Kort tekst:
På den ene side gennemførelsesvejledning – på den anden side…? Er det en Grand Cru, eller er gennemførelsesvejledning en jævn vin på nye flasker?
Person:
Billede: 
Fotoreportage:
Lang tekst:
Nye tider – ny vejledningsstruktur
Vejlederne vågnede op til et fait accompli med annonceringen af vejledningsreformen. Fra politisk side mener man, at de unge med en anden vejledning vil komme hurtigere i gang med uddannelsen, vælge den rigtige uddannelse og blive færdig med at studere på normeret tid, så de kan komme ud og bidrage til samfundet.
Jeg skal ikke her spå om fremtiden, og da der på forhånd er fastsat succeskriterier for de nye vejledningscentre, må vi vente og se, om de politiske intentioner vil føre til de ønskede ændringer i de unges adfærd.
Med opsplitningen af vejledningsfunktionerne er vejledning i ungdomsuddannelserne nu defineret som gennemførelsesvejledning, og en af opgaverne i fremtiden bliver at definere, hvad man forstår ved det. Findes det, eller skal det opfindes? Kan der være tale om en helt ny vin, eller er der blot tale om gammel vin på nye flasker?
Det har mig bekendt altid været skolens mål, at eleverne skulle gennemføre uddannelsen. Her er intet nyt. Men man kan gennemføre på mange måder. Politikerne siger, at frafald er uønsket, så gennemførelsesvejlederne skal sørge for, at de unge gennemfører.
Kompetenceudvikling
I fremtiden skal de også blive kompetente. Det skulle i princippet være noget helt nyt, men selvfølgelig er det ikke det. Eleverne har altid været mere eller mindre kompetente, når de forlod en ungdomsuddannelse. Man har bare ikke brugt k-ordet som målestok.
Reformens fokus på bl.a. studiekompetence kan man overhovedet ikke være uenig i. Selvfølgelig skal en ungdomsuddannelse gøre de unge studiekompetente.
Undersøgelser op til reformarbejdet viste, at mange unge ikke følte sig klædt på til at være studerende, og det, de manglede, var bl.a. at kunne prioritere deres tid i forhold til de opgaver, som studier medfører, når de også gerne ville arbejde og have et liv ved siden af, klare stress osv.
Gennemførelsesvejledning kunne handle om at konfrontere de unge med, at man ikke altid lige kan klare en opgave første gang, at tingene ikke bliver serveret på et fad, men at man selv må give den en skalle. Og gennemførelsesvejledning må give anvisning på, hvordan man tackler den slags.
Her har vi som vejledere en opgave at løfte sammen med lærerne, for det handler bl.a. om - ja, jeg tør godt sige det – at disciplinere de unge, så de magter de forpligtelser, det medfører at påtage sig en videregående uddannelse, dvs. det, man i gymnasiebekendtgørelsen, kalder ”personlig myndighed”.
Et andet mål med de tre år i ungdomsuddannelsen skulle gerne være at lære de unge at arbejde på hensigtsmæssige måder, som kan bruges i næste trin på uddannelsesstigen. Og så skal de kunne reflektere over egen studiepraksis.
Vejledningsbekendtgørelsen er uklar
Bekendtgørelsen om gennemførelsesvejledning er uklar med hensyn til, hvad gennemførelsesvejledning egentlig er, ligesom man også skal se godt efter for at finde ud af, hvem der skal varetage vejledningen.
Nærlæsning af bekendtgørelsen viser dog, at fx information om valgfag, SU, studieregler, studieteknik m.m. bliver business as usual. Nu skal det blot sikre gennemførelse.
En lille note er her på sin plads: Vejlederne skal fremover huske at sende eleverne i vejledningscentret eller bede dem vente på de 6 årlige besøg på skolen, hvis de vil vide noget om, hvad de kan bruge deres kompetencer til i de videregående uddannelser. Det er helt sikkert nyt.
Muligheder i gennemførelsesvejledning: Klare fokuspunkter og samarbejde mellem vejledere og lærere
Gennemførelsesvejledning kan efter min mening få en god og solid placering i udviklingen af den enkeltes elevs/kursists studiekompetence.
Det kunne minde om ny vin, hvis det lykkes studievejledere og lærere at etablere et reelt samarbejde omkring det. Og intet er vigtigere for den uddannelsessøgendes fremtid på de videregående uddannelser end netop studiekompetencen. Lad mig skitsere en model.
Studievejlederne bliver primus motor i den unges personlige tilgang til det at studere gennem de personlige samtaler, som bør ligge flere gange i løbet af skoleåret, og hvor der følges op på temaer som personlige mål, arbejdsindsats i forhold til at nå de mål, planlægning af tid, problemer med at tage sig sammen, personlige problemer m.m.
Studievejledernes kollektive introduktion til studieteknik og arbejdsvaner skal ligge tidligt i forløbet, og lærerne skal løbende tage de temaer op, som studievejlederne har anslået. Det betyder fx, at notatteknik - som jo ikke bare er at lære at tage noter, men også indebærer at strukturere viden - skal trænes igennem en længere periode- også i fagene for at undgå ”tørsvømning”.
At være i stand til at strukturere viden gennem et aktivt arbejde med notater udvikler den enkeltes evne til at kunne skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, ligesom det får de unge til at se sammenhænge.
Det er altså en væsentlig del af de unges intellektuelle udvikling, og det samme kan man sige om det at bruge viden hensigtsmæssigt. Sammen med en solid viden om bl.a. den Bloomske taxonomi lægger det alt sammen op til efterhånden at gøre de unge studiekompetente.
Her bør lærere såvel som vejledere (som jo også er lærere) primært have det akademiske projekt for øje, dvs. hvad er det for kompetencer, der kræves for at blive studiekompetent? Kun ved konstant at have dette kompetencekatalog for øje kan man lave en samlet målrettet indsats for, at reformen reelt bibringer andet end gammel vin på nye flasker.
Studievejledernes opgave i forhold til de unges ”personlige projekt”
Studievejledere bør i fremtiden få en vigtig rolle omkring de unges personlige projekt, for mens lærerne tager sig af at udvikle kompetence i forhold til faglighed - kan man forudsige, at den enkelte elev/kursist kan føle sig forvirret og presset, når de kastes ud i grundforløb og lange lister af kompetencer, som skal krydses af, før de kan regne sig for kompetente.
I forhold til hele det personlige projekt med at klare en ungdomsuddannelse og alt, hvad det fører med sig, bliver der brug for at tale med studievejlederen i fred og ro. Her kan studievejlederen også følge op på, om den enkelte har fået lært sig notatteknik, at planlægge sin tid, får afleveret til tiden m.m., for lærerne har simpelthen ikke tid til den slags med alle de andre opgaver, som nu er lagt på deres skuldre.
De unge vil som altid have brug for den opmærksomhed, en vejleder kan give, ansigt til ansigt. Unge mennesker er stadig de samme - også i det reformerede gymnasium.
Som jeg ser det, bliver en vigtig opgave at optræde som coach for de unge. Vejledernes arbejde vil i endnu højere grad blive at følge den enkelte elev/kursist meget nøje for at hjælpe den unge med at klargøre egne mål og udtænke strategier for at nå disse mål. Og i løbet af skoletiden måske foreslå justeringer.
Vi ved, at mange unge ikke har gjort sig klart, at det kræver en indsats at nå sine mål, og det vil fortsat være en udfordring for den enkelte vejleder at konfrontere den unge med evt. diskrepans mellem adfærd og drømmen om at blive læge.
Det er ikke nyt, men tid til at drøfte det personlige projekt i forhold til ungdomsuddannelsens krav vil også i fremtiden være nødvendigt, og her kan vejlederne være med til at give de unge mulighed for at justere kursen.
Den store udfordring
Udfordringen bliver efter min mening at etablere et solidt samarbejde mellem studievejleder og lærergruppen omkring den enkelte klasse. Et samarbejde, hvis fokuspunkt fra allerførste til allersidste dag er at gøre elever til studerende.
Det er ikke nok at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man skal kunne optages på en videregående uddannelse og helst gennemføre den også. I Politiken 11.9.05 skriver Jakob Lange om konsekvenserne af adgangsreguleringssystemets ændringer fra 2008, at antallet af kvote 2 pladser vil falde til ca. 10% af de nuværende.
Det betyder, at potentielle ansøgere til de populære uddannelser skal sørge for at få det nødvendige snit, hvis de vil gøre sig håb om at komme ind på den ønskede uddannelse. I øvrigt bør alle unge have mulighed for at udnytte deres potentiale. Det skal vi være med til at sikre.
Kan vejledere med lidt ekstra opmærksomhed på den enkelte være med til, at den unge ikke mister potentielle muligheder, har vi ikke bare været med til at hjælpe den enkelte til at gennemføre, vi har også givet dem en platform til at forfølge deres drømme. Et efter min mening ædelt projekt.
Så summa summarum: Med gennemførelsesvejledning har vi udefra set noget, der minder om gammel vin på nye flasker, men gammel vin kan have godt af at blive hældt om, inden den skal nydes. Og så skal den nydes sammen med andre.
Vejlederne vågnede op til et fait accompli med annonceringen af vejledningsreformen. Fra politisk side mener man, at de unge med en anden vejledning vil komme hurtigere i gang med uddannelsen, vælge den rigtige uddannelse og blive færdig med at studere på normeret tid, så de kan komme ud og bidrage til samfundet.
Jeg skal ikke her spå om fremtiden, og da der på forhånd er fastsat succeskriterier for de nye vejledningscentre, må vi vente og se, om de politiske intentioner vil føre til de ønskede ændringer i de unges adfærd.
Med opsplitningen af vejledningsfunktionerne er vejledning i ungdomsuddannelserne nu defineret som gennemførelsesvejledning, og en af opgaverne i fremtiden bliver at definere, hvad man forstår ved det. Findes det, eller skal det opfindes? Kan der være tale om en helt ny vin, eller er der blot tale om gammel vin på nye flasker?
Det har mig bekendt altid været skolens mål, at eleverne skulle gennemføre uddannelsen. Her er intet nyt. Men man kan gennemføre på mange måder. Politikerne siger, at frafald er uønsket, så gennemførelsesvejlederne skal sørge for, at de unge gennemfører.
Kompetenceudvikling
I fremtiden skal de også blive kompetente. Det skulle i princippet være noget helt nyt, men selvfølgelig er det ikke det. Eleverne har altid været mere eller mindre kompetente, når de forlod en ungdomsuddannelse. Man har bare ikke brugt k-ordet som målestok.
Reformens fokus på bl.a. studiekompetence kan man overhovedet ikke være uenig i. Selvfølgelig skal en ungdomsuddannelse gøre de unge studiekompetente.
Undersøgelser op til reformarbejdet viste, at mange unge ikke følte sig klædt på til at være studerende, og det, de manglede, var bl.a. at kunne prioritere deres tid i forhold til de opgaver, som studier medfører, når de også gerne ville arbejde og have et liv ved siden af, klare stress osv.
Gennemførelsesvejledning kunne handle om at konfrontere de unge med, at man ikke altid lige kan klare en opgave første gang, at tingene ikke bliver serveret på et fad, men at man selv må give den en skalle. Og gennemførelsesvejledning må give anvisning på, hvordan man tackler den slags.
Her har vi som vejledere en opgave at løfte sammen med lærerne, for det handler bl.a. om - ja, jeg tør godt sige det – at disciplinere de unge, så de magter de forpligtelser, det medfører at påtage sig en videregående uddannelse, dvs. det, man i gymnasiebekendtgørelsen, kalder ”personlig myndighed”.
Et andet mål med de tre år i ungdomsuddannelsen skulle gerne være at lære de unge at arbejde på hensigtsmæssige måder, som kan bruges i næste trin på uddannelsesstigen. Og så skal de kunne reflektere over egen studiepraksis.
Vejledningsbekendtgørelsen er uklar
Bekendtgørelsen om gennemførelsesvejledning er uklar med hensyn til, hvad gennemførelsesvejledning egentlig er, ligesom man også skal se godt efter for at finde ud af, hvem der skal varetage vejledningen.
Nærlæsning af bekendtgørelsen viser dog, at fx information om valgfag, SU, studieregler, studieteknik m.m. bliver business as usual. Nu skal det blot sikre gennemførelse.
En lille note er her på sin plads: Vejlederne skal fremover huske at sende eleverne i vejledningscentret eller bede dem vente på de 6 årlige besøg på skolen, hvis de vil vide noget om, hvad de kan bruge deres kompetencer til i de videregående uddannelser. Det er helt sikkert nyt.
Muligheder i gennemførelsesvejledning: Klare fokuspunkter og samarbejde mellem vejledere og lærere
Gennemførelsesvejledning kan efter min mening få en god og solid placering i udviklingen af den enkeltes elevs/kursists studiekompetence.
Det kunne minde om ny vin, hvis det lykkes studievejledere og lærere at etablere et reelt samarbejde omkring det. Og intet er vigtigere for den uddannelsessøgendes fremtid på de videregående uddannelser end netop studiekompetencen. Lad mig skitsere en model.
Studievejlederne bliver primus motor i den unges personlige tilgang til det at studere gennem de personlige samtaler, som bør ligge flere gange i løbet af skoleåret, og hvor der følges op på temaer som personlige mål, arbejdsindsats i forhold til at nå de mål, planlægning af tid, problemer med at tage sig sammen, personlige problemer m.m.
