For oversigtens skyld kan vejledning - især på uddannelsesinstitutioner - deles op:

• indslusningsvejledning
• gennemførelsesvejledning
• udslusningvejledning.

Tre klare og afgrænsede områder, sådan rent strukturelt. Men selv Danmarks Evalueringsinstitut mener ikke, at tingene kan skilles ad på denne måde: ”Det kan være svært at sondre mellem de to sidste faser, da de til dels overlapper hinanden” (EVA, 2005, s. 29).

Ja, det er svært. Nok nærmest umuligt i praksis. Men det betyder ikke, at opdelingen er unyttig: Den kan bruges til at analysere vejledningsindsatsen, og den skærper opmærksomheden på de forskellige og komplementære former for vejledning.

Differentieret
Tanken bag gennemførelsesvejledning er differentieret vejledning, dvs. at vejledning bør have forskellige former og indeholde forskellige aktiviteter – og derfor også adskilles strukturelt – alt efter hvem vejledningen er rettet mod, og hvilke behov de vejledte har.

De vejledte er i denne sammenhæng elever, studerende og kursister ved gymnasiale uddannelser, landbrugsuddannelser, erhvervsuddannelser, sosu-uddannelser, korte og mellemlange videregående uddannelser.

Om gennemførelsesvejledning (BEK nr. 298 af 28/04/2004) hedder det:

• at, den har til formål, at den enkelte elev, kursist eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte
• at, den uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for vejledningens tilrettelæggelse og omfang
• at, gennemførelsesvejledning kan foregå som kollektiv orientering, som gruppevejledning og som individuel vejledning.

Den individuelle vejledning indeholder vejledning om uddannelsens fag, fagniveauer, kurser, særlige moduler, specialeretninger, praktikforløb etc. samt vejledning om faglige og personlige forhold, der har betydning for, at eleven gennemfører uddannelsen. Helst lidt kvikt og i hvert fald på normeret tid, tak.

Den kollektive vejledning drejer sig især om:

• fag, valgfag, niveauer og tilrettelæggelsesformer
• valgfagenes betydning for senere uddannelse og erhverv
• generelle studiemetoder, hensigtsmæssige læringsvaner og samarbejdsformer
• økonomiske og sociale forhold i relation til uddannelsen, fx orientering om Statens Uddannelsesstøtte (SU), Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), lønnet praktik, specialpædagogisk støtte m.v.
• Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Studievalg samt orientering om www.ug.dk
• individuelle handlingsplaner.

I det hele taget kan rigtig mange vejledningsopgaver komme ind under gennemførelsesvejledningens paraply (Kreutler, L. mfl. 2004). En rigtig klassiker er studieteknik, fx i gymnasiernes gennemførelsesvejledning. Og bredere: Almen studieforberedelse. Her rækker gennemførelsesvejledning ud over skolen og frem mod efterfølgende studier (Hegner og Føge, 2005).

Uni
Men vi finder også gennemførelsesvejledning uden for de uddannelsesinstitutioner, der har beskrevet gennemførelsesvejledning i deres bekendtgørelse, fx på universiteterne er gennemførelsesvejledningslisten lang (EVA, 2005, s. 30-31):

• merit
• udlandsophold
• orlov
• klagevejledning
• gruppedannelse
• specialeskrivning
• tvivl om studiet
• personlige problemer.

De sidste kategorier lapper over en helt anden vejledningsordning, nemlig Studenterrådgivningen, som er sat i denne verden for at hjælpe studerende med personlige, somme tider eksistentielle problemer.

Vejlederne ved nogle universiteter forsøger bevidst ”ikke at holde de forskellige former for vejledningstilbud adskilt, fordi de studerendes problemer ofte er forbundne.” (EVA, 2005, s. 31). Og hvad de studerende har sammenføjet, skal vejledningen ikke skille ad – som næsten skrevet står.

Eller med andre ord: Et holistisk syn (folks problemer hænger sammen, og derfor giver det ingen mening at atomisere vejledning) står overfor den strukturelt/administrative tilgang, at vejledning nødvendigvis må opdeles, for ikke at ende med den rene pærevælling. Man må ”gøre vej i vællingen”, som man siger på norsk, dvs. opdele og differentiere. Gennemførelsesvejledning for sig og overgangsvejledning for sig: Skolens vejledning adskilt fra UU’s og Studievalgs.

- og erhvervsvejledning
Men her bliver det vanskeligt, netop i opdelingen: Hvor er det lige, at kagen skal skæres? Hvor er det, at gennemførelsesvejledning ender, og udslusnings- eller overgangsvejledning sætter ind? Skal en gennemførelsesvejleder på en uddannelse holde fingrene fra vejledning om uddannelsens muligheder i forhold til arbejdsmarkedet?

Nej, så stift er det heller ikke. Nærmest tværtimod. Flere eksempler på de lange videregående uddannelser peger på, at erhvervsvejledning – som ifølge sin natur netop er udslusningsvejledning – indgår som en integreret del af gennemførelsesvejledningen (EVA, 2005, s. 34-36):

• Flere universiteter arrangerer jobsøgningskurser, møder med tidligere studerende i job, karrieremesser, næsten-kandidat-møder og kompetenceafklaringskurser
• Nogle universiteter har oprettet et karrierecenter og/eller integreret studie- og erhvervsvejledning.

”De studerende skal erhvervsvejledes så tidligt, at vejledningen kan få indflydelse på deres studieforløb. Således sættes de studerende i stand til at foretage reflekterede og velbegrundede studievalg hele uddannelsen igennem,” lyder det i denne sammenhæng fra et universitet (EVA, 2005, s. 35).

Med et systematisk vejledningstilbud og erhvervsvejledning (udslusningsvejledning) integreret i studievejledning (gennemførelsesvejledning) kan man ”sikre de studerendes erhvervsbevidsthed allerede tidligt i studietiden.” (EVA, 2005, s. 36).

G-punktet
Gennemførelsesvejledning skal altså hjælpe elever og studerende - potentielle og indskrevne - til at gennemføre deres uddannelser. Og det skal uddannelsesinstitutionen sørge for at tilrettelægge. Helt enkelt. Så hvor svært kan det være at finde vejledningens G-punkt?

Pointen er som med andre G-punkter, at vejledningens G-punkt ikke er et punkt, men en helhed. Vi kan skille vejledningsindsatsen ad i smådele for overskuelighedens og analysens skyld: indslusningsvejledning, gennemførelsesvejledning, udslusningsvejledning. De hænger dog sammen. Vejledning er en proces. Tingene hænger sammen.