FTF og de centrale samfundsmæssige temaer
Lige nu foregår der en stribe overordnede samfundsmæssige drøftelser, som FTF som hovedorganisation for såvel offentligt som privat ansatte, deltager aktivt i.

Globaliseringsrådet har sat gang i en bred debat om de udfordringer, muligheder og risici, som globaliseringen indebærer for Danmark.

Et af de meget centrale emner, som debatten allerede har sat i fokus, er, hvordan det danske uddannelsessystem kan medvirke til at ruste Danmark til morgendagens udfordringer, og hvordan der kan skabes uddannelser i verdensklasse, så vi kan styrke vores velstand og udligne de sociale skel.

Der er rejst spørgsmål som:

• Hvordan sikrer vi uddannelserne et højt fagligt niveau?
• Hvordan sikrer vi, at uddannelserne er relevante for arbejdsmarkedet?
• Hvordan øger vi antallet af unge med en videregående uddannelse? 
• Hvordan får vi de studerende til at begynde tidligere og være kortere tid om deres uddannelser?

Velfærdskommissionen har i deres analyser været inde på nogle af de samme temaer, og vejledningens rolle har været nævnt.

Også i Trepartsarbejdet (regeringen, arbejdsministeren og undervisningsministeren) om en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats, hvor livslang kompetenceudvikling, opkvalificering og uddannelse til alle på ar-bejdsmarkedet er omdrejningspunktet, påpeges behovet for analyse af, i hvilket omfang voksen- og efteruddannelsestilbud samt rammerne for indsatsen – herunder vejledning og realkompetence, matcher de fremtidige behov for opkvalificering og uddannelse.

Betydningen af uddannelse, uddannelse og atter uddannelse understreges, dvs. livslang kompetenceudvikling, opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

Voksen- og efteruddannelse
Det er afgørende, at vi får et voksen- og efteruddannelsessystem, der giver reelle muligheder for kompetenceløft og ajourføring af kvalifikationer for alle på arbejdsmarkedet. Vi må derfor skabe en VEU-indsats (VEU: voksenerhvervsuddannelsesgodtgørelse), der er målrettet uddannelsesaktiviteter, der giver generelle arbejdsmarkeds- og eller studierelevante kompetencer og kvalifikationer, og som fremmer motivationen til at uddanne sig.

Vejledning er nøglen til en række døre, der skal åbnes i denne brede og sammensatte indsats, og det er bl.a. her, FTF – som hovedorganisation – ser vejledning som en afgørende faktor og som et centralt politisk område.

FTF´ernes behov for kompetenceudvikling
FTF er organisation for såvel offentligt som privat ansatte. Vi repræsenterer ansatte inden for sundhedsvæsen, undervisning og pædagogik, finanssektoren, det sociale område, it, kultur og meget andet. FTF repræsenterer altså en række kernegrupper på arbejdsmarkedet.

FTF repræsenterer professioner og erhvervsrettet uddannede grupper, og på tværs af grupperne udspringer en tværgående interesse i at udvikle professioner, uddannelser, jobindhold, lønniveau m.m.

På alle FTF-områderne er der brug for kompetenceudvikling, karrierevejledning, vejledning om realkompetencevurdering, information om uddannelsesmuligheder etc. FTF´ernes behov for kompetenceudvikling skal omsættes i relevante uddannelser, kurser etc. Her kommer vejledning ind som et centralt omdrejningspunkt.

I relation til de brede samfundsmæssige diskussioner har FTF igangsat nogle projekter, hvor vægten er lagt på tværgående politikområder. Jeg vil kort berøre et par af disse for at illustrere, hvordan vejledningsproblematikken indgår.

Projekt: Kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne
Dette projekt tager udgangspunkt i målsætningen om kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne. Inden for FTF-områderne betyder den demografiske udvikling, at en relativt stor del af de ansatte står over for beslutningen om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Dette gælder især inden for områder, hvor der er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft frem over, fx sundhedsområdet og skoleområdet.

Da det ikke forekommer realistisk, at rekrutteringsbehovet af kvalificeret arbejdskraft kan løses gennem en øget tilgang til arbejdsområderne, er det oplagt at se på andre løsningsmodeller. En af disse er behovet for at udskyde tilbagetrækningsal-deren. Dette kalder på den 3. alders vejledning (se fx EU-projektet 3rd Age Guidance med dansk deltagelse)

Et andet element i analysen er at se på tilgangs- og afgangsalder på en række or-dinære uddannelser, udviklingen i studielængde, fuldførelsesprocent, afbrudstider på studierne etc. Dette projekt er vi godt i gang med.

Ser vi på tilgangsalder og afgangsalder, viser der sig følgende mønster for typiske FTF-uddannelser og andre ordinære uddannelser:

• Den gennemsnitlige alder ved studiestart i 2002 er højest for de mellemlange videregående uddannelser (27,3 år).
• Tilgangsalderen er generelt steget mellem 1980 og 2002, og på udvalgte FTF-uddannelser, fx sygeplejerske, folkeskolelærer eller politibetjent, er tilgangsalderen faldet mellem 2002 og 2004.
• På FTF-området falder den gennemsnitlige tilgangsalder med 3 år, hvis alene nyoptagne under 30 år inddrages.

Afgangsalderen afspejler selvfølgelig mønsteret i tilgangsalder.

Denne analyse rejser en række spørgsmål med vejledningsvinkler:
Hvad sker der i overgangen mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, og hvorfor er tilgangsalderen forholdsvis høj i Danmark sammenlignet med andre lande?

• Hvad laver de unge, inden de går i gang med en videregående uddannelse?
• Hvorfor falder de fra uddannelserne, og hvordan ser studieskiftene ud?
• Hvad kendetegner gruppen over 30 år, som går i gang med en ordinær uddannelse? 
•  Hvordan foregår overgangen mellem videregående uddannelse og arbejdsmarkedet?

Analyserne vil både lægge op til overordnede drøftelser og rumme konkrete forslag til ændringer, fx at der må arbejdes for at mindske frafaldet på uddannelserne. En af løsningerne kunne være at forpligte de videregående uddannelsesinstitutioner til at gennemføre en individuel samtale med de studerende inden for de første 3 måneder efter studiestart.

FTF´s model til en voksenvejledningsreform
Det andet eksempel drejer sig om behovet for en voksenvejledningsreform. Det er tydeligt ud fra det dokumentationsmateriale, der nu drøftes i forbindelse med trepartsdrøftelserne om en VEU-reform, at der er behov for en bred vejledning, der ikke kun retter sig mod konkrete job, men også retter sig mod uddannelsesaktiviteter i forhold til nye muligheder for job.

Der peges også på behovet for en uvildig vejledning.

FTF har længe før, regeringen i 2003 annoncerede en reform af vejledning for beskæftigede voksne, understreget behovet for en sådan reform.

Vi er ikke i tvivl om, at der blandt alle typer af beskæftigede og virksomheder eksisterer et vejledningsbehov, der ikke i tilstrækkelig grad bliver tilgodeset af de eksisterende vejledningstilbud.

Efter vores mening er de beskæftigedes behov størst i forbindelse med efter- og videreuddannelse, med karrierevejledning og karriereskift, vejledning om realkompetencevurdering i forhold til uddannelsessystemet og metoder til indsamling af personlig dokumentation for kvalifikationer og kompetencer.

Den nuværende regering har både i forbindelse med lovbemærkninger og redegørelsen om voksenvejledning til Folketinget (som aldrig blev offentliggjort) lovet en voksenvejledningsreform, som lige nu er sat på kraftig standby.

Det eneste, der ligger fast, er, at den politiske aftale om kommunalreformen på få linjer slog fast, at de lokale jobcentre skal vejlede virksomheder og beskæftigede om job og uddannelsesmuligheder.

Vi finder det ærgerligt, at et erkendt behov for en øget indsats på området ikke har ført til igangsættelse af de nødvendige initiativer.

FTF har derfor udarbejdet og offentliggjort et forslag til en ny vejledningsreform for voksne beskæftigede. Modellen bygger bro mellem de elementer til en reform, som vi ved, at Undervisningsministeriet har arbejdet med, inden tingene blev sat i bero, og det faktum, at de nye lokale jobcentre er tiltænkt en rolle i forbindelse med vejledning af voksne beskæftigede.

Modellens udgangspunkt er, at vejledning af beskæftigede voksne både rummer en uddannelses- og arbejdsmarkedsvinkel, og at Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet skal samarbejde for at skabe en optimal løsning. (Se hele modellen)

Blandt de elementer, FTF foreslår i en reform, er følgende:
 

• Et call-center, der skaber en central indgang til spørgsmål om uddannelse og karriereudvikling m.m., og som er besat med professionelle, fuldtidsan-satte og institutionsuafhængige vejledere og med en åbningstid, som er tilpasset brugernes behov.
• En netportal, som giver overblik over offentlige og private udviklings- og vejledningstilbud for beskæftigede, virksomheder og vejledere, og som giver oplysning om arbejdsmarkedet m.v.
• At de mere komplicerede vejledningsopgaver – som fx afklaring af personlige realkompetencer og muligheder for karriereskift – lægges ud til få specialiserede jobcentre bemandet med den nødvendige faglige ekspertise. Både ledige og beskæftigede med et udvidet vejledningsbehov skal kunne opsøge disse centre.
• At den mere basale vejledning af beskæftigede og ledige placeres i samtlige jobcentre.
• At de mindre jobcentre kan trække på de større og mere specialiserede jobcentres viden.
• At der sker et samarbejde mellem de specialiserede jobcentre og de analyser, overvågningsfunktioner m.m. af arbejdsmarkedet, som foretages af de 4 nye regionale statslige arbejdsmarkedsenheder.

Det er FTF´s hensigt at få spillet denne model på banen, når de politiske forhandlinger i forbindelse med VEU-arbejdet går i gang.

Medspiller
FTF er en aktiv medspiller i forbindelse med konkrete forslag, der kommer på vejledningsområdet, lige fra diskussionen om etik i vejledningen til hvordan Ung-dommens Uddannelsesvejledning fungerer. FTF´s mange organisationer, vores AF-vejledere og den store gruppe af lærere placeret på en række uddannelsesom-råder, som også er vejledere, skal nok holde os til ilden.