Vores erfaring fra 15-20 års vejledning af personer med indvandrerbaggrund er, at der for mange er et stort gab mellem deres grundlæggende kundskaber og færdigheder og de krav, der som minimum kræves for at få arbejde på det almindelige arbejdsmarked og for at kunne deltage i det danske voksenuddannelsessystem.
Vores bud er, at der er behov for et landsdækkende, ordinært voksenuddannelsestilbud til de kortuddannede indvandrere. Uddannelsestilbuddet må tage udgangspunkt i disse indvandrernes kompetencer og være målrettet realistiske erhvervsområder. Vejledning er ikke tilstrækkeligt til at integrere disse mennesker på arbejdsmarkedet, når der ikke findes tilbud, de kan vælge imellem.
Indvandrere med kort skolebaggrund
Måske kender du allerede Ayse, Nurie, Ahmet og Mustafa. De findes nemlig i hundredvis i Danmark. De fire historier, vi har valgt at fortælle stammer alle fra Tyrkiet. Den tyrkisk/kurdiske indvandrergruppe er den største og den gruppe, som arbejdsformidlingen oftest møder. Indvandrere med kort skolebaggrund kommer også fra andre lande fx Irak, det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Somalia og Libanon. Vi møder dem ikke så ofte på arbejdsformidlingen, for det er kun få, som har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. De fleste andre nationaliteter er kommet hertil som flygtninge. De har fælles vilkår - kort skolebaggrund, ingen mulighed for voksenuddannelse. Arbejdsmarkedet efterspørger dem ikke, og vejlederne skal vejlede dem.
Læs de fire cases:
Mangel på grundlæggende færdigheder
I Danmark er der i 20 år lavet projekter for Ayse, Nurie, Ahmet og Mustafa, men de har ikke lært grundlæggende færdigheder, så de kan klare at få og fastholde et arbejde på det danske arbejdsmarked.
Vi har valgt at fortælle deres historier, fordi de har været i Danmark i op til 35 år, og fordi vi fortsat ikke har et ordinært, fast forankret tilbud til de indvandrere, som kommer hertil uden grundlæggende skolebaggrund.
Det voksen- og efteruddannelsesprogram, der skal sikre arbejdsstyrken adgang til livslang læring, har som adgangskrav færdigheder, der svarer til 9 –10 års skolegang. Indvandrere med kort skolebaggrund kan derfor ikke deltage i de eksisterende efteruddannelsestilbud. De har generelt sagt kun adgang til opkvalificering via korte uddannelsesforløb, etableret via midlertidige projekter.
Arbejdsformidlingen i København har i midtvejsevalueringen for EU-socialfondsprojektet "Opkvalificering af nydanskere i dagpengeperioden" fra december 2003 skrevet: "Det har vist sig, at størstedelen af deltagerne mangler generel viden og færdigheder om, hvordan man begår sig på en arbejdsplads, og mange har for dårlige skole- og danskkundskaber til at kunne få og fastholde et arbejde efter endt forløb. Projektet har derfor fundet det nødvendigt at justere visitationspraksis således, at det nu i højere grad sikres, at de til projektet visiterede, behersker et tilstrækkeligt danskfagligt niveau, til at kunne gennemføre de faglige forløb. Dette henleder opmærksomheden på, at der mangler tilbud til den gruppe af ledige, som er for kompetente til kommunal sprogundervisning, men samtidig endnu ikke er kvalificerede nok til at deltage i et projekt af denne type."
Lektor Shahamak Rezaei fra RUC har udgivet en forskningsrapport, hvor han påviser, at indtjeningen i mange etniske virksomheder er så lille, at de ikke kunne eksistere på almindelige vilkår. Den regionale socialfond i Frederiksborg Amt støttede i 2002 projektet "Egen virksomhed - En realistisk mulighed", som skulle opkvalificere indvandrere, som ønskede at etablere selvstændig virksomhed. Evalueringen viser, at deltagerne ønskede at etablere selvstændig virksomhed, fordi de havde opgivet at få lønarbejde.
Man kan vel sige, at den store etniske iværksætterlyst viser, at indvandrerne i høj grad er interesseret i at blive selvforsørgende. Hvis det ikke er muligt via lønarbejde eller selvstændig virksomhed på det almindelige marked, kan det være nødvendigt at etablere sig på det alternative marked, enten med sort lønarbejde som supplement til dagpenge eller kontanthjælp, eller med en virksomhed, hvor moms og skattebetaling minimeres, og hvor eventuelle ansatte får en meget lav løn.
Hvis de kortuddannede indvandrere skal blive selvforsørgende, er det nødvendigt at etablere et uddannelsestilbud, som kan lukke det uddannelsesgab, som findes. Ingen kan overleve som selvforsørgende i Danmark uden at kunne deltage i det danske arbejds- og uddannelsesmarked. Hvis kontrollen med virksomhedstyper, der ofte er ejet af etniske minoriteter, intensiveres, uden at der eksisterer andre muligheder, der kan føre til selvforsørgelse, vil det blot forøge andelen af befolkningen, der skal leve af offentlig forsørgelse.
Ud af de ca. 200.000 voksne indvandrere under 65 år fra ikke-vestlige lande, der er i Danmark, har ca. 30.000 en videregående uddannelse fra Danmark eller hjemlandet, ca. 40.000 en dansk eller udenlandsk erhvervsuddannelse. Ca. 40.000 har en dansk eller udenlandsk studentereksamen. Ca. 30.000 har gået i dansk folkeskole, og ca. 40.000 har grundskole eller ingen skolegang fra hjemlandet.
Brancherettede uddannelsesforløb
Det er vores gæt, at de ca. 50%, der har den dårligste skolebaggrund, har brug for et uddannelsesprogram, der kan sikre adgang til det eksisterende uddannelsessystem. Og det er vel at mærke nødvendigt med opkvalificering, hvis de skal blive selvforsørgende igennem længere perioder. En del af gruppen er helt uden for arbejdsstyrken, men en del af dem vil efter vores opfattelse kunne skaffe sig adgang via relevante uddannelsestilbud.
Vores bud er, at der er brug for brancherettede integrerede uddannelsesforløb indeholdende praktik, almene fag, herunder dansk som andet sprog og brancherettede fag. Det kan godt være at udgangspunktet skal være en praktik-/jobaftale, som det findes på erhvervsuddannelsesområdet, fordi det identitetsmæssigt er bedre for mange kortuddannede voksne at være i arbejde end i uddannelse, men det skal også indeholde et omfattende skolebaseret uddannelsesforløb.
Vores vurdering er, at det vil tage fra to til ni år for indvandrere med kort eller ingen skolebaggrund at nå et niveau, der svarer til indgangsniveauet på det almindelige arbejdsmarked og uddannelsessystem, afhængig af tidligere skolegang og individuel kapacitet. Det vil i de fleste tilfælde være et betydeligt kortere forløb, end vi hidtil har set, og i langt flere tilfælde vil man kunne forvente mere succesfulde forløb.
Uddannelsesforløbene bør forankres på uddannelsesinstitutioner, der i forvejen står for uddannelse af voksne, etniske danskere, så indvandrerne også gennem samvær og identifikation med almindelige danskere og netværksdannelse kan sikres hurtig indlæring og integration på arbejdsmarkedet
Sagt på en anden måde: Det kan være svært for indvandrere fra ikke-vestlige lande at klare sig på det danske arbejdsmarked, selv om de har en uddannelse fra hjemlandet, men uden uddannelse går det slet ikke.
Uden ordinære uddannelsestilbud til gruppen af indvandrere med kort skolebaggrund fra hjemlandet, som gør det muligt at deltage på det danske uddannelses-/efteruddannelses- og arbejdsmarked, er et vejledningstilbud til gruppen indholdsløst.
Et vejledningstilbud med flinke, omsorgsfulde vejledere kan vildlede de vejledningssøgende og få det til at se ud som om, der er muligheder, de kan vælge. Vejlederne har som fagpersoner ansvar for at synliggøre de manglende muligheder, både over for indvandreren og beslutningstagerne.
