Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg er saneringens resultat: Forenklede strukturer i større tværkommunale og regionale enheder. De er skovens store træer. Og så alligevel. Der er også en underskov.
For udenfor de store ordninger vokser mange nye vejledere frem: mentorer, coaches, vejlederassistenter. Barfodsvejledere, måske – men de er ved at tage løbeskoene på. Og det rejser spørgsmålet om, hvem der så er en rigtig vejleder? Og hvem er den rigtig rigtige vejleder? Denne tur igennem landskabet går ad fire stier:
Afgrænsning
Kombination
Paraply
Lad det regne.
Afgrænsning
En måde at afgrænse de rigtige, professionelle vejledere på i forhold til andre er at slå grænsepælene i. Det kan de professionelle have interesse i. Fx ved at lave en registrant over professionelle vejledere, som er medlem af en faglig/professionel organisation.
Sådan er det i Tyskland, hvor BerufsberaterInnen (kontorer for erhvervsvejledning), organiseret i Deutscher Verband für Berufsberatung, har etableret et frivilligt register for deres medlemmer, så brugerne ved, om de har med en professionel vejleder at gøre.
Tilsvarende i England, hvor Institute of Career Guidance, ICG, har et Register of Guidance Practitioners, dvs. en offentligt tilgængelig registrant over vejledere, som derved bl.a. offentliggør, at de har ”professional qualifications in information, advice and guidance at level 4” (om NVQ Level 4 i vejledning) - og at de vil arbejde inden for ICGs Code of Ethical Practice.
Her står de professionelle vejledere således på et vejledningsetisk fundament, ligesom tilfældet er i Quebec, den fransktalende del af Canada.
I Quebec er titlen som uddannelses- og erhvervsvejleder i øvrigt beskyttet: "Guidance Counsellor" eller "Vocational Guidance Counsellor" må kun bruges af de rigtige vejledere. Kunne dette blive en dansk strategi? Måske, hvis de danske vejlederes paraplyorganisation, FUE, arbejder i denne retning. Andre vil næppe gøre det.
Kombination
En anden retning søger at kombinere den professionelle og den ikke-professionelle vejledning, fx i form af tanken om vejledningens forbutik og bagbutik (Plant, 2005). Her er forbutik-vejlederne de fodtøjsløse, uuddannede vejledere, fx klasselærere, som i den vejledningsmæssige bagbutik, kan trække på og inddrage ekspert-vejlederne fra fx UU. Med en klar arbejdsdeling de to parter imellem.
Denne måde at udføre vejledningsopgaverne på – ved at differentiere vejledningsindsatsen i en professionel og en ikke-professionel del – finder vi igen i flere vejledning-på-arbejdspladsen projekter (se fx Workplace Guidance), hvor tillidsrepræsentanten udgør den fremskudte vejleder, støttet af den professionelle vejleder fra fx AF, A-kassens eller VUC.
Tillidsrepræsentantens mangfoldige ligemands- og barfods-vejledningsopgaver er centrale i komplicerede omstillingsprocesser på virksomhederne (se fx Plant, 2004). De skal samtidig opmuntre deres kolleger til at søge nye veje – og til at dygtiggøre sig for, at kollegerne kan fastholde deres job på virksomheden. Gå foran og holde sig i baggrunden. Dér er den professionelle vejleder både sparringspartner og sikkerhedsnet i forhold til denne dobbeltrettede vejledningsproces (Plant, 2002).
Watts & McCarthy (1996) har foreslået, at opsøgende vejledning af udsatte unge med særlige vejledningsbehov udføres af eller suppleres med fx ung-til-ung vejledning.
Tilsvarende tilbyder danske ung-til-ung (UTU) ikke-vejledere sig som netop ikke-eksperter, fordi…. "Vi er ikke studievejledere, men ganske almindelige unge, som selv har stået overfor at skulle vælge ungdomsuddannelse. Vi vil gerne bruge vores erfaringer til at hjælpe dig med at få svar på de spørgsmål, du har." Her er der tale om, at en UU-enhed driver og udvikler en UTU- vejledning.
Andre UTU-initiativer bliver huset af NGOer, dvs. frivillige organisationer, bl.a. i form af e-mail/telefon-vejledning for unge med anden etnisk baggrund end den kernedanske (se fx foreningen Vision og netstedet Space.
Og i Eurocounsel (Plant, 1992-1996), et aktionsforskningsprogram, var der eksempler på selvhjælps-jobklubber, som efter eget behov opsøgte AF’s vejledning: Den uformelle vejledning tog kontakt til den formelle vejledningsordning.
Disse eksempler - og flere til – viser, at der faktisk findes et blandingsfelt, hvor den professionelle vejleder står bag ved og støtter, udvikler og måske superviserer den ikke-professionelle. Eksemplerne peger på, at de professionelle vejledere indser deres styrker og svagheder – ved netop at være bevidste om fordele og ulemper i deres professionelle tilgang.
Det er deri, deres professionalisme ligger. De ved godt, at de ikke kan klare alle vejledningsopgaver. Og at der er mange andre at samarbejde med: vejlederassistenter, mentorer, kontaktlærere, coaches og natteravne: Der lurer en vejleder på hvert et gadehjørne – selv om natten, når det regner. Især når det regner.
Paraply
Den tredje vej er at erkende, at vejledning behøver både de professionelle og de ikke-professionelle vejledere. At fx forældre, kammerater og medier spiller en stor rolle i vejledningen – sammen med erhvervspraktik (Pless & Katznelson, 2005). Og at der er plads til og brug for mentorer, kontaktlærere, ung-til-ung vejledning, it-vejledning etc.
Det, som kunne bringe de forskellige tilgange til at spille bedre sammen end de gør p.t. – i en livslang vejledning med kontinuitet og progression – kunne være en fælles opfattelse om (lærings)mål i vejledning, fx som det canadiske Blueprint for LifeWork design (Jarvis, 2005).
Her er tanken, at alle vejledere, uanset institutionelt eller ikke-institutionelt tilhørsforhold, arbejder sammen med de vejledte mod fælles mål – formuleret af vejlederne i fællesskab. Den tilhørende terminologi er fælles. Et fælles sprog om vejledning er en god paraply på en vejledningsmæssigt våd dag.
Lad det regne
Den fjerde vej er laissez-faire: Markedet bestemmer. Kunderne i vejledningsbutikken bestemmer, hvad der skal være på hylderne. Lad falde, hvad ikke kan stå. Det er sket i fx Holland, hvor vejledningsenheder a la UU og Studievalg simpelthen er gået fallit eller blevet opkøbt af konkurrenter (OECD Review. Netherlands, countrynote).
Det ville svare til, at Fyn var uden vejledning, fordi øens vejledningsenhed var bankerot. I dette billede er alle vejledere rigtige – uanset fx formelle kvalifikationer eller reelle vejlederkompetencer. Nemlig så længe, de kan sælge deres vejledningsydelser på markedet. Hvis ikke, er de urigtige.
Dryp
De store enheder (UU og Studievalg) bliver for tiden suppleret af en række andre vejledningstilbud. I nogle tilfælde er det UU’erne selv, som supplerer sig med nye vejledningsdryp, fx med vejlederassistenter eller ung-til-ung vejledning. I andre tilfælde sker det spontant og ukoordineret.
Er denne underskov af vejledning noget godt eller skidt? Vi ved det ikke. Men opvæksten af dette vejledningsbuskads viser, at der er et stort behov for vejledning. Differentieret vejledning. Af både rigtige vejledere…. og rigtig rigtige.
