Hvis DE skal blive ligesom OS – ikke blot integrerede, men helst også assimilerede - og således blive indlemmet 100% i det danske samfund, så er der sat en bestemt norm for det rigtige liv. En bestemt livsform. For vejlederen er dette et paradoks: de fleste vejledere bekender sig direkte eller indirekte til ikke-dirigerende, personcentrerede vejledningsmetoder. Men det er umuligt at være ikke-dirigerende, hvis vejledningens egentlige mening og mål er at gøre de indvandrere til gode danskere. Hvilket i sig selv rejser det delikate spørgsmål: Hvilken slags danskere?

Hermed stilles et spejl op for vejlederen: Hvad vil det sige at være dansk? Det duer ikke blot at udnævne de fremmede til at være tosprogede: Det er der rigtig mange af os, der er – og vi ser det som et plus, snarere end et problem. Og hvor længe er man for resten fremmed over for det danske: I to eller tre generationer? Kan man være tredjegenerationsindvandrer?

Vejledning kan være farveblind på flere måder, fx:

• ikke have øje for forskelligheder
• overse kulturforskelle
• negligere kønsbundne traditionelle stereotypier

 
Eller modsat:

• fremhæve etnicitet frem for individ
• søge kulturbundne forklaringer på stort set alting
• acceptere traditionelle kønsroller.

Vejledning i forhold til indvandrere og andre med ikke-dansk baggrund er et politisk og vejledningsmæssigt minefelt. Helt aktuelt har Integrationsministeren for nyligt udtalt, at hun gerne ser, at imamer giver sig til at vejlede om uddannelser. Den slags udfordrer gængse forståelser af vejledningens opgaver og rammer. Derfor er temaet Farveblind Vejledning særlig interessant at se nærmere på – både aktuelt og som et udviklingsområde for vejledning. Læg dertil en rigdom af relevante links og litteratur. VejlederForum tager med Farveblind Vejledning temperaturen på en kontroversiel del af vejledningsfeltet. Det afspejler artiklerne, interviewene, fotoreportagen og spidserne – i al deres farverige mangfoldighed.

Leder:

• Vejledning – en integrator? v/ Peter Plant
  Om farveblinde pletter i dansk vejledning. Kan/skal vejledning fungere som intergrationsredskab?

Interviews

• Sameena Basherat, Foreningen Vision, minder læseren om, at etniske minoriteter ikke er en homogen gruppe – og at chat og ung-til-ung-vejledning er virksomme vejledningsmetoder. Hvad vil de unge gerne have? Ligeværdig vejledning.
• Üzevir Tireli, socialrådgiver, mener, at vejledning er et vigtigt instrument til integration – men ligefrem assimilering... Måske ville det være bedre at undervise i matematik på tyrkisk? Er vejledning en legitim indsats overfor særlige målgrupper? Tag afsæt i forskelligheden.
• Anne Berglund, Integrationsministeriet, har været aktiv i kampagnen "Plads til alle". God vejledning er ikke nok, mener hun. Der skal mere til – men hvad? Mindste fællesnævner må aldrig blive udgangspunktet

Artikler

• Grethe Kern Jespersen og Lone Nielsen skriver om Ayse, Nurie, Ahmet og Mustafa – og efterlyser muligheder for dem. Kan vejledning integrere dem på det danske arbejdsmarked, når der ikke er noget at vejlede til?
• Ulla Højmark Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitet, skriver om de utilpassede unge: De kan få det lige som vi vil. Hvor er forandringsperspektivet – og hvem skal forandres?
• Astrid Høj Olsen, Videnscenter for Kompetenceafklaring, arbejder med kompetencekort: Et vejledningsværktøj – og et kørekort til det danske samfund?
• Finn Thorbjørn Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitet, rapporterer fra et forsøg med filosofisk vejledning i en multietnisk skole: "Jeg lærte at tænke," siger en af eleverne. Så hvem integrerer hvem? Er det vejlederne som bliver vejledt?
• Bente Højer, konsulent, går grundigt ind i kulturmødet - på tværs af etnicitet. Vejlederens egen bagage og rolleopfattelser er i fokus, med eksempler: Den skjulte plan.

Ord på vejen: spidser

• Bertel Haarder, Undervisningsminister og tidligere Integrationsminister, giver læseren ord med på vejen om integration, uddannelse og vejledning: Uddannelses- og erhvervsvejledningen skal fremme integrationen.
• Rikke Hvilshøj, Integrationsminister, peger på misforhold mellem antallet af praktikpladser og antallet af unge, der søger dem, – og giver vejlederne et par ord med på vejen: Gør noget nyt - tænk praktisk.

 
Fotoreportage
Rolf Plant, fotojournalist, har besøgt projekt Sidegevinst, Hvidovre. Er der etnisk sidevind på arbejdsmarkedet?

Hvis DE skal blive ligesom OS – ikke blot integrerede, men helst også assimilerede - og således blive indlemmet 100% i det danske samfund, så er der sat en bestemt norm for det rigtige liv. En bestemt livsform. For vejlederen er dette et paradoks: de fleste vejledere bekender sig direkte eller indirekte til ikke-dirigerende, personcentrerede vejledningsmetoder. Men det er umuligt at være ikke-dirigerende, hvis vejledningens egentlige mening og mål er at gøre de indvandrere til gode danskere. Hvilket i sig selv rejser det delikate spørgsmål: Hvilken slags danskere?

Hermed stilles et spejl op for vejlederen: Hvad vil det sige at være dansk? Det duer ikke blot at udnævne de fremmede til at være tosprogede: Det er der rigtig mange af os, der er – og vi ser det som et plus, snarere end et problem. Og hvor længe er man for resten fremmed over for det danske: I to eller tre generationer? Kan man være tredjegenerationsindvandrer?

Vejledning kan være farveblind på flere måder, fx:

• ikke have øje for forskelligheder
• overse kulturforskelle
• negligere kønsbundne traditionelle stereotypier

 
Eller modsat:

• fremhæve etnicitet frem for individ
• søge kulturbundne forklaringer på stort set alting
• acceptere traditionelle kønsroller.

Vejledning i forhold til indvandrere og andre med ikke-dansk baggrund er et politisk og vejledningsmæssigt minefelt. Helt aktuelt har Integrationsministeren for nyligt udtalt, at hun gerne ser, at imamer giver sig til at vejlede om uddannelser. Den slags udfordrer gængse forståelser af vejledningens opgaver og rammer. Derfor er temaet Farveblind Vejledning særlig interessant at se nærmere på – både aktuelt og som et udviklingsområde for vejledning. Læg dertil en rigdom af relevante links og litteratur. VejlederForum tager med Farveblind Vejledning temperaturen på en kontroversiel del af vejledningsfeltet. Det afspejler artiklerne, interviewene, fotoreportagen og spidserne – i al deres farverige mangfoldighed.

Leder:

• Vejledning – en integrator? v/ Peter Plant
  Om farveblinde pletter i dansk vejledning. Kan/skal vejledning fungere som intergrationsredskab?

Interviews

• Sameena Basherat, Foreningen Vision, minder læseren om, at etniske minoriteter ikke er en homogen gruppe – og at chat og ung-til-ung-vejledning er virksomme vejledningsmetoder. Hvad vil de unge gerne have? Ligeværdig vejledning.
• Üzevir Tireli, socialrådgiver, mener, at vejledning er et vigtigt instrument til integration – men ligefrem assimilering... Måske ville det være bedre at undervise i matematik på tyrkisk? Er vejledning en legitim indsats overfor særlige målgrupper? Tag afsæt i forskelligheden.
• Anne Berglund, Integrationsministeriet, har været aktiv i kampagnen "Plads til alle". God vejledning er ikke nok, mener hun. Der skal mere til – men hvad? Mindste fællesnævner må aldrig blive udgangspunktet

Artikler

• Grethe Kern Jespersen og Lone Nielsen skriver om Ayse, Nurie, Ahmet og Mustafa – og efterlyser muligheder for dem. Kan vejledning integrere dem på det danske arbejdsmarked, når der ikke er noget at vejlede til?
• Ulla Højmark Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitet, skriver om de utilpassede unge: De kan få det lige som vi vil. Hvor er forandringsperspektivet – og hvem skal forandres?
• Astrid Høj Olsen, Videnscenter for Kompetenceafklaring, arbejder med kompetencekort: Et vejledningsværktøj – og et kørekort til det danske samfund?
• Finn Thorbjørn Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitet, rapporterer fra et forsøg med filosofisk vejledning i en multietnisk skole: "Jeg lærte at tænke," siger en af eleverne. Så hvem integrerer hvem? Er det vejlederne som bliver vejledt?
• Bente Højer, konsulent, går grundigt ind i kulturmødet - på tværs af etnicitet. Vejlederens egen bagage og rolleopfattelser er i fokus, med eksempler: Den skjulte plan.

Ord på vejen: spidser

• Bertel Haarder, Undervisningsminister og tidligere Integrationsminister, giver læseren ord med på vejen om integration, uddannelse og vejledning: Uddannelses- og erhvervsvejledningen skal fremme integrationen.
• Rikke Hvilshøj, Integrationsminister, peger på misforhold mellem antallet af praktikpladser og antallet af unge, der søger dem, – og giver vejlederne et par ord med på vejen: Gør noget nyt - tænk praktisk.

 
Fotoreportage
Rolf Plant, fotojournalist, har besøgt projekt Sidegevinst, Hvidovre. Er der etnisk sidevind på arbejdsmarkedet?