Rammerne for arbejdet i Væksthuset
Væksthuset er en erhvervsdrivende fond, der samarbejder med ledige om at bane vej til en plads på arbejdsmarkedet. Vi arbejder med individuel afklaring, kvalificering og kompetenceudvikling – med et erhvervsrettet fokus.

Siden 1992 har Væksthuset arbejdet tæt sammen med private og offentlige virksomheder om rekruttering, træning og kompetenceudvikling. Vi oplever, at en tæt kontakt til virksomhederne er den lediges bedste redskab i processen mod igen at komme i job. Et forløb i Væksthuset tager udgangspunkt i den lediges behov og ønsker og matcher dem med de aktuelle behov i virksomhederne.

Væksthuset leverer erhvervsrettede forløb til Københavns Kommune, andre kommuner og AF-Storkøbenhavn.

Et forløb i Væksthuset kan vare fra 2-39 uger - med mulighed for forlængelse. Inden for denne periode arbejder vi, i samarbejde med den enkelte borger, målrettet på, at borgeren skal opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

De tre centrale elementer i dette samarbejde er afklaring, opkvalificering og jobsøgning. Alle elementer tager udgangspunkt i et konkret jobmål. I Væksthuset er afklaring og opkvalificering ikke mål i sig selv, kun midlet. Målet er job. Punktum.

De borgere, som kommer i forløb i Væksthuset, visiteres fra kommunerne eller AF, men fælles for dem er, at de primært tilhører matchgruppe 4 og 5 (for AF-borgere tilbyder vi også forløb for øvrige matchgrupper). De har ofte få formelle kompetencer og har, grundet andre problemer end ledighed, ikke altid de fornødne ressourcer til at tilegne sig formelle kompetencer i form af længerevarende uddannelser.

Væksthuset arbejder bevidst med parallelforløb. Det betyder, at vores erhvervskvalificerende forløb går hånd i hånd med misbrugsbehandling eller psykologbehandling, uden at det erhvervsmæssige fokus mistes.

Målet for alle forløb er, at borgeren kommer i job - uanset borgerens baggrund og komplekse problemstillinger. I 2005 kom således cirka 60% i job efter et forløb i Væksthuset.

Det metodiske grundlag
Nogle af grundstenene i Væksthusets arbejde med at få marginaliserede borgere tilbage på arbejdsmarkedet er et stærkt metodisk fundament og individuelt fokus.

For at få fokus på ressourcerne hos den enkelte borger arbejder Væksthuset ud fra den systemiske tankegang, hvor blandt andet den anerkendende samtale og løsningsfokuserede tilgang er vigtige elementer. I Væksthuset arbejder vi ikke med vejlederbegrebet. Hos os fungerer virksomhedskonsulenten som en coach, der koordinerer indsatsen og samarbejdet omkring den enkelte.

Gennem coachende og afklarende samtaler sættes der fokus på ressourcer og borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv, og i fællesskab skitseres den erhvervsrettede plan, der skal danne grundlaget for samarbejdet mellem Væksthuset og borgeren.

Motivationen hos den enkelte er den primære drivkraft i processen frem mod job. Det er derfor vigtigt, at borgeren føler sig hørt og føler ejerskab for den jobplan, der i samarbejde med Væksthusets virksomhedskonsulent sættes i værk. Ved hjælp af den systemiske værktøjskasse coaches borgeren til at reflektere og skabe billeder om en fremtid på arbejdsmarkedet. Formålet med denne tilgang er både at få borgeren til at tage aktivt del i selve samarbejdsprocessen og guide borgeren til at blive selvhjulpen i det ordinære system. Formålet er at træne borgeren i at reflektere og selv håndtere de udfordringer, der dukker op. Dette er vores måde at tænke vejledning på.

Kompetence-i-praksis
I Væksthuset kommer realkompetence-begrebet sjældent i spil. I stedet arbejdes der med den systemiske term Kompetence-i-praksis. Termen afspejler følgende opfattelse:

• Kompetencer er aldrig objektive
• Kompetencer er afhængige af kontekst
• Hvem, hvad, hvornår, hvordan.

Derfor skal kompetencer ikke afklares på papir eller foran en computerskærm. Når man arbejder med erhvervsrettet fokus og den korteste vej til arbejde, skal kompetencerne afklares på en arbejdsplads gennem praktikker. Her får borgeren mulighed for at blive afklaret i forhold til jobområdet og på sigt muligheden for at træne sine færdigheder i forbindelse med konkrete arbejdsfunktioner.

Ofte ender disse virksomhedspraktikker med en ansættelse, uden at borgeren har erhvervet sig omfattende formelle kompetencer. Omdrejningspunktet er hele tiden: Hvad skal der til for at opnå ansættelse i denne virksomhed/denne jobfunktion. Det drejer sig om Kompetence-i-praksis og om at komme i job. Afklaring og træning af kompetencer er led i at nå et jobmål, men aldrig et mål i sig selv.

Væksthusets rolle i afklaringsfasen
Ud over den metodiske og individuelle tilgang arbejder vi bevidst med delmål. Dette bevidste arbejde med delmål i forhold til det overordnede jobmål drejer sig primært om afklaring af netop Kompetencerne-i-praksis.

Hvis ikke borgeren er sikker, kan processen starte med spørgsmålet: Er jobbet overhovedet noget for mig og i så fald, hvilke kvalifikationer og kompetencer skal der til, for at jeg kan opnå den ønskede ansættelse? Derefter tager arbejdet med delmål udgangspunkt i den løbende evaluering af: Hvad skal der til for, at jeg kan komme herfra, hvor jeg står, og hen til ønskejobbet?

Som udgangspunkt er det ikke virksomhedskonsulentens rolle at vurdere den enkeltes kompetencer og kvalifikationer og afgøre, om det ønskede jobmål er realistisk for den pågældende borger. Virksomhedskonsulenten kan dele sin viden om arbejdsmarkedet og coache i forhold til, hvor den enkelte borger selv kan hente informationer om arbejdslivskultur og uddannelsesmuligheder. Men den egentlige afklaring, både personligt og fagligt, foregår i de mange virksomheder, som Væksthuset samarbejder med.

Det er også her, den enkelte finder ud af, om jobmålet er realistisk. Det er svært at sidde foran en computer og skulle forholde sig til en række forskellige jobmål. Ofte er det her, barriererne sætter ind: Arbejdstiden passer ikke, man er for gammel, man har ikke den erfaring, der efterspørges. Mange af disse barrierer nedbrydes i det øjeblik, den enkelte får mulighed for at afprøve arbejdsopgaverne i en praktik, hvor der er en åben dialog om barrierer og manglende kvalifikationer og kompetencer.

For at skabe rum til denne åbne dialog, arbejder virksomhedskonsulenten metodisk og målrettet med at gennemtænke afklarings- og træningsperspektivet, inden praktikaftalen med en given virksomhed etableres. I tæt samarbejde med borgeren og praktikværten tilrettelægger og skræddersyer virksomhedskonsulenterne det enkelte træningsforløb.

Virksomhedernes rolle - den egentlige afklaring og opkvalificering
Det er altså ude i erhvervslivet, i virksomhederne, at den enkeltes kompetencer for alvor kommer i spil. Vi oplever, at virksomhederne er meget positive over for at deltage i arbejdet med opkvalificering og afklaring. Og mange af vores samarbejdspartnere ender rent faktisk med at ansætte de borgere, som har været tilknyttet virksomheden gennem en praktik.

I virksomhederne indgår borgeren i den almindelige dagligdag - med alt, hvad det indebærer - både fagligt og socialt. Således bliver samarbejdet med virksomhederne til det væsentligste redskab i kompetenceafklaringen og opkvalificeringen af borgere, hvor målet er job. Derudover etableres der gennem praktikkerne det netværk, som kan være afgørende for en ansættelse i praktikvirksomheden - eller i praktikværtens netværk af kolleger og samarbejdspartnere.

Ved praktikkens opstart aftaler virksomheden, borgeren og virksomhedskonsulenten, hvilke træningselementer der skal være i praktikken, hvad målet skal være, og hvornår den første opfølgning skal finde sted. På denne måde defineres samarbejdet og parternes roller klart inden for en aftalt tidsramme. Virksomhedens rolle er fra start klart defineret i forhold til praktikanten. Dermed sikres, at træningsforløbet og opkvalificeringen bliver så målrettet som muligt. Der er tætte paralleller til det gamle mesterlæreprincip.

Træningspunkterne i en virksomhedspraktik kan både have fokus på faglige, praktiske og personlige kompetencer. Borgerne opkvalificeres i samarbejde med virksomhederne til at varetage helt specifikke jobfunktioner uden at få papir på disse kvalifikationer og kompetencer. Måske stilles der krav om en kort formel opkvalificering (erhvervskørekort eller AMU-kursus), men selve de kompetencer, der skal til for for alvor at sætte fagligheden i spil, trænes parallelt med den korte, formelle opkvalificering. På den måde sikrer vi, at borgeren fastholdes i den altafgørende kontakt til arbejdsmarkedet, og at motivationen for opkvalificering er et job i udsigt.

Det er ikke Væksthusets oplevelse, at arbejdsgivere hænger sig voldsomt i formelle kompetencer. De udviser i stedet lyst til at hjælpe den enkelte borger på vej og er positive over for et mere rummeligt arbejdsmarked.

Dokumentation: At sætte ord på kompetencerne
Som nævnt er det ikke virksomhedskonsulenternes opgave at afklare og vurdere de Kompetencer-i-praksis, som borgere kommer med i rygsækken eller optimerer gennem praktikker. Dette sker ud fra den betragtning, at virksomhedskonsulenterne ikke har kompetencerne til det. Det er virksomhederne, der er eksperter i deres respektive brancher. Det er derimod konsulentens opgave at dokumentere de kompetencer, der synliggøres i samarbejde med virksomhederne.

Progressionsdokumentationen af den enkelte borgers udvikling i forhold til arbejdsmarkedstilknytning er en vigtig del af arbejdet i Væksthuset. For sagsbehandlerne, vejlederne og konsulenterne i Københavns Kommune og AF er dette stykke arbejde en integreret og værdifuld del af det produkt, der tilbydes gennem et forløb i Væksthuset, og her er det alfa og omega at få sat ord på udviklingen af ”kompetencerne”. På baggrund af denne dokumentation får vores kunder mulighed for at følge og vurdere den enkelte borgers progression mod selvforsørgelse.

Det kan være svært for alle, uanset ressourcer, at forklare, både hvad det er, man kan, og hvad det er, der skal til, før man kan det. Her spiller virksomhedskonsulenten en central rolle. Det er nemlig konsulenten, der skal generere den proces og de samtaler, der danner grundlag for progressionsbeskrivelserne.

I forbindelse med en praktikopfølgning tager virksomhedskonsulenten udgangspunkt i konkrete arbejdssituationer, som de beskrives af borger og virksomhed. Ved at spørge ind til disse og få forskellige vinkler på konkrete episoder og arbejdsrutiner bliver det nemmere at få afdækket, hvilke kompetencer og kvalifikationer der kommer i spil i løbet af en arbejdsdag. Der bliver sat ord på.

Gennem opfølgningssamtalerne tydeliggøres og konkretiseres det for alle involverede parter, hvilke kompetencer og træningspunkter der skal sættes fokus på inden næste opfølgning. Opstår der udfordringer undervejs, arbejder virksomhedskonsulenten løsningsfokuseret på at løse disse udfordringer, så samarbejdet kan forsætte, og borgeren kan komme tættere på sit jobmål. Opstår der uforudsete udfordringer, kan enten borgeren eller virksomheden altid få fat i konsulenten. Nøgleordet er tilgængelighed.

Efterskrift
Når målet med "vejledningen" er at knytte borgere til arbejdsmarkedet, er det problematisk udelukkende at tage højde for den "vejledtes" behov. Da det i sidste ende er erhvervslivet, som skal realisere et givet jobønske, virker det ulogisk i en vejledningssituation ikke at forsøge at sætte begges behov i centrum.

I Væksthuset er det vores erfaring at en løbende dialog mellem borgere og erhvervsliv fører til både anerkendelse af realkompetencer og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det giver altså ingen mening at afklare, opkvalificere og uddanne, hvis kvalifikationerne og kompetencerne herefter kun kommer i spil på papiret.

Det er med andre ord ikke altid pinedød nødvendigt at have papir på det, man kan, når det drejer sig om den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet. I virkeligheden drejer det sig om at få muligheden for at vise både sig selv og en virksomhed, hvad man kan, for at opnå ansættelse.

I lyset af de gode resultater, vi har med vores arbejde, og de positive tilbagemeldinger, vi får fra kunder, borgere og virksomheder, kunne man så ikke forestille sig, at der også i andre afklarings- og vejledningssammenhænge i højere grad blev lagt vægt på at bruge erhvervslivets ekspertise? I sidste ende kommer det jo også den vejledte til gode.