejledning. Nogle har brug for en internetportal for selv at kunne orientere sig. Andre vil gerne kunne spørge gennem en e-mail, og andre igen ser gerne en mulighed for at kunne kontakte en vejleder for en personlig eller systematisk rådgivning.

Der er ingen tvivl om, at omdrejningspunktet for vejledning af voksne beskæftigede skal tage sit udgangspunkt i virksomheders og ansattes behov. Hvis man forestiller sig, at de blot skal have besked om, hvad de skal mene, og hvad de skal gøre, så tager man fejl. Der er ikke færdige løsninger eller svar. Men hverken virksomheder eller ansatte kan løse det alene. Der er brug for et statsligt løft, der kan medvirke til at styrke Danmark i globaliseringen.

At der netop skal tages udgangspunkt i virksomhederne, er arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau allerede i 2002 blevet enige om at anbefale. Udviklingsplaner for den enkelte skal ud fra virksomhedens strategi medvirke til at sikre virksomhederne de nødvendige kompetencer og den ansatte en løbende udvikling.

Globaliseringen betyder således et ændret fokus for vejledningen. Det er ikke bare vejledning med henblik på en engangsbeslutning. Det er vejledning, der skal udfoldes over et helt liv. I EU har undervisningsministrene allerede i maj 2004 vedtaget en udtalelse, der understreger nødvendigheden af livslang vejledning.

Senest har den årlige internationale arbejdskonference ILO i juni 2004 anbefalet, at vejledning indgår som en del af livslang læring. Anbefalingen lægger vægt på, at vejledningen skal sikres i et livslangt perspektiv, og at de forskellige aktørers rolle og ansvar skal fastlægges.

Vejledning kan dermed blive et afgørende redskab for Danmarks evne til at klare sig. Så det er bare om at komme i gang. Spørgsmålet er blot, hvad dælen de nøler efter ?