Da det dansk-svenske samarbejde startede i 2003, var det med tanken om at udvikle en ny metode til at hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet. Man var inspireret af de udviklingsresultater med mentorordninger (eller tilsvarende ordninger med evt. anden lokal betegnelse), der var opnået forskellige steder i Danmark . Beslutningen blev, at man sammen skulle udvikle et koncept for en øresundsmentor, som kunne være med til at udvikle det fælles rummelige arbejdsmarked i Øresundsregionen.
Udgangspunktet for udviklingsarbejdet var en tese om, at der er forskelle og ligheder på de danske og svenske arbejdspladskulturer samt på de love/regler, der regulerer det danske og det svenske arbejdsmarked.
Når denne forskel var der, måtte det være naturligt, at den svensker, der skulle i job på den danske side af Øresund, kunne have god støtte i, at der på arbejdspladsen i Danmark var uddannet en kollega som Øresundsmentor. En kollega, der er uddannet til at have viden om forhold vedrørende arbejdshverdagen på den anden side af sundet, og som derfor ved, hvilke informationer der er særlige vigtige at give videre.
Forskelle i arbejdspladskultur
Gennem en undersøgelse fik vi til fulde bekræftet vores tese angående forskelle i arbejdspladskulturen på danske og svenske arbejdspladser, samt at der er ganske store forskelle i de love og regler, der gælder på arbejdsmarkedet. Dermed var der også klart til det næste trin i udviklingsarbejdet: at få udviklet og gennemført uddannelse af ansatte på arbejdspladser til Øresundsmentorer.
I vores uddannelse til Øresundsmentor har vi det fokus, at man på en arbejdsplads står foran at skulle have en ny kollega, som med stor sandsynlighed har brug for at få tilført nye kompetencer.
I vores tilfælde er fokus i mentoruddannelsen rettet mod:
Tredimensionel kompleks ansættelsessituation
Undervejs har vi fået det udlagt på den måde, at den nye kollega, som kommer fra den anden side af Øresund, ved sin ansættelse står over for mindst en tredimensionel kompleks ansættelsessituation. Den pågældende skal ikke kun forholde sig til den nye arbejdsplads og måske nye arbejdsopgaver, men skal også samtidig forholde sig til en ny væsentlig forskellig arbejdspladskultur, samtidig med at der er forskel i sproget.
Denne situation er ikke meget forskellig fra de tilfælde, hvor det drejer sig om modtagelse og indkøring en ny kollega, der af forskellige årsager måske kun har et sporadisk eller utidssvarende kendskab til den kultur, der gælder på en arbejdsplads.
I vores arbejde med udvikling af vores mentormetode, har vi derfor alene det udgangspunkt, at det at kunne begå sig i hverdagen på arbejdspladsen er et spørgsmål om faglig og personlig kompetence. Mentoren skal støtte den nye kollega i tilegnelsen af disse nye kompetencer. Støtte den nye kollega, der befinder sig i en uvant og udfordrende situation, i at komme godt og konstruktivt igennem denne proces.
Ukendskab medførte afskedigelse
Der, hvor vi i vores udviklingsarbejde vil hen, er, at modtagelsen og indkøringsprocessen af den nye kollega bliver optimal, så man undgår utilsigtede problemer. Problemer, der kan vokse sig så store, at det måske ender med en hurtig afskedigelse.
Det lyder voldsomt. Men undervejs i vores udviklingsarbejde, er vi blevet bekendt med eksempler på en arbejdsleders manglende kendskab til, hvordan arbejdspladskulturen er på den anden side af Sundet, medførte afskedigelse af to nyansatte kolleger, uden at afskedigelsen på nogen måde var begrundet i, at de pågældende ikke kunne deres arbejde fagligt set.
Den pågældende arbejdsleder udtalte, efter at have gennemgået uddannelsen som Øresundsmentor, at hvis hun havde haft den nye viden om arbejdspladskulturer, var der formodentlig aldrig blevet tale om afskedigelse. Hun havde, som hun udtalte, i det mindste kunnet arbejde forebyggende for, at det ikke skete, og dermed formodentlig beholdt de pågældende som gode medarbejdere.
Det, vi mener, en Øresundsmentor kan gøre for en ny kollega fra den anden side af Øresund, er at stille sig til rådighed med sin viden og undgå de fælder, man kan falde i, når man skal begå sig i andre rammer, end dem man er vant til. En person, den nye kollega gerne skulle føle sig tryg ved at gå til med sine spørgsmål, måske især de spørgsmål, der i andre situationer vil synes fjollede eller dumme.
Næste trin for en Øresundsmentor
Næste trin i vores koncept er, at Øresundsmentoren på samme tid også kan være mentor for en ny kollega fra den anden side af Sundet, der fx er handicappet, kommer fra en anden kultur end den dansk-svenske, eller som efter en længere periode som sygemeldt skal tilbage på sin gamle eller en ny arbejdsplads.
Her er vores udgangspunkt igen, at det drejer sig om en ny kollega, der har en lang række af de kompetencer, der er brug for på arbejdspladsen, men som nu står foran en ny situation i arbejdslivet. En situation, der fordrer, at den pågældende har brug for at få tilført nye kompetencer.
Arbejdspladsen også i uvant situation
Men situationen er i alle tilfælde også, at arbejdspladsen står over for en ny situation, fordi de får en ny kollega, der i et eller andet omfang er anderledes, end hvad man er vant til i medarbejderskaren. Her kan Øresundsmentoren være med til at arbejdspladsen får udbytte af den synergi, der kan opstå, såfremt man evner at udnytte den aktuelle situation optimalt. Den proces er også et mål for det arbejde, vi ser for en Øresundsmentor.
Hermed er vi fremme ved slutningen. I vores terminologi er en Øresundsmentor en person, der skal hjælpe mennesker og organisationer, der er stærke på hver deres måde, men som kan have behov for vejledning til at komme helskindet igennem en uvant situation. En situation, begge parter gerne skal komme igennem på en sådan måde, at der er opstået synergi. Vi tror på, det vil lykkes, for det er det, vi arbejder på.