Kursistgruppen før
Kursistgruppen på VUC har forandret sig igennem de sidste år. Tidligere var VUC et sted, hvor man kom, når man ville lære noget mere sprog, eller hvis man skulle have en prøve til et videre uddannelsesforløb. Selv om man havde alle aldersgrupper repræsenteret på VUC, var kvinder omkring de 40 år den største gruppe.

Sådan er det ikke i dag. Hovedandelen af kursisterne i dag er unge, som på en eller anden måde har haft et skævt skoleforløb. Denne aldersgruppe kræver en hel anden form for vejledning for at gennemføre.

Svage, unge – optaget på hold – og hvad så?
Ansvar for egen læring er en pædagogik, som nok har været fremherskende på VUC, men kan man bruge den i dag? Mange vejledere står i dag tit i et stort dilemma mellem at støtte de kursister, som har et stort fravær eller at overlade ansvaret til kursisten selv.

En del kursister er klientgjorte, da de ikke har tilknytningen til arbejdsmarkedet, men kun til kommunen eller andre myndigheder. De er vant til, at der bliver truffet beslutninger på deres vegne og forventer tit, at vejlederne gør det samme. De næsten beder om at blive nurset. Og det er ikke vejledernes opgave. Dilemmaet er, at kursisterne helst skal gennemføre, og hvad gør man så som vejleder?

Hvad handler gennemførelsesvejledning om?
Gennemførelsesvejledning handler ikke bare om at give kursisten hjælp til at vælge de rigtige kurser undervejs i et længere forløb, men måske i virkeligheden mere om at give hjælp og støtte til at holde ved, når motivationen svigter, og fraværstimerne begynder at blive et problem. I den forbindelse indeholder begrebet gennemførelsesvejledning også den mere kontrolbetonede del af vejledernes opgave.

Dobbeltrolle
Vejlederen skal tit både vejlede og være ”bussemanden”, som truer med at smide kursisten ud pga. fravær eller lignende. Dog tror jeg, at vejlederne er ved at få øjnene op for denne svære dobbeltrolle, så man i dag flere og flere steder prøver at have fælles fodslag over for kursisterne, prøver at drage ledelsen ind i de svære afgørelser, der skal træffes i rollen som bussemand.

VUC-ledelsens holdning
For at sikre en ensartet og sammenhængende vejledning, er det vigtigt, at:

• ledelsen på VUC har en holdning til vejledning
• ledelsen udstikker retningslinjer for, hvordan vejlederne skal balancere mellem vejledning og kontrol
• ledelsen, men også hele vejledningsgruppen, er enige om balancen mellem nursing og kursisternes eget ansvar.

Forskellige vejledere
Vejledere er forskellige – heldigvis. Det er vigtigt, at vejlederne giver hinanden rum til forskellighed, men endnu vigtigere er det, at der er fælles retningslinjer, så kursister også mærker det og ikke spiller vejlederne ud mod hinanden.

Fravær
På VUC tages der uhensigtsmæssige hensyn i håndteringen af kursisternes høje fravær. Kursistgruppens udsatte status taget i betragtning er det rimeligt nok at forvente og acceptere et noget højere fravær end i tilsvarende ungdomsuddannelser. Men det bliver alt for hurtigt til en sovepude.

De udstrakte individuelle hensyn betyder, at respekten for reglerne undermineres. Det bliver uklart for kursisterne, om reglerne skal overholdes eller ikke, og om det er underviserens, vejlederens eller ledelsens skøn, der er afgørende for den praksis, der følges.

Desuden kan accept af fravær – for at undgå at komme til at smide egnede kursister ud – lige så godt føre til frafald, fordi man giver kursisterne ”lov” til at være så meget væk, at de ikke kan fuldføre kurset rent fagligt. Den megen hensyntagen og nursing indebærer også en fare for, at initiativet og ansvaret tages fra kursisten, hvilket vil kræve en ny tilvænning til langt skrappere krav, når vedkommende skal ud på arbejdsmarkedet.

Fremtiden
Kort sagt: Det er vigtigt, at der er en strategi for fravær og for nursing af kursisterne. En strategi, som alle bakker op om – både ledelse, lærere og vejledere – og som alle er med til at gennemføre.

Husk link til onlineudgaven