Titel:
Gør noget nyt - tænk praktisk
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
I efteråret kunne Integrationsministeriets "100 dage 100 praktikpladser"-kampagne konstatere, at der var elevmangel - ikke praktikpladspladsmangel, som vi ellers altid hører.
Person:
Billede:
Rikke Hvilshøj
Navn:
Rikke Hvilshøj
E-mail:
Titel:
Integrationsminister
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:

En af de virksomheder, der havde meldt sig med en elevplads, var en dyrlæge, der gerne ville gøre noget for integrationen. Vi søgte højt og lavt, men vi kunne ikke skaffe en elev. En anden virksomhed arbejdede med persontransport, men heller ikke her kunne vi hjælpe. De ville gerne indgå aftaler med to elever.

I alt stod vi tilbage med mere end 50 pladser indenfor mange forskellige brancher, vi ikke kunne besætte, men det er ikke kun i ministeriet, at vi mærker elevmanglen. Der er i skrivende stund 62 ledige praktikpladser i træindustrien (se www.traefremtid.dk) og 106 trainee-stillinger på forskellige metalvirksomheder specielt rettet mod unge indvandrere.

Det er metal-branchen - DS Håndværk og industri og Dansk Metal - der har åbnet døren for integrationen, men firmaerne mangler ansøgere. Uforståeligt for en integrationsminister - jeg er nemlig overbevist om, at en trainee-stilling kan føre til en elevplads, og færdig uddannelse, men - der mangler elever.

Arbejdsgiverne lægger vægt på det personlige initiativ. Det så vi senest dokumenteret i en undersøgelse blandt 400 offentlige og 600 private virksomheder, hvor 46 pct. af de private virksomheder og 32 pct. af de offentlige virksomheder svarer, at de ville overveje at ansætte en nydansker, hvis personen selv gjorde en aktiv indsats.

Men de unge indvandrere kender ikke disse trainee-stillinger, og derfor skal vi fortælle dem om det, så der står en elev når virksomhederne nu åbner døren. Derfor er to konsulenter fra Integrationsministeriet nu på rundtur til - i første omgang fire - UU-centre for at gøre opmærksom på stillingerne. Vi tror, at en trainee-stilling er det helt rigtige for en elev, der måske ikke får 13 i dansk stil, men som til gengæld har skruet hænderne rigtigt på.

En trainee er ikke en arbejdsdreng. De unge 15-18-årige har fået dispensation fra Arbejdstilsynet, så de må deltage i produktionen på en helt anden måde end før. Det giver virksomheden mulighed for at se en elev an, og omvendt får eleven lov at vise, at han eller hun er opsat på at yde og lære noget. Af 11 trainee-aftaler, der med møje og besvær er indgået siden januar, har den ene allerede ført til en underskrevet uddannelsesaftale og flere er på vej.

Disse første praktiske indgange skal bruges, og jeg vil gerne bede alle relevante UU-ansatte om at tænke praktisk og kontakte DS Håndværk og industri (www.ds-net.dk) hurtigst muligt, så vi kan få alle pladser besat. Lønnen er almindelig elevløn, og man kan aftale med virksomheden, at det er fuld- eller deltid. Vi kan ikke leve med, at så mange stillinger står tomme.

Der er 80-90.000 unge indvandrere/børn af indvandrere i Danmark, og selvom vi med tiden får forbedret deres sprogkundskaber, og dermed mulighederne for at gennemføre en traditionel uddannelse, så skal vi udnytte alle de praktiske indgange, der er til arbejdsmarkedet. Mit krav til vejledere er, at det er nødvendigt at tænke nyt i en praktisk retning.

Tidsskriftsnr.:
2005 nr. 2
Publiceringsdato:
04-05-2005
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke