Kort tekst:
Interview med Niels Kristoffersen, partner i konsulentvirksomheden Mploy
Af Anne Mette Ehlers
"Antallet af traditionelle arbejdspladser, hvor der ikke kræves så mange kvalifikationer, er faldende. Her kan anerkendelsen af realkompetencer være genvejen til hurtigere at opkvalificere en gruppe på arbejdsmarkedet. Men det er ikke problemløst," siger partner i konsulentvirksomheden Mploy, Niels Kristoffersen.
Af Anne Mette Ehlers
"Antallet af traditionelle arbejdspladser, hvor der ikke kræves så mange kvalifikationer, er faldende. Her kan anerkendelsen af realkompetencer være genvejen til hurtigere at opkvalificere en gruppe på arbejdsmarkedet. Men det er ikke problemløst," siger partner i konsulentvirksomheden Mploy, Niels Kristoffersen.
Person:
Billede: 
Fotoreportage:
Lang tekst:
Niels Kristoffersen er partner i Mploy, der rådgiver kommuner og stat omkring beskæftigelsesindsatsen. Han har tidligere været kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen og har i flere år arbejdet med beskæftigelsesområdet, herunder med kompetenceafklaring. Niels Kristoffersen mener, at tidens og fremtidens krav til arbejdsstyrken nødvendiggør handling, hvis vi ikke vil tabe en stor gruppe af mennesker på gulvet.
Globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører, at der stilles flere og flere krav til medarbejdernes kvalifikationer.
"Det handler om, at man får kredit for det, man kan, så man ikke skal bruge to år på at lære noget, man kan i forvejen. Udfordringen er, hvordan vi vil afdække det, og i hvilket omfang vi er parate til at bruge det," siger Niels Kristoffersen.
Også en politisk udfordring
Både ud fra individ- og samfundsmæssige hensyn mener Niels Kristoffersen, at det en rigtig og positiv tankegang, at dele af arbejdsstyrken må opkvalificeres nu. Han siger:
"Vi står over for en stor samfundsmæssig udfordring, hvor der er stigende krav, både til de formelle og faglige kompetencer, men også til de personlige kompetencer som fleksibilitet og omstillingsparathed. Samtidigt har vi et system, der er skruet sammen, så der er nogle meget faste linjer for, hvad du skal gå igennem for at få papir på det, du kan. Og mange arbejdspladser - særligt de offentlige - er optaget af, at man skal have papir på alt."
Niels Kristoffersen ser derfor en stor opgave i, at kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem, bliver accepteret hos aftagerne, nemlig arbejdsgiverne:
"Accepten gælder ikke alene arbejdsgivere, men også de ansatte og de faglige organisationer. De skal være parate til at anerkende realkompetencer på linje med de mere formelle kompetencer. Det betyder, at vi må tage nogle debatter omkring realkompetenceafdækning, så der kan nås en fælles forståelse og accept af, hvad det betyder, og hvordan kvaliteten i realkompetenceafdækningen kan sikres. Dernæst skal det kommunikeres bredt ud," siger Niels Kristoffersen.
Men før det finder Niels Kristoffersen det essentielt, at dagsordenen omkring realkompetencebegrebet bliver mere klar:
"Jeg synes ikke, det er tydeligt, hvad man vil. Handler det om, at vi vil reducere tiden, man skal uddanne sig, så det er en uddannelsesdagsorden. Fx en ufaglært 45-årig, hvor branchen lukker ned, og han så kan få godskrevet halvdelen af den nye uddannelse, han skal i gang med. Det ville skabe motivation - eller er det en arbejdsmarkedsdagsorden, hvor man med en realkompetencevurdering vil sikre, at personer på vej ud i ledighed - eller som er ledige - bruger deres kvalifikationer til at gå direkte over i en anden branche? Det er to meget forskellige ting."
Niels Kristoffersen mener også, at vi skal passe på ikke at tro, at alt kan løses med realkompetencebegrebet:
"Det er ikke alt, der kan godskrives. Nogle skal reelt opkvalificeres."
Niels Kristoffersen finder det også vanskeligt at bruge realkompetenceafklaringen i forhold til de mere personlige kompetencer, som betyder mere og mere på arbejdsmarkedet. Der er ikke ret mange uddannelser, hvor du kan få bevis på, at du er kreativ, motiveret og god til at dele. Men vi ved alle sammen, at når vi ansætter mennesker, er det dem, vi gerne vil have.
Institutionsuafhængig kompetenceafklaring
Niels Kristoffersen er i tvivl om, hvem der er de rigtige til at udføre realkompetencevurderingerne.
"Som det er nu, sker realkompetencevurderingerne på uddannelsesinstitutionerne. Men hvis du spejler dig i en vejleder på en uddannelsesinstitution, der er ekspert i en bestemt uddannelse, vil du blive holdt op imod de krav, der er på den enkelte uddannelse. I stedet skulle man lave en institutionsuafhængig kompetenceafklaring, hvor uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet bliver tænkt sammen, uden at det er farvet af en bestemt uddannelse. På den måde vil realkompetenceafdækningen kunne komme til at handle om det, der er vigtigt - nemlig kravene til kompetencer på arbejdsmarkedet," siger Niels Kristoffersen.
Globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører, at der stilles flere og flere krav til medarbejdernes kvalifikationer.
"Det handler om, at man får kredit for det, man kan, så man ikke skal bruge to år på at lære noget, man kan i forvejen. Udfordringen er, hvordan vi vil afdække det, og i hvilket omfang vi er parate til at bruge det," siger Niels Kristoffersen.
Også en politisk udfordring
Både ud fra individ- og samfundsmæssige hensyn mener Niels Kristoffersen, at det en rigtig og positiv tankegang, at dele af arbejdsstyrken må opkvalificeres nu. Han siger:
"Vi står over for en stor samfundsmæssig udfordring, hvor der er stigende krav, både til de formelle og faglige kompetencer, men også til de personlige kompetencer som fleksibilitet og omstillingsparathed. Samtidigt har vi et system, der er skruet sammen, så der er nogle meget faste linjer for, hvad du skal gå igennem for at få papir på det, du kan. Og mange arbejdspladser - særligt de offentlige - er optaget af, at man skal have papir på alt."
Niels Kristoffersen ser derfor en stor opgave i, at kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem, bliver accepteret hos aftagerne, nemlig arbejdsgiverne:
"Accepten gælder ikke alene arbejdsgivere, men også de ansatte og de faglige organisationer. De skal være parate til at anerkende realkompetencer på linje med de mere formelle kompetencer. Det betyder, at vi må tage nogle debatter omkring realkompetenceafdækning, så der kan nås en fælles forståelse og accept af, hvad det betyder, og hvordan kvaliteten i realkompetenceafdækningen kan sikres. Dernæst skal det kommunikeres bredt ud," siger Niels Kristoffersen.
Men før det finder Niels Kristoffersen det essentielt, at dagsordenen omkring realkompetencebegrebet bliver mere klar:
"Jeg synes ikke, det er tydeligt, hvad man vil. Handler det om, at vi vil reducere tiden, man skal uddanne sig, så det er en uddannelsesdagsorden. Fx en ufaglært 45-årig, hvor branchen lukker ned, og han så kan få godskrevet halvdelen af den nye uddannelse, han skal i gang med. Det ville skabe motivation - eller er det en arbejdsmarkedsdagsorden, hvor man med en realkompetencevurdering vil sikre, at personer på vej ud i ledighed - eller som er ledige - bruger deres kvalifikationer til at gå direkte over i en anden branche? Det er to meget forskellige ting."
Niels Kristoffersen mener også, at vi skal passe på ikke at tro, at alt kan løses med realkompetencebegrebet:
"Det er ikke alt, der kan godskrives. Nogle skal reelt opkvalificeres."
Niels Kristoffersen finder det også vanskeligt at bruge realkompetenceafklaringen i forhold til de mere personlige kompetencer, som betyder mere og mere på arbejdsmarkedet. Der er ikke ret mange uddannelser, hvor du kan få bevis på, at du er kreativ, motiveret og god til at dele. Men vi ved alle sammen, at når vi ansætter mennesker, er det dem, vi gerne vil have.
Institutionsuafhængig kompetenceafklaring
Niels Kristoffersen er i tvivl om, hvem der er de rigtige til at udføre realkompetencevurderingerne.
"Som det er nu, sker realkompetencevurderingerne på uddannelsesinstitutionerne. Men hvis du spejler dig i en vejleder på en uddannelsesinstitution, der er ekspert i en bestemt uddannelse, vil du blive holdt op imod de krav, der er på den enkelte uddannelse. I stedet skulle man lave en institutionsuafhængig kompetenceafklaring, hvor uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet bliver tænkt sammen, uden at det er farvet af en bestemt uddannelse. På den måde vil realkompetenceafdækningen kunne komme til at handle om det, der er vigtigt - nemlig kravene til kompetencer på arbejdsmarkedet," siger Niels Kristoffersen.
Tidsskriftsnr.:
2006 nr. 2
Publiceringsdato:
10-05-2006
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke