Der er de små cirkler og de store cirkler: Vejledningens egentlige interessent og centrum er den vejledte, naturligvis – eller hur? Nej, så nemt slipper vi ikke. For klods op ad den enkelte vejledte, individet (og i mange kulturer ikke blot den enkelte, men hele familien) kiler andre interessenter sig ind: uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, politikere. Rækken af interessenter er lang.
I dette billede findes samfundet længere ud i cirklen af interessenter… eller måske er samfundet den centrale og vigtigste interessent? Vejledning er vel til for samfundets skyld?
Jens Erik Kristensen, lektor på Aarhus Universitet, (Det aktuelle krydsfelt, 2005) minder os om, at holdninger og værdier ændrer sig: Vi lever i individualiseringens, videnssamfundets tidsalder, hvor den ydre kontrol er erstattet af en subtil indre-styring. Derfor er det vores egen skyld, hvis vores liv ikke lykkes. Vi er vores egne interessenter – i samspil med mange andre kræfter.
Vejledningsindsatsen foregår således i et kompliceret felt, hvor flere interesser krydser hinanden:
- Den enkelte har en interesse i at få hjælp til at finde uddannelse eller arbejde
- Uddannelsesinstitutioner har interesser i at få elever/kursister/studerende
- Arbejdsgivere har interesser i at få den rigtige arbejdskraft
- Samfundet har interesser i at udnytte de menneskelige og økonomiske ressourcer bedst muligt, herunder at nedbringe sociale udgifter, arbejdsløshedsunderstøttelse, frafald i uddannelser etc.
Disse perspektiver rækker langt ind i både uddannelsespolitik, socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik – og har økonomiske konsekvenser, både for den enkelte og for samfundet.
I nogle tilfælde går alt op i en højere enhed. Så på en god dag er der ingen konflikter. Men sommetider kolliderer disse interesser. Det kan en firefeltstabel illustrere:
| Samfundsorientering | Individorientering | |
| Forandring | samfundsforandring | individudvikling |
| Status quo | social kontrol | individtilpasning |
Efter: Watts, A.G (1983). Education, Unemployment and the Future of Work. Milton Keynes: Open University Press
Som denne tabel antyder, kan vejledningens interessenter således have intentioner om at bruge vejledning som et instrument i et forandrings- og udviklingsperspektiv – eller i et kontrol- og tilpasningsperspektiv. Og på den anden akse spiller individ- og samfundsperspektiver ind. Både forandrings- og kontrolperspektivet er til stede i den daglige vejledningsindsats – men det kommer sjældent frem i lyset. I festtaler og resolutioner om vejledning fremhæves til stadighed det positive i det individuelle udviklingsperspektiv, især i forbindelse med mantraet om Livslang Læring og det tilhørende om Livslang Vejledning (se fx Udkast til resolution i EU-regi, om styrkelse af politikker, systemer og praksis inden for livslang vejledning i Europa).
Megen diskussion om interesser i vejledning bevæger sig således på den pæne overflade. Oftest i en tankefigur, som modstiller samfund og individ. Et klassisk par.
Kulørt
Men nede under de regulerede uddannelser og det regelrette arbejdsmarked, ligger der et andet felt. Her leves livet på kanten af systemerne og uden for reglerne. Det kulørte og sorte arbejdsmarked repræsenterer måske, hvad der svarer til 100.000 fuldtidsjob, og her er ikke medtaget gør-det-selv arbejde og vennetjenester (se fx Mogensen, 1994).
Hvordan kommer vejledning ind her?
En yderst uformel vejledning hjælper denne dunkle del af arbejdsmarkedet til at fungere. Man kender nogen, der kender nogen. Watts & McCarthy (1996) foreslår, at uformel vejledning kan række ud til de marginaliserede – på deres præmisser. Men netop fordi de lever på kanten af systemerne bliver de sjældent set som interessenter.
I den lidt mere formaliserede afdeling har interessenterne på det kulørte arbejdsmarked faktisk lavet nogle netværk af vareudveksling, kendt som LETS (lokal vare- og tjenesteudveksling: byttecirkler). På verdensplan findes ca. 1500 sådanne lokale byttecirkler.
Set fra et told- og skattesynspunkt er systemer som LETS katastrofale. For en del af det økonomiske fundament for de offentlige udgifter vil svinde ind og dermed true velfærdsstaten. Set fra en jobskabende interesse kunne denne tilgang til gengæld for nogle marginaliserede være en mulig udvej: I stedet for at være helt uden for arbejdsmarkedet har de en kulørt tå indenfor.
I sin officielle egenskab kan vejledning givetvis dårligt støtte og advokere for fx byttecirkler. Og alligevel skabes der på denne vis nye måder at arbejde på. Uformel vejledning er her et vigtigt redskab. Men måske kunne det være hensigtsmæssigt at skelne mellem tre uformelle økonomier, (1) det sorte arbejdsmarked; (2) den offentlige økonomi; (3) husholdningsøkonomien, hvor den legale vejledning kunne spille en rolle i (2) og (3) ved at lette overgangen fra dele af det sorte arbejdsmarked til mere regulerede job.
De officielle vejledningsordninger finder det vanskeligt at agere på dette område. Af gode grunde, for her er helt andre interesser på spil. Kulørt vejledning har ingen talsmænd, men mange interessenter.
Indstillinger for cookie-samtykke