Her bruger jeg begrebet rådgiver og ikke vejleder. For sådan er det i min del af branchen. Hvordan bidrage som rådgiver til den enkeltes karriereudvikling?

Tidens mantra
"Tidens mantra koncentrerer sig om livslang læring og kompetenceudvikling," skrev Lars-Henrik Schmidt, rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet (Asterisk april 2003). Globalisering og hvad deraf følger sætter livslang læring og kompetenceudvikling i højsædet – sammen med et andet par: talent og potentiale.

Det enkelte individ er kommet i fokus. Det er ikke blot organisationers ansvar at sørge for at tilbyde den enkelte medarbejder at udvikle sin karriere i takt med organisationens udviklingsstrategi. Det er blevet den enkelte medarbejders eget ansvar også. Denne stigende fokusering på kendskabet til og udviklingen af egne personlige som faglige kompetencer har øget væksten af professionel rådgivning, vejledning, mentoring, coaching m.v.

Sociologen Anthony Giddens skriver om sen-moderniteten: "Den moderne verden er en løbsk verden. Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidligere eksisterende sociale praksisser og adfærdsnormer, er også langt større. Denne forandring er årsag til den enkeltes behov for støtte i at skulle tage ansvar for sig selv. Individet føler sig efterladt og alene i en verden, hvor han eller hun mangler den psykologiske støtte eller følelse af sikkerhed, som mere traditionelle rammer giver." 
 
Den traditionelle praksis med at bruge sine nærmeste til at få gode råd og vejledning har ændret sig. Den er blevet suppleret med mere professionelle hjælpere: rådgivere og vejledere.

Hvad er karriereudvikling i dag?
Spørgsmålet er ikke entydigt: Hvad er der sket med begrebet karriere? Hvor karrierebegrebet tidligere fokuserede på vejen op ad karrierestigen, ses karriere nu i et bredere perspektiv, hvor karriere indeholder de fleste aspekter af den enkeltes dagligdag. Den enkeltes arbejdsliv kan altså ikke stå alene som udtryk for karriere: Både arbejds-, familie- og fritidsliv må hænge sammen, for at begrebet karriere kan give mening.

At udvikle karrieren handler derfor om at udvikle det hele menneske i en given sammenhæng, mere end blot at fokusere på udvikling af en defineret faglighed og faglige kompetencer. Samtidig har karriereudvikling en tydelig retning: Den skal matche og kunne bruges i forhold til krav på arbejdsmarkedet. Kort sagt skal karrieren have en værdi for arbejdsmarkedet. Og netop denne værdi er vigtig for både den enkelte samt for organisationen at få øje på, vedligeholde og fremtidsorientere. Det er nyt at tænke begrebet markedsværdi om den enkeltes værdi på markedet.

Markedsværdi
Det engelske ord Employability ligger lige for her: "Employability Skills are not job specific, but are skills which cut horizontally across all industries and vertically across all jobs from entry level to chief executive officer." Markedsværdien er således uafhængig af titler, men omfatter alt det, den enkelte indeholder, udtrykker og udøver - fagligt og personligt: formelle såvel som uformelle kvalifikationer og kompetencer, værdier og normer samt personlige egenskaber. Det kan således have en værdi at vedligeholde sin employability i forhold til arbejdsmarkedet.

Karriererådgivning: En ahaoplevelse
Som rådgiver er jeg dagligt i kontakt med mennesker, der af deres organisation har fået tilbudt et rådgivningsforløb og således ønsker at få afdækket deres faglige og personlige kompetencer for at få større indsigt i, hvor de kan udnytte deres ressourcer optimalt til gavn for både dem selv samt organisationen.

Ahaoplevelsen kommer oftest, når den enkelte får indsigt i, at værdien af kompetencer ikke er konstant. Den vil hele tiden forskyde sig i forhold til de aktuelle omstændigheder. De kompetencer, man benytter i en given kontekst, er ikke nødvendigvis værdifulde i en anden kontekst. At kigge på sig selv ud fra dette perspektiv, giver den enkelte en oplevelse af flere udviklingsmuligheder og derved større handlefrihed i forhold til at udvikle karrieren. Ansvaret for egen udvikling bliver både mere interessant, mere i fokus – og mere retningsorienteret.

Ansvaret for sit eget liv
Arbejdsmarkedsreformen i 2003 tydeliggjorde, at "Filosofien er, at hver enkelt har ansvaret for sit eget liv." Som rådgiver i denne kontekst er der således (mindst) to elementer at forholde sig til: Det enkelte individs egne ønsker og behov for udvikling – og arbejdsmarkedets krav til den enkelte. Det rejser spørgsmålet, om man kan rådgive ud fra et individualistisk synspunkt eller ud fra et dialektisk menneskesyn, der opfatter individ og samfund som forbundne i et gensidigt afhængighedsforhold?

Det er vores erfaring, at neutraliteten i konteksten, når der rådgives, er vigtig. Med en neutral rådgiver som sparringspartner, som ikke er en del af eller har forudgående relationer til den enkeltes organisation, kan den enkelte på neutral grund frit drøfte og vurdere egne ønsker og behov i forbindelse med afdækningen af egen markedsværdi. Der skabes et rum for den umiddelbare refleksion, som giver den enkelte mulighed for at se på sig selv uden konsekvens, men i relation til egne værdisæt. Rådgiveren kan derved understøtte den enkeltes nysgerrighed og lyst til at udvikle og styre egen personlige som faglige udvikling.

Det er rådgiverens opgave at give ansvaret til den enkelte, således at han/hun erkender, at ansvaret for kendskab til egne nuværende kompetencer samt kompetenceudviklingsområder udelukkende ligger hos ham/hende selv.

Rådgivningen hos os er altid et samarbejde mellem den enkelte medarbejder/leder, organisationen denne arbejder i og GIZA. Et rådgivningsforløb kan således kun finde sted, hvis alle parter har forventningsafstemt i forhold til udbytte af forløbet. Allerede her tager den enkelte en beslutning om at ville udfordre sig selv med rådgiverens støtte.

Den enkelte skal ved rådgivningens start vurdere, om han/hun er klar til at se på sig selv og undersøge sine holdninger til arbejds- og familieliv, egne personlige værdier, ønsker og drømme for fremtidigt erhverv. Rådgiveren benytter sig af det systemiske princip, hvor den enkelte bliver bedt om at se på sig selv fra flere vinkler.

Derved får den enkelte mulighed for at se på sig selv ud fra et nyt perspektiv. Rådgivningen afsluttes med en samtale mellem den enkelte og dennes egen leder, hvor udbyttet af rådgivningen og det videre tiltag drøftes.

Det er derfor, at karriererådgivning kan nå vidt omkring i sin tilgang og samtidig omfatte metoder og elementer som fx

• at kende sig selv og sine ressourcer, faglige som personlige
• at kende til egne personlige værdier
• at sætte konkrete mål
• at planlægge eget fremtidsforløb
• at tage rationelle OG intuitive beslutninger
• at kende til sit netværk, samt brugen af dette
• at følge op og evaluere processen.

Karriereudvikling kaldes for en form for personlig udvikling. Om det siger Pia Skogeman: "Personlig udvikling er det dyreste, man kan købe i verden – for det kræver hele ens liv som indsats." Det er vores erfaring, at mennesker, der ønsker at se på sig selv i ovennævnte kontekst, giver meget af sig selv. Det er her, rådgivere skal handle etisk forsvarligt - og sikre, at den enkelte formår at tage ansvar for eget liv. Det er nemmere for nogle end for andre. Men det kan være vigtigt!