Af journalist Charlotte Bach
| Michael Helgenæs er 20 år og læser hf. Han er potentiel drop-out med hang til depressioner og passivitet. Studievejlederen på hf, som er bundet til sin institution, vil typisk arbejde på at få Michael gennem hf-uddannelsen, mens Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, vil se bredere på, hvilke muligheder, Michael ellers har. Hvad kan han lave, hvis han dropper hf? I første omgang skal der et samarbejde i gang med ungdomspsykologisk rådgivning. |
| Camilla Jørgensen på 19 år er arbejdsløs og uden indtjening. Hun har ingen ungdomsuddannelse, men er fuld af gåpåmod. Hun henvender sig selv til UU, der drøfter mulige ungdomsuddannelser med hende og får et samarbejde i gang med en socialrådgiver i kommunen. Det bliver aftalt med socialrådgiveren, at Camilla kommer i aktivering i tre måneder, inden hun starter på den uddannelse, som hun har talt sig frem til med UU-medarbejderen. |
De to eksempler er opdigtede, men svarer ifølge ungdomsvejleder og koordinator ved Århus Ungdomsvejledning, Keld Andersen, meget godt til den virkelighed, som medarbejderne i Ungdommens Uddannelsesvejledning vil komme til at arbejde i. For UU’erne skal kunne gå på tværs, ikke blot af uddannelsessystemet, men af hele samfunds- og arbejdsmarkedsstrukturen. Arbejdsmarkedscenter, familieafdeling, kontanthjælp og aktivering bliver lige så almindelige ord i UU-medarbejdernes hverdag som teknisk skole, VUC og højskole.
”Vejlederen har flyttet sig fra skolens virkelighed til den sociale virkelighed. Han skal kunne samarbejde i et langt bredere felt end før og have overblik over samarbejdsparterne samt kunne prioritere blandt dem. Samtidig er vejledningsopgaven blevet sammenhængende fra folkeskolen til de 25-årige. Vi har ikke skolevejlederen i ét hjørne og ungdomsvejlederen i et andet. Alle UU-medarbejderne skal kunne løse opgaver på tværs”, siger Keld Andersen.
Han er klar over, at vejledningsreformen indebærer, at man mister noget af nærheden og kendskabet til den enkelte elev. Han er også bevidst om, at mange skolevejledere rundt om i landet sidder mistrøstige og tænker, at de ikke vil være med i den nye reform, fordi deres læreridentitet ryger fløjten, og der skal udvikles en ren vejlederidentitet. Men Keld Andersen er ikke i tvivl om, at fordelene ved vejlederreformen rigeligt opvejer ulemperne.
”Vi får en langt mere professionel tilgang til vejledning i kraft af samarbejdet med de andre UU’er. Der bliver jo på landsplan kun omkring et halvt hundrede UU’er, og den erfaring man vinder fra UU’ernes arbejde, vil give et perspektiv og et sammenligningsgrundlag på vejledning, som vi aldrig har haft før. Et meget mere overskueligt og tydeligt grundlag at udvikle viden og måske sætte forskning i gang på. Kræfterne forenes i UU, og strategien kan hurtigt ændres, hvis forskning viser, at vores metoder ikke duer. Det er noget helt andet end den enkelte vejleder, der hidtil har siddet alene med problemerne rundt om på uddannelsesstederne”, siger Keld Andersen.
Han lægger ikke skjul på, at han foretrækker professionelle vejledere, der i så høj grad som muligt bruger arbejdstiden på vejledning, og som kan samarbejde i et politisk system under en leder, der kan skabe en organisk enhed. Det indebærer nye krav som synliggørelse af vejledningen og evaluering af vejledningen. Det indebærer igen efteruddannelse og opkvalificering af skolevejleder såvel som af ungdomsvejleder, så disse kan arbejde på tværs i uddannelse, arbejdsmarked og socialforvaltning.
Faglighed
Begrebet faglighed fylder meget i Keld Andersens bevidsthed. Den professionelle vejledningsindsats skal hvile på tydelig vejlederfaglighed. Og hvad er så det?
”Vi skal have defineret vores faglighed som vejledere. Det er udmærket, at vi kender til uddannelser og kan samarbejde med socialrådgivere og andre faggrupper for de 16-25-årige, men en vejleder skal også kunne møde den unge dér, hvor han eller hun er i livet lige nu. Sammen pejler man sig frem mod et mål. Der skal undervejs opbygges styrke og selvværd samt lyst til læring. Dér befinder vejlederen sig. Dér i et vejledningsfagligt univers ligger den professionelle faglighed”, siger Keld Andersen og tilføjer, at ansatte i UU sagtens kan have mange baggrunde. Mange vil være lærere af uddannelse, men andre kan være socialpædagoger eller socialrådgivere. Det vigtigste er ikke medarbejderens grunduddannelse, men opbygningen af et vejlederfagligt univers omkring ungdomsvejledningen.
På grundlag af arbejdsevnemetoden fra det sociale område har man i Århus udviklet UJP-metoden (Uddannelse-Job-Parathed) til ungdomsvejledning. UJP-metoden skal give grundlaget for den unges planer. Er den unge er parat til uddannelse eller job? . UJP giver vejledningen et grundlag for overblik og for at sætte ting i gang, understreger Keld Andersen.
Den enkelte skole vil ikke længere være udstyret med en vejleder fra eget lærerværelse. Vejlederen er måske kun på skolen om tirsdagen og onsdagen eller efter aftale, hvor der tidligere var et vejlederkontor, som alle kunne gå ind og ud af ugen igennem.
”Når man gennemfører en reform, vil man altid vinde noget og tabe noget. Jeg mener, vi vinder mere end vi taber. Det er rigtigt, at vi er kommet lidt længere væk fra brugeren, og det er gået ud over nærheden, men det må vi leve med og så tænke på alt det, vi vinder i samarbejdsrelationer og professionalitet. Nej, dér hvor jeg kan være bekymret for nærheden er, hvis vejlederen henviser for meget til den virtuelle portal. Den er et udmærket hjælperedskab, men det er ikke meningen, at den unge skal sidde alene og skøjte rundt i den”, fastslår Keld Andersen.
UU som budgetpunkt
Han ser gerne, at UU er et selvstændigt politisk budgetpunkt, som lokalpolitikerne skal forholde sig til økonomisk. Ifølge Keld Andersen vil UU være med til at klare en række problemer omkring ungegruppen for kommunen – problemer som ellers kunne have belastet den økonomisk – og derfor skal politikerne interessere sig for, hvad der tilbydes af vejledning, og hvad vejledningen kan bruges til.
Han ser også gerne, at UU som den organiske enhed med sammenhæng i såvel uddannelsesrådgivning med skolen som i sociale foranstaltninger vil kunne tydeliggøre grundene til frafald eller fravalg og dermed arbejde med dem.
”De 15-17 procent af en årgang, som ikke kommer i gang med eller dropper en uddannelse eller et arbejde, repræsenterer mange andre problemstillinger end rent faglige forudsætninger. Det drejer sig om, at disse unge mennesker får en livskvalitet, som giver dem mod på at uddanne sig og dermed et bedre liv og færre problemer for samfundet. Medarbejderne i UU skal være klædt på til at imødekomme disse unges behov og finde på idéer til dem. Vi har ikke mange tilbud til unge under 18 år, der er droppet ud af uddannelsessystemet. Hvis man i lokalområderne kunne få skabt nye og gode tilbud til disse unge, og hvis politikerne satte penge af til det, så ville det for alvor rykke”, siger Keld Andersen.
Indstillinger for cookie-samtykke