Fra pakkeløsning til individuel behandling.
Fra ugleset funktion til faglig stolthed med netværk.
Af journalist Charlotte Bach
| Den nye tids ungdomsvejleder skal eje en faglig stolthed og være tændt på løbende at uddanne sig inden for vejlederområdet. Og så skal man være i stand til at udforme sin personlige karriereudvikling som fuldtidsvejleder. Det indebærer, at de gamle vejledere skal nytænke og omskoles. |
Synspunktet tilhører Per Bram Hinløv, der er viceungdomsskoleinspektør på Frederikssund Ungdomsskole og ansvarlig for ungdomsvejledningen samt SSP-samarbejdet i kommunen. Han er oprindelig uddannet folkeskolelærer og har i en årrække ledet ungdomsvejledningen i Ikast Kommune og uddannet skolevejledere rundt om i landet. Han er desuden kursusleder på vejlederuddannelsen på DPU. Som en understregning af nødvendigheden af karriereudvikling har Per Bram Hinløv taget diplomuddannelse i vejledning og er i gang med en MBA i kompetenceudvikling.
”Indtil nu har vejlederne på folkeskolerne typisk arbejdet i isolerede og små enheder. Vejlederfunktionen har været en nebengesjæft ved siden af lærergerningen, og den har ikke ligefrem været i høj kurs hos de øvrige lærere, fordi vejledningen ofte bragte forstyrrelse i skemaet. Vejlederne har manglet netværk til andre skolevejledere, de har savnet selvkritik og evaluering”, siger Per Bram Hinløv og tilføjer, at mange vejledere har gode realkompetencer og stor erfaring, men at vejledningen ofte har været for standardiseret qua vejledningens rammebetingelser.
”Fremover vil vejledningen blive langt mere individuel, og samtalen med den unge vil stå i centrum. Der vil blive tale om en helhedsorienterende vejledning, der retter sig mod den enkeltes liv og berører den enkeltes livshistorie. Som vejleder skal man kunne rumme de personlige problemer som f.eks. brudte hjem, omsorgssvigt, spiseforstyrrelser, kærestesorg eller anden sorg og savn. Man skal kunne tage, hvad jeg vil kalde en dåseåbnersnak og handle ud fra det, man hører. Det vil sige henvise til sagsbehandler eller psykolog eller andre hjælpesystemer. Tidligere har det været op til den enkelte vejleder, om han eller hun ville gøre noget på de områder, der ikke drejer sig om uddannelse. Det nye er, at nu skal det gøres. Det indebærer, at vejlederne skal have konkrete samarbejdsaftaler med flere kommuner og uddannelsesinstitutioner”, siger Per Bram Hinløv.
Han understreger, at de nye vejledere han ønsker ansat i Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, typisk skal brænde for at yde en individuel indsats. Og han mener, det bliver altafgørende for den nye vejledning, at UU’s ledere, som kommunerne vælger, bliver folk med en vejlederfaglig baggrund.
Efteruddannelsen for medarbejderne på UU skal bl.a. handle om etnicitet på arbejdsmarkedet, rummelighed på arbejdsmarkedet og socialpædagogisk støtte. UU bør opnå så stor faglighed, at man evner at lægge en fælles uddannelsesstrategi for alle medarbejdere og indføre samarbejde med andre regioner, påpeger Per Bram Hinløv.
”De nye UU’er kan godt gå hen og blive en magtfaktor, der via statistik over de enkelte uddannelsessteder kan pege på problemer eller misfunktioner i fællesskab. F.eks. har de tekniske skoler og handelsskolerne hidtil ikke beskæftiget sig meget med, hvor de unge lander efter endt uddannelse. Nu får UU’erne mulighed for at tydeliggøre den slags informationer regionalt. Dermed kan UU fungere som et politisk redskab”, siger Per Bram Hinløv.
Alder ingen hindring
I princippet er Ungdommens Uddannelsesvejledning åben for unge op til 25 år. Men ifølge Per Bram Hinløv skal det ikke komme an på alderen, og han ser gerne, at vejledningen bliver situationsbetinget frem for aldersbetinget, og at dem med særlige behov bliver tilgodeset. En vigtig pointe i den forbindelse bliver en skærpet overvågning af, om en ungdomsuddannelse afbrydes. Her vil et samarbejde med AF komme på tale ligesom en overvågning af arbejdsmarkedet vil blive en del af vejlederfunktionen.
”Den nye form for vejledning indebærer ikke, at vi skal omklamre den enkelte med vejledning fra vugge til krukke. Jeg tror, det vil give sig selv. Alle skal jo ikke have det samme, og dem med særlige behov skal vi være mere opmærksomme på”, siger Per Bram Hinløv.
Evaluering bliver en vigtig del af vejledningen i fremtiden. Ifølge Per Bram Hinløv skal en evaluering foretages jævnligt og med den samme fælles faglige tilgang hver gang. Ellers giver den ikke et retvisende billede. Fokus i UU’s evalueringer bør være kvalitativ, mener han. De unge skal på banen med dybtgående interviews og individuelle historier, og det skal frem, hvordan de unge har oplevet vejledningen.
Succeskriterier for de nye UU er, ifølge Per Bram Hinløv, at færre unge havner på kontanthjælp, og flere unge kommer i uddannelse. Desuden at minimere fravalg og omvalg på uddannelserne. Et område, man ved meget lidt om, og som Per Bram Hinløv gerne så belyst via regionalt samarbejde og netværk UU’erne imellem.
| |||||||
Indstillinger for cookie-samtykke