Med reformen fastsættes der nationale mål for vejledningsindsatsen, som vil hjælpe den enkelte til at finde en effektiv og hensigtsmæssig vej gennem uddannelsessystemet og samtidig udvikle kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Vejledningsreformen drejer sig hovedsageligt om den vejledning, der finder sted i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse – og i overgangen fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser.

Vejledningsreformen skal styrke den enkeltes frie valg af uddannelse og erhverv. Her finder jeg, at vejlederne har en meget væsentlig opgave i forhold til at støtte den unge i at træffe et kvalificeret frit valg, der ligger i naturlig forlængelse af den unges interesser, motivation og forudsætninger.

Vejledningsreformen sætter i særlig grad fokus på unge med særligt behov for vejledning. Der kan være tale om mange forskellige behov lige fra de særligt begavede til unge med indlæringsvanskeligheder.

I den sammenhæng vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi skal blive bedre til at bryde den sociale arv. Det er vigtigt, at vi får hjulpet de særligt udsatte unge i gang med en realistisk uddannelse, der svarer til den enkeltes kompetencer og interesser. Dette vil være det første skridt til at nedbryde den negative sociale arv, og her vil vejledningen spille en stor rolle.

Vejledningen skal endvidere bidrage til at mindske frafald og omvalg af uddannelse.

På disse områder er Ungdommens Uddannelsesvejledning en central institution.
 
Regeringen har lagt vægt på, at UU’erne får en klart defineret ledelse, som har ansvaret for vejledningen over for kommunalbestyrelsen. Ansvaret gælder vejledningen i grundskolen og i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Ligeledes skal UU’erne varetage vejledning af unge under 25 år, som ikke er i en tilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation.
 
Med denne centrale placering af ansvaret vil der efter min mening ske en højnelse af kvaliteten i vejledningen.
 
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal offentliggøre de aktuelle mål og rammer for vejledningen og resultaterne af vejledningsindsatsen. Endvidere skal Ungdommens Uddannelsesvejledning have et kvalitetsudviklingssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af vejledningsindsatsen.
 
For at kunne udvikle vejledningen skal UU’erne samarbejde indbyrdes og løbende inddrage ny viden. Ydermere skal der iværksættes samarbejder på tværs af uddannelsesområder og -institutioner, og sammen med erhvervslivet skal der sættes fokus på aktuelle erhvervsmuligheder regionalt, nationalt og internationalt. Jeg ser i dette udvidede samarbejde nye og bedre muligheder for udvikling af vejledernes kompetencer. Vejlederne får øget deres viden om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder uden for deres eget område, og dette skaber basis for en forbedret vejledning af de unge.
 
Også i overgangen fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser vil der ske en udvikling og forbedring af vejledningsindsatsen. Her er ansvarsplacering og samarbejde centrale nøgleord, idet ansvaret nu er placeret i 7 regioner i Danmark. De regionale vejledningscentre skal samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne og med AF og virksomheder for at skabe et bedre grundlag for de unge at vælge videregående uddannelse på.

Kvalificering af vejlederne

Alt dette stiller store krav til vejledernes kompetencer. Vejledningen skal være så kvalificeret, at den tager hensyn til den enkeltes personlige interesser, færdigheder og kompetencer. Samtidig skal vejledningen bidrage med et overblik over uddannelses- og erhvervsområderne, således at den kan give et fingerpeg om, hvor der vil være beskæftigelsesmuligheder.
 
For at kunne tilgodese disse opgaver er der brug for en opkvalificering og en professionalisering af vejlederne. Regeringen har derfor etableret en ny fælles grundlæggende vejlederuddannelse, der skal være et tilbud til alle, der vejleder om uddannelse og erhverv.
 
Denne uddannelse har til formål at kvalificere deltagerne til selvstændigt at varetage tilrettelæggelsen og gennemførelsen af almindeligt forekommende vejledningsopgaver. Denne fælles vejlederuddannelse skal også bidrage til at styrke grundlaget for vejledersamarbejde, tilbagevendende vejlederkvalificering samt kvalificering af udviklingsarbejde inden for vejledningsområdet.
 
Som nævnt sker der en opkvalificering af vejlederne gennem samarbejde, etablering af netværk og videndeling. Herudover er det nødvendigt, at vejlederne udvikler deres kompetencer løbende gennem opdatering og ajourføring af deres viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, etablering af nye uddannelser og om vejledningsmetodik m.m. Dette kan bl.a. ske gennem efteruddannelseskurser, hvilket vil være en oplagt mulighed for vejledere, der allerede har gennemført en vejlederuddannelse.
 
Den kommende virtuelle vejledningsportal, som er en del af vejledningsreformen, vil ligeledes blive et vigtigt redskab, selvfølgelig for de vejledningssøgende, men i denne sammenhæng vil jeg fremhæve den som et væsentligt ajourføringsredskab for professionelle vejledere, der ved hjælp af dens leksikale databaser vil kunne finde opdaterede informationer.
 
Også vejledningsfaglige tidsskrifter ser jeg som en vigtig kilde til inspiration og ny viden.
 
Her hilser jeg Schultz Informations initiativ med VejlederForum meget velkomment. Jeg er glad for, at private virksomheder med viden inden for vejledningsområdet spiller med sammen med de kommunale, regionale og statslige institutioner om at udvikle vejledningen.
 
På det statslige niveau har Undervisningsministeriets nye Vejledningskontor som en af sine opgaver at etablere et nationalt videnscenter for vejledning. Vejledningskontoret skal i denne egenskab arbejde for at styrke koordineringen og kvalitetsudviklingen på nationalt niveau på tværs af sektorer, herunder på tværs af undervisnings- og beskæftigelsesområderne.
 
Til styrkelse af den demokratiske vejledningsfaglige debat har jeg etableret et nationalt dialogforum for uddannelses- og erhvervsvejledning, som skal sikre en åben dialog mellem regeringen og interessenter på vejledningsområdet. Dette dialogforum vil med sine vurderinger, synspunkter og anbefalinger være aktive medspillere i den fortsatte udvikling af vejledningens organisering og kvalitet.
 
Jeg glæder mig over, at vi med den brede opbakning i Folketinget kan søsætte en vejledningsreform, som vil betyde mere professionel vejledning til gavn for den unge og samfundet. Jeg vil med interesse følge udviklingen på vejledningsfeltet.