Af journalist Charlotte Bach
 
Der bliver tale om en betydelig opprioritering af vejlederfunktionen, og der bliver meget nyt at forholde sig til for lederen af informationscenter for videregående uddannelser, ivu*C, Peter Præstgaard og hans medarbejdere, når informationscentret med udgangen af juli i år nedlægges og sammen med landets øvrige informationscentre afløses af syv regionale vejledningscentre. Disse centre bliver institutionsuafhængige og landsdækkende.
 
Peter Præstgaard har en kandidatuddannelse fra AUC (nu: AAU) i humanistisk informatik og har lang erfaring inden for studievejledning, bl.a. som ansvarlig for kursussekretariatet for studievejlederuddannelsen. Hans nuværende job er et fuldtids vejlederjob, og han og hans medarbejdere kalder sig studievejledere, selv om centeret drejer sig om information for de videregående uddannelser og fungerer som vidensbank for det øvrige vejledernetværk.

”Vi vil stå over for en betragtelig udvidelse, når det regionale vejledningscenter bliver en realitet. Jeg forventer, at de gamle ivu*C-medarbejdere går med, men vi skal fordoble medarbejderstaben, idet vi går fra tre årsværk til seks årsværk. Desuden skal vi flytte rent fysisk til en slags butik, der leverer information om såvel videregående uddannelser som erhvervsmuligheder”, siger Peter Præstgård.

Han er ikke mindst forventningsfuld ved udsigten til at skulle informere om erhvervsmuligheder. Det er nyt i forhold til den tidligere ordning, hvor man i højere grad fokuserede på vejledning om selve uddannelsen. Nu skal man kunne fortælle de unge, at med en bestemt uddannelse kan man løse opgaver inden for natur, miljø, offentlig forvaltning, kommunikation, transport eller hvad det måtte være.

”Det er godt, at der er kommet mere fokus på erhvervsmuligheder og på arbejdsmarkedet, for de unge spørger jo, hvad uddannelsen kan bruges til, og hvor de kan få job med den eller den uddannelse. Det er en holdningsændring, vi har sporet hos de unge inden for de sidste 3-5 år, og den viser, at man i dag ikke blot læser af lyst, men også ser på mulighederne på arbejdsmarkedet. Så vores opgave som både erhvervsvejledere og uddannelsesvejledere er helt efter de unges ønsker”, siger Peter Præstgård.

Fat i de helt unge

En anden ny udfordring bliver udslusnings- eller overgangsvejledningen i de gymnasiale uddannelser. Hidtil har man i ivu*C ydet uddannelsesvejledning og –information til de såkaldte 4.-5.g’er, dvs. de unge, som har afsluttet en ungdomsuddannelse og har taget et sabbatår eller to, og som nu skal videre i uddannelsessystemet. På landsplan har 70.000 unge i den kategori søgt vejledning. Af dem har 45 procent henvendt sig personligt, 45 procent har henvendt sig over telefonen og de sidste 10 procent har søgt og fået vejledning via e-mail.

Nu skal det regionale vejledningscenter ind i billedet i sidste eller næstsidste skoleår på den gymnasiale uddannelse. Man skal høre om de unges planer efter gymnasiet. Vejledningscentret bliver ansvarlig for udslusningsvejledningen, men har intet med den gymnasiale vejledning at gøre, dvs. ikke noget med f.eks. valg af højniveaufag eller lignende, understreger Peter Præstgård.

Han lægger ikke skjul på, at det bliver en noget anderledes opgave at vejlede 18-20-årige unge, når man i ivu*C har været vant til en gennemsnitlig alder på 24 år – de såkaldte 4.-5.g’er.

”De er altså væsentlig yngre, når vi kommer på banen og måske ikke specielt motiverede for vejledning. De 70.000 4.-5.g’ere har jo været yderst vejledningsmotiverede, og det bliver en spændende udfordring at motivere de unge i de gymnasiale uddannelser. Hvordan vi skal gøre det afhænger i høj grad af faktorer som geografi og demografi. Det er klart, at der skal andre metoder til, end dem vi har været vant til. Vi skal kunne lave arrangementer på ungdomsuddannelserne, der appellerer til de unge. Vi skal se på nye former for formidling, hvor vi inddrager de elektroniske virkemidler, og hvor de unge får et medansvar for arrangementer”, siger Peter Præstgård.

Unge med særlige behov

Den tredje store ændring, ud over erhvervsfokuseringen og udslusningsvejledningen, bliver at målrette vejledningen mod unge med særlige behov for vejledning. Der kan være tale om minoriteter som handicappede, indvandrere, unge med svage faglige forudsætninger eller unge med svag beslutningskompetence.

”Den type unge kommer ikke af sig selv og får vejledning. Vi skal være opsøgende på det område, og det indebærer et meget tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og vejlederne på uddannelsesstederne. Samt med handicaporganisationer og foreninger blandt indvandrere. Vi skal blive bedre til at operere i de miljøer. Det bliver en ny måde at tænke kontakt på”, siger Peter Præstgård.

Der bliver mange nye områder at sætte sig ind i for Peter Præstgaard og hans stab af vejledere, men et enkelt område skal medarbejderne ikke længere tage sig af. Det drejer sig om vejledningen for statens voksenuddannelsesstøtte, som falder væk fra Præstgårds bord.

Afgrænsningen til studieadministrationen, studenterrådgivningen, studievejledningen på de enkelte universiteter og på ivu*C har hidtil ikke været problematisk at opretholde, fastslår Peter Præstgård. Han understreger, at alle vejledere er gode til at henvise de unge til rette sted.
”Det fungerer godt, og jeg forventer, at det fortsætter på den måde”, siger han.

Peter Præstgaard er stolt over sine medarbejderes kompetencer inden for vejledning og information, men han er også klar over, at der skal nye kompetencer til i form af efteruddannelse og nye medarbejdere, når det regionale vejledningscenter etableres.

”Hele erhvervs- og beskæftigelsesområdet er jo nyt for vejlederne ligesom det opsøgende arbejde til unge med særlige behov for vejledning. Her skal vi have udviklet nogle metoder”, siger han og tilføjer, at det er hans håb, at de syv vejledningscentre vil afholde årlige eller halvårlige seminarer med samtlige medarbejdere, så man kan udveksle erfaringer og metoder.

De syv vejledningscentre er nationale, hvad angår den overordnede struktur, og regionale i de arrangementer centrene står for, bl.a. på gymnasieuddannelserne.

Som centerleder skal Peter Præstgaard have mere fokus på kompetenceudvikling, brugerundersøgelser og evaluering. Det står ligefrem i kontrakten, at der skal være øget opmærksomhed på det, og det er nyt, at disse områder bliver mere fremtrædende. Præstgaard får således flere administrative funktioner.

Succeskriterierne for Peter Præstgaard og hans medarbejdere er, at brugerne i evalueringen anser vejlederne for at have ydet et stykke topprofessionelt arbejde. Desuden at der kommer et rimeligt forhold mellem antallet af arrangementer og antallet af unge, der rådgives.