Hvis DE skal blive ligesom OS – ikke blot integrerede, men helst også assimilerede - og således blive indlemmet 100% i det danske samfund, så er der sat en bestemt norm for det rigtige liv. En bestemt livsform. For vejlederen er dette et paradoks: de fleste vejledere bekender sig direkte eller indirekte til ikke-dirigerende, personcentrerede vejledningsmetoder. Men det er umuligt at være ikke-dirigerende, hvis vejledningens egentlige mening og mål er at gøre de indvandrere til gode danskere. Hvilket i sig selv rejser det delikate spørgsmål: Hvilken slags danskere?
Hermed stilles et spejl op for vejlederen: Hvad vil det sige at være dansk? Det duer ikke blot at udnævne de fremmede til at være tosprogede: Det er der rigtig mange af os, der er – og vi ser det som et plus, snarere end et problem. Og hvor længe er man for resten fremmed over for det danske: I to eller tre generationer? Kan man være tredjegenerationsindvandrer?
Vejledning kan være farveblind på flere måder, fx:
Eller modsat:
Vejledning i forhold til indvandrere og andre med ikke-dansk baggrund er et politisk og vejledningsmæssigt minefelt. Helt aktuelt har Integrationsministeren for nyligt udtalt, at hun gerne ser, at imamer giver sig til at vejlede om uddannelser. Den slags udfordrer gængse forståelser af vejledningens opgaver og rammer. Derfor er temaet Farveblind Vejledning særlig interessant at se nærmere på – både aktuelt og som et udviklingsområde for vejledning. Læg dertil en rigdom af relevante links og litteratur. VejlederForum tager med Farveblind Vejledning temperaturen på en kontroversiel del af vejledningsfeltet. Det afspejler artiklerne, interviewene, fotoreportagen og spidserne – i al deres farverige mangfoldighed.
Leder:
Interviews
Artikler
Ord på vejen: spidser
Fotoreportage
Rolf Plant, fotojournalist, har besøgt projekt Sidegevinst, Hvidovre. Er der etnisk sidevind på arbejdsmarkedet?
Hvis DE skal blive ligesom OS – ikke blot integrerede, men helst også assimilerede - og således blive indlemmet 100% i det danske samfund, så er der sat en bestemt norm for det rigtige liv. En bestemt livsform. For vejlederen er dette et paradoks: de fleste vejledere bekender sig direkte eller indirekte til ikke-dirigerende, personcentrerede vejledningsmetoder. Men det er umuligt at være ikke-dirigerende, hvis vejledningens egentlige mening og mål er at gøre de indvandrere til gode danskere. Hvilket i sig selv rejser det delikate spørgsmål: Hvilken slags danskere?
Hermed stilles et spejl op for vejlederen: Hvad vil det sige at være dansk? Det duer ikke blot at udnævne de fremmede til at være tosprogede: Det er der rigtig mange af os, der er – og vi ser det som et plus, snarere end et problem. Og hvor længe er man for resten fremmed over for det danske: I to eller tre generationer? Kan man være tredjegenerationsindvandrer?
Vejledning kan være farveblind på flere måder, fx:
Eller modsat:
Vejledning i forhold til indvandrere og andre med ikke-dansk baggrund er et politisk og vejledningsmæssigt minefelt. Helt aktuelt har Integrationsministeren for nyligt udtalt, at hun gerne ser, at imamer giver sig til at vejlede om uddannelser. Den slags udfordrer gængse forståelser af vejledningens opgaver og rammer. Derfor er temaet Farveblind Vejledning særlig interessant at se nærmere på – både aktuelt og som et udviklingsområde for vejledning. Læg dertil en rigdom af relevante links og litteratur. VejlederForum tager med Farveblind Vejledning temperaturen på en kontroversiel del af vejledningsfeltet. Det afspejler artiklerne, interviewene, fotoreportagen og spidserne – i al deres farverige mangfoldighed.
Leder:
Interviews
Artikler
Ord på vejen: spidser
Fotoreportage
Rolf Plant, fotojournalist, har besøgt projekt Sidegevinst, Hvidovre. Er der etnisk sidevind på arbejdsmarkedet?