Erhvervslivet efterspørger kompetencer: formelle med papir. Og så en stribe, som eksamensbeviserne sjældent indeholder: it-kundskaber, kulturelle kompetencer og samarbejdsevne. Altså realkompetencer: det, du kan.

Og realkompetencer er der mange af. Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR) opregner ti nøglekompetencer:

• Literacy-kompetence
• Læringskompetence 
• Selvledelseskompetence 
• Kreativ og innovativ kompetence 
• Social kompetence
• Kommunikationskompetence
• Interkulturel kompetence
• Demokratisk kompetence
• Sundhedskompetence
• Miljøkompetence.

Folk i arbejde skal løbende udvikle nye kompetencer – både personlige, faglige og sociale kompetencer og måske ikke hele top-10 listen her - men dog kunne synliggøre, at de allerede har kompetencerne, bl.a. via ikke-formel og uformel læring.

Det er billigere end at sende alle voksne på dyre formelle uddannelser. Det gælder også mange indvandrere, som ofte kommer uden formel uddannelse. Eller også har de papir på en uddannelse, som vi ikke anerkender. Kort sagt: Vi må udvikle metoder til at finde voksnes reelle kompetencer.

Det er her, at aktuel dansk politik og praksis tager fat (se fx redegørelsen "Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne"), og det er her vejledning kommer ind i billedet.

Men hvad er det, vi taler om her? En definition er:

'Realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet' (Se Hvad er realkompetence?).

Og om forholdet mellem kvalifikationer, kompetencer – og kompetenceafklaring:

Kvalifikationer - færdigheder og viden, typisk opnået i uddannelsessystemet eller ved hjælp af oplæring på arbejdspladsen. Kvalifikationer er noget, den enkelte har med sig som sin personlige bagage.

Kompetencer - evnen til og mulighed for at bruge sine kvalifikationer, erfaring, viden og færdigheder, i en konkret arbejdsmæssig og social sammenhæng. Kompetencer er således anvendte kvalifikationer – personligt, fagligt og socialt.

Kompetenceafklaring - vejen til en afklaring af, om den vejledtes viden, holdninger, adfærd og kvalifikationer kan bruges som handlekompetencer i forhold til specifikke job - og uddannelser.

Et aktuelt PS:
Vejlederne selv skal også realkompetencevurderes iflg regeringens nyeste Globaliseringsudspil. Under overskriften Krav til vejlederne hedder det:
'Der skal stilles krav om, at vejlederne enten har gennemført professionsbacheloruddannelsen eller diplomuddannelsen eller gennemgår
en realkompetencevurdering, der sikrer, at de har de nødvendige kvalifikationer' (Fremgang, fornyelse og tryghed. kap. 3).

Pludselig skal vejlederne, der ellers skulle afklare og vurdere andre, nu selv afklares og vurderes!

Realkompetencer og vejledning er temaet i dette nummer af VejlederForum/Magasinet:

• Hvilke begrundelser er der for at inddrage vejledning i dette felt?
• Hvilken rolle spiller vejledning i forhold til realkompetencer?
• Hvad sker der i andre lande?
• Hvilke metoder kan vejlederne anvende til kompetenceafklaring/vurdering?
• Hvad sker der på virksomhederne - og på højskolerne?

Tilsammen giver artiklerne et billede af og synspunkter på den brogede mangfoldighed - både vejledningsmetodisk og - politisk - som gemmer sig i realkompetencer og vejledning:
 
Leder

• I Reelle hensigter? Realkompetencer og vejledning giver Peter Plant en indføring i og et overblik over vejledningens rolle i forhold til realkompetencevurdering og -afklaring. Reelle kompetencer eller realkompetencer ses som både en modsætning til og i samspil med formelle kompetencer, som er den slags, vi har papir på. Det har vi ikke på realkompetencer. Det er netop pointen. En krølle er, om der er tale om vejledning i forhold til realkompetenceafklaring eller -vurdering. Det er ikke det samme. Og dog søger det pan-europæiske begreb validering (validation) at indfange begge sider.

Ord på vejen

• Er realkompetencevurdering et tilpasningsprojekt?, spørger Helene Valgreen. Hendes svar er JA. Men hvem er det, der skal tilpasses? Det er de kortuddannede og dem, der fortsat har svært ved at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, siger regeringen. Vejledning må vælge side, siger Helene Valgreen i sin spidse spids.

Artikler

• Rie Thomsen, DPU skriver i Flere spillere, mange bolde, ingen mål? om de mange aktører, der er på banen omkring vejledning og kompetenceafklaring. Er der tale om klumpspil? Artiklen peger på nogle af problemerne i forhold til vejledning.
  
  
• Fra Væksthuset skriver Camilla Sandbjerg Hansen om vejledning på et systemisk grundlag i forhold til realkompetencer hos marginaliserede grupper på kanten af arbejdsmarkedet. Artiklen Systemisk coaching og Kompetence–i–praksis bringer vejledning i spil i forhold til social inklusion.
  
• Anerkendelse af reelle kompetencer er også et EU-politikområde - med en god portion vejledning. Hvad kan vi lære af de andre – i Norge og Tyskland, spørger Tove Heidemann, forskningsmedarbejder på Kompetencemålingsprojektet, DPU. Artiklen skaber et overblik over erfaringerne i Norge og Tyskland.
  
  
• I Hvad tror du selv, du kan? skriver Margrethe Vestager, MF, at "Det er heldigvis sådan, at vi kan mere, end vi har papir på. Endda meget mere end det, vi har papir på". Artiklen giver tager fat på nogle af de politiske og vejledningsmæssige knaster i realkompetence-projektet.
  
  
• Trine Rønholt, CVU-Sønderjylland, skriver om et kompetenceafklaringsprojekt, som er foregået i et samarbejde mellem EUC Syd, Sønderjyllands Amt, SDU samt tre mellemstore virksomheder. Artiklen Virksomheder efterlyser vejledning viser en model, hvor kompetenceafklaringen sker i forhold til virksomhedens strategi og visioner.

Interviews
I fire interviews hører vi røster fra virkeligheden. Én har endda selv været udsat for realkompetencevurdering:

• Niels Kristoffersen, Mploy spørger: Kan du noget i forvejen? "Anerkendelse af realkompetencer kan være genvejen til hurtigere at opkvalificere en gruppe på arbejdsmarkedet. Men det er ikke problemløst," siger Niels Kristoffersen.
  
  
• Vejledere skal ikke realkompetencevurdere, siger Agnete Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd. "Det er ikke nyt, at man på arbejdsmarkedet ud over det faglige skal have ikke-faglige kompetencer. Det kan læses i enhver stillingsannonce. Det nye er, at vi med realkompetencevurderinger vil sætte sådanne kvalifikationer på formel i forhold til videreuddannelse. Her står udfordringer i kø," siger Agnete Nordentoft.
  
  
• "Jeg fik et stykke væg, hvor jeg skulle fjerne tapet, sætte nyt tapet på og male. Imens gik lærerne rundt og kiggede." Sådan fortæller bygningsmaler Jimmi Richardt i artiklen Ikke vant til at blive målt og vejet. Han blev realkompetencevurderet, fordi han ville ansætte lærlinge i sin malervirksomhed. Men hvor blev vejledningen egentlig af, da han skulle realkompetencevurderes?
  
  
• Hvorfor realkompetencer - i et udviklingsprojekt på en højskole? Ole Kamp, Rønde Højskole forklarer i Alle de bløde ting om højskolens rolle og interesse i at beskrive og udvikle realkompetencer. Og indfører et nyt begreb: festvejledning.

Fotoreportage

• Farve & lak: Vejledning og realkompetencer på Akzo-Nobel. Fotojournalist Rolf Plant tager læseren med på en virksomhed, der har taget fat på realkompetencer - i virkeligheden.

Erhvervslivet efterspørger kompetencer: formelle med papir. Og så en stribe, som eksamensbeviserne sjældent indeholder: it-kundskaber, kulturelle kompetencer og samarbejdsevne. Altså realkompetencer: det, du kan.

Og realkompetencer er der mange af. Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR) opregner ti nøglekompetencer:

• Literacy-kompetence
• Læringskompetence 
• Selvledelseskompetence 
• Kreativ og innovativ kompetence 
• Social kompetence
• Kommunikationskompetence
• Interkulturel kompetence
• Demokratisk kompetence
• Sundhedskompetence
• Miljøkompetence.

Folk i arbejde skal løbende udvikle nye kompetencer – både personlige, faglige og sociale kompetencer og måske ikke hele top-10 listen her - men dog kunne synliggøre, at de allerede har kompetencerne, bl.a. via ikke-formel og uformel læring.

Det er billigere end at sende alle voksne på dyre formelle uddannelser. Det gælder også mange indvandrere, som ofte kommer uden formel uddannelse. Eller også har de papir på en uddannelse, som vi ikke anerkender. Kort sagt: Vi må udvikle metoder til at finde voksnes reelle kompetencer.

Det er her, at aktuel dansk politik og praksis tager fat (se fx redegørelsen "Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne"), og det er her vejledning kommer ind i billedet.

Men hvad er det, vi taler om her? En definition er:

'Realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet' (Se Hvad er realkompetence?).

Og om forholdet mellem kvalifikationer, kompetencer – og kompetenceafklaring:

Kvalifikationer - færdigheder og viden, typisk opnået i uddannelsessystemet eller ved hjælp af oplæring på arbejdspladsen. Kvalifikationer er noget, den enkelte har med sig som sin personlige bagage.

Kompetencer - evnen til og mulighed for at bruge sine kvalifikationer, erfaring, viden og færdigheder, i en konkret arbejdsmæssig og social sammenhæng. Kompetencer er således anvendte kvalifikationer – personligt, fagligt og socialt.

Kompetenceafklaring - vejen til en afklaring af, om den vejledtes viden, holdninger, adfærd og kvalifikationer kan bruges som handlekompetencer i forhold til specifikke job - og uddannelser.

Et aktuelt PS:
Vejlederne selv skal også realkompetencevurderes iflg regeringens nyeste Globaliseringsudspil. Under overskriften Krav til vejlederne hedder det:
'Der skal stilles krav om, at vejlederne enten har gennemført professionsbacheloruddannelsen eller diplomuddannelsen eller gennemgår
en realkompetencevurdering, der sikrer, at de har de nødvendige kvalifikationer' (Fremgang, fornyelse og tryghed. kap. 3).

Pludselig skal vejlederne, der ellers skulle afklare og vurdere andre, nu selv afklares og vurderes!

Realkompetencer og vejledning er temaet i dette nummer af VejlederForum/Magasinet:

• Hvilke begrundelser er der for at inddrage vejledning i dette felt?
• Hvilken rolle spiller vejledning i forhold til realkompetencer?
• Hvad sker der i andre lande?
• Hvilke metoder kan vejlederne anvende til kompetenceafklaring/vurdering?
• Hvad sker der på virksomhederne - og på højskolerne?

Tilsammen giver artiklerne et billede af og synspunkter på den brogede mangfoldighed - både vejledningsmetodisk og - politisk - som gemmer sig i realkompetencer og vejledning:
 
Leder

• I Reelle hensigter? Realkompetencer og vejledning giver Peter Plant en indføring i og et overblik over vejledningens rolle i forhold til realkompetencevurdering og -afklaring. Reelle kompetencer eller realkompetencer ses som både en modsætning til og i samspil med formelle kompetencer, som er den slags, vi har papir på. Det har vi ikke på realkompetencer. Det er netop pointen. En krølle er, om der er tale om vejledning i forhold til realkompetenceafklaring eller -vurdering. Det er ikke det samme. Og dog søger det pan-europæiske begreb validering (validation) at indfange begge sider.

Ord på vejen

• Er realkompetencevurdering et tilpasningsprojekt?, spørger Helene Valgreen. Hendes svar er JA. Men hvem er det, der skal tilpasses? Det er de kortuddannede og dem, der fortsat har svært ved at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, siger regeringen. Vejledning må vælge side, siger Helene Valgreen i sin spidse spids.

Artikler

• Rie Thomsen, DPU skriver i Flere spillere, mange bolde, ingen mål? om de mange aktører, der er på banen omkring vejledning og kompetenceafklaring. Er der tale om klumpspil? Artiklen peger på nogle af problemerne i forhold til vejledning.
  
  
• Fra Væksthuset skriver Camilla Sandbjerg Hansen om vejledning på et systemisk grundlag i forhold til realkompetencer hos marginaliserede grupper på kanten af arbejdsmarkedet. Artiklen Systemisk coaching og Kompetence–i–praksis bringer vejledning i spil i forhold til social inklusion.
  
• Anerkendelse af reelle kompetencer er også et EU-politikområde - med en god portion vejledning. Hvad kan vi lære af de andre – i Norge og Tyskland, spørger Tove Heidemann, forskningsmedarbejder på Kompetencemålingsprojektet, DPU. Artiklen skaber et overblik over erfaringerne i Norge og Tyskland.
  
  
• I Hvad tror du selv, du kan? skriver Margrethe Vestager, MF, at "Det er heldigvis sådan, at vi kan mere, end vi har papir på. Endda meget mere end det, vi har papir på". Artiklen giver tager fat på nogle af de politiske og vejledningsmæssige knaster i realkompetence-projektet.
  
  
• Trine Rønholt, CVU-Sønderjylland, skriver om et kompetenceafklaringsprojekt, som er foregået i et samarbejde mellem EUC Syd, Sønderjyllands Amt, SDU samt tre mellemstore virksomheder. Artiklen Virksomheder efterlyser vejledning viser en model, hvor kompetenceafklaringen sker i forhold til virksomhedens strategi og visioner.

Interviews
I fire interviews hører vi røster fra virkeligheden. Én har endda selv været udsat for realkompetencevurdering:

• Niels Kristoffersen, Mploy spørger: Kan du noget i forvejen? "Anerkendelse af realkompetencer kan være genvejen til hurtigere at opkvalificere en gruppe på arbejdsmarkedet. Men det er ikke problemløst," siger Niels Kristoffersen.
  
  
• Vejledere skal ikke realkompetencevurdere, siger Agnete Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd. "Det er ikke nyt, at man på arbejdsmarkedet ud over det faglige skal have ikke-faglige kompetencer. Det kan læses i enhver stillingsannonce. Det nye er, at vi med realkompetencevurderinger vil sætte sådanne kvalifikationer på formel i forhold til videreuddannelse. Her står udfordringer i kø," siger Agnete Nordentoft.
  
  
• "Jeg fik et stykke væg, hvor jeg skulle fjerne tapet, sætte nyt tapet på og male. Imens gik lærerne rundt og kiggede." Sådan fortæller bygningsmaler Jimmi Richardt i artiklen Ikke vant til at blive målt og vejet. Han blev realkompetencevurderet, fordi han ville ansætte lærlinge i sin malervirksomhed. Men hvor blev vejledningen egentlig af, da han skulle realkompetencevurderes?
  
  
• Hvorfor realkompetencer - i et udviklingsprojekt på en højskole? Ole Kamp, Rønde Højskole forklarer i Alle de bløde ting om højskolens rolle og interesse i at beskrive og udvikle realkompetencer. Og indfører et nyt begreb: festvejledning.

Fotoreportage

• Farve & lak: Vejledning og realkompetencer på Akzo-Nobel. Fotojournalist Rolf Plant tager læseren med på en virksomhed, der har taget fat på realkompetencer - i virkeligheden.