Studievejledernes kollektive introduktion til studieteknik og arbejdsvaner skal ligge tidligt i forløbet, og lærerne skal løbende tage de temaer op, som studievejlederne har anslået. Det betyder fx, at notatteknik - som jo ikke bare er at lære at tage noter, men også indebærer at strukturere viden - skal trænes igennem en længere periode- også i fagene for at undgå ”tørsvømning”.
At være i stand til at strukturere viden gennem et aktivt arbejde med notater udvikler den enkeltes evne til at kunne skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, ligesom det får de unge til at se sammenhænge.
Det er altså en væsentlig del af de unges intellektuelle udvikling, og det samme kan man sige om det at bruge viden hensigtsmæssigt. Sammen med en solid viden om bl.a. den Bloomske taxonomi lægger det alt sammen op til efterhånden at gøre de unge studiekompetente.
Her bør lærere såvel som vejledere (som jo også er lærere) primært have det akademiske projekt for øje, dvs. hvad er det for kompetencer, der kræves for at blive studiekompetent? Kun ved konstant at have dette kompetencekatalog for øje kan man lave en samlet målrettet indsats for, at reformen reelt bibringer andet end gammel vin på nye flasker.
Studievejledernes opgave i forhold til de unges ”personlige projekt”
Studievejledere bør i fremtiden få en vigtig rolle omkring de unges personlige projekt, for mens lærerne tager sig af at udvikle kompetence i forhold til faglighed - kan man forudsige, at den enkelte elev/kursist kan føle sig forvirret og presset, når de kastes ud i grundforløb og lange lister af kompetencer, som skal krydses af, før de kan regne sig for kompetente.
I forhold til hele det personlige projekt med at klare en ungdomsuddannelse og alt, hvad det fører med sig, bliver der brug for at tale med studievejlederen i fred og ro. Her kan studievejlederen også følge op på, om den enkelte har fået lært sig notatteknik, at planlægge sin tid, får afleveret til tiden m.m., for lærerne har simpelthen ikke tid til den slags med alle de andre opgaver, som nu er lagt på deres skuldre.
De unge vil som altid have brug for den opmærksomhed, en vejleder kan give, ansigt til ansigt. Unge mennesker er stadig de samme - også i det reformerede gymnasium.
Som jeg ser det, bliver en vigtig opgave at optræde som coach for de unge. Vejledernes arbejde vil i endnu højere grad blive at følge den enkelte elev/kursist meget nøje for at hjælpe den unge med at klargøre egne mål og udtænke strategier for at nå disse mål. Og i løbet af skoletiden måske foreslå justeringer.
Vi ved, at mange unge ikke har gjort sig klart, at det kræver en indsats at nå sine mål, og det vil fortsat være en udfordring for den enkelte vejleder at konfrontere den unge med evt. diskrepans mellem adfærd og drømmen om at blive læge.
Det er ikke nyt, men tid til at drøfte det personlige projekt i forhold til ungdomsuddannelsens krav vil også i fremtiden være nødvendigt, og her kan vejlederne være med til at give de unge mulighed for at justere kursen.
Den store udfordring
Udfordringen bliver efter min mening at etablere et solidt samarbejde mellem studievejleder og lærergruppen omkring den enkelte klasse. Et samarbejde, hvis fokuspunkt fra allerførste til allersidste dag er at gøre elever til studerende.
Det er ikke nok at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man skal kunne optages på en videregående uddannelse og helst gennemføre den også. I Politiken 11.9.05 skriver Jakob Lange om konsekvenserne af adgangsreguleringssystemets ændringer fra 2008, at antallet af kvote 2 pladser vil falde til ca. 10% af de nuværende.
Det betyder, at potentielle ansøgere til de populære uddannelser skal sørge for at få det nødvendige snit, hvis de vil gøre sig håb om at komme ind på den ønskede uddannelse. I øvrigt bør alle unge have mulighed for at udnytte deres potentiale. Det skal vi være med til at sikre.
Kan vejledere med lidt ekstra opmærksomhed på den enkelte være med til, at den unge ikke mister potentielle muligheder, har vi ikke bare været med til at hjælpe den enkelte til at gennemføre, vi har også givet dem en platform til at forfølge deres drømme. Et efter min mening ædelt projekt.
Så summa summarum: Med gennemførelsesvejledning har vi udefra set noget, der minder om gammel vin på nye flasker, men gammel vin kan have godt af at blive hældt om, inden den skal nydes. Og så skal den nydes sammen med andre.
Tidsskriftsnr.:
2005 nr. 4
Publiceringsdato:
03-11-2005
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke