Kort tekst:
Af Anne Mette Ehlers
Produktionsskolerne i Danmark betaler eleverne skoleydelse som godtgørelse for deres deltagelse i produktionen. Og dagligdagen på skolens værksteder kredser om arbejdet og fællesskabet. ”De unge ved ikke, de går til vejledning. De tror, de går i skole eller på arbejde,” siger sekretariatsleder i FPP (Foreningen for produktionsskoler og produktionshøjskoler), Anders Hess.
Person:
Billede: 
Fotoreportage:
Lang tekst:
Anders Hess er uddannet folkeskolelærer og har altid arbejdet med unge på kanten af det ordinære system, blandt andet som ungdomsvejleder og i den kommunale beskæftigelse. De sidste 10 år har han været sekretariatsleder for FPP, en landsdækkende organisation, hvis formål er at styrke og udvikle produktionsskolereformen som en landsdækkende lokal skoleform.
”Produktionsskolerne har en forberedende og klargørende rolle i forhold til de unge. Opholdet skal gøre de unge i stand til at gennemføre en ordinær uddannelse. Så produktionsskolerne er i realiteten et praktisk vejledningsforløb,” siger Anders Hess.
Den formelle vejledning fylder ikke så meget
Skolerne skal give eleverne basale kompetencer, som ikke bliver trænet i det ordinære uddannelsessystem.
”Man kan kalde det et forløb, der skal gøre dem i stand til overhovedet at blive vejledt. Eleverne er ganske enkelt ikke klar til at modtage studie- og erhvervsvejledning. For de har ikke en realistisk selvvurdering og har ikke de basale kompetencer til fx at indgå en aftale med en lærer eller til at indgå i et socialt fællesskab. Jeg ved ikke, om man logisk kan bruge begreber, som relaterer sig til det ordinære uddannelsessystem. Men hos os er gennemførelsesvejledning at få de unge til at vide, hvem de er, og hvor de skal hen.”
I følge Anders Hess er det den praktiske virkelighed på værkstederne, der giver de unge erfaringer, de kan spejle sig i og dermed finde ud af, hvem de selv er.
”Vi bruger det praktiske arbejde og det sociale fællesskab til at arbejde med de kompetencer, der ikke er til stede. På produktionsskolerne er det en kunstig sondring at skelne mellem gennemførselsvejledning og andre typer vejledning, for eksempel studie- og arbejdsmarkedsvejledning. Mange samtaler i det daglige handler om det. Den formelle vejledningssamtale fylder ikke så meget.”
Arbejdet, fællesskabet og samtalerne på værkstedet opbygger, ifølge Anders Hess, elevens forhold til kvalitet, sin egen krop og følelser og en bedre evne til at vurdere sig selv. Og først når eleven når så langt, vil han kunne gå i dialog med andre om, hvor han skal hen.
Ikke vejledt godt nok
Anders Hess finder det paradoksalt, at produktionsskolerne i realiteten er opsamlingssted for mange, der i forvejen ikke er vejledt godt nok. For halvdelen af alle produktionsskolernes elever er nemlig droppet ud af en ordinær uddannelse. Anders Hess mener, at der burde have været nogle vejledere, der tidligere i forløbet have indset, at den unge ikke var i stand til at gennemføre og derfor havde vejledt ham/hende i andre retninger.
”Det jeg har det dårligst med er, at de unge kommer efter at have lidt nederlag. Det skal vi først til at bygge op. Hvis vi brugte UU-centrene mere aktivt til en dialog om de unges færdigheder, ville vi undgå de mange nederlag. Når UU-vejlederen kommer i tvivl om den unges kompetencer til at gennemføre en uddannelse, kunne man forestille sig et miniforløb på produktionsskolerne. Det kunne give den ansvarlige vejleder reel indsigt i, hvad den unge kan og ikke kan. For hvad hjælper gennemførelsesvejledning på en ordinær uddannelse, hvis den unge slet ikke har forudsætningerne til at gennemføre?”
”Produktionsskolerne har en forberedende og klargørende rolle i forhold til de unge. Opholdet skal gøre de unge i stand til at gennemføre en ordinær uddannelse. Så produktionsskolerne er i realiteten et praktisk vejledningsforløb,” siger Anders Hess.
Den formelle vejledning fylder ikke så meget
Skolerne skal give eleverne basale kompetencer, som ikke bliver trænet i det ordinære uddannelsessystem.
”Man kan kalde det et forløb, der skal gøre dem i stand til overhovedet at blive vejledt. Eleverne er ganske enkelt ikke klar til at modtage studie- og erhvervsvejledning. For de har ikke en realistisk selvvurdering og har ikke de basale kompetencer til fx at indgå en aftale med en lærer eller til at indgå i et socialt fællesskab. Jeg ved ikke, om man logisk kan bruge begreber, som relaterer sig til det ordinære uddannelsessystem. Men hos os er gennemførelsesvejledning at få de unge til at vide, hvem de er, og hvor de skal hen.”
I følge Anders Hess er det den praktiske virkelighed på værkstederne, der giver de unge erfaringer, de kan spejle sig i og dermed finde ud af, hvem de selv er.
”Vi bruger det praktiske arbejde og det sociale fællesskab til at arbejde med de kompetencer, der ikke er til stede. På produktionsskolerne er det en kunstig sondring at skelne mellem gennemførselsvejledning og andre typer vejledning, for eksempel studie- og arbejdsmarkedsvejledning. Mange samtaler i det daglige handler om det. Den formelle vejledningssamtale fylder ikke så meget.”
Arbejdet, fællesskabet og samtalerne på værkstedet opbygger, ifølge Anders Hess, elevens forhold til kvalitet, sin egen krop og følelser og en bedre evne til at vurdere sig selv. Og først når eleven når så langt, vil han kunne gå i dialog med andre om, hvor han skal hen.
Ikke vejledt godt nok
Anders Hess finder det paradoksalt, at produktionsskolerne i realiteten er opsamlingssted for mange, der i forvejen ikke er vejledt godt nok. For halvdelen af alle produktionsskolernes elever er nemlig droppet ud af en ordinær uddannelse. Anders Hess mener, at der burde have været nogle vejledere, der tidligere i forløbet have indset, at den unge ikke var i stand til at gennemføre og derfor havde vejledt ham/hende i andre retninger.
”Det jeg har det dårligst med er, at de unge kommer efter at have lidt nederlag. Det skal vi først til at bygge op. Hvis vi brugte UU-centrene mere aktivt til en dialog om de unges færdigheder, ville vi undgå de mange nederlag. Når UU-vejlederen kommer i tvivl om den unges kompetencer til at gennemføre en uddannelse, kunne man forestille sig et miniforløb på produktionsskolerne. Det kunne give den ansvarlige vejleder reel indsigt i, hvad den unge kan og ikke kan. For hvad hjælper gennemførelsesvejledning på en ordinær uddannelse, hvis den unge slet ikke har forudsætningerne til at gennemføre?”
Tidsskriftsnr.:
2005 nr. 4
Publiceringsdato:
03-11-2005
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
| |||||||
| |||||||
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke