Kort tekst:
Om farveblinde pletter i dansk vejledning
Tilbage med dem
Smid dem ud
Vi gider ikke mer
De kan gøre, hvad de vil
Bare de ikke gør det her
TV2
Le centre du monde est partout
TV5
Person:
Billede: 
Navn:
Peter Plant
E-mail:
Titel:
Professor
Arbejdssted:
Universitetet i Sørøst-Norge
Fotoreportage:
Lang tekst:
Integrator
Vejledning kan fungere som en integrator i forhold til det danske samfund – af fremmede, personer med anden etnisk baggrund end den danske, tosprogede, etniske minoriteter, nydanskere, bonusdanskere... ja, hvad skal VI kalde DEM? Sproget sætter skel – også i det multikulturelle, (post)moderne, hyperkomplekse videnssamfund.
Målet med integration er at integrere, såmænd - og det betyder "at sammenføje til et hele, udfylde, fuldstændiggøre". I forhold til den løbende diskussion om danskere og nydanskeres deltagelse i samfundet, i arbejde og i uddannelse – og tilsvarende i forhold til brug og misbrug af offentlige forsørgelsessystemer som kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge er også vejledning blevet bragt på banen som et af samfundets midler til at løse nogle af integrationsproblemerne.
Der er stadig for stor forskel på fx arbejdsløshedstallene for danskere og nydanskere. Og der er stadig lang vej igen, før andengenerationsindvandrerdrengene føler sig godt tilpas i erhvervsuddannelserne. De falder fra i hobetal. Vejledningens rolle er her at feje op, hjælpe til, støtte, genintegrere – kort sagt at være en smørekande i forhold til uddannelse og arbejde. Det er en vanskelig opgave (Irving og Malik, 2005)
Men hvis DE skal blive ligesom OS – og således blive indlemmet 100% i det danske samfund, så er der hermed sat en bestemt norm for det rigtige liv. Måske helst et veltilpasset liv med HusHundogHonda, rentefri lån og karriere? Men for vejlederen er dette et paradoks: de fleste vejledere bekender sig direkte eller indirekte til ikke-dirigerende, personcentrerede vejledningsmetoder. Og dermed ikke til at vejlede henimod en bestemt livsform.
Men det er umuligt at være ikke-dirigerende og i den forstand farveblind, hvis vejledningens egentlige mening og mål er at gøre indvandrere til gode danskere. Hvilket i sig selv rejser det delikate spørgsmål: hvilken slags danskere? Findes gennemsnitsdanskeren? Må jeg være fri: jeg er jo netop et individ og altså forskellig fra alle andre…..eller hur? Hermed stilles et spejl op for vejlederen: hvad vil det sige at være dansk? Det duer ikke blot at udnævne de fremmede til at være tosprogede: det er der rigtig mange af os, der er – og vi ser det som et plus, snarere end et problem. Og hvor længe er man for resten fremmed over for det danske: i to eller tre generationer?
I det multikulturelle samfund er summen mere end de enkelte dele – i festtalerne. I praksis kan det være svært at få øje på. Også for vejlederne. Men faktisk er der rigtig mange forandringer i gang. Fx søger elever med indvandrerbaggrund i disse år ganske massivt til gymnasiale og videregående uddannelser. De gælder især pigerne. Og i det hele taget er der ganske tydelige kønsforskelle, lige som den sociale reproduktion og selektion sætter sine tydelige spor (Seeberg, 2004). Her kommer vejledning på banen – som en kompensatorisk faktor, altså en indsats, der søger at rette op på skævheder, urimeligheder og uretfærdigheder.
Ny forskning med fokus på Køn, etnicitet og vejledning (CELI, 2005) har også øje for de kønsmæssige forskelle og vejledningens rolle i at rette op på skævhederne. Så her har vi fat i en af de grupper, som har "særlige vejledningsbehov", sådan som det er fremhævet i bemærkningerne til Lov 298 om Vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
De kan gøre, hvad de vil - bare de ikke gør det her, synger TV2. Men i det globaliserede og multikulturelle samfund er Le centre du monde partout, siger TV5. Vejlederen er midt i verden – og selv en del af sin egen kultur. Måske farveblind: betyder det så meget, hvilken farve vi har hver især?
Vejledning kan fungere som en integrator i forhold til det danske samfund – af fremmede, personer med anden etnisk baggrund end den danske, tosprogede, etniske minoriteter, nydanskere, bonusdanskere... ja, hvad skal VI kalde DEM? Sproget sætter skel – også i det multikulturelle, (post)moderne, hyperkomplekse videnssamfund.
Målet med integration er at integrere, såmænd - og det betyder "at sammenføje til et hele, udfylde, fuldstændiggøre". I forhold til den løbende diskussion om danskere og nydanskeres deltagelse i samfundet, i arbejde og i uddannelse – og tilsvarende i forhold til brug og misbrug af offentlige forsørgelsessystemer som kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge er også vejledning blevet bragt på banen som et af samfundets midler til at løse nogle af integrationsproblemerne.
Der er stadig for stor forskel på fx arbejdsløshedstallene for danskere og nydanskere. Og der er stadig lang vej igen, før andengenerationsindvandrerdrengene føler sig godt tilpas i erhvervsuddannelserne. De falder fra i hobetal. Vejledningens rolle er her at feje op, hjælpe til, støtte, genintegrere – kort sagt at være en smørekande i forhold til uddannelse og arbejde. Det er en vanskelig opgave (Irving og Malik, 2005)
Men hvis DE skal blive ligesom OS – og således blive indlemmet 100% i det danske samfund, så er der hermed sat en bestemt norm for det rigtige liv. Måske helst et veltilpasset liv med HusHundogHonda, rentefri lån og karriere? Men for vejlederen er dette et paradoks: de fleste vejledere bekender sig direkte eller indirekte til ikke-dirigerende, personcentrerede vejledningsmetoder. Og dermed ikke til at vejlede henimod en bestemt livsform.
Men det er umuligt at være ikke-dirigerende og i den forstand farveblind, hvis vejledningens egentlige mening og mål er at gøre indvandrere til gode danskere. Hvilket i sig selv rejser det delikate spørgsmål: hvilken slags danskere? Findes gennemsnitsdanskeren? Må jeg være fri: jeg er jo netop et individ og altså forskellig fra alle andre…..eller hur? Hermed stilles et spejl op for vejlederen: hvad vil det sige at være dansk? Det duer ikke blot at udnævne de fremmede til at være tosprogede: det er der rigtig mange af os, der er – og vi ser det som et plus, snarere end et problem. Og hvor længe er man for resten fremmed over for det danske: i to eller tre generationer?
I det multikulturelle samfund er summen mere end de enkelte dele – i festtalerne. I praksis kan det være svært at få øje på. Også for vejlederne. Men faktisk er der rigtig mange forandringer i gang. Fx søger elever med indvandrerbaggrund i disse år ganske massivt til gymnasiale og videregående uddannelser. De gælder især pigerne. Og i det hele taget er der ganske tydelige kønsforskelle, lige som den sociale reproduktion og selektion sætter sine tydelige spor (Seeberg, 2004). Her kommer vejledning på banen – som en kompensatorisk faktor, altså en indsats, der søger at rette op på skævheder, urimeligheder og uretfærdigheder.
Ny forskning med fokus på Køn, etnicitet og vejledning (CELI, 2005) har også øje for de kønsmæssige forskelle og vejledningens rolle i at rette op på skævhederne. Så her har vi fat i en af de grupper, som har "særlige vejledningsbehov", sådan som det er fremhævet i bemærkningerne til Lov 298 om Vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
De kan gøre, hvad de vil - bare de ikke gør det her, synger TV2. Men i det globaliserede og multikulturelle samfund er Le centre du monde partout, siger TV5. Vejlederen er midt i verden – og selv en del af sin egen kultur. Måske farveblind: betyder det så meget, hvilken farve vi har hver især?
Tidsskriftsnr.:
2005 nr. 2
Publiceringsdato:
04-05-2005
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
| |||||||
| |||||||
| |||||||
| |||||||
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke