Kort tekst:
Undervisningsminister Bertel Haarder slår fast, at regeringen vil have flere unge til hurtigere at tage en uddannelse, og at vejledning er et vigtigt instrument hertil.
Person:
Billede: 
Navn:
Bertel Haarder
E-mail:
Titel:
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:
Vi har i Danmark et problem, et særligt dansk problem, som nu skal løses. Hver 6. elev får ikke nogen uddannelse ud over folkeskolen, og dette tal er stigende. Der er altså flere og ikke færre, som går ud af skolen uden at gennemføre en ungdomsuddannelse. På fremtidens danske arbejdsmarked vil der være stadig færre job for dem uden uddannelse. For det er lige præcist de job, der forsvinder til Østeuropa eller Asien.
Vi må sørge for, at langt flere får en uddannelse. Derfor skal vi arbejde med at forbedre overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, og her spiller vejledningen en helt central rolle.
Ifølge vejledningsloven skal vejledning om valg af uddannelse og erhverv bidrage til, at valget bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet.
Vejledningen skal tage udgangspunkt i den enkeltes interesser og forudsætninger og samtidig medvirke til en optimal udnyttelse af uddannelsessystemet, sikre behovet for kvalificeret arbejdskraft og forebygge marginalisering af grupper i samfundet.
Vejledningsloven er således gearet til at være grundlaget for den opgave, vi står overfor. En effektiv integration står og falder med, at indvandrere lærer dansk, at de får en uddannelse, og at de kommer i beskæftigelse.
Vi vil nedbryde barrierer på erhvervsuddannelserne, således at flere unge med udenlandsk baggrund påbegynder og fuldfører en erhvervsuddannelse.
Samtidig vil regeringen øge kommunernes forpligtelse til at tage et større ansvar for, at de unge, som forlader folkeskolen, kommer videre i uddannelsessystemet.
Disse og flere målsætninger i regeringens plan "Nye mål" vil blive udfoldet i den kommende tid.
På vejledningsområdet er det især den indsats, som udføres af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der skal intensiveres. Det er i den forbindelse vigtigt, at undervisningen efter 9. klasse bliver målrettet mod de elever, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse, og at den bliver begyndelsen på noget frem for afslutningen af noget.
Jeg forestiller mig, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal intensivere sin indsats over for de unge - og deres forældre - som ikke begynder, eller ikke forventes at begynde på en ungdomsuddannelse eller et arbejde efter 9. klasse.
Det samme gælder de elever, der falder fra efter at have påbegyndt en erhvervsuddannelse. Der er blandt andet brug for en mere målrettet og specifik indsats i forhold til unge indvandrere og efterkommere, hvor kun 40 pct. i dag gennemfører den uddannelse, de er begyndt på.
Det er vigtigt, at forældrene aktivt motiverer og forbereder de unge på at gennemføre en uddannelse efter folkeskolen. For at understøtte Ungdommens Uddannelsesvejlednings arbejde hermed vil vi stille forskellige værktøjer til rådighed for vejlederne.
Endelig vil vi i forlængelse af de nævnte regeringsinitiativer undersøge mulighederne for at sikre en bedre sammenhæng mellem overgangs- og gennemførelsesvejledningen, både i forhold til de unge på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.
Jeg vil afslutningsvis konstatere, at vejledningsreformen har skabt et godt fundament, som med en fortsat tilpasning vil kunne honorere de krav, et omskifteligt samfund stiller.
Vi må sørge for, at langt flere får en uddannelse. Derfor skal vi arbejde med at forbedre overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, og her spiller vejledningen en helt central rolle.
Ifølge vejledningsloven skal vejledning om valg af uddannelse og erhverv bidrage til, at valget bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet.
Vejledningen skal tage udgangspunkt i den enkeltes interesser og forudsætninger og samtidig medvirke til en optimal udnyttelse af uddannelsessystemet, sikre behovet for kvalificeret arbejdskraft og forebygge marginalisering af grupper i samfundet.
Vejledningsloven er således gearet til at være grundlaget for den opgave, vi står overfor. En effektiv integration står og falder med, at indvandrere lærer dansk, at de får en uddannelse, og at de kommer i beskæftigelse.
Vi vil nedbryde barrierer på erhvervsuddannelserne, således at flere unge med udenlandsk baggrund påbegynder og fuldfører en erhvervsuddannelse.
Samtidig vil regeringen øge kommunernes forpligtelse til at tage et større ansvar for, at de unge, som forlader folkeskolen, kommer videre i uddannelsessystemet.
Disse og flere målsætninger i regeringens plan "Nye mål" vil blive udfoldet i den kommende tid.
På vejledningsområdet er det især den indsats, som udføres af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der skal intensiveres. Det er i den forbindelse vigtigt, at undervisningen efter 9. klasse bliver målrettet mod de elever, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse, og at den bliver begyndelsen på noget frem for afslutningen af noget.
Jeg forestiller mig, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal intensivere sin indsats over for de unge - og deres forældre - som ikke begynder, eller ikke forventes at begynde på en ungdomsuddannelse eller et arbejde efter 9. klasse.
Det samme gælder de elever, der falder fra efter at have påbegyndt en erhvervsuddannelse. Der er blandt andet brug for en mere målrettet og specifik indsats i forhold til unge indvandrere og efterkommere, hvor kun 40 pct. i dag gennemfører den uddannelse, de er begyndt på.
Det er vigtigt, at forældrene aktivt motiverer og forbereder de unge på at gennemføre en uddannelse efter folkeskolen. For at understøtte Ungdommens Uddannelsesvejlednings arbejde hermed vil vi stille forskellige værktøjer til rådighed for vejlederne.
Endelig vil vi i forlængelse af de nævnte regeringsinitiativer undersøge mulighederne for at sikre en bedre sammenhæng mellem overgangs- og gennemførelsesvejledningen, både i forhold til de unge på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.
Jeg vil afslutningsvis konstatere, at vejledningsreformen har skabt et godt fundament, som med en fortsat tilpasning vil kunne honorere de krav, et omskifteligt samfund stiller.
Tidsskriftsnr.:
2005 nr. 2
Publiceringsdato:
04-05-2005
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke