Det startede egentlig som en tilfældighed, at lektor i tysk og engelsk Lene Vinten Madsen på Ingeniørhøjskolen i Århus blev initiativtager til skolens nu meget populære mentorordning. Ordningen omfatter flere og flere af de studerende – snart dem alle.
 
På et foredrag i 2003 hørte hun om en mentorordning på Aalborg Universitet og blev med det samme grebet af ideen. Lene Vinten Madsen ville gerne hjælpe kvindelige ingeniørstuderende med overgangen til arbejdslivet.

Lene Vinten Madsen siger: "Det er et kulturchok for de kvindelige studerende, når de skal ud og arbejde i en mandsdomineret verden. De har brug for et netværk. Rollemodellen er også vigtig, men det er især vigtigt, at den studerende bliver mere bevidst om sin fremtid i arbejdslivet som ingeniør."

Nogen man kan spørge om alt
Allerede i september 2004 var hun klar og startede et pilotprojekt med 30 kvindelige studerende på 3.-7. semester. De fik 12 kvindelige ingeniører fra det østjyske erhvervsliv som mentorer. Slutevalueringen fra maj 2005 taler for sig selv. Der står blandt andet, at 95 procent af de studerende fik et mere præcist billede af ingeniørens arbejdsliv. 100 procent mener, at de lettere vil kunne håndtere overgangen fra studium til job.

En studerende udtaler: "Jeg var med stor sandsynlighed droppet ud af uddannelsen, hvis det ikke var for bl.a. mentorordningen, der har hjulpet mig til at kunne se mig selv i dette job i fremtiden, samt givet mig nogen, jeg føler, jeg kan spørge om alt og læne mig op ad deres erfaringer."

Men hvad er det mentorordningen kan, som en almindelig vejledersamtale ikke kan? Lene Vinten Madsen siger: "Prøv at tænke dig at blive koblet sammen med et netværk med studerende som dig selv og med mentorer, der har erfaring. Det giver perspektiver. Mange møder foregår i privat regi, det finder grupperne selv ud af. Det er mere intimt og fortroligt."

Samtidig er det meget lidt ressourcekrævende for skolen, når forarbejdet er gjort, og der er etableret grupper af ”mentees” og mentorer. Mentorerne får ikke løn, men yder indsatsen frivilligt. De får endda selv et stort fagligt og personligt udbytte af at deltage, konkluderer evalueringen. Og selv om pilotprojektet er afsluttet, har det ikke fået en brat ende for de involverede. Deres kontakt fortsætter i privat regi.

Eneste skole, der sætter flere mentorer sammen
Ingeniørskolen i Århus er den eneste skole, der danner grupper, som består af et par mentorer og en håndfuld mentees. De bliver knyttet sammen ud fra deres profil, fx ud fra faglige interesser, men også deres familieforhold, hvis de fx har små børn. Ud over månedlige møder kommunikerer de sammen over Ingeniørhøjskolens Campusnet.

Det er et bevidst valg, at kvinderne skal have kvindelige mentorer. "Når de kvindelige studerende bliver sat sammen med kvindelige ingeniører, giver det de studerende indblik i, hvad det vil sige at være kvinde i den fødedygtige alder og få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. De bliver bevidst om deres egen adfærd" siger Lene Vinten Madsen.

Der er stor variation inden for grupperne. Nogle grupper tager personlighedstests og tager på virksomhedsbesøg. Andre går knap så hårdt til det. Men der må ikke gå kaffeklub i det, understreger Lene Vinten Madsen. "De er knyttet sammen ud fra deres faglige interesser og har selv sat dagsordenen, fx om de vil indgå en kontrakt eller mødes socialt."

Mentorordningen for kvindelige studerende er nu permanent, og der er startet et nyt projekt for mandlige studerende med anden etnisk baggrund. De bliver knyttet sammen med ingeniører fra erhvervslivet. Planen er, at alle studerende i 2006 bliver tilbudt at komme med i en mentorordning.