Ofte ses vejledning som en samfundsmæssig smørekande for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik – og regional udviklingspolitik og kønspolitik og etnisk politik og … Men vejledning ses i stigende grad som et selvstændigt politikområde. Således fx i EU's Resolution om livslang vejledning (maj 2004). Her er vejledning et selvstændigt politikområde med to centrale politiske mål:

• Vejledning skal bidrage til, at de menneskelige potentialer udfoldes mest muligt i uddannelses- og arbejdslivet, med henblik på at understøtte EU's internationale konkurrencekraft (global competitiveness). Her er det centrale mål videnssamfundets økonomiske vækst.
• Vejledning skal bidrage til et mere rummeligt samfund (social inclusion) med større social lighed. Her er det politiske mål at støtte det aktive medborgerskab (active citizenship).

I praksis betyder det, at vejledning skal gøre (mindst) to ting - samtidig: 

• Sørge for at støtte økonomisk vækst 
• Skabe ”plads til alle der vil” - som det hedder i Oscar Hansens sang “Danmark for folket”.

Kan det lade sig gøre? Den politiske debat bag ved dette spørgsmål, altså om vejledning kan have en dobbeltstrategi, et både/og-mål (både generel vejledning for alle OG en speciel indsats over for marginaliserede med særlige vejledningsbehov) påkalder sig stor interesse i mange lande.
Et aktuelt eksempel er evalueringen af Connexions, dvs. engelsk ungdomsvejledning, som netop tager dette delikate balancepunkt op til overvejelse. Det korte resumé er, at Connexions – med sin holistiske tilgang til vejledning – ikke har tilstrækkelige ressourcer til at nå de unge med særlige vejledningsbehov, og at systemet derfor nærmest deler sig i to adskilte dele (DFES, 2005).

De danske politiske mål for vejledning er formuleret i Lov 298 om Vejledning om valg af uddannelse og erhverv (2003). Vejledning skal:

• bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og samfundet
• i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning
• inddrage både den enkeltes interesser og personlige forudsætninger og det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende
• bidrage til, at frafald og omvalg i uddannelser begrænses mest muligt
• bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer om valg af uddannelse, uddannelsesinstitution og fremtidig beskæftigelse
• være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser
• have højere kvalitet og mere professionalisme.

Og vejledning efter Lov 298 skal desuden:

• fremme åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne
• skabe større klarhed og enkelhed i ansvaret for og ledelsen af vejledningen
• sikre bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer til vejledning
• fremme innovation og iværksætteri.

Det er klar snak - og en stribe politiske mål. Nogle er klassikere: balancen mellem individ- og samfundsmål. Andre er nye: særlige vejledningbehov, fx. Og “det forventede behov for (...) selvstændige erhvervsdrivende”.
 
Så vejledning er et politikområde i fokus. Det giver udslag på den politiske vægt på spørgsmål som:

• Kan vejledning betale sig?
• Bruger vi ressourcerne rigtigt?
• Hvordan prioriterer vi indsatsen?
• Når vi målgruppen?
• Hvilke metoder er de mest effektive?

 
Det lomborgske synspunkt: “Mest mulig vejledning for pengene” har en søster: “Bedst mulig vejledning for pengene”. Det er vejledningspolitik. Og det handler dette nummer af VejlederForum om.

Indhold

Leder: Vejledningspolitk fra periferi til centrum: Vejledning rykker
Peter Plant giver en indføring i det livslange perspektiv i vejledningspolitik – internationalt set. Hvad er de politiske mål for EU og OECD?

Interviews 

• Ulla Martens, as/3, giver sit bud på Vejledning i den 3. alder – et nyt vejledningspolitisk område 
• Morten Albæk, Danske Bank, kommenterer kompetencer og vejledning på højskoler
• Per B. Christensen, Næstved, Børne- og Kulturchefforeningen, argumenterer for en målrettet anvendelse af vejledningsresurserne.

Artikler 

• Raimo Vuorinen, forsker ved Jyväskylä Universitet peger på det vigtige i at skabe sammenhæng mellem vejledningsforskning og vejledningspolitik. At begrunde vejledningsindsatsen og - prioriteringer. Det har han erfaring med i Finland: Links between policy making and research: a Finnish case. Peter Plant giver artikel en introduktion på dansk.
• Regional vejledningspolitik med plads til regionale løsninger? Hvordan skaber man vejledningspolitik i et Studievalgcenter som, er bundet af en kontrakt. Det behandler Karen Raunkjær, Studievalg Midt/Vest, Viborg 
• Lokal vejledningspolitik: hvorfor og hvordan? Anne Froberg, UU-Aalborg, tager læseren på tur i vejledningens politik – i øjenhøjde.
• På skolen skabes grundlaget for livslang vejledning. UEA er del af en samlet vejledningspolitik, mener vejleder, cand.pæd. Sofia Esmann Busch, Maribo

Ord på vejen: en spids
Mens vi venter på voksenvejledningsreformen skriver Lise Skanting, Dansk Arbejdsgiverforening i sin kommentar: Hva’ dælen nøler de efter?

Fotoreportage
Søren Kierkegaard havde meget at sige om vejledning og erhvervsvalg. Vi har udvalgt nogle citater fra hans værker. Det er vejledningspolitiske kommentarer– med en skæv vinkel. Fotografen, Rolf Plant, går tæt på Søren.

Ofte ses vejledning som en samfundsmæssig smørekande for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik – og regional udviklingspolitik og kønspolitik og etnisk politik og … Men vejledning ses i stigende grad som et selvstændigt politikområde. Således fx i EU's Resolution om livslang vejledning (maj 2004). Her er vejledning et selvstændigt politikområde med to centrale politiske mål:

• Vejledning skal bidrage til, at de menneskelige potentialer udfoldes mest muligt i uddannelses- og arbejdslivet, med henblik på at understøtte EU's internationale konkurrencekraft (global competitiveness). Her er det centrale mål videnssamfundets økonomiske vækst.
• Vejledning skal bidrage til et mere rummeligt samfund (social inclusion) med større social lighed. Her er det politiske mål at støtte det aktive medborgerskab (active citizenship).

I praksis betyder det, at vejledning skal gøre (mindst) to ting - samtidig: 

• Sørge for at støtte økonomisk vækst 
• Skabe ”plads til alle der vil” - som det hedder i Oscar Hansens sang “Danmark for folket”.

Kan det lade sig gøre? Den politiske debat bag ved dette spørgsmål, altså om vejledning kan have en dobbeltstrategi, et både/og-mål (både generel vejledning for alle OG en speciel indsats over for marginaliserede med særlige vejledningsbehov) påkalder sig stor interesse i mange lande.
Et aktuelt eksempel er evalueringen af Connexions, dvs. engelsk ungdomsvejledning, som netop tager dette delikate balancepunkt op til overvejelse. Det korte resumé er, at Connexions – med sin holistiske tilgang til vejledning – ikke har tilstrækkelige ressourcer til at nå de unge med særlige vejledningsbehov, og at systemet derfor nærmest deler sig i to adskilte dele (DFES, 2005).

De danske politiske mål for vejledning er formuleret i Lov 298 om Vejledning om valg af uddannelse og erhverv (2003). Vejledning skal:

• bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og samfundet
• i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning
• inddrage både den enkeltes interesser og personlige forudsætninger og det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende
• bidrage til, at frafald og omvalg i uddannelser begrænses mest muligt
• bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer om valg af uddannelse, uddannelsesinstitution og fremtidig beskæftigelse
• være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser
• have højere kvalitet og mere professionalisme.

Og vejledning efter Lov 298 skal desuden:

• fremme åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne
• skabe større klarhed og enkelhed i ansvaret for og ledelsen af vejledningen
• sikre bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer til vejledning
• fremme innovation og iværksætteri.

Det er klar snak - og en stribe politiske mål. Nogle er klassikere: balancen mellem individ- og samfundsmål. Andre er nye: særlige vejledningbehov, fx. Og “det forventede behov for (...) selvstændige erhvervsdrivende”.
 
Så vejledning er et politikområde i fokus. Det giver udslag på den politiske vægt på spørgsmål som:

• Kan vejledning betale sig?
• Bruger vi ressourcerne rigtigt?
• Hvordan prioriterer vi indsatsen?
• Når vi målgruppen?
• Hvilke metoder er de mest effektive?

 
Det lomborgske synspunkt: “Mest mulig vejledning for pengene” har en søster: “Bedst mulig vejledning for pengene”. Det er vejledningspolitik. Og det handler dette nummer af VejlederForum om.

Indhold

Leder: Vejledningspolitk fra periferi til centrum: Vejledning rykker
Peter Plant giver en indføring i det livslange perspektiv i vejledningspolitik – internationalt set. Hvad er de politiske mål for EU og OECD?

Interviews 

• Ulla Martens, as/3, giver sit bud på Vejledning i den 3. alder – et nyt vejledningspolitisk område 
• Morten Albæk, Danske Bank, kommenterer kompetencer og vejledning på højskoler
• Per B. Christensen, Næstved, Børne- og Kulturchefforeningen, argumenterer for en målrettet anvendelse af vejledningsresurserne.

Artikler 

• Raimo Vuorinen, forsker ved Jyväskylä Universitet peger på det vigtige i at skabe sammenhæng mellem vejledningsforskning og vejledningspolitik. At begrunde vejledningsindsatsen og - prioriteringer. Det har han erfaring med i Finland: Links between policy making and research: a Finnish case. Peter Plant giver artikel en introduktion på dansk.
• Regional vejledningspolitik med plads til regionale løsninger? Hvordan skaber man vejledningspolitik i et Studievalgcenter som, er bundet af en kontrakt. Det behandler Karen Raunkjær, Studievalg Midt/Vest, Viborg 
• Lokal vejledningspolitik: hvorfor og hvordan? Anne Froberg, UU-Aalborg, tager læseren på tur i vejledningens politik – i øjenhøjde.
• På skolen skabes grundlaget for livslang vejledning. UEA er del af en samlet vejledningspolitik, mener vejleder, cand.pæd. Sofia Esmann Busch, Maribo

Ord på vejen: en spids
Mens vi venter på voksenvejledningsreformen skriver Lise Skanting, Dansk Arbejdsgiverforening i sin kommentar: Hva’ dælen nøler de efter?

Fotoreportage
Søren Kierkegaard havde meget at sige om vejledning og erhvervsvalg. Vi har udvalgt nogle citater fra hans værker. Det er vejledningspolitiske kommentarer– med en skæv vinkel. Fotografen, Rolf Plant, går tæt på Søren